Side 1 af 9 Forældrekurser på vej over hele landet Knud Jakobsen 24. august 2013 Danske kommuner vil efter svensk forbillede sende nye forældre på skolebænken Forældregenerationen har ikke gjort det for godt. Over 40 procent af de nuværende 17-årige er vokset op i et hjem, hvor der kun har været en mor eller en far, og nu skal den næste generation lære at gøre det bedre. I mindst 25 kommuner er der forældrekurser på vej, hvor unge par skal lære at undgå faldgruberne. De skal blive bedre til at holde sammen i medgang og modgang, så de sammen kan give børnene en god opvækst i trygge rammer. Ifølge statistikken er børn af enlige stærkt overrepræsenteret, når det gælder misbrug, anbringelse og kriminalitet, og derfor skal vi dybest set genopfinde forældrerollen. Vi skal lære mennesker at tage et personligt ansvar, når de har sat et barn i verden, siger Erik Thorsted, der er direktør i Center for Socialt Ansvar.
Side 2 af 9 Idéen stammer fra Sverige, hvor Leksand Kommune i 196 opfandt et forældrekursus. Det blev tilbudt alle par, som ventede deres første barn, og var en succes fra starten. Da de første seks år var gået, kunne jordemoder Ingegerd Jons gøre status og konstatere, at ud af 300 par var kun 8 blevet skilt. Det var en kæmpesucces, og jeg var så heldig, at jeg havde mulighed for at følge projektet, siger Erik Thorsted. Ligesom enhver dansk kommune havde Leksand en række faggrupper, som skulle træde til, når problemerne opstod, og de kom til at danne udgangspunkt for den nye forældreuddannelse. Det geniale var, at man havde fokus på, hvad der normalt gik galt for de her familier, og så at sige vendte opgaven på hovedet. Man henvendte sig til de mange fagfolk og spurgte, hvad der skulle til, for at de unge forældre kunne klare sig selv. Man spurgte, hvilke informationer de kunne give borgerne, så de og deres børn ikke senere fik brug for hjælp, forklarer Erik Thorsted.
Side 3 af 9 Opgaven lykkedes. Der blev skabt nogle kurser, hvor deltagerne fik hjælp til at forebygge problemerne eller tage dem i opløbet. De lærte om alt fra fødsel og amning til økonomi og jura. Bankfolk hjalp parrene med at lægge budget, så de kunne klare en anstrengt økonomi, og de vordende forældre lærte om rettigheder og pligter under barsel. Medarbejdere fra kommunen fortalte om de kommunale tilbud, og jurister rådede parrene til at blive gift eller gå til en advokat og få papirene i orden.der blev undervist på mange flere felter, og det kom ikke kun flertallet af de unge forældre og deres børn til gode. Det hjalp også dem, som ikke stod distancen og alligevel fik brug for hjælp. Nu var det kommunale system nemlig ikke længere overbelastet, og nu var der flere ressourcer til at hjælpe dem, som virkeligt havde brug for hjælp. Kurserne er siden blevet kopieret af stort set alle kommuner i Sverige, og så vidt jeg ved, er forældrekurserne også gjort obligatoriske i Finland,
Side 4 af 9 mens 10-11 russiske regioner også bruger modellen. Det er kun her i Danmark, vi har haft et utroligt langt tilløb, siger Erik Thorsted. For halvandet år siden nåede forældrekurserne til Danmark, hvor Holstebro blev pilotkommune. Initiativet kom fra Center for Socialt Ansvar, men jeg kendte i forvejen den svenske model, og desuden var vi så heldige at have stor politisk opbakning, siger Pernille Almgren, der er ledende sundhedsplejerske i Holstebro Kommune. Ligesom i Sverige tilbydes kurserne til alle førstegangsfødende, og i Holstebro tager hele 91 procent af forældrene mod tilbuddet. Parrene samles i grupper på 10 familier, som udelukkende sammensættes efter kvindernes fødselstermin. Med cirka 300 nye mødre om året har Holstebro Kommune indtil nu kunnet oprette 31 grupper. De mødes efter et fast program med seks mødegange før og 10 efter barnets fødsel. Kurset slutter, når barnet fylder 15 måneder, og hvis det går
Side 5 af 9 som i Sverige, bliver det fulgt op med opbygning af netværk inden for de samme grupper. I Leksand er der netværksgrupper, som nu eksisterer på 18. år. Det er helt fantastisk, siger Erik Thorsted. Oprettelsen af grupper efter fødselstermin betyder, at de sammensættes på tværs af sociale og etniske skel, og det har vist sig at være en fordel. De ressourcestærke er begejstrede for at blive bekræftet i, at de har styr på tingene, eller i hvert fald det meste, og de mindre velforberedte er glade for at få del i den almenviden, som er almindelig tilgængelig, så de ikke føler sig så marginaliserede, siger Erik Thorsted. Hertil kommer, at mange velfungerende unge betragter det som spændende at møde unge fra andre sociale lag og fra andre etniske miljøer. Det gode ved kurserne er, at man uanset baggrund er på lige fod, når det drejer sig om det nye barn,
Side af 9
Side 7 af 9
Side 8 af 9 FACEBOOK: rv rstel t alad rats uer
Side 9 af 9