TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie, Ringsted Kommune Mandag den 27. juni 2011 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Sofie Marie. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Fokus ved tilsynene i 2011 er den enkelte borgers indflydelse på og selvbestemmelse over eget liv og den konkrete sammenhæng i den individuelle indsats. Et aspekt af selvbestemmelsen er anvendelse af magt og kendskabet til reglerne herom. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til målgruppen på baggrund af samtale med en enkel beboer, samt mødet med andre beboere, er det vores umiddelbare indtryk, at beboerne generelt er tilfredse med dagligdagen i bofællesskabet, her under den hjælp og støtte de modtager. Her er en respektfuld tilgang til beboerne det er vores indtryk, at den enkelte beboer inddrages i alt hvad der vedrører pågældende. Beboerne vejledes med henblik på at træffe hensigtsmæssige valg. Her er opmærksomhed på skismaet mellem beboernes selvbestemmelsesret og medarbejdernes omsorgspligt her er vægt på at etablere et konstruktivt samarbejde med de pårørende. Vi vil ved vores kommende besøg tilstræbe at komme i dialog med pårørende efter en turbulent tid, har den nuværende ledelse igangsat en genopbygningsproces, hvor der overordnet er fokus på organisering, teamsamarbejde og faglighed. Her er foreløbig lavet en relevant og målrettet strategiplan for 2011. Her arbejdes intensivt på at skabe struktur og rammer, med det formål at skabe overblik over arbejdsgange, funktioner og procedure. Vi vil følge udviklingen her er blandt medarbejderne tilfredshed med den nuværende ledelse, og den proces der er sat i gang. Medarbejderne oplever en øget ro og stabilitet, der smitter positivt af på beboerne. I øvrigt giver medarbejderne udtryk for tilfredshed med deres indbyrdes samarbejde, og er aktuelt 1
optaget af at få teamsamarbejdet til at fungere. En ny vagtplan, der sikrer større kontinuitet i opgaveløsningen, er netop trådt i kraft medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse og indberetningspligt. På trods heraf har vi foreslået at reglerne drøftes fast på teammøderne, eksempelvis 2 gange om året. Dette for at sikre at medarbejderne fortsat føler sig sikre på regler og procedure herom her er udarbejdet pædagogiske handleplaner for alle beboere. Vi har gennemgået enkelte, og det er vores vurdering, at indholdet er velbeskrevet. Et udviklingspunkt kan være at tilføre mere uddybende beskrivelse af adfærd, og konkrete handlemuligheder. Det vil medvirke til at sikre en ensartet tilgang til den enkelte beboer. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under punktet Den skriftlige dokumentation Målgruppe Tilbuddet henvender sig til unge og voksne borgere med autisme spektrum forstyrrelser og beslægtede udviklingsforstyrrelser. Af hensyn til takstdifferentiering, har man valgt at inddele beboerne under 3 profiler, der afspejler funktionsniveau og deraf afledt behov for støtte. Den aktuelle beboergruppe spænder bredt, fra borgere med begrænsede støttebehov, til borgere med komplekse behov, og dermed også behov for massiv støtte. Sidstnævnte gruppe udgør hovedparten af beboerne. Det stiller dels krav til medarbejdernes kompetencer, og dels opleves det som en udfordring for nogle af beboerne. Det fremkommer både under samtale med ledelsen, medarbejderne og en beboer. Her har været enkelte udskiftninger blandt beboerne, og alle 18 boliger er nu beboet. Den aktuelle beboergruppe er i alderen 18-46 år, dog er hovedparten 18-25 år. På baggrund af samtale med ledelsen samt de beboere vi møder, er det vores vurdering, at beboerne generelt hører til målgruppen. Boligforhold og fysiske rammer Tilbuddet har til huse i en nyere 2 etagers ejendom, der er bygget til formålet. Rammerne fremstrå generelt lyse og venlige, og det er vores vurdering, at de overordnet imødekommer beboernes behov. Boligerne er fordelt på begge etager, og består af 2 værelses lejligheder med mindre køkken og badeværelse. En beboer har fremvist os sit hjem, og vi kan konstatere at boligerne er indrettet personligt, efter den enkeltes smag og interesser. I hver lejlighed er der etableret en hustelefon, og beboerne har en liste med relevante telefonnumre. En foranstaltning, der kan medvirke til at beboerne føler sig trygge. Desuden er her fællesfaciliteter i form af fælleskøkkener, spisestuer og opholdsstuer, samt mødelokale, kontorer, diverse depoter og lagerrum. Aktuelt arbejdes her på at omrokere og flytte rundt, så de enkelte lokaler udnyttes mere optimalt. Ligeledes er her planer om at indrette og udsmykke beboernes fællesarealer, så de fremstår mere indbydende. En proces som beboerne med fordel kan inddrages i. 2
