Indstillingsnotat, Digitalt Erhvervsfremmesystem for Startups og Scaleups STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER

Relaterede dokumenter
Bilag : Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Bilag 3.1.2: Sigtelinjer for udmøntning efter 2019

Principperne udspringer af lov om erhvervsfremme og principper i Forenklingsudvalgets rapport.

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Bilag 3.2.5: Udmøntning af turismepulje

Figur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019

KKR Hovedstaden og nyt erhvervsfremmesystem

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

Strategi og handlingsplan

BRN. Strategi

Danish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.

Økonomiske forudsætninger Økonomien i aftalen ser på landsplan og for Randers Kommune ud på følgende måde: Før, landsplan. Randers' andel 1,7 %

Etablering af Business Region North Denmark.

Bilag 3.2.2: Forslag til model for sagsfremstilling

Bilag : Indsats vedr. rådgivning af iværksættere

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Socialfonden Tema: Iværksætteri og jobskabelse

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Socialfonden Tema: Iværksætteri og jobskabelse

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund

Entreprenørskab i uddannelserne

Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

Referat af møde i Vækstforums rådgivningsgruppe den 24. oktober 2017

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N

- Strategisk InvesteringsPogram, SIP: Vejledning og sparring til nordjyske virksomheder om EUfunding

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag 1.2: Orientering om indkomne uopfordrede ansøgninger

1 Baggrund. 2 Indhold og struktur

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Rammer for handlingsplanen

Metodenotat. Målemetoder, 3. september UDARBEJDET AF: Claus Lønborg Administrerende Direktør

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Annoncering efter operatør

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Policy Paper. udviklingsorganisationer. April 2018

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Uddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse

Annoncering efter operatør til initiativet: Udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Strategi og handlingsplan

DEM-midler alene vil ikke blive taget i betragtning. måder. Eksempelvis kan man søge om medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Smart Greater Copenhagen

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Sekretariatets indstilling Det indstilles, at Vækstforum bevilger 3,8 mio. kr. til projektet, finansieret af de regionale udviklingsmidler.

Bilag : Indsats vedr. vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Green Network. Dorthe Bramsen Clausen Vejle Kommune. Energi; energieffektivisering

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K SPI er medfinancieret af: af:

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

BI7a Vækst gennem arbejdskraft til virksomheder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

BI7 Rettidig omhu: Copenhagen Career Program

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Indstillingsskema til Vækstforum

Transkript:

Indstillingsnotat, Digitalt Erhvervsfremmesystem for Startups og Scaleups STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER Faktuelle oplysninger Kategoriseret som A Ansøger: TechBBQ Indstillet støtte: 2.000.000 kr. Ansøgt støtte: 3.508.950 kr. Samlet budget: 4.678.600 kr. Projektperiode: 01.12.2019 31.11.2021 Ansøgers projektbeskrivelse Ansøger er foreningen TechBBQ, som arbejder på at støtte og styrke det danske startup økosystem blandt andet ved hvert år at afholde et stort startup- og teknologi-summit for iværksætteri og innovation i København. Formålet med projektet er at opbygge et pilotprojekt om en database, der skaber overblik over danske startups og scaleups. Projektet har 5 overordnede aktiviteter: 1) Dannelse af partneralliance. Ansøger vil etablere en partneralliance med relevante partnere, herunder DVCA, Virk.dk, ownr.dk, Danske Bank, Symbion, Bootstrapping, The Nordic Web, The Nordic Tech List, Dealroom.co, Crunchbase.com og LinkedIn. På nuværende tidspunkt er Vækstfonden, NordicBan og DanBan projektpartnere. Det forventede output af denne aktivitet er adgang til alle relevante datakilder. 2) Analyse af konsekvenserne ved ikke at dataregistrere og forbedre datakvaliteten i internationale databaser. Det beskrives, at det forventede output af ovenstående vil være øget viden om hvilke konsekvenser, det har for Danmark at have den nuværende dataregistrering, herunder hvilke potentialer og konsekvenser det har for dansk erhvervsliv. Der ses bl.a. på, hvad andre lande har fået ud af at øge deres dataregistrering, samt hvordan det har gavnet og øget væksten i startup økosystemer. 3) Research: Hvilket data er der behov for? Det beskrives, at der skal udarbejdes en analyse af hvilke data, der er behov for. Det forventede output af analysen er et overblik over, hvilke data aktørerne i startup økosystemet har brug for, for at engagere sig i økosystemet. Der vil helt specifikt blive kigget på kvaliteten af den tilgængelige data, og hvordan denne kan forbedres i internationale databaser, samt undersøges hvilke datakrav fra hhv. investorer, corporates, startups/scaleups, acceleratorer, der er behov for i den digitale database. 4) Mapping af datapunkter. Det fremgår, at det forventede output, sammenholdt med data fra de forudgående aktiviteter, er et samlet overblik over det danske startup-økosystem i form af en rapport samt en potentiel løsning for en database, der indeholder de relevante data for, at hele økosystemet vil bruge den. Ved mappingen undersøges bl.a., hvilke data om økosystemet der er adgang til digitalt, og hvad der mangler for, at databasen er optimal. 5) Udarbejdelse af en plan for en fælles løsning: Projektet munder ud i en plan for en fælles løsning i form af et pilotprojekt over, hvad en database skal indeholde og hvordan den skal opbygges. Projektet er todelt, hvor nærværende ansøgning vedrører første fase, mens anden fase rummer selve opbygningen og lanceringen af databasen. Målet er, at man i fremtiden kan bygge et digitalt erhvervsfremmesystem, der skal være med til at løfte og styrke hele økosystemet. Den ønskede effekt er et løft af dansk erhvervsliv, særligt ved at udenlandske investorer har adgang til en database over danske startups/scaleups, som giver dem indblik i, hvor de skal investere. På længere sigt skal databasen hjælpe med at få mere kapital ind i det danske startup-landskab, og dermed øge niveauet over hele linjen, til gavn for dansk erhvervsliv.

