Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

Relaterede dokumenter
Klimatilpasning i byggeriet

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Fremtidens natur med klimaændringer

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden

Retningslinjerevision 2019 Klima

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

-Vand i byer risikovurderinger

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Klimatilpasning. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Klima og DN Klimakommune

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Klimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Elektrificering af banenettet

Havvandsstigningerne kommer

Elektrificering og ekspropriation

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Arbejdsark til By under vand

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station

Klimaets betydning for de kommunale veje

Ny Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Banedanmark elektrificerer

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

klimatilpasningsområdet

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Strategi for klimatilpasning

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Stormfloder i et klimaperspektiv

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Høringsnotat. - Idefasehøring

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Indkaldelse af ideer og forslag

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Klimatilpasning. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Undersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Klimatilpasning i Danmark

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

Transkript:

Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

Klimatilpasningsstrategi Infrastruktur Telefon pwst@bane.dk Miljø- & Arbejdsmiljø 8234 0000 banedanmark.dk Mellem Broerne 14 Direkte 4100 Ringsted 82346523 Revideret Revideret af Godkendt Godkendt af KHKB 24.01.2019 LEN

Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark Indhold Side 1.1 Indledning Klimaforandringer i Danmark 4 1.2 Baggrund og ramme for Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi 4 1.3 Stærk nedbør, regn og stormflod 5 1.4 Temperatur Udsving og ekstremer 6 1.5 Storm og blæst 7

1.1 Indledning Klimaforandringer i Danmark FNs Klimapanel forventer mere nedbør, højere grundvandsstand, stigende havoverflader, kraftigere vinde og højere temperaturer i de kommende år. Jernbanen vil med de fremtidige klimaændringer blive mere sårbar over for især stigning i nedbørsmængder og kraftigere nedbørsintensiteter. Dette øger risikoen for oversvømmelser og jordskred i baneskråninger. Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. 1.2 Baggrund og ramme for Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi Klimaændringer har allerede påvirket jernbanenettet de seneste år. For eksempel påvirkede det kraftige stormvejr i efteråret 2013 infrastrukturen ved nedfaldende køreledninger og træer, der væltede ind over jernbanen, og derudover var der også store konsekvenser efter skybruddet i København i juli 2011, der oversvømmede store områder af banearealerne. Det forventes, at klimaændringer fortsat vil påvirke de enkelte dele af jernbaneanlægget, og derfor er det nødvendigt at undersøge tiltag, instrukser og beredskabs- og indsatsplaner i forhold til at sikre banen imod ekstreme vejrsituationer og på længere sigt de forventede klimapåvirkninger. Banedanmarks Klimatilpasningsstrategi er, at vi vil være beredt på, at kunne håndtere fremtidens klimaændringer således, at jernbanens robusthed, funktionalitet og regularitet samt togdriften påvirkes mindst muligt og med så få omkostninger og konsekvenser som muligt. Udover at sikre jernbanen mod effekterne af klimaforandringer arbejder Banedanmark også med at reducere klimaforandringer. Således arbejder Banedanmark hvert år med projekter, der skal optimere energiforbruget samt mindske udledningen af CO2 ved overgang til renere energiformer. Banedanmark holder sig til stadighed orienteret om anbefalingerne fra FN s klimapanel og deltager i regeringens klimaforum, ligesom der udveksles erfaringer med andre infrastrukturforvaltere i Europa. Klimatilpasningsstrategien sætter rammerne for, hvordan Banedanmark håndterer aktuelle og forebygger kommende klimaudfordringer, således at Banedanmark både sikrer stabil togdrift og agerer som ansvarlig myndighed i forebyggelsen af klimaforandringer. Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 4/7

