Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag d. 6. august 2019: Udadreagerende elever i indskolingen Hvordan praktiserer vi vores børnesyn? Mette Christensen Jensen Lektor, UCN Læring & Pædagogik
Hvem er jeg og hvad har jeg lovet? Udadreagerende elever i indskolingen. Hvordan praktiserer vi vores børnesyn? Voldsom og udadreagerende adfærd kan være svær at håndtere. Workshoppen giver bud på dels hvordan udadreagerende adfærd kan forstås, og dels hvordan vi lader disse forståelser skinne igennem i vores måde at håndtere adfærden og situationerne på.
Program for vores timer sammen Kl. 9:15-11:45 Vi skal igennem: 1. Hvordan udadreagerende adfærd kan forstås 2. Hvordan vores børnesyn kan afspejle sig i vores håndtering af adfærd Affektudbrudsmodellen og kortlægning Pause og øvelser undervejs
Brønderslev Kommunes børnesyn
Sagt med andre ord hvordan kan udadreagerende adfærd forstås, hvis vi holder fast i, at adfærden ikke kan forstås løsrevet fra de voksnes praksis eller fra de rammer og regler som voksne sætter op for børns liv?
Hvad er problemskabende adfærd? Hvad snakker vi egentlig om? Udadreagerende adfærd, udfordrende adfærd, adfærdsproblemer, problemskabende adfærd Det udadreagerende som et slutpunkt på et spektrum Ulydighed, nægte, skrige, græde, slå, sparke, bide, kradse, løbe væk, lukke ned, bide sig i hånden, banke hovedet ind i ting Find selv flere! 3 processer når vi oplever voldsomme situationer: 1. Håndtere situationen 2. Evaluere årsagerne til at situationen opstår for at undgå at det opstår igen. 3. Forandre og forebygge
Affektudbrudsmodellen Find nu hver især et eksempel fra hverdagen, hvor der opstår en situation med voldsom/udadreagerende adfærd Skriv det ned i stikord og del med sidemakker
Low Arousal pædagogik - eller afstemt pædagogik Uanset hvilke metoder vi anvender, så er målet, at barnet skal kunne bevare kontrollen over sig selv. Det vil sige at vi skal gøre hvad vi kan for ikke at øge affektniveauet og skabe kaos. (Hejlskov, Veje & Beier 2012:106) Low arousal pædagogik: At problemadfærd er forbundet med affektintensitet At metoderne skal begrænse affektniveauet
Grundlæggende principper Low arousal bygger på nogle grundlæggende, indiskutable principper: Mennesker har ret til at bestemme så meget over sig selv som overhovedet muligt. Mennesker skal behandles med respekt, uanset alder og funktionsniveau. Og det er godt for os at: Vide hvad der skal ske Ikke at blive overvældet af sanseindtryk At de krav der stilles er rimelige at leve op til At beskæftige os med ting der giver mening At blive mødt med respekt til enhver tid (Hejlskov & Sjölund 2019:19-21) Og den etiske fordring At vi i hvert eneste møde med et andet menneske holder en lille del af det menneskes liv i vore hænder
Et forslag til et nyt menneskesyn? Adfærd som kommunikation Adfærd Find nu som et eksempel tilpasning på et til barn en kontekst og en konfliktsituation fra jeres hverdag. Del eksemplet med din sidemand I kommer til at vende tilbage til Problemskabende adfærd som symptom, som feber, som resultat eksemplet. af, at noget er svært. At alle mennesker i udgangspunktet gør det godt hvis de kan! Krav/forventning Mestring/færdigheder
Case Peter går i 2. klasse. Klassen har i 2 uger haft et forløb om vikinger. Peter har haft svært ved at sidde stille under forløbet, men har været meget optaget af at lave våben og dyrke vikingebrydning. Om torsdagen i 2. uge har Peter skrevet to linjer til sin fremlæggelse om våben. Den skal være færdig til næste dag. Torsdag eftermiddag skal klassen se en vikingefilm. Peter siger at han ikke gider at glo på den lortefilm, han vil fortsætte med brydningen. Hvilke krav stilles, og hvilke forventninger er der til barnets evner? Inden situationen udvikler sig: Forhøjet stressniveau pga. anderledes/mindre struktur og fremlæggelsen, Prøv nu at bruge jeres eget eksempel som han knap er kommet i gang med og drøft med sidemanden, hvilke Omstilling i valg af aktiviteter fra brydning til film. Kan måske håndteres færdigheder på en alm. dag, situationen men stress kræver = mindre fleksibilitet = uoverkommeligt. som barnet måske ikke har Forsinkelse = vente = endnu mere rastløs. At vente er knyttet til udholdenhedfærdigudviklet og her er P udfordret. endnu Film: Mænd i sjovt tøj og mærkeligt sprog = uventet. Svært at følge med = dråben der får bægeret til at flyde over. P smutter. Læreren siger at Peter skal gi filmen en chance i 20 minutter, og herefter må han gå, hvis det ikke giver mening. Peter indvilger men har svært ved at koncentrere sig. Det tager læreren 8 minutter at få film, ledninger osv. rigget til. Valg mellem at se film eller lave fremlæggelse; det sidste ikke en mulighed; kun én mulighed; tilbage til brydningen. Fremlæggelsen alt for stort krav; kan ikke strukturere arbejdet og kan ikke forestille sig slutproduktet. Imens underholder Peter de andre med at han ikke gider se den forbandede lortefilm. Endelig begynder filmen. Efter ca. 30 sekunder udbryder P: Sikke en lortefilm! Jeg smutter vil du med, Jonas? Læreren beder P sætte sig ned. P begynder at gå ud af klassen. Læreren forsøger at stoppe ham, men P smutter Læreren griber fat = for meget. Kan slet ikke navigere, men griber til en adfærd med ét formål; at blive set og bekræftet. Kan ikke længere håndtere sin stress mister kontrollen over sig selv, løber ud, vælter bøger ned og slå vinduer. Under hele forløbet; mangel på evne til at forstå konsekvenser af adfærd (10 % af befolkningen) forbi hende ud. Et minut senere kommer P tilbage til klassen og spørger Jonas igen, om han vil med. Læreren siger: Enten sætter du dig ned og ser filmen, eller også må du gå ind og arbejde med din tekst om våben ved siden af. P forsøger at komme ind til Jonas, som er opslugt af filmen. Lærerne griber fat i P s arm og forsøger at føre ham ud af klassen. P råber Slip mig din dumme kælling! og river sig fri. Derefter løber han ind og hiver fat i Jonas, stormer Tilsammen: Krav om at kunne strukturere, planlægge og gennemføre, overblik, holde impulser tilbage, læse og forstå gammelt sprog, omstille sig hurtigt, beregne konsekvenser af handlinger og regulere sin affekt på egen hånd. Ingen diagnose, men spektret af elever med evner indenfor normalområdet derefter ud af lokalet og ind i biblioteket, hvor han vælter nogle bøger ned på gulvet inden han løber ud i skolegården og begynder at slå på vinduerne ind til klassen, der sidder og ser film
Affektudbrudsmodellen Kig på eksemplet fra før; hvad gjorde du/i i eskaleringsfasen? Var det effektivt ift. at nedsætte affektniveuaet? Kunne man ha gjort andre ting?
Autonomi At have ret til at bestemme over sig selv så meget som muligt. Autonomistøtte; målet med det vi gør er, at barnet opnår så høj autonomi som muligt; oplevelsen af at mestre Ved at skabe autonomi i hverdagen, træner vi autonomi Kontrol er det modsatte af autonomi Man kan kun have autonomi og selvbestemmelse, når man har kontrol over sig selv. Og selvkontrol er forudsætningen for at vi kan samarbejde! (Elvén 2014)
Selvkontrol Vi mennesker gør alt hvad vi kan for ikke at miste selvkontrollen! Gode strategier og mindre gode strategier, heldige børn og mindre heldige børn At nægte, græde, kigge ned i bordet, gå sin vej, finde en dimleting frem. Løbe ud af lokalet, slå, sparke, råbe Nogle strategier opleves som problemskabende også selvom de er rettet mod at løse en situation. Hvis den første strategi forhindres, så griber barnet til en stærkere strategi jo mere vi forsøger at kontrollere, jo mindre autonomi og jo mindre autonomi, jo mindre selvkontrol Barnet gør sit bedste for at bevare selvkontrollen. En stor del af, hvad vi ser som problemadfærd, er i virkeligheden strategier for at bevare selvkontrollen. Når man modarbejder barnets strategier, resulterer det ofte i alvorligere problemadfærd (Hejlskov 2013:75) (Elvén 2014)
Øvelse i kortlægning For at undgå at komme i kaos-situationer, hvor udadreagerende adfærd bliver nødvendig for eleven, er vi nødt til at kortlægge situationen. Med afsæt i modellen, vælg nu et eksemplerne fra tidligere: Hverdagsfasen (10 minutter): 1. Hvem sagde hvad? 2. Hvad forventede den voksne at eleven kunne? Kunne eleven det? 3. Var der strukturer nok til at hjælpe eleven til at kunne det man forventede? 4. Var den voksnes adfærd udløsende faktor for elevens adfærd? 5. Hvordan kan vi sørge for at det ikke sker igen? Eskaleringsfasen (10 minutter): 1. Hvilke løsninger brugte eleven? 2. Var hans mestringsstrategier ok? 3. Fik eleven mulighed for at samle sig og bevare kontrollen? Øgede den voksne kravene i denne fase (hidse ned, sige undskyld, rydde op)? 4. Fik vi brugt strategier til at hjælpe med at bevare selvkontrollen? 5. Brugte vi afledende strategier? (Elvén 2014)
Affekt smitter Affektsmitte, børn og afskærmning Afgørende at vi ikke er konfronterende og vrede i vores udtryk! Vi bør ændre vores kropssprog for at mindske konflikter! Personlighed og børns affektreguleringsevne. Afgørende betydning, at vi ikke er konfronterende og vrede i vores udtryk. Jo flere konflikter vi har med en elev, jo vigtigere er dette princip! (ofte sker det omvendte ) Jo mere højrystet og frustreret man bliver, jo mere reagerer eleven - måske med den adfærd vi IKKE ønsker Man afkræver øjenkontakt. Man går tættere på. Man bruger et markeret kropssprog. Man hæver stemmen. Man tager fat med spændte muskler Alt dette ØGER affektsmitten og dermed risikoen for konflikt
Principper og værktøjer i eskaleringsfasen Se adfærd som at nægte, skrige, slå, skære eller bide som strategier til at bevare selvkontrollen. Det øger empati og fleksibilitet i situationen. Sørg for at barnet altid har en udvej! Opstil aldrig ultimatummer og lad være med at presse Affekt smitter, så bevar din egen ro Undgå at dominere i kropssprog, toneleje eller ansigtsudtryk. Dominans optrapper Stå ikke for tæt på og stå lidt skråt. Undgå dominerende øjenkontakt Slap af i kroppen og tal med rolig stemme Brug så få ord som muligt Sæt dig ned, læn dig op af en væg undgå spændte muskler Forlang ikke en bestemt adfærd; at rydde op, at sige undskyld, at hidse sig ned Forsøg at aflede Det handler om at sikre, at barnet bevarer kontrollen over sig selv! Metoder der øger barnets selvkontrol er gode! Metoder der mindsker barnets selvkontrol er dårlige!
Principper og værktøjer i kaosfasen Når barnet mister kontrollen over sig selv GÅ ALDRIG efter et barn, der bevæger sig baglæns. Mange magtanvendelser starter her Gå ikke baglæns hvis barnet kommer imod dig; gå forbi barnet og vend dig derefter om og gå baglæns Angreb på en 3. person: Grib fast midt mellem håndled og albue med løst greb og afslappede muskler. Gør ikke modstand, men bevæg dig sammen barnet Giv slip så hurtigt som muligt Her er tale om særlige situationer og nødværge. Disse situationer kræver en analyse/evaluering, så det ikke sker igen. 2 gange nødværge kan være særlige situationer, 3. gang bliver magtanvendelse en metode og så er det ulovligt.
En god handleplan har 5 trin Liste over advarselsadfærd: Adfærd eleven har, når det er lige ved at gå galt. F.eks. taler højt, svært ved at vente på tur, bider sig i hånden osv. 1. Giv plads til elevens egen mestringsadfærd. Bevar roen og gentag kravet stille og roligt. Hvis dette ikke hjælper, så videre til punkt 2. 2. Liste over enkle afledninger, der har fungeret tidligere. Gå hen og bare være der, roligt gentage krav, henvis til struktur. Ellers gå videre til punkt 3. 3. Liste over aktive afledninger som har fungeret tidligere. At tale med eleven om hvad han godt kan li, lave lidt sjov med ham osv. Ellers videre til punkt 4. 4. Liste over kraftfulde afledninger; at løbe en tur rundt om skolen, lægge kravet til side og lave noget eleven er tryg ved. Ellers videre til punkt 5. 5. Afbryd situationen, f.eks. ved at tilbyde en anden aktivitet et andet sted. Adskille børn ved hjælp af bevægelse.
Og et sidste her på falderebet Et sidste princip: Den der vinder taber At vinde en konflikt med et barn øger ikke barnets læring eller evne til samarbejde. I stedet for at se PÅ barnet må vi se MED barnet Metoder der bygger på dominans understøtter ikke de mål, vi har i nutidens skole. Tak for i dag!
Litteratur Elvén, B. Hejlskov & Sjölund, A. (2019): Håndtere, evaluere, forandre. Dansk Psykologisk Forlag. Elvén, B. Hejlskov. (2015): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag. Elvén, B. Hejlskov (2014): Adfærdsproblemer i skolen. Dansk Psykologisk Forlag. Greene, R. (2018): Fortabt og fundet. Forlaget Dafolo. Hertz, S. (2012): Børne- og Ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag.