Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm høj. Vægten varierer fra 30 til 80 kg alt efter om det er hanner eller hunner. Ulve kan blive helt op til seksten år gamle, men ulve der lever i naturen bliver som regel aldrig lige så gamle som ulve der lever i fangenskab eks. i zoologiske haver. Aktivitet: Tegn en ulv i det rigtige størrelsesforhold 1:10 Udbredelse Der er ikke meget mere end 100.000 ulve tilbage i hele verden. Disse dyr lever hovedsageligt i Canada, Alaska og Rusland. Engang fandtes ulven overalt i Europa. Det var dengang store, vilde skove dækkede hele kontinentet. I dag er ulven udryddet i det meste af Europa, men der findes enkelte flokke i Spanien, Portugal, Italien, Slovakiet, Ungarn, det tidligere Jugoslavien og Bulgarien. Selv Norge, Sverige og Finland har ulve, men de er stærkt truede. Kun i Østeuropa findes der endnu mange ulve. I Danmark blev den sidste ulv skudt i 1813. Aktivitet: Tegn et verdenskort over hvilke lander der lever vilde ulve. Dette kan evt. hænges op i ulvelokalet efterfølgende. Sammenhold og stærke familiebånd Ulven er et flokdyr, dvs. flere ulve bor sammen i en flok, og en ulveflok holder sammen året rundt. En ulveflok er bundet sammen af stærke familiebånd, men hvert dyr indordner sig i en nøje fastlagt rangorden, som vedligeholdes af en lang række komplicerede ritualer. Flokken ledes af en stærk han og en hun, der holder sammen livet igennem. Det er kun dette par, der yngler. Resten af flokken består af afkommet fra de foregående år. Normalt mellem to og syv dyr. Når ulvefaderen dør kan hans plads overtages af en af hans unge stærke sønner, men de fleste af ungerne bryder med familieflokken for selv at starte nye flokke op andre steder. Størrelsen på flokken afhænger af mængden af føde. Lever flokken i et meget område hvor der er masser af dyr de kan fange og spise, kan der være op til tyve ulve i flokken, mens der ofte kun vil være en seks-syv ulve i en flok, der lever i områder hvor der er knap så meget føde. Aktivitet: Lav et stamtræ over ulvenes egne familier. Side 1 af 5
En klog og udholdende jæger Ulven er et udpræget rovdyr, der for det meste lever af større pattedyr. Om sommeren, når der er rigeligt med mindre byttedyr som harer, bævere og hjortekalve, jager ulvene i mindre flokke. Men om vinteren kan de angribe både elg og kronhjort. Dette er byttedyr, som er flere gange større end dem selv. Når dette sker arbejder stort set hele flokken sammen om at fange byttet. Dette kræver at alle ulve i flokken ved præcis hvad den skal gøre for at være sikker på at få ram på byttet. Ulvenes jagtmetode består i at udvælge sig et bestemt dyr, som de forfølger, indtil det er blevet fanget. Men selvom ulvene er dygtige og jager i flok, er det især unge uerfarne eller gamle udslidte dyr, som ulvene har held til at fange. Aktivitet: Kan byttedyret slippe fri? Alle ulve står i en rundkreds med hinanden i hænderne, i midten står en ulv (byttedyret), det gælder nu for byttedyret at komme fri af kredsen af sultne ulve, dog må kæden ikke brydes. Man kan evt. binde et langt tov sammen som ulvene kan holde fast i så er det lidt lettere ikke at bryde kæden. Ulvene benytter som regel det samme jagtområde gennem en sæson. Det jagtområde, som en ulveflok normalt benytter varierer alt efter hvor meget føde der findes i området, og sandsynligvis også efter hvor mange ulve. Sædvanligvis er ulvens jagtområde af en størrelse på mellem 100 til 800 km 2, eller et område op til 6,5 gange så stort som Danmark. For at kunne fange sit bytte, er ulven nødt til at være lynhurtig. Ulven kan komme helt op på hastigheder på mellem 50-70 km/t, desuden ulven er ekstremt udholdende og er i stand til at vandre helt op til 200 km på et enkelt døgn. Strejfende ulve er særligt yngre dyr, som forlader det område, de er vokset op i for at finde en mage og et ledigt område at slå sig ned i. Eller fordi de søger en ny flok at slutte sig til. Aktivitet: Sporstøbning. Dette kan laves i gips ude i naturen (lederen skal nok sørge for at der er nogle spor at lave afstøbning af). Eller man kan lave små spor amuletter af tin, ved at lave en model af sporet i ler, lade denne tørre og herefter hælde flydende tin i modellen. Tin er et forholdsvist blødt materiale at arbejde med, så det er let for ulvinde efterfølgende at slibe dem til så de bliver pæne og kan bruges som lykkeamuletter. Side 2 af 5