Sekretariatets vurdering Projektet har en samlet score på 66. Projektets styrker: Projektet har en stærk digital forankring og vurderes at kunne bidrage til at styrke startup økosystemet ved at gøre det mere databaseret. Der er konkrete outputs i form af analyser, rapporter og en model for en fælles løsning. Projektet kan skaleres i forlængelse af pilotprojektet ved at effekterne løftes videre i regi af en større indsats for en fælles, konsolideret database. Projektet besidder en stærk projektorganisation med relevante projektpartnere, der vurderes at kunne sikre etableringen af en bred tilknytning fra aktører i økosystemet samt etablere en database, der kan stilles til rådighed for hele miljøet. Projektet går efter at tilvejebringe et grundlag for, at indsatsen ift. iværksættere fremadrettet kan blive langt mere datadrevet og derved understøtte virksomhedernes behov bedre. Projektets svage sider: I forhold til effektkæden, vurderes det, at den er behæftet med en relativ usikkerhed, da det vil kræve yderligere tilførsel af midler at realisere den beskrevne database i forlængelse af nærværende projekt, hvor slutproduktet er en rapport. Dvs. at projektet ikke når frem til data, som der faktisk kan testes. Det fremgår ikke, hvordan ansøger konkret vil sikre adgang til data i eksisterende databaser, ejet af kommercielle aktører. Der savnes en nærmere beskrivelse af kompetencerne i teamet, herunder hvilke medarbejdere der er tilknyttet projektet. Dette aspekt bidrager til at så tvivl om, hvorvidt ansøger faktisk har eller kan tilvejebringe den relevante dataviden og forretningsforståelse ift. de data, der tænkes anvendt. Det bemærkes desuden, at et eventuelt tilsagn vil være betinget af et specificeret budget, idet det fremsendte vurderes at være mangelfuldt. Konklusion: Samlet set scorer projektet 66 point. I scoringen er det vurderet særligt positivt, at projektet har en meget relevant partnerkreds og at der er en stærk digital forankring, som vurderes at kunne bidrage til at styrke økosystemet ved at gøre det mere databaseret. Dog er der tale om et pilotprojekt, som primært munder ud i en analyse. Først derefter kan databasen opbygges, hvilket vil koste yderligere midler. Det ansøgte beløb på mere end 3 mio. kr. synes derfor at være meget højt, og der foreslås et betinget tilsagn, hvor støttebeløbet reduceres til 2 mio. kr. Indstilling Det indstilles, at projektet modtager tilsagn på ansøgningen om medfinansiering. Dog indstilles det, at støttebeløbet reduceres til 2 mio. kr.

Indstillingsnotat, Valkyrie STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER Faktuelle oplysninger Kategoriseret som A Ansøger: GREEN INNOVATION GROUP Indstillet støtte (mio. kr.): 1.500.000 kr. Ansøgt støtte: 3.000.000 kr. Samlet budget: 4.000.000 kr. Projektperiode: 01.07.2019 30.06.2021 Ansøgers projektbeskrivelse Ansøger er en privat virksomhed, der arbejder med at udbrede mulighederne for bæredygtige innovationer blandt virksomheder og offentlige myndigheder. Det foreslåede projekt har til formål at sikre en øget overlevelsesrate blandt danske startups via et machine learning baseret early warning system, der målretter erhvervsfremme-midler til akutte behov. Projektet har 5 overordnede aktiviteter: - Mapping af danske grønne startups. - Kontakt til 100 lovende grønne startups. - Udvikling af machine learning algoritme & dashboard tool. - Dataanalyse af indsamlede data og projektioner for de grønne startups. - Onboarding af erhvervsstøtte-partnere til projektet. Aktiviteterne vil samlet set bidrage til en række effekter, der ikke kan anskues isoleret for den enkelte aktivitet: - Flere grønne startups overlever de første 3 leveår (dobbelt så ofte som landsgennemsnittet). - Øget beskæftigelse i grønne startups gennemsnitligt 2 nye medarbejdere om året. - Højere samfundsmæssig ROI (return on investment) på erhvervsstøtte - 30% hurtigere end støtte givet via traditionelle metoder. - Efter projektets afslutning kan løsningen skaleres til flere virksomheder og virksomhedstyper og vertikaler, og til at erhvervsstøttemidlerne rammer mere præcist og effektivt. Sekretariatets vurdering Projektet har en samlet score på 66. Projektets styrker: Projektet har en relevant partnerskabskreds, som bl.a. har erfaring med startups, virksomheds- og dataanalyse samt machine learning. Et succesfuldt pilotprojektet vil bidrage til en data- og evidensbaseret tilgang til at målrette erhvervsfremmemidlerne, som kan bidrage til at effektivisere og skabe en bedre sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen. Projektet høj grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Projektets svage sider: Det fremgår ikke, hvor ofte og hvor mange data virksomhederne skal indrapportere, samt hvorledes indrapporteringen sikres over tid, hvilket vurderes at være afgørende for analysens kvalitet og præcision.