De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold På baggrund af samtale med en enkel beboer, samt mødet med andre beboere, er det vores umiddelbare indtryk, at beboerne generelt er tilfredse med dagligdagen i bofællesskabet, her under den hjælp og støtte de modtager. Pågældende beboer vi taler med, giver udtryk for tilfredshed med medarbejdernes indsats og oplever at alle, såvel de faste medarbejdere som vikarerne, er imødekommende og dygtige til deres arbejde. På baggrund af samatale med medarbejderne samt iagttagelser under besøget, er det vores vurdering, at tilgangen til beboerne er respektfuld. Det afspejles både i den direkte kommunikation, og måden hvorpå beboerne omtales. Formålet med indsatsen er at skabe nogle rammer, der tilgodeser den enkelte beboer mulighed for at udvikle livskompetencer. Udvikling af praktiske færdigheder, handlestrategier og sociale kompetencer, vil styrke den enkelte beboers mulighed for at mestre så selvstændig en tilværelse som muligt, hvilket øger den generelle livskvalitet. Indsatsen tilrettelægges individuelt, men fælles for alle beboerne er, at de i større eller mindre omfang profiterer af struktur og forudsigelige rammer. Som støttesystemer bruges blandt andet strukturtavler og ugeskemaer, der er udformet individuelt med enten tekst, billeder eller begge dele. Beboerne inddrages i daglige gøremål, som madlavning, oprydning osv., under hensyntagen til den enkeltes ressourcer og behov. Hovedparten af beboerne har desuden mere målrettet botræning på deres hjemmedage. Medarbejderne forklarer, at de gennem en anerkendende pædagogik er opmærksomme på, at beboerne hele tiden er inddraget i alt hvad der vedrører pågældende, hvilket bekræftes af den beboer vi taler med. Gennem et grundigt kendskab til den enkelte beboer, vejleder medarbejderen pågældende til at træffe hensigtsmæssige valg. Her er opmærksomhed på skismaet mellem beboernes selvbestemmelsesret og medarbejdernes omsorgspligt. Beboermøder afholdes kontinuerligt på den ene etage. På den anden etage er det under opstart. Her er fra ledelsens side hensigt om, at beboerne gradvist skal have større medindflydelse, ligesom det er tanken at husregler og lignende på sigt, skal udarbejdes i samarbejde med beboerne. Det vægtes at etablere et konstruktivt samarbejde med de pårørende. Man har for nylig afholdt et fællesarrangement for forældre og medarbejdere, med det formål at skabe gensidig forståelse i samarbejdet. Omdrejningspunktet for arrangementet var et oplæg om, hvordan det er at være en offentlig familie. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Efter en turbulent tid med skiftende ledelse, er man nu i gang med en genetableringsproces, der er sat i gang af den nuværende ledelse. Genetableringen forventes at ske over 3 år, og her er foreløbig lavet en udførlig strategiplan for 2011. Vi har gennemgået planen og finder den relevant og målrettet. Her indgår blandt andet punkter som etablering af lokalt MED-udvalg, udarbejdelse af personalehåndbog, ny vagtplan, informationssystem og meget mere. Her er i processen fokus på 3 overordnede temaer; organisering, teamsamarbejde og faglighed. Det er vores indtryk, at her først og fremmest arbejdes intensivt på at skabe struktur og rammer, med det formål at skabe overblik over arbejdsgange, funktioner og procedurer. Ledelsen er bevidst om at processen skal være tydelig, og oplever stor opbakning fra medarbejderne. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med den måde ledelsen griber det an på, og ser positivt på fremtiden. Overordnet oplever medarbejderne væsentlig øget ro og stabilitet, hvilket de også tydeligvis mærker på beboerne. Vi fornemmer dog, at her stadig er sårbarhed blandt medarbejderne, hvilket ledelsen er meget opmærksom på. 3
I foråret har alle medarbejdere deltaget i 2 fælles personaledage med overnatning. Programmet var tilrettelagt og blev afholdt i samarbejde med en ekstern konsulent. Her fik medarbejderne mulighed for at bearbejde tiden forud for den nuværende proces. Her var desuden fokus på ledelsens forventninger til medarbejdernes kompetencer. Det er besluttet, at et årligt internat med socialt og fagligt indhold fremover skal være en tradition. Det er vores generelle opfattelse, at en sådan aktivitet er fordrende for medarbejdernes trivsel. Tidligere arbejdede medarbejderne i 4 grupper, men er nu organiseret i 2 teams, med tilknytning til hver etage. Her er 7 medarbejdere i hvert team, hvoraf hovedparten er uddannet pædagoger. Det er tanken at de enkelte teams på sigt skal være mere selvstyrende. Her er planlagt et internat til efteråret hvor hvert team skal arbejde med udviklingssamtaler. Udgangspunktet vil være individuelle samtaler med reflekterende team. På den måde involveres hele teamet i den enkelte medarbejders udviklingsmål. Medarbejderne giver udtryk for at de har et godt indbyrdes samarbejde. Aktuelt er de optaget af etablering af eget team, men vil gerne samarbejde mere på tværs på længere sigt. En ny vagtplan, der sikrer større kontinuitet i opgaveløsningen, er netop trådt i kraft. Medarbejderne er positivt indstillet overfor den nye plan. Den skriftlige dokumentation Det elektroniske dokumentationssystem Bosted er under implementering, og anvendes foreløbig til daglige notater. Her er udarbejdet pædagogiske handleplaner for alle beboere. Vi har gennemgået enkelte, og det er vores vurdering, at indholdet er velbeskrevet. Et udviklingspunkt kan være at tilføre mere uddybende beskrivelse af adfærd, og konkrete handlemuligheder. Det vil medvirke til at sikre en ensartet tilgang, hvilket igen medvirker til at skabe tryghed. Som opfølgning kan vi konstatere, at her arbejdes på at lave nye beboermapper med større systematik og overskuelighed. Vi har set et udkast, og finder indholdsfortegnelsen relevant. Efterhånden som Bosted bliver implementeret, vil mappernes indhold muligvis kunne reduceres yderligere. Generelt pågår her en gennemgribende oprydning og systematisering af alt skrifteligt materiale, og hvad der ellers opbevares i forskellige mapper. Vi kan konstatere, at tilbuddet hjemmeside er blevet opdateret, og stadig er under udvikling. Vi får ligeledes oplyst, at oplysningerne på tilbudsportalen er revideret. Magtanvendelse Her har ikke været indberetninger af magtanvendelse i indeværende år. Det er vores indtryk, at her er god forståelse for at arbejde forebyggende i forhold til konflikter. Medarbejderne pointerer, at et grundigt kendskab til beboerne, samt løbende udvikling af tilgangen til den enkelte beboer har afgørende betydning. Medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse og indberetningspligt. På trods heraf har vi foreslået at reglerne drøftes fast på teammøderne, eksempelvis 2 gange om året. Dette for at sikre at medarbejderne fortsat føler sig sikre på regler og procedure herom. Medicinhåndtering 4
Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret ført tilsyn med medicinhåndteringen. Her er netop indkøbt et nyt medicinskab, der giver mulighed for at opbevare medicinen systematisk og forsvarligt. Skabet er placeret i et aflåst rum, og der er bestilt låse til selve skabet. Vi får oplyst, at her arbejdes på at lave nye medicinmapper, samt udarbejdelse af lokal instruks for medicinhåndteringen. Vi vil på vores kommende besøg gennemgå medicinhåndteringen systematisk. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Beboermøder Implementering af Bosted Medicinhåndtering Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med en beboer og hilst på andre. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 30. juni 2011 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5