Om vinteren, når jorden er dækket af sne, bevæger flokken sig af sted i gåsegang. Dette foregår ved at hvert dyr sætter poten nøjagtigt i forgængerens fodspor. Der er ikke rigtig nogen der ved hvorfor de gør det, men en af fordelende er at flokken ikke afslører hvor stor den er, da der kun efterlades et sæt fodspor i sneen. En anden forklaring kan også være, at det ulvene bruger færre kræfter ved at sætte poterne ned i et fodspor, der er lavet i forvejen. Aktivitet: Papirskæde. Hver ulv har et stykke A4 ark at så på, førerulven (forrest) har et ekstra stykke som han ligger ud foran sig så langt han kan, derefter træder han frem på det nye stykke papir, ulven bagved flytter så frem til førerulvens efterladte papir og så fremdeles indtil den sidste ulv i rækken er rykket en plads frem, den bageste ulv samler nu det tiloversblevne stykke papir op og sender det langs rækken af ulve op til førerulven, der så kan tage et nyt skridt frem, indtil målet er nået. Denne leg kan evt. laves som en konkurrence mellem to bander. Ulveunger Hvert år fødes nye ulveunger. En hun føder som regel tre til seks små unger - men undertiden kan hun føde helt op til elleve. Fødslen foregår i en udvidet rævegrav eller i et hul, som hunnen selv graver, og ofte benyttes det samme sted flere år i træk. I den første tid efter fødslen er ulveungerne fuldstændig hjælpeløse, og ulvemoderen tager sig kærligt af sine unger. Hun sørger for at skjule dem på et sikkert sted, og fornemmer hun, at gemmestedet af én eller anden grund bliver for usikkert, tøver hun ikke med at flytte alle ungerne til et nyt og mere trygt sted. I tiden lige efter hun har født, bliver hun konstant hos ungerne, mens hannen og de andre medlemmer af flokken jager og bringer hende og ungerne mad. Når ungerne er blevet omkring to år gamle, må de enten finde en plads i flokkens rangorden- eller forlade flokken for at skabe deres egen flok eller finde en anden flok at leve i. Aktivitet: Stil op i rækkefølge efter alder, uden at snakke sammen Ulvehyleri Ulve er kendte for at hyle. Når en ulv går i gang, stemmer resten af flokken straks i. Og det er noget, der ikke går stille af sig. En hylende ulveflok kan høres op til ti km væk. Side 3 af 5
Ulvenes hylen markerer flokkens territorium og er med til at forhindre sammenstød med andre ulveflokke. Hvis to ulveflokke mødes, kan der opstå drabelige kampe mellem ulvene, det vil ulvene som regel gerne undgå, så derfor advarer ulvene andre ulveflokke om ikke at komme for tæt på. Normalt tuder en ulveflok kun nogle få gange om dagen, året rundt. I ynglesæsonen hyler de dog ekstra meget, fordi flokken er særlig aggressiv og har brug for fred på deres territorium. Ulve i fangenskab - som dem man kan se i Københavns Zoologiske Havehar ingen naboflokke til at svare på deres hylen, så de hyler ikke nær så meget som vilde ulve, men til gengæld går de i gang med at markere deres territorium, så snart de hører et udrykningskøretøj med hylende sirener! Aktivitet: Hyl en sang Myten om den farlige ulv Det er en udbredt opfattelse, at ulven er farlig for mennesker. Dette er dog en forkert opfattelse, der i høj grad bygger på gamle myter og historier så som "Rødhætte og ulven". Sandheden er, at de fleste ulve er meget sky, og at ulve normalt ikke er farlige overfor mennesker. I de sidste par hundrede år, kendes der faktisk ikke i vores del af verden et eneste tilfælde, hvor ulve har dræbt et menneske! Mennesket er derfor en langt større trussel mod ulven, end ulven er for mennesket. For selvom ulven er et sky dyr, som normalt ikke opsøger vores selskab, kan den sagtens acceptere mennesker i nærheden af sine levesteder. Men mennesket accepten ikke altid ulven på deres levesteder. I nogle egne angriber ulve fåreflokke og kvæghjorde til ejernes ærgrelse, og kvæg- og fåreavlerne ønsker derfor ulvene udryddet, så de ikke gør skader på deres husdyr. Men når man gør skaderne op, er de meget begrænsede, og ulvenes indhug i en husdyrbestand kan oven i købet afhjælpes med forholdsvis enkle midler. For eksempel opstilling af elektriske hegn eller udsætning af specialtrænede hyrdehunde. Alligevel skydes op imod 15-20% af alle europæiske ulve ulovligt hvert eneste år. Side 4 af 5
Der er dog i de seneste år sket en markant ændring i menneskets holdning til ulven. Selv i et så tætbefolket land som Italien er ulven i fremgang og den er endda begyndt at genindvandre til Frankrig. I USA har man ligefrem genudsat ulve i områder, hvor arten tidligere er uddød fra. Side 5 af 5