De angivne effekter ift. bl.a. overlevelse, beskæftigelse og ROI skal realiseres med aktiviteter, som ikke direkte leverer noget til virksomhederne. Det vurderes, at effekten for virksomhederne vil vedrøre nye/bedre tiltag fra erhvervsfremmeaktørerne, hvilket vurderes at ligge uden for projektet. Der savnes deltagelse fra aktører i erhvervsfremmesystemet i projektgruppen fra projektstart. Det vurderes desuden, at der er tale om aktiviteter, der er omfattet af statsstøtte, hvorfor tilsagnet reduceres i overensstemmelse med reglerne for de minimis-støtte. I forbindelse med et tilsagn skal der indhentes oplysninger om, hvorvidt ansøger har modtaget de minimis-støtte inden for de seneste tre år, Tilsagnet er ydermere betinget af, at de beskrevne aktiviteter kan gennemføres i et tilfredsstillende omfang indenfor den økonomiske såvel som tidsmæssige ramme. Konklusion: Samlet set scorer projektet 66 point. I scoringen er det vurderet særlig positivt, at projektet har en datadrevet tilgang, at der er afsæt i virksomhedernes behov samt en relevant partnerkreds med de rette erfaringer for så vidt angår realisering af projektets tekniske aspekter. Til gengæld savnes det, at der fra starten er deltagelse af de samarbejdspartnere fra erhvervsfremmesystemet, som senere vil være kunder til og brugere af databasen. Indstilling Det indstilles, at projektet modtager et betinget tilsagn på op til 1.500.000 kr. Tilsagnet vil være afhængig af udfaldet af statsstøtteafklaringen, herunder om projektet vil kunne gennemføres inden for den økonomiske og tidsmæssige ramme. Endvidere vil det være en betingelse, at projektet fra starten inddrager aktører fra erhvervsfremmesystemet som deltagere i projektet. Sekretariatet vil indgå aftale med ansøger om, hvornår denne inddragelse skal være på plads.

Indstillingsnotat, Styrkelse af Greater Copenhagen som Danmarks internationale vækstmetropol STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER Faktuelle oplysninger Kategoriseret som B og C Ansøger: Copenhagen Capacity Indstillet støtte: Op til 13.028.000 kr. (afhængig af bestyrelsens beslutning). Ansøgt støtte: 25.434.800 kr. Samlet budget: 25.434.800 kr. Projektperiode: 1. januar 2020 31. december 2020 Projektbeskrivelse og baggrund Copenhagen Capacity (CopCap) søger om kernefinansiering for 2020. CopCap peger i sin ansøgning bl.a. på, at præcise og attraktive tilbud, samt et opdateret og markant marketingsberedskab er afgørende i konkurrencen om attraktive udenlandske virksomheder, investorer og talenter. CopCap er en erhvervsdrivende fond, der siden etableringen i 1994 har varetaget international markedsføring og investeringstiltrækning for Greater Copenhagen. Organisationen har fokus på 1) målrettet udvikling af præcise tilbud til virksomheder; 2) International branding og markedsføring og 3) Tiltrækning af talenter, investorer og virksomheder. Det fremhæves i ansøgningen, at indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomheder, investorer og talenter til Greater Copenhagen kommer hele landet til gavn. Ansøgningen indeholder følgende hovedaktiviteter: 1. Udenlandsk efterspørgsel som drivkraft for nye satsninger i Greater Copenhagen 2. Øge det internationale kendskab til Greater Copenhagen 3. Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft 4. Pro-aktiv tiltrækning af udenlandske virksomheder 5. Ledelse og forretningsunderstøttelse: CopCap anfører i sin ansøgning, at kernefinansiering i 2020 er helt essentiel for organisationens fortsatte virke, da den indgår som nødvendig medfinansiering i al anden finansiering, bl.a. deltagelse i EU-strukturfondsprojekter. Det anføres endvidere, at CopCap vil lukke ned uden fornyet kernefinansiering, og at organisationen dermed ikke fremadrettet gennem international tiltrækning kan styrke Greater Copenhagen i den internationale konkurrence. CopCap har frem til erhvervsfremmereformen fået et fast årligt driftstilskud fra Region Hovedstaden, hvor anvendelsen af midlerne har været reguleret via en årlig resultatkontrakt. Fra 2019 er organisationens investeringsfremmeindsats overført til Udenrigsministeriet med henblik på at videreføre indsatsen. Der er afsat 13,5 mio. kr. årligt på finansloven til investeringsfremme i Østdanmark (Hovedstaden og Sjælland). Derudover har CopCap fået en midlertidig bevilling på 25,2 mio. kr. på finansloven for 2019 til at videreføre organisationens øvrige aktiviteter indenfor bl.a. tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter, markedsføring og branding. Sekretariatets vurdering Projektet scorer samlet set 73 point på de kriterier, som er opstillet for den strategiske erhvervsfremmepulje.

