Kemiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail



Relaterede dokumenter
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling





Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Kostplan En uge fra Diva Light

Prøveplaner Raffinerede olier, modermælkserstatning og tilskudsblandinger, babymad

Opslagsværk - daginstitutioner

MENU UGE 23 Mandag FÅR I FOR MEGET MAD?

MENU UGE 23 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert

MENU UGE 49 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Morgenmad og mellemmåltid

MENU UGE 11 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

MENU UGE 38 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

1. Hvilken emballage må bruges til hvilke fødevarer?

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 35 VIETNAMESISKE BAGUETTES MED SYLTET CHILLI OG SPICY MAYO

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

MENU UGE 21 Mandag FÅR I FOR MEGET MAD?

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Opskrifter. med champignon. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36. mesterslagterens. Farsbrød

tm

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Opskrifter. Brændende kærlighed. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38. mesterslagterens

De officielle kostråd

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Madspild undgås med omtanke

MENU UGE 34 Mandag FÅR I FOR MEGET MAD?

Bananer med chokolade

MENU UGE 19 Mandag DAGENS LUNE RET TAPASANRETNING KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER

Kostplan - uge dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

MENU UGE 14 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

MENU UGE 4 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

MENU UGE 10 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Appelsinmarineret andebryst

BREAD AND BREAKFAST projektet ( ), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

Opskrifter. Familielasagne. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37. mesterslagterens. Rens champignon og hak dem. Hak løg, gulerod og hvidløg fint.

MENU UGE 5 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

SUND MAD OG SUNDE VANER

Hvordan passer du din surdej?

MENU UGE 36 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Mejeriprodukter og mere frugt

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Opskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krav til frokostmåltidet

Forslag til dagens måltider

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ostekødboller og spinatsalat med blåbær, feta og mandler

MENU UGE 46 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Madværkstedets Madplan dec. 1 Grønkålssuppe med Grøn vaffelsandwich Cremet kylling med bacon og bløde løg med lynstegt rødkål og porretopping rejer

Tilbehør til vildt. Opskrifter

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

MENU UGE 43 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

ONSDAG. KOLDT Røget ørredtatar Oksebryst med pickles Karrymarineret kylling med fersken relish Rømerbraten med broccoli æggestand

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

MENU UGE 22 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Kokkelærerens madplan

MENU UGE 34 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

MENU UGE 47 Mandag DAGENS LUNE RET KOLDE ANRETNINGER FYLDIGE SALATER TAPASANRETNING

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Transkript:

Kemiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Kemiske risici Kemisk stof Grænseværdi Fødevare Årsag Naturlige giftstoffer Lektiner Kumarin Bønner Kanel, Tonkabønner Sundhedsmæssig vurdering Hyppighed/alvor af sygdom Diarre og opkastninger r ofte Stoffet har t Styrende foranstaltning Lektiner i bønner kan styres ved at lægge bønnerne i blød og koge dem tilstrækkeligt. Vandet fra i blødsætningen skal kasseres. Hoved reglen er at bønnerne skal lægges i blød i 10 12 timer og koges i mindst en halv time. Nogle bønner skal dog koges i længere tid. F.eks. havebønner (brune bønner, kidney bønner og hvide bønner) skal koge mellem ¾ 1 time, gule sojabønner i ¾ til 1 ½ time og pralbønner i 1 1 ½ time. Grønne bønner (haricots verts, voksbønner og snittebønner) indeholder også mindre mængder lektiner og skal helst koges i 5 10 min.. 1

er kræftfremkaldende og giver leverskader. Stoffet Forekommer ofte. Der tages prøver ved import. Solanin Grønne kartofler og spirede kartofler Opkast, diarre og neurologiske symptomer. Stoffet r ofte. Undgå solanin i kartofler. Spirede og grønne kartofler kasseres. Grønne pletter på mindre end en 2 krone skæres væk. Ved større pletter kasseres kartoflen. Kartofler skal opbevares mørkt for at undgå udvikling af grønne pletter. Cucurbatin Cyanid Bitter squash Rå maniok, bitre mandler og abrikoskerner Kan naturligt i Stoffet giver opkast og diarre. Stoffet kan. Giver akutte forgiftninger. Stoffet r ofte. Smag på squashen ved bitter smag kasseres den Blåsyre/cyanid: Kogning af rå maniok (undlad at servere rå maniok). Bitre mandler kan anvendes i små mængder som smagsforstærker. FVST anbefaler, at man kun indtager abrikoskerner i små mængder og fraråder indtag af større mængder. Phenylhydraziner Rå champignon Stoffet har langtidseffekter som kræftfremkaldende. Phenylhydraziner findes i større mængde i rå end i varmebehandlede 2

