Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område i Esbjerg i sin dagfunktion være tilknyttet en tutor samt et eller to af Centrets kliniske teams: intern medicin: endokrinoli intern medicin: kardioli intern medicin: hæmatoli intern medicin: nefroli intern medicin: lungemedicin internmedicin: gastroenteroli intern medicin: reumatoli. Ud over dag vagt arbejde er der lagt 3 dage ind i arbejdstilrettelæggelsen, som lægen disponerer over til klinisk uddannelse. Der vil i dagtiden være deltagelse i stuegangsfunktion ambulatoriefunktion. I vagten vil der være bred berøring med patienter i hele Medicinsk Center idet lægen kommer til at deltage i Centrets vagtfunktioner indenfor alle medicinske specialer. M.h.t. præsentation af Medicinsk område(/center) i Esbjerg Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg henvises til Centrets: prram for nyansatte uddannelsessøgende læger som tilsendes den nyansatte før tiltrædelsen. Derudover vil der afhængigt af hvilket intern medicinsk speciale man har dagfunktion på, være mulighed for at stifte bekendskab med dette speciale, jvf specialvejledning. Præsentation af kompetenceudvikling Af det følgende fremgår hvilke kompetencer der skal erhverves i Medicinsk område i Esbjerg, for visse af kompetencerne en præcisering af oplæringsforholdene ud over beskrivelsen herom i afsnittet om læringsstrategi smetode. Det er tutors opgave løbende at sikre at kompetenceudviklingen skrider planmæssigt frem, således at lægen ved afslutning af sin ansættelse kan få attesteret sit CS-skema.
6.1.1 Medicinsk ekspert Generelle kliniske kompetencer 1 Mål Konkretisering af mål Lærings Optage Sætte en ramme for anamnese, samtalen strukturere den som er fyldestgøren Anvende åbne spørgsmål de i relation fulgt af hensigtsmæssige til patientens lukkede spørgsmål problemer på Sikre fakta ved eksplorative biomedicin spørgsmål ske, sociale psykolo Opsummere afstemme giske med patienten områder Lytte til varetage patientens anskuelser Bedømme nødvendigt brug af tolk Tværfagligt kommunika tionskursus Evalueringsmeto der Godkendt kursus 2 Gennemføre objektiv undersøgelse, som er fyldestgøren de i relation til patientens problemer Forklare undersøgelsen for patienten gennemføre den med mindst mulige gene Bruge undersøgelsesinstrumenter på en hensigtsmæssig måde Spore afsløre afvigelser fra struktur funktion, herunder diskrete manifestationer af sygdom Systematisere fundene Redegøre for anatomisk fysiolisk basis for normale patoliske kliniske fund 3 Anvende relevant tilstrækkelig paraklinisk, som er fyldestgørend e i relation til patientens problemer Vælge relevante prøver på en problemorienteret måde Redegøre for biokemisk, fysisk fysiolisk basis for prøver i internmedicinsk klinisk arbejde Redegøre for fysisk baggrund til almindelige billeddiagnostiske undersøgelser i internmedicinsk klinisk arbejde
4 anvende information, der er nødvendig for patientvaretag elsen på et niveau problemstilling for erfarne kolleger Opsøge anvende databaser, afdelingens retningslinier, tidsskrifter, mv. Opgave opgave 5 Fortolke anvende de opnåede data i patientbehand lingen på et niveau Opstille sandsynlig diagnose motivere differentialdiagnoser Opstille en problemorienteret undersøgelsesplan ved almindelige symptomkomplekser indenfor intern medicin 6 Træffe kliniske beslutninger på niveau Være fleksibel, herunder parat til at revurdere diagnostisk strategi diagnose, handle på det Anvende afdelingens retningslinier Redegøre for principper i Evidence Based Medicine Selvstudier /eller 7 8 Vurdere den enkelte patients prnose i relation til relevante risikofaktorer den givne på niveau Vurdere tage højde for den enkelte patients evne indstilling til at gennemføre en (compliance) Fastlægge risikofaktorer for den enkelte patient Udvikle en ikke diskriminerende holdning til alle patienter erkende deres individuelle behov Rådgive om ønskelige forandringer af livsstil, herunder fx vægtreduktion, ophøre med rygning begrænsning af alkoholforbrug Forklare udredning, fund diagnose sikre sig patientens forståelse Informere om bedst mulige sikre sig patientens forståelse vejledersdamtale vejldersamtale