Der er dog nogle principielle overvejelser, som bør indgå i bestyrelsens stillingtagen til ansøgningen og som indgår i vurderingen nedenfor, herunder om aktiviteterne, som der søges midler til, ligger inden for rammerne af lov om erhvervsfremme, om aktiviteterne er støtteberettigede og dels en vurdering af aktivitetens relation til bestyrelsens øvrige indsatser og strategiske drøftelser. Overordnet bemærkes det, at en række af de aktiviteter CopCap søger finansiering til isoleret set er fornuftige, hvilket også afspejles i den samlede score. I vurderingen scorer projektet lavest på kriteriet om at understøtte intentionerne i det nye erhvervsfremmesystem. CopCap forholder sig i sin ansøgning kun i begrænset omfang til konsekvenserne af erhvervsfremmereformen i forhold til organisationens rolle og aktiviteter fremadrettet. I lyset af etableringen af bl.a. de nye tværkommunale erhvervshuse, konsolideringen på klyngeområdet og overførelsen af investeringsfremmeindsatsen til Invest in Denmark ville det have været relevant med en beskrivelse af, hvordan organisationen arbejder med at tilpasse og udvikle sine aktiviteter efter erhvervsfremmereformen. Nedenfor følger sekretariatets vurdering af hver af de hovedaktiviteter, som præsenteres i ansøgningen. 1. Udenlandsk efterspørgsel som drivkraft for nye satsninger i Greater Copenhagen (ansøgt beløb til aktiviteten: 7.268.000 kr.) Aktivitetens indhold Ansøger anfører, at de gennem møder med tusindvis af udenlandske talenter, investorer og virksomheder opnår detaljeret indsigt i, hvad der interesserer og engagerer virksomhederne. Denne viden bringes i spil i udvikling af nye forretnings- og forskningstilbud til hjemlige partnere. CopCap fremhæver specifikt sine engagementer i hhv. Data redder liv, som er en indsats der udvikler en mere smidig adgang til de danske sundhedsdata med henblik på at få udenlandske life science virksomheder til at placere deres aktiviteter i Danmark, og en life science satsning vedr. mikrobiom forskning, der skal gøre Greater Copenhagen til en ledende hub inden for forskning på området. Begge er igangværende indsatser, der ifølge CopCap inden for kort tid vil udgøre nye konkrete tilbud, som kan markedsføres internationalt og tiltrække udenlandske talenter og virksomheder. Data Redder Liv er født i klyngeorganisationen Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) under CopCap. Som led i klyngekonsolideringen arbejder CopCap aktivt på at fortsætte alle andre CHC-aktiviteter i regi af det nationale klyngesamarbejde Danish Healthtech. CopCap vil derudover foretage foretager en skanning af de næste, potentielle udviklingsområder som udenlandske virksomheder viser interesse for, herunder cirkulær økonomi og AI/blockchain. De vil foretage en yderligere sondering af den internationale interesse og udvikling i andre metropoler som grundlag for udvikling af nye skarpe tilbud. Dette sker i tæt samarbejde med erhvervshuse, klyngeorganisationer, virksomheder, universiteter og relevante kommuner. Vurdering af aktiviteten ift. puljens kriterier CopCap anfører, at der er efterspørgsel fra virksomheder på data som eksempelvis sundhedsdata, da de er interessante for virksomheder. Effektkæden frem til at det fører til tiltrækning af fem virksomheder, er dog i begrænset omfang begrundet i data. Omvendt har CopCap stor erfaring med erfaring med tiltrækning af virksomheder til Greater Copenhagen, hvilket taler for, at effektkæden er realistisk. Der er et stærkt partnerskab bag Data redder liv, med førende danske virksomheder inden for life science området og der er fokus på at skabe bedre adgang til sundhedsdata for virksomheder der efterspørger disse. Indsatsen vurderes på den baggrund efterspørgselsdrevet. Det er imidlertid vurderingen, at hovedaktiviteten indeholder en række klyngerelaterede aktiviteter, som det ikke vil være i fuld overensstemmelse med intentionerne i erhvervsfremmereformen at CopCap varetager fremadrettet. CopCap ønsker således at tage aktiviteter der hidtil har været gennemført i regi af Copenhagen Healthtech Cluster, og fremadrettet gennemføre dem i regi af CopCap. Det bemærkes samtidig at Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) er partner i Innovationsnetværket Danish Healthtech, der gennemføres i 2019-2020, og hvor CHC bl.a. bidrager med deres indsats omkring sundhedsdata samme aktivitet som CopCap nu ønsker at trække ud af CHC