Forskellige svampegifte Vilde svampe Stoffet r ofte. Akutte forgiftninger evt. med død til følge. Kan champignon. Derfor bør champignon koges/steges før indtag. Giftige svampe og planter fra private samlere undgås ved, at den ansvarlige kan identificere produkterne og entydigt vurdere, at de kan spises uden risiko. Histamin Fisk (makrel, laks, ørred, tun og hornfisk) Allergiske reaktioner. Histamin r ofte. For at hindre udvikling af histamin i fisk (tun, makrel, hornfisk, escolar, oliefisk m.fl.) skal rå fisk modtages og opbevares på temperaturer under 2 C Voksarter Fisk (Escolar og smørmakrel/oliefisk) Kraftig diarre. Voksarter r ofte i visse fiskearter Voksarter i visse fisk (escolar, og smørmakrel/oliefisk) undgås ved at gennemstege fisken og kassere stegefedt/ kogevand. Nitrat i salat, spinat og børnemad Salat, spinat, rodfrugter, rucola Afhænger bl.a. af vejrforhold under høst Kan resultere i dannelse af nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrat kan For børn under 12 måneder bør nitratrige grønsager som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen/retten. Hvis nitratrige grønsager som fx rødbeder eller spinat indgår i mosen/retten i en større mængde, bør den kun serveres for barnet en 3

gang i mellem, fx med ca. 14 dages mellemrum. Mycotoksiner Aflatoksin Nødder, krydderier, tørrede figner Dårlig tørring og opbevaring langtidseffekter da de er genotoksisk carcinoge og kan give leverkræft. Stofferne r ofte Håndteres af importøren Mælk, cerealier, babymad Dårlig tørring og opbevaring langtidseffekter da de er genotoksisk carcinoge og kan give leverkræft. Stofferne kan Håndteres i engros Ochratoksin A Rosiner) Dårlig tørring og opbevaring Forekommer ofte Carcinogent. Nyreskader Håndteres af importøren i lakrids og babymad Kakao, lakrids, svinenyrer (mugnyre), babymad Dårlig tørring og opbevaring dårligt foder Stoffet har langtidseffekter da det er carcinogene og kan give nyreskader. Stoffet kan Håndteres af importøren Patulin Pære, æble, blåbær, babymad Stødte frugter med råd Irritation, blødninger og sår i mave tarm. Måske carcinogent. Stoffet kan Sorter frugt kasser stødt frugt og frugt der rådner indefra 4

Fusarium toksiner for visse fusariumtoksiner Cerealier, babymos og grødpulvere Sædskifte, vejrforhold, kornsort mm Stofferne giver er østrogene, cytotoksiske og immunotoksiske. Stofferne kan Håndteres i primærproduktion og engros Tungmetaller Bly, undtagen i vildt. Indmad, blyhagl i vildt, Blyhagl Stoffet er neurotoksisk. Stoffet r ofte Bladgrønt, krydderier og kosttilskud Atmosfærisk nedfald Stoffet er neurotoksisk. Stoffet kan Blyhagl kan styres ved at sikre, at dyrevildt trods forbud ikke er skudt med blyhagl. Dette kan udelukkende håndteres i engrosleddet. ikke væsentlig Cadmium Ingen grænseværdier Solsikkekerner og hørfrø Akkumulering fra jorden Stoffet giver skader på nyrer og knogler og er kræftfremkaldende Stoffet kan Cadmium i hørfrø og solsikkekerner styres ved at begrænse eller helt undgå ingredienserne. Alternativt kan anvendes græskarkerner eller hele kerner af f.eks. rug eller hvede. undtagen i kakao Rodfrugter, cerealier, nødder, kakao og kosttilskud Akkumulering fra jorden Stoffet giver skader på nyrer og knogler og er kræftfremkaldende Stoffet kan Dette kan udelukkende håndteres i engrosleddet. Kviksølv Store rovfisk Ophobes gennem fødekæden Stoffet er neurotoksisk for fostre og børn. Stoffet r ofte Kostråd til gravide, ammende og til børn under 14 år 5