1.3 Stærk nedbør, regn og stormflod Vandophobning i lavtliggende områder kan kortslutte elektrisk udstyr hos fagene Sikring og IT, hvor især kabler som er splidset eller utætheder i samledåser vil kunne kortslutte ved højvande. Ved vand i skinnehøjde vil togdetekteringen (faget Sikring) ikke længere virke, og der kan kun vanskeligt afvikles tog. Andet udstyr som sporskiftedrev, baliser akseltællere o.l. som af naturlige grunde er anbragt i niveau med skinnen risikerer at blive ødelagt eller sat ud af drift med vandstand i skinnehøjde. Afhængig af varighed og intensitet, vil afvandingen af oversvømmede og regnmættede områder kunne skade faget Broers broer og dæmninger også ved vand under skinnehøjde. Navnlig dimensionering af afløb kan være et problem for ældre konstruktioner. Større regnmængder i længere tid kan desuden svække træers evne til at modstå hård blæst og give problemer for faget Forst, med afledt virkning på faget Kørestrøm Ved en stormflod, som er højvande kombineret med en storm, har Banedanmark ifølge klimatilpasning.dk 11 lokationer, hvor jernbanearealer kan komme under vand. Banedanmark har en aftale med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om, at DMI sender varsler til Banedanmark om kraftig nedbør, så Banedanmark kan nå at fremskaffe ekstra mandskab med pumpemateriel 1. Der eksisterer aftaler med Dansk Overpumpning om forskellige former for beredskab. Dette viste sig allerede effektivt under sidste skybrud. IT er ved at få godkendt en anden kabeltype (vaselinekabel), som bedre end eksisterende strækningskabler på ældre strækninger, kan tåle kraftig regn i længere tid. Broer har fokus på kritiske underføringer, der skal dimensioneres for at kunne klare øgede vandmængder. Ved projektering af nye jernbaner og ved ombygning af den eksisterende jernbane, som for eksempel ved hastighedsopgraderinger og elektrificeringer, tages det allerede med i VVM redegørelser og projekteringen, at der forventes mere nedbør. Banedanmarks normer skal indeholde dimensioneringsgrundlag for fremtidige klimaforandringer, især nedbør og vind. 1 Jf. i øvrigt Vejledning i brug af ekstra pumper til afvanding af Banedanmarks arealer Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 5/7

1.4 Temperatur Udsving og ekstremer Stærk varme & Tørke Stærk varme kan på Sikringsområdet give problemer med overophedet teknik i hytter og teknikskabe. Overophedede hytter har været et større problem de seneste år, dels pga særligt varme perioder, dels fordi der med tiden indsættes stadigt mere elektrisk udstyr i hytterne.. Derudover kan længere tids varme få flere sporskifter til at løbe tør for smøremiddel i bevægelige dele. På Signalprogrammets område skal det ligeledes undgås at teknik hytterne overopheder. Alle teknikhytter er dog nye og forberedt på varmt klima, hvorfor problemet forventes at blive mindre. Spor spændingsudligner sporet året igennem, men pludselig hedebølge kan skabe flaskehalsproblemer og dermed risiko for solkurver. I løbet af sommeren 2018 skete der en del sætningsskader i sporet primært i Jylland, og det er muligvis den langvarige tørke, som har forårsaget destabilisering af sporet. Kraftigere ventilation af Sikrings mest kritiske hytter og skabe. Ventilation er forholdsvis billig, men tilbagebetalingstiden er dårlig, fordi hytterne bliver skiftet i forbindelse med Signalprogrammet. Derfor udstyres kun de mest kritiske steder med ventilation. Infrastruktur undersøger løbende om der er nye værktøjer der kan tages i brug. Der har bl.a. været eksperimenteret med at male skinner og hytter hvide, dog uden mærkbare resultater. Velvedligeholdte spor reducerer problemer som følge af tørke. Banedanmark undersøger dog pt. den mulige effekt af tørke på sporet til bunds. Spor måler skinnetemperaturen og foretager spændingsudligning, hvis der er risiko for solkurver. Spor vurderer, om hastigheden skal sænkes, og arbejder sammen med Trafik om at spændingsudligning kan udføres i umiddelbar forlængelse af en reparation, således at flaskehalsproblemer kan undgås. Stærk kulde Stærk kulde kan på Spor give skinnebrud, og i Sikring kan længere tids frost betyde, at sporskiftevarmen benyttes så intensivt, at sporskifter løber tør for smøremiddel. For både Spor og sikring er problemet særligt aktuelt ved bratte temperaturskift. Problemerne er kendt fra en normal vinter og vokser ikke drastisk med stærk frost, om end intensiveres ved bratte temperaturskift. Det er ukendt, om ekstremt klima vil øge forekomsten af bratte temperaturskift. Skinnebrud kan delvis modvirkes ved spændingsudligning og øvrigt korrekt vedligehold. Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 6/7

1.5 Storm og blæst Stærk blæst giver især problemer for fagene Forst og Strøm. Stærk blæst kan vælte træer eller blæse andre effekter ned på sporet. Væltede træer eller effekter, såsom hustage, stilladser etc., kan ødelægge køreledningsanlæg 2. Forst beskærer træer langs sporet og holder øje med risiko træer. Det er dog umuligt at forudsige, hvilke træer der vil vælte eller tabe grene i en storm. Strøm har udarbejdet vindinstruks, som indeholder kriterier for, hvornår driften skal reduceres eller lukkes, så skader på personer eller kørende materiel begrænses. Ved meget stærk storm indstilles togdriften. Der er i forbindelse med el-programmet opstillet kriterier for, hvilken vindbelastning nye kørestrømsanlæg skal være dimensioneret til baseret på Dansk Standard. 2 Jf. Trafikinstruks for regulering af trafikken på grund af storm Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark 7/7