og gennemføre selvstændigt. Det er på den baggrund vurderingen af aktiviteten omkring sundhedsdata naturligt ligger i forlængelse af klyngens arbejde, og dermed ikke bør trækkes ud herfra. Endvidere vurderes det ikke at være i overensstemmelse med erhvervsfremmereformen, at CopCap, skal have midler til at understøtte og styrke udviklingen af spirende klynger. Aktiviteten vurderes således samlet set ikke at understøtte en sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen, hvorfor det indstilles at CopCap på nuværende tidspunkt ikke bevilges tilsagn til denne hovedaktivitet. 2. Øge det internationale kendskab til Greater Copenhagen (ansøgt beløb til aktiviteten: 7.888.000 kr.) Aktivitetens indhold Med aktiviteten vil CopCap øge det internationale kendskab til Greater Copenhagen. CopCap anfører, at gode karriere-, forsknings- og investeringsmuligheder kun tiltrækker virksomheder og talenter, hvis de kender til dem, men at det i dag er for få udenlandske aktører, som har kendskab til Greater Copenhagens mange forsknings- og forretningsmuligheder. For at øge kendskabet blandt relevante udenlandske investorer og talenter vil CopCap: gennemføre digitale tiltrækningskampagner for virksomheder og talenter, styrke Greater Copenhagen online tilstedeværelse, styrke forankringen af Greater Copenhagen-brandet blandt kommuner og virksomheder i regionen fortsætte og udvikle samarbejdet med Copenhagen Goodwill Ambassadors (et netværk af danske toperhvervsfolk i udlandet, der frivilligt arbejder for at tiltrække investorer, virksomheder og turister), samt opbygge Diaspora Danmark (samarbejde med netværk af danskere, som er bosat i udlandet). Vurdering af aktiviteten ift. puljens kriterier Effektkæden bygger på flere års erfaring med aktiviteten, og det vurderes derfor realistisk, at, at de pågældende aktiviteter medfører de beskrevne effekter. Der er sværere at vurdere omfanget af hver enkel effekt rent nominelt. Der er tale om videreudvikling og videreførelse af CopCap nuværende aktiviteter. Aktiviteten vurderes at have fokus på virksomhedernes efterspørgsel; bl.a. ved at sætte fokus på at øge adgangen til kvalificeret arbejdskraft gennem tiltrækning af talenter. Det er et område, hvor der aktuelt er stor efterspørgsel. Derudover vurderes det positivt ift. kriteriet om brugervenlighed og digitalisering, at der tænkes i anvendelse af digitale virkemidler i indsatsen. I forhold til kriteriet om sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen bemærkes det, at CopCaps s branding og markedsføringsindsatsen alene har fokus på tiltrækning til Greater Copenhagen, men ikke resten af landet. Selvom denne indsats kan have positive spinoffs til resten af landet, trækker det ned, at ansøgningen ikke indeholder overvejelser om sammenhæng til indsatser i andre dele af landet, herunder ikke mindst investeringstiltrækningsindsatsen i regi af Invest in Denmark. Snitfladerne til sidstnævnte bør afklares i tilfælde af at bestyrelsen beslutter at give tilsagn til CopCap med henblik på, at der ikke etableres parallelle systemer. Det er således samlet set vurderingen at, en aktivitet som denne, set i relation til det samlede erhvervsfremmesystem, må bero på en konkret drøftelse i bestyrelsen. På den ene side skal bestyrelsen forholde sig til, om de ønsker at støtte markedsføring og branding mhp. tiltrækning af talenter, virksomheder og investorer. Derefter skal bestyrelsen i givet fald forholde sig til, om der skal tildeles støtte til en indsats, som alene dækker Greater Copenhagen. 3. Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft (ansøgt beløb til den del 5.140.000 kr.) Aktivitetens indhold CopCap anfører, at virksomhederne i Greater Copenhagen oplever en akut mangel på internationale talenter, hvilket hæmmer virksomhedernes vækst og i værste fald ender med, at aktiviteter, der kunne placeres i Danmark flyttes til udlandet. CopCap vil derfor aktivt tiltrække og fastholde udenlandske kandidater i Greater Copenhagen.