Ingen grænseværdier Kosttilskud Ophobes gennem fødekæden Tin Konserves Migration fra dåsen Stoffet er neurotoksisk for fostre og børn. Stoffet kan Stoffet giver diarre og opkastning. Stoffet kan Når dåser åbnes, skal indholdet hældes over i anden emballage Stoffer dannet under forarbejdning PAH (Benzo(a)pyren) Vegetabilske olier Mælkepulver, Tørret frugt Morgenmadsprodukter, sukker og honning. Tørrede produkter som saucer, krydderier, og kosttilskud Direkte tørring Stofferne er kræftfremkaldende og genotoksiske. Stofferne r ofte Røgede og tørrede produkter af fisk, røget kød, Direkte tørring Kan Kræftfremkaldende, genotoksisk PAH i stegt/grillet kød/fisk kan styres ved at undgå at branke kødet og undgå for meget os, fx ved at fedt drypper ned på grill kullene. PAH i røgede produkter kan styres ved at vælge egnet brændsel, at tilpasse indholdet af fedt i fødevaren, at optimere afstanden mellem brændsel og fødevare samt ved hyppig rengøring af 6

røgkammeret. Acrylamid EU Grænseværdier Ristede cerealier, ristede/ stegte sukker og honningprodukter, stegte/friterede kartofler, småkager, kiks, brød Stegning af kulhydratholdige produkter Stoffet har t er kræftfremkaldende, genotoksisk, nerve og reproduktionsskadende. Stoffet r ofte Acrylamid i stegte/ristede kulhydratholdige produkter (f.eks. kartofler, ristet brød, bagt brød, kiks, knækbrød) kan styres ved at ved at stege/riste ved lavere temperatur og stege til gylden i stedet for mørk. Temperaturen ved fritering af pommes frites bør være under 175 grader. 3 MCPD Soyaprodukter, kemisk fermenteret soyasovs Stoffet har t er kræftfremkaldende. Stoffet r ofte fødevareforordningen Kiks m.m., pølser m.m., postejer m.m., snackprodukter Fra krydderier med soya Stoffet har t er kræftfremkaldende. Stoffet kan Nitrosaminer Kød, indmad, fisk og fiskevarer tilsat nitrit eller tørret ved direkte tørring/røgning Dannes fra nitrat eller nitrit og tørrings og røggasser er kræftfremkaldende. Stofferne r ofte Håndteres ved korrekt anvendelse af nitrit/nitrat og ved god fremstillingsmæssig praksis ved røgning og tørring 7

Miljøforurening Dioxin og dioxinlignende PCB Fede fisk og fiskevarer Ophobes i er hormonforstyrrende, påvirker immunforsvaret, er reproduktionsskadende, kræftfremkaldende og levertoksiske. Stofferne r ofte. Kostråd for fede fisk fra Østersøen omfattet af fiskeforbud til kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende. Æg fra udegående høns, indmad,, fiskeolie Ophobes i er hormonforstyrrende, påvirker immunforsvaret, er reproduktionsskadende, kræftfremkaldende og levertoksiske. Stofferne kan Håndteres via foderet i primærproduktion, og for fiskeolie sker der en rensning i engroslededdet Chlorpesticider Fede fisk, Ophobes i er neurotoksiske, giver leverskader, påvirker immunsystemet og er reproduktionsskadende. Stofferne r ofte 8

Animalsk fedt, fiskeolie Ophobes i er neurotoksiske, giver leverskader, påvirker immunsystemet og er reproduktionsskadende. Stofferne kan Bromerede flammehæmmere Mælk, fedt, kød og indmad, fisk og fiskevarer, æg Ophobes i langtidseffekter da de er hormonforstyrrende. Stofferne kan Flourerede forbindelser Mælk, fedt, kød og indmad, fisk og fiskevarer, æg Ophobes i langtidseffekter da de er hormonforstyrrende. Stofferne kan Indikator PCB Fede fisk, Ophobes i er hormonforstyrrende, reproduktionsskadende og påvirker centralnervesystemets udvikling. Stofferne r ofte 9

Animalsk fedt, fiskeolie Ophobes i er hormonforstyrrende, reproduktionsskadende og påvirker centralnervesystemets udvikling. Stofferne kan Tetrachlorethylen Mælk, fedt, kød og indmad, fisk og fiskevarer Kan komme fra fx renserier. Ophobes i fedt Stoffet har t er carcinogent og mutagent. Stoffet kan Lokalitet i forhold til omgivende virksomheder/forretninger skal tages i betragtning Radioaktivitet for den kumulerede cæsium 134 og cæsium 137 radioaktivitet. Vilde svampe fra visse lande Fx fra Tjernobyl er kræftfremkaldende. Stofferne kan fødevareforordningen Mælk, kød og indmad, æg Radioaktivt nedfald er kræftfremkaldende Stofferne r sjældent Pesticidrester Frugt og grønsager, cerealier Ulovlig anvendelse, forkert Effekterne er forskellige for de enkelte stoffer typisk Nogle pesticider kan reduceres ved grundig skylning. Skræller af 10

