Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen hh211f18 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Sociologi Politik Samfundsøkonomi Internationale forhold Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Sociologi Kernestof: Samfundsfag C af Mads Beyer, Frederiksen, Claus Lasse og Henrik Kureer Systime, 2017: Kapitel 8 Socialisering og identitetsdannelse - herunder social arv Livsformer og livsstile Levevilkår og ulighed Sociale og kulturelle forskelle Køn og ligestilling Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 20 moduler á 45 minutter Særlige fokuspunkter har været, at eleverne skal kunne - anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, fremlæggelser, Side 2 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Politik Kernestof: Samfundsfag C af Mads Beyer, Frederiksen, Claus Lasse og Henrik Kureer Systime, 2017: Kapitlerne 1-7 Ideologi - Hvad er ideologi? - Liberalisme, socialisme, socialliberalisme, konservatisme - Nationalisme, racisme, islamisme, nazisme, populisme De politiske partier - Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Alternativet, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige - Inddeling af partierne (ideologipolitik, fordelingspolitik, værdipolitik) - Partiers adfærd (herunder Kåre Strøm og Bjørn Molin) Politisk deltagelse og vælgeradfærd - Institutionsbunden og situationsbunden deltagelse - Nærhedsprincippet og retningsprincippet Styreformer - Anarki, diktatur og demokrati - Demokratiformer (direkte og repræsentativt) og demokratiopfattelse (konkurrence eller deltagelse) - Krav til et godt demokrati Grundloven og magtens tredeling - Borgernes rettigheder og pligter - Valg til Folketinget - Folketinget og regeringen og deres opgaver - EU og lovgivningen i Danmark - Retssystemet Kriminalitet - Hvad er kriminalitet? - Teorier om kriminalitet (kontrolteorien, rationalitetsteorien, motivationsteorien, kulturteorien) Medier - Medier og politik - Mediernes rolle og medialisering - Mediebilledet i dag - Sociale medier Magt - Hvad er magt? (ressource, forhold, definitionsmagt, samfundsstrukturer) Side 3 af 8
Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 32 moduler á 45 minutter Særlige fokuspunkter har været, at eleverne skal kunne - anvende og kombinere viden og kundskaber om politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, fremlæggelser, anvende begrebsapparat på dokumentar Side 4 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Samfundsøkonomi Kernestof: Samfundsfag C af Mads Beyer, Frederiksen, Claus Lasse og Henrik Kureer Systime, 2017: Kapitlerne 12-18 Samfundsøkonomiske mål, partierne herom og målkonflikt Det økonomiske kredsløb, markedsøkonomi og planøkonomi Det danske arbejdsmarked - Den danske model - Organisationer på arbejdsmarkedet - Hovedaftale og overenskomster - Køn og arbejdsmarked - Arbejdsløshed Den offentlige sektor - Størrelse og opgaver (herunder også byrdefordeling) - Udgifter og indtægter (særligt fokus på skat) Velfærdsmodeller - Den danske, den centraleuropæiske og den liberale velfærdsmodel - Fremtidige problemer for den danske velfærdsmodel (flere ældre, globalisering og EU samt migration) - Den sociale kontrakt og yde-nyde-princippet Betalingsbalance og konkurrenceevne - Betalingsbalancen og dens løbende poster - Konkurrenceevnen; hvad påvirker den? - Valuta Økonomisk politik - Økonomiens udvikling i Danmark - Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, erhvervspolitik, miljøpolitik og arbejdsmarkedspolitik Supplerende stof: Træning og præsentation af resultat af landeøkonomier i Interspillet i Vismandsspillet. http://vismandsspillet.dk/ Omfang 22 moduler á 45 minutter Side 5 af 8
Særlige fokuspunkter Særlige fokuspunkter har været, at eleverne skal kunne - anvende og kombinere viden og kundskaber om samfundsøkonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge grundlæggende økonomiske sammenhænge med inddragelse af erhvervsmæssige forhold og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, fremlæggelser, Side 6 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Internationale forhold Kernestof: Samfundsfag C af Mads Beyer, Frederiksen, Claus Lasse og Henrik Kureer Systime, 2017: Kapitel 20 Den Europæiske Union - Baggrunden for EU-samarbejdet - Hvad bestemmer EU? - EU s institutioner - Det Indre Marked - EU-dilemma med flygtningekrisen Supplerende stof: EU Magasinet DEO Januar 2014 Tema: EU i grove træk EU-Oplysningen (Bl.a. økonomi modulet) https://www.eu.dk/ Kraka: Hvad betyder Brexit for Danmark? Altinget 29. august 2017 https://www.altinget.dk/artikel/kraka-hvad-betyderbrexit-for-danmark Besøgt 5. maj 2019 Forbereder sig på brexit: Lille Danmark jagter nye allierede i EU, dr.dk 09. APR. 2019 https://www.dr.dk/nyheder/udland/forbereder-sigpaa-brexit-lille-danmark-jagter-nye-allierede-i-eu Besøgt 5. maj 2019 Omfang Særlige fokuspunkter 8 moduler á 45 minutter Særlige fokuspunkter har været, at eleverne skal kunne - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Side 7 af 8
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, matrixfremlæggelser Side 8 af 8