Aktiviteterne omfatter bl.a. matchmaking via digital karriereportal, bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens, deltagelse i karriereevents i udlandet, samt fastholdelse af udenlandske studerende efter endt studie. Af det ansøgte beløb vil 1.158 mio. kr. indgå som direkte medfinansiering af projekter som CopCap allerede har fået bevilliget, og hvor ansøger har en økonomisk forpligtelse at leve op til. Ansøger forventer at geare mange af de overskydende midler, der er ansøgt under denne hovedaktivitet, men har endnu ikke fået tilsagn på de projekter. Vurdering af aktiviteten ift. puljen kriterier CopCap har i en årrække arbejdet målrettet på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvilket er med til at underbygge deres effektkæde, og det er dermed sandsynligt, at aktiviteten vil føre til at der tiltrækkes medarbejdere til virksomheder i Greater Copenhagen. På baggrund af virksomhedernes udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft tager aktiviteten således udgangspunkt i konkrete behov i virksomhederne. Dette underbygges af, at der arbejdes med konkret matchmaking mellem virksomheder og potentielle kandidater via ansøgers kandidatdatabase. Aktiviteten lever desuden op til kriteriet om at være datadrevet og brugervenlig. CopCap har økonomiske forpligtelser i to eksisterende projekter med fokus på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. For at sikre at CopCap kan leve op til deres forpligtelser indstilles det, at CopCap modtager tilskud til at dække forpligtelser i eksisterende projekter. Det resterende beløb der er søgt under denne aktivitet indstilles til drøftelse i bestyrelsen. Det er som nævnt midler Copenhagen Capacity ønsker at anvende til at medfinansiere kommende projekter vedr. tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, hvor de endnu ikke har et tilsagn på en bevilling. Der lægges op til en principiel drøftelse i bestyrelsen af, om bestyrelsen ønsker at yde støtte af en sådan karakter. Beslutter bestyrelsen at yde et tilskud til Copenhagen Capacity, der er udover de 1,158 mio. kr. indstilles det, at dette betinges af, at midlerne ikke kan anvendes som medfinansiering af ansøgninger til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse andre udmøntninger, herunder det forventede kommende call vedrørende højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det skyldes, at det vil stille Copenhagen Capacity bedre end øvrige ansøgere til dette call, hvis de via strategisk pulje får midler de kan anvende som medfinansiering. 4. Pro-aktiv tiltrækning af udenlandske virksomheder (ansøgt beløb til aktivitet: 5.140.000 kr.) Aktivitetens indhold Tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer er en central kilde til at holde Greater Copenhagen international konkurrencedygtig. I den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 blev der i alt afsat 23 mio. kr. til den statslige videreførelse af en decentral investeringsfremmeindsats med udgangspunkt i den hidtidige regionale indsats. På finansloven for 2019 fordeler midlerne sig på 9,5 mio. kr. til den vest-danske investeringsfremmeindsats og 13,5 mio. kr. til den østdanske investeringsfremmeindsats i regi af Cop- Cap. CopCap mener, at de 13,5 mio. alene er til investeringsfremme i Hovedstadsregionen, og at der derfor i deres optik mangler 4,5 mio. kr. til investeringsfremmeindsatsen i region Sjælland. Udenrigsministeriet har imidlertid bekræftet, at det fremgår af den indgåede tilskudsaftale, at de 13,5 mio. kr. skal dække indsatsen i både Region Hovedstaden og Region Sjælland På baggrund af ovenstående indstilles det, at Cop Cap ikke bevilges midler til denne aktivitet. 5. Ledelse og forretningsunderstøttelse

Der er tale om udgifter til løn til Cop Cap ledelse mv. Det bemærkes, at Copenhagen Capacity i dialog med sekretariatet har fordelt det beløb de søger til ledelses- og forretningsunderstøttelse på hver af de fire andre hovedaktiviteter, ud fra hvordan ledelsen anvender sin tid fordelt på de fire aktiviteter. Derfor er der ikke en særskilt indstilling på denne hovedaktivitet. Indstilling Det indstilles, i forhold til hovedaktivitet 1 (udenlandsk efterspørgsel som drivkraft for nye satsninger), at Copenhagen Capacity modtager afslag på den del af deres ansøgning Det indstilles, i forhold til hovedaktivitet 2 (øge det internationale kendskab til Greater Copenhagen), at Bestyrelsen drøfter, hvorvidt den ønsker at støtte branding og markedsføring af Greater Copenhagen med op til 7.888.000 kr. At et evt. tilsagn til denne aktivitet betinges af, at aktiviteten koordineres med Invest in Denmark under Udenrigsministeriet og at indsatsen vedrørende netværk (Copenhagen Goodwill Ambassadors) kommer hele landet til gavn. Det indstilles, i forhold til hovedaktivitet 3 (tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft), at Copenhagen Capacity modtager tilsagn på 1.158.000 kr. til at afholde udgifter i de eksisterende projekter, hvor Copenhagen Capacity har økonomiske forpligtelser. Det resterende beløb (3.982.000 kr.) der er søgt under denne aktivitet indstilles til drøftelse i bestyrelsen, og et en evt. bevilling betinges af, at midlerne ikke kan anvendes som medfinansiering af en ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse øvrige udmøntninger, herunder det forventede kommende call vedrørende højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det indstilles, i forhold til hovedaktivitet 4 (proaktiv tiltrækning af udenlandske virksomheder), at Copenhagen Capacity modtager afslag på den del af deres ansøgning

