1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd DDS 62: Jesus, det eneste - - - DDS 361: Din rigssag, Jesus, være skal Altergang: DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 13: Måne og sol Tekstlæsninger GT-læsning: Es 49,1-6 Epistel: Ef 1,3-14 Prædiketekst: Matt 28,16-20
2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde:»mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«matt 28,16-20 PRÆDIKEN Hvor kommer vi fra? Og hvor er vi på vej hen? Det er grundlæggende spørgsmål i livet, som Jesus giver os hjælp til i dag. Dåben er der, vi kommer fra, en søjle i livet, en grund at stå på. Vi fik i dåben syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv. Mission er det, vi bliver sendt ud til af Gud som døbte og kristne mennesker. Dåb og mission er derfor omdrejningspunkter for gudstjenesten i dag. Jesu udsendelse af disciplene kalder vi enten dåbsbefalingen eller missionsbefalingen, alt efter hvad man vil understrege i Jesu ord. Udsendelsen på bjerget sker lige i slutningen af Jesu virke på jorden. Han har selv vandret rundt i Israel og forkyndt i tre år, og til slut blev frelsesværket fuldendt for hele menneskeheden ved Jesu død på korset og opstandelsen tre dage efter. Nu sender Jesus sine blot 11 disciple ud for at forkynde denne virkelighed og denne Guds kærlighed til alle folkeslag i verden. 11 kan nå mere end én. Og alligevel var det en umenneskelig stor opgave, som ingen af disciplene havde nogen ide om, hvordan skulle føres ud i livet. Én har digtet lidt videre på situationen på bjerget og forestillet sig, at disciplene har spurgt Jesus: Vi er kun 11 mand og verden er stor. Hvad sker der, hvis denne befaling ikke lykkes? Har du en plan B, hvis det hele går i vasken? Og Jesus svarede: Jeg har ingen anden plan. Jeg satser på jer!
3 Og det var det, han gjorde. Og dér stod de, fiskerne, tolderen, tvivleren - almindelige mennesker som du og jeg. Men de fik en eftersætning: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Jesu ord der på bjerget havde brændt sig ind i dem og tændt en ild, som kort tid efter, nemlig pinsedag, slog ud i lys lue. I gang gik de, og evangeliet om Jesus nåede ud i Jerusalem, til Judæa, Samaria, videre til hele Lille-Asien og til Rom, verdens ende. De troede, det var verdens ende. Men videre gik evangeliet, og for godt 1.000 år siden krydsede Ansgar landegrænsen til Danmark og begyndte her. Snart døbte man - og lærte, hvad Jesus har lært os. Og vi er her stadig. Den samme ild brænder endnu. Jesu ord brænder sig stadig ind i mennesker og skaber flere disciple. Dåbsbefalingen lyder stadig. Kirken er stadig i mission. Ud til nye mennesker, områder og nationer, som aldrig har hørt evangeliet før eller ikke har taget det til sig og troet på det. Vi taler nogle gange om, at kirken har en absolut vision. En absolut vision. Det vil sige, at kirken ikke har nået sit mål, før alle mennesker i alle folkeslag bekender troen på Jesus Kristus. Derfor er visionen absolut. Man kan også føre den ned på lokalt plan: Vi her i Grindsted har en absolut vision om at døbe og lære alle mennesker - eller skal vi sige ethvert menneske? - i Grindsted og omegn, så alle kommer til tro på ham og bliver frelst inden det er for sent og Kristus kommer igen for at dømme levende og døde. Nu er tiden, hvor vi kan blive disciple og tro på Jesus. Intet menneske på jorden er evangeliet uvedkommende eller irrelevant for. Så kan man spørge: Hvorfor sidder vi så herinde i kirken? Det gælder vel om at komme af sted! Kan vi ikke bruge Nikes slogan: Just do it? En missionskonference for nogle år siden havde titlen: Just go - bare af sted. Vi skal ikke bare af sted. Tænk på, at Jesus også brugte år på at oplære disciplene. Og vores gudstjeneste er oplæring. Vi skal lære at holde alt det, som Jesus har befalet os - og vi kan glemme det igen, så vi har igen og igen brug for ny oplæring!