9 følge op på en på niveau prøver undersøgelser til opfølgning Vælge evidensbaseret optimalt tidsinterval til opfølgning Være bevidst om anvende afdelingens retningslinier til opfølgning 6.1.2 Specielle kliniske færdigheder Efter endt uddannelse skal lægen, i henhold til uddannelsen sbeskrivelse, kunne: Mål: Konkretisering af mål Lærings Evalueringsmeto der 1 Diagnostice re akut svær respirations insufficiens Differential akut, herunder nonfarmakolisk, af KOL, pneumoni, astma lungeemboli / eller Justering af anfaldsforebyggende /eller 2 Diagnostice re apoplexia cerebri (herunder TCI SAH) Akut Initial understøttende, herunder relevant af forhøjet blodtryk blodglucose Identifikation med potentielt akut neurokirurgisk sbehov / eller /eller 3 Diagnostice re diabetes mellitus, herunder akut hyper hypo glycæmi Akut udredning af diabetespatienter Enkel justering af igangværende diabetes. / eller /eller 4 Varetage initial med akutte hæmodyna misk betydende arrytmier Relevant initial farmakoterapi / eller /eller
5 initial med akut koronar syndrom Differential mellem coronarsygdom non-coronar sygdom Iværksætte initial kardiovaskulær farmakoterapi / eller /eller 6 Diagnostice re akut kardiel inkompen sation Differential til skelnen mellem akut højre venstresidigt hjertesvigt Initial af akut kardient lungeødem / eller /eller 7 Diagnostice re, visitere dyb venetrombo se, herunder farmakolo gisk ikkefarmakolo gisk Diagnostik initial, herunder nonfarmakolisk Foretage hen til relevant afdeling / eller /eller 8 Varetage initial med akut gastrointesti nal blødning samt visitere 9 Varetage initial med bevidsthedspåvirkning Initial stabilisering Relevant visitation på baggrund af individuel risikostratificering Identifikation af grad af bevidsthedspåvirkning Tentative Opstille prioritere udredningsprram / eller / eller /eller /eller 10 Varetage initial med forgiftnin ger Diagnostik, initial visitere, herunder kunne visitere til monitorering af ukomplicerede forgiftninger med: Medicin Andet / eller /eller
11 akut urinvejsin fektion / 6.2.1Indrage patienteni diagnostiske Informerepatientenom diagnostisketerapeutiske terapeutiske overvejelsersikre pyelonefrit beslutninger forståelse udvise respekt patientens anskuelser for Fremlægealternativer kliniken observationi rådgive Håndterepatienters patientenstilingstagen Udviserespekt for ambivalens Efterendt 6.3Samarbejder udanelseskalægenkune: Udredning. Differential til skelnen mellem cystitis den komplicerende urosepsis / eller /eller 12 Diagnostice re initialt akut nyreinsuf ficiens Kunne foretage relevant visitation på baggrund af initielle undersøgelser mhp. differential mellem post-, renal - prerenal uræmi Gennemføre initial heraf. / eller /eller 13 Initialt diagnostice re dehydratio akutte elektrolyt forstyrrelser Initial akut af - hyper- hypokalkæmi - hyper- hyponatriæmi - hyper- hypokaliæmi - syre/base forstyrrelser / eller /eller 14 Diagnostice re, initialt visitere akut konfusion hos ældre. Angive årsager til konfusion i forbindelse med sygdom Udrede ved mistanke om subduralt hæmatom / eller /eller 6.2 Kommunikator Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Lærings Evalueringsmeto der internmedicin: nefroli