Indstillingsnotat, Nordjysk Erhvervsudviklingsakademi STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER Faktuelle oplysninger Kategoriseret som C Ansøger: Erhvervshus Nordjylland Indstillet støtte: 0 kr. Ansøgt støtte: 812.532 kr. Samlet budget: 1.625.064 kr. Projektperiode: 1/1-2020 31/1-2021 Ansøgers projektbeskrivelse Projektet søger at imødekomme behovet for mere sammenhængende vejledning på tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne i Nordjylland. Det sker i projektet via en generel kompetenceudvikling af ansatte i erhvervsfremmesystemet for at kunne forstå og imødekomme de særlige udfordringer, de nordjyske virksomheder og iværksættere står overfor. Nordjysk Erhvervs Akademi (NEA) skal være med til at understøtte at ny viden, nye tendenser samt potentialer sættes i spil for det nordjyske erhverv på tværs af de tre systemer. Projektet har tre delaktiviteter: Basisspor, vækstspor og en erhvervscamp. Basissporet og vækstsporet består af kursusmoduler, der med forskellige vinkler giver deltagerne viden og kompetencer inden for erhvervsudvikling og virksomhedsvejledning. Erhvervscampen er et forum, hvor aktørerne på tværs af erhvervs-, uddannelses- og erhvervsfremmesystemet mødes. Vækstforum Nordjylland har godkendt projektansøgningen for årene 2019-2021, men grundet deres praksis for udmøntning af midler mangler der finansiering for 2020 og 2021 (regionen har godkendt flerårige projekter, men har alene givet tilsagn om finansiering til og med 2019). Sekretariatets vurdering Projektet scorer samlet set 45 point. Projektets styrker: Projektet scorer højest på kriteriet om at skabe sammenhæng i erhvervsfremme indsatsen, idet projektet på tværs af erhvervsfremmeaktørerne vil kompetenceudvikle deres ansatte, så de bedre kan hjælpe og vejlede virksomhederne. Et særligt fokus i projektet er samskabelse og netværksdannelse på tværs af sektorer både på ledelses- og medarbejderniveau, så en styrket tværsektoriel indsats sættes i spil til gavn for nordjyske virksomheder Projektets svage sider: Projektets hovedfokus er efteruddannelse af ansatte i det offentlige erhvervsfremmesystem. Dette vil alt andet lige bidrage til, at den samlede vejledningsindsats over for de nordjyske virksomheder styrkes. Imidlertid afspejler de opstillede effekter ikke, hvordan projektets aktiviteter bidrager til konkrete forbedringer for den enkelte virksomhed. Der tages ikke udgangspunkt i konkrete virksomhedsbehov. Ansøger beskriver, at der i projektperioden gennemføres en målgruppeanalyse med fokus på at identificere de virksomhedsrettede tematikker, hvor de ansatte i erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne har særlige behov for kompetenceudvikling. Dette for at sikre en bedre effekt for virksomhederne i forbindelse med vejledning

og udvikling af virksomhederne. Desuden kan man argumentere for, at kommuners og uddannelsesinstitutioners efteruddannelse af egne medarbejdere er en udgift, der burde afholdes inden for egne økonomiske rammer. Et tilsvarende projekt midtjysk erhvervsudviklingsakademi har tidligere været finansieret for regionale udviklingsmidler i Region Midtjylland med Væksthus Midtjylland som operatør. Midtjysk erhvervsudviklingsakademi er fortsat aktivt men finansieres nu ikke af regionale erhvervsudviklingsmidler, men enten helt eller delvist via Erhvervshusets egenfinansiering. Hvis Erhvervshus Nordjylland gives tilsagn, må der forventes tilsvarende ansøgninger fra de øvrige Erhvervshuse. Virksomheder og Erhvervshuse bør stilles ens i hele landet. Konklusion: Projektet søger om 812.532 kr. og opfylder dermed som udgangspunkt ikke konditionerne for puljen, idet der jf. annonceringsmaterialet er et krav om, at der minimum skal ansøges om 3 mio. kr. Hensynet til at stille virksomheder og Erhvervshuse ens på tværs af landet taler for at meddele projektet afslag, med mindre bestyrelsen også er indstillet på at give tilsagn til tilsvarende projekter fra et eller flere af de øvrige Erhvervshuse i anden runde af den strategiske erhvervsfremmepulje. Indstilling Det indstilles, at projektet modtager afslag på ansøgningen.