4 Kirken har også et mandat - nemlig fra Jesus selv! Mig er givet al magt i himlen og på jorden, siger han. Gå derfor! Fordi Jesus har al magt i himlen og på jorden, så kan vi gå ud til alle folkeslag med frimodighed. Ikke for at slå folk oven i hovedet med den magt, men for at sætte mennesker fri ved evangeliet om Jesus Kristus. Jesu magt er nemlig kærlighedens magt. Nogle spørger: Har Jesus da virkelig magten i himlen og på jorden? Taler kendsgerningerne ikke imod? At han har magten i Himlen - lad gå! Det kan vi vel godt tro på. Men på jorden med synd, ugudelighed, sygdom og fattigdom - kan det passe? Ja, Jesus har kærlighedens magt, også på jorden. Den demonstrerede han tydeligst på korset, da han, som Paulus skriver: døde for ugudelige, da tiden var inde Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Læg mærke til, at det står i nutid: Gud VISER sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. For hele verden VISER Gud sin kærlighed ved det kors, som Jesus døde på og den grav, som han opstod fra. Det betyder jo også, at der er realiteter bag Jesu ord: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Jo, for han lever nu. Han mødte os først i dåben, da han genfødte os til et evigt liv, og han sender os ud i mission. Mig er givet al magt. Ja, men hvorfor beviser Gud det så ikke? Hvorfor dokumenterer Gud ikke tydeligt, at magten er hans? Som det så tit er, når vi stiller disse spørgsmål til Gud, så har de det med at vende tilbage. Sådan er det også her. Vi kan stille det skarpt op og sige: Gud har kun magten i samme grad, som vi giver ham den. Jesu magt og mission begynder med, at du spørger dig selv: Hvor meget magt gav du ham i dit liv? Gav du Jesus magt over dit liv? Jeg spørger ikke, hvor meget du gik hen for at døbe og lære mennesker om ham, men hvor meget magt, du gav ham i dit liv. For så følger missionen deraf. En siger det sådan: Magten er Guds, men ansvaret er vores. Magten er Guds, men ansvaret er vores.
5 Jesus tager ikke magten i dit liv. Han har magten, og i den udstrækning du lader ham tage magten fra dig selv, vil han gøre det. Og vi skal ikke frygte hans magt, for den er altid kærlighedens magt. Også selv om du af og til må gå ad veje, du ikke forstår, og ud i opgaver, som du ikke synes, du kan overkomme. Det afgørende er ikke, hvad du synes, du kan overkomme, men at han har magten og at han er med os alle dage indtil verdens ende. Hvordan skal vi nu opfatte denne befaling? Er det en byrde, Kristus har lagt på os? Skal vi tænke om det som et krav? Ja, det er et krav, en byrde, en befaling. Det er kongens ordre - ikke til dig alene, men til kirken i verden. Og selvfølgelig hører du med. Han har ikke andre end dig til at gøre det, du gør. Han har kun mig til at gøre det, jeg gør. Og selv om vi føler os uværdige og ringe, så har vi en vigtig opgave i Guds rige - alle sammen! Det er nemlig Jesu rigssag! Vi synger efter prædikenen: Din rigssag, Jesus, være skal, min største herlighed. Og senere: Giv, Jesus, mig dit frelsersind for slægtens sorg og harm! Luk mig i dine smerter ind, og gør mig stærk og varm! Døb og lær er Jesu befaling, og måtte dog ilden brænde til ny frimodighed. Og alligevel: Mission i Jesu navn er en nåde og bliver givet os som en opmuntring. Jeg læser for tiden en bog om Guds folks mission, hvor forfatteren har bemærket, at apostlenes fokus for missionen ikke først og fremmest var krav og byrder, men som en Gud-givet opfyldelse af Guds frelsesplan og profetierne i GT. Gud havde bestemt, at Kristus skulle komme i tidens fylde og så skulle profetierne gå i opfyldelse, bl.a. profetierne om, at alle folkeslag skulle høre verdens bedste budskab. Derfor står jeg her i dag og forkynder, derfor sendes vi alle ud i verden. Vi driver mission, ikke bare for at opfylde en ordre, men først og fremmest fordi, at sådan har Gud bestemt, det skal være - vi er med til at opfylde Guds mægtige profetier om, at evangeliet om Jesus skal nå til nye generationer og folkeslag.
6 Det er den mulighed, vi har fået i vores tid over for vores generation. Dåben er en søjle i livet at stå på - det er der, vi kommer fra. Missionen er det, vi sendes ud i af Jesus. Amen!