6.3.1 Samarbejde med sundhedsper sonale af alle kategorier Erkende egne begrænsninger Udvise respekt for andres kompetencer anskuelser der 6.4 Leder/administrator Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Lærings Evaluerings 6.4.1 Aktivt deltage i afdelingskonference fremlægge patienthistorie Varetage konferencefremlægnin g opfølgning på konference beslutninger tværfagligt kursus 6.4.2 Varetage stuegang, fokusere på væsentligt problemstillinger, identificere problempatienter Stille indikation for akut undersøgelse for udvalgte patientgrupper /eller Erkende når patienten kan udskrives for udvalgte patientgrupper Effektivt samarbejde med personale af alle kategorier 6.5 Sundhedsfremmer Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Lærings 6.5.1 Rådgive om rygning, alkohol, overvægt, kost motion Informere om konsekvenser af livsstil sikre forståelse Rådgive om i øjeblikket realistiske forandringer af livsstil Afdelingsund er Evalueringsmetode r
Mål Konkretisering Lærings 6.6.1 Foretage litteratursøg ning 6.6.2 Formidle et videnskabe ligt budskab til kolleger andet personale Med rutine anvende databaser, fx Medline, videnskabeligt bibliotek Internet Bruge forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske ITprrammer ol. Angive struktur af effektiv præsentation Opgave /eller Deltagelse i videnskabelige projekter Opgave /eller Evalueringsmetode r Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave 6.7 Professionel Efter endt introduktionuddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering Læringsmetode r 6.7.1 Vurdere egen faglige formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov. Være bevidst om sine begrænsninger hvornår mere erfarne kollegaer skal konsulteres Være villig til at konsultere kollegaer respektere dem Koncist kunne opsummere et patientforløb stille relevante spørgsmål ved konsultation med andre /eller Evalueringsmetode r 6.7.2 Arbejde under stress Identificere symptomer på negativ stress hos selv andre Udvikle copingmekanismer for negativ stress Selvstudier Vejledersamtale Angive effekter af positiv negativ stress 6.7.3 Tilegne sig et overblik over den almindelige interne medicinske patient i den aktuelle situation fremdrage det væsentlige. Analysere kliniske problemer Kunne prioritere Udvise fleksibilitet /eller
Hovedparten af de kompetencer du som turnuslæge skal lære i Medicinsk område i Esbjerg, læres ved at møde en patient i vagten eller i dagtidsfunktionerne (mesterlære), under vejledning af ældre kollega. Kompetencen diskuteres derefter med tutor der godkender. Du har derfor et eget ansvar for at opsøge indlæringssituationer både i vagten i din dagtids funktion. Det er ellers tutors opgave (på vegne af den uddannelsesansvarlige overlæge) efter behov at anvise andre mulige lærings s. Uddannelsesplan (individuel) ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesplanlægningen tager sit udgangspunkt i uddannelsesprrammet. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge vejleder/mentor. Lb Ved Medicinsk område benyttes den lb der udleveres ved ansættelsen.. Læringsdagb Skriftlig refleksion opfattes som en væsentlig studiemetode. Kurser Den uddannelsessøgende læge følger de kurser som fra centralt hold er arrangeret for det pågældende uddannelsesforløb. Herudover kan den uddannelsessøgende læge via centerledelsen søge om at komme på / få tilskud til karriere relevante kurser, efter at have drøftet relevansen med sin tutor. Evaluering af dig som uddannelsessøgende Ved Medicinsk område i Esbjerg anvendes: Checkliste i lben Evaluerings skema A,AP,B,BP,C,CS,D,E fra Sundhedsstyrelsens håndb Evaluering af den lægelige videreuddannelse Vurderingen foretages i medicinsk område på baggrund af sskema D E fra sundhedsstyrelsen (oplysninger herfra tilgår Det Amtslige Videreuddannelsesråd) ved løbende dial med den uddannelsessøgende læge. Vurderingen foregår kollektivt ved konferencer (månedligt videreuddannelses råd møde med deltagelse af de uddannelsessøgende læger) i mindre fora mellem vejleder/uddannelsesansvarlig overlæge den uddannelsessøgende læge Vejledning i den lægelige videreuddannelse Retningslinier fra Sundhedsstyrelsen 1998 om Vejledning i den lægelige videreuddannelse. Med venlig hilsen Troels Kodal Uddannelsesansvarlig overlæge ved Medicinsk Center Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Den 4.3.04