Indstillingsnotat, 1b Fælles Vækst i nordjysk turisme - markedskommunikation 2020-2021 STRATEGISK PULJE TIL ERHVERVSFREMMEINDSATSER Faktuelle oplysninger Kategoriseret som C Ansøger: Turismeudvikling Hjørring i et fællesskab af 11 nordjyske kommuner på tværs af fire destinationsselskaber under etablering. Indstillet støtte: 0 kr. Ansøgt støtte: 10.483.260 kr. Samlet budget: 27.010.760 kr. Projektperiode: 01/01/2020-31/12/2021 Ansøgers projektbeskrivelse Projektmidlerne søges i et fællesskab af 11 nordjyske kommuner på tværs af de fire destinationsselskaber under etablering og dækker Nordjyllands geografi. Konsolideringen af alle fire destinationsselskaber forventes tilendebragt inden udgangen af 2019. Turismeudvikling Hjørring er projektansvarlig og indsender ansøgningen på vegne af de kommende destinationsselskaber. Ansøgningen bygger på en forventning om, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil videreføre Vækstforum Nordjyllands bevilling. Vækstforum Nordjylland har godkendt projektansøgningen for årene 2019-2021, men grundet deres praksis for udmøntning af midler mangler der finansiering for 2020 og 2021 (regionen har godkendt flerårige projekter, men har alene givet tilsagn om finansiering til og med 2019). Initiativet er en fortsættelse af projektet Fælles Vækst i Nordjysk turisme markedskommunikation 2018-2021. Projektet har til formål at øge væksten i nordjysk turismeomsætning og overnatninger i hele Nordjylland. Dette skal opnås ved at gennemføre og booste en samlet nordjysk markedskommunikation af høj kvalitet og med tilstrækkelig volumen, således at nordjysk turisme sikres en fremtrædende placering som attraktiv rejsedestination i den globale konkurrencesituation. I markedskommunikationen vil der være øget digitalt fokus via styrket anvendelse af digitale muligheder og platforme. Iflg. ansøger er det unikke og innovative i projektet, at det er væsentligt mere erhvervsdrevet end de hidtidige indsatser. En gruppe af turismevirksomheder i samarbejdet Alletiders Nordjylland har taget initiativ til at skabe opbakning både offentligt og privat i Nordjylland til at give nordjysk turisme et markant løft i den fælles markedskommunikation. Ansøger søger midler til: Imagemarkedsføring af Nordjylland i resten af Danmark (Danmarkskampagne med et budget på 18.780.000 kr.), som fx: TV-annoncering nationalt samt relevante tv-sponsorater Outdoor-reklamer - eksempelvis på busser E-mail marketing Facebookopslag Instagram ads Rejsejournalistik Biografreklamer Med baseline i 2014 er forventningerne til effekterne af det samlede projekt (2018-21 jf. oprindelig ansøgning til Vækstforum Nordjylland), at der i 2022 er skabt 1,3 mio. flere overnatninger, omsætningsvækst på 1,7 mia. kr. samt 3.000 nye jobs i regionen.

Sekretariatets vurdering Projektet har en samlet vurderingsscore på 40. Projektets styrker: Projektet tager afsæt i et ønske fra fire af de største turistattraktioner i området. Der er en betydelig erhvervsmæssig involvering i projektet. For 2019 pt. er der ifølge ansøger indsamlet 13 mio. kr. fra erhvervslivet, hvilket ventes øget til 22 mio. kr. for 2020 og 30 mio. kr. i 2021. Projektansøgningen er tilpasset de erfaringer, der er draget fra tidligere markedsføringsprojekter gennemført af samme aktørkreds. Projektets svage sider: Ansøgningen indeholder ingen konkrete erhvervsudviklingselementer. Der er ej heller refereret til udviklingsprojekter, der kunne understøttes med dette markedsføringsprojekt, hvilket havde været en mulighed i udmøntning af Puljen til lokale og tværgående turismeprojekter, der drøftes under et andet punkt på bestyrelsesmødet. Konklusion: Ansøgningen bygger på det nordjyske vækstforums praksis med at støtte national turismemarkedsføring. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, kan offentligt finansieret national markedsføring bidrage til en uhensigtsmæssig skævvridning af konkurrencen mellem landsdelene og risikerer blot at flytte markedsandele fremfor at trække flere udenlandske turister til Danmark. Det kan således drøftes, om erhvervsfremmemidlerne er bedre anvendt til konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter, der bidrager til at styrke branchens konkurrenceevne på både kort og længere sigt end på nationale markedsføringsaktiviteter. I tråd med dette besluttede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på sit møde den 29. januar 2019, under indstillingen om igangsættelse af turismepuljen, at der kan ydes mindre støtte til international markedsføring, men ikke til national markedsføring. Indstilling Det indstilles, at ansøgningen modtager afslag om medfinansiering.