anvendelse langtidseffekter som effekter Kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Stofferne r ofte. citrusfrugter bør kun anvendes, hvis de er økologiske. Rester af veterinære lægemidler Animalske produkter også sukker, honning, kosttilskud og særlig ernæring* * Forkert eller ulovlig anvendelse Stofferne kan give allergiske reaktioner. Stofferne kan Fødevarekontakt materialer Glas og keramik Sure fødevarer Afsmitning fra emballage typisk bly Plast Celluloseregenera ter for de fleste stoffer Specielt fede og sure fødevarer Afsmitning fra emballage og procesudstyr Fede og sure fødevarer Afsmitning fra emballage Forekommer Fx Neurotoksisk, hvis det er bly Stofferne giver langtidseffekter som kræft og er hormonforstyrrende. Stofferne r ofte Stofferne giver langtidseffekter som kræft. Stofferne r ofte Afsmitning fra procesudstyr kan styres ved kun at anvende egnet udstyr til de forskellige fødevarer samt for passende vedligeholdelse af udstyret. Afsmitning fra emballage kan styres ved at anvende egnet emballage til fødevarerne, se mærkning og være opmærksom på, at materialerne er egnet til de fødevarer og temperaturer, de skal bruges til. * Afhængigt af 11

Metaller og legeringer 3 i forordning 1935/2004. Ingen grænseværdier i regler Sure fødevarer Afsmitning fra procesudstyr, fx bly eller nikkel Stofferne giver langtidseffekter og er bl.a. neurotoksiske (bly). Allergiske reaktioner overfor nikkel. Stofferne kan. Papir, pap 3 i forordning 1935/2004. Ingen grænseværdier i regler Fede og sure fødevarer Afsmitning fra emballage Stofferne kan give langtidseffekter og er bl.a. kræftfremkaldende. Stofferne kan. Gummi, silikone 3 i forordning 1935/2004. Ingen grænseværdier i regler Fede og sure fødevarer Afsmitning fra procesudstyr og fx handsker og bageforme Stofferne kan give langtidseffekter og kan bl.a. Være kræftfremkaldende. Stofferne r Træ, kork m.fl. 3 i forordning 1935/2004. Ingen grænseværdi i regler Fede og sure fødevarer Afsmitning fra emballage og procesudstyr Stofferne kan give afsmag og give diverse sundhedsmæssige problemer. Stofferne kan. Rengøringsmidler Alle anvendte rengøringsmidler i virksomheden Ingen rester i fødevarerne Alle fødevarer Forkert opbevaring. Anvendelse af ikke hensigtsmæssige midler. kritisk Stofferne kan give diverse sundhedsmæssige problemer og give afsmag. Stofferne kan. Sikre at rengøringsmidlerne opbevares korrekt i de originale emballager, dunke eller lignende. Sikre at der kun anvendes 12

Forkert brug Manglende afskylning rengøringsmidler, der er beregnet til brug i fødevarevirksomheder. Sikre korrekt brug af rengøringsmidler, herunder også grundig afskylning Desinfektionsmidler Alle anvendte desinfektionsmidler i virksomheden Ingen rester i fødevarerne Alle fødevarer Forkert opbevaring. Anvendelse af ikke hensigtsmæssige midler. Forkert brug. Manglende afskylning Stofferne kan give diverse sundhedsmæssige problemer, herunder ætsninger og åndedrætsbesvær. Kan give afsmag. Stofferne kan. Sikre at desinfektionsmidlerne opbevares korrekt i de originale emballager, dunke eller lignende. Sikre at der kun anvendes godkendte desinfektionsmidler i virksomheden. Sikre korrekt brug af desinfektionsmidler, herunder også grundig afskylning. Andre kemiske midler, herunder fx smøreolier m.m. Alle kendte kemiske midler, der anvendes i virksomheden Ingen rester i fødevarerne Alle fødevarer Forkert opbevaring. Uhensigtsmæssig anvendelse fx for store mængder, eller på forkerte steder. Stofferne kan give afsmag, diverse sundhedsmæssige problemer, herunder ætsninger m.m. Stofferne kan Sikre at de kemiske midler opbevares korrekt i de originale emballager, dunke eller lignende. Sikre korrekt anvendelse af midlerne. Allergene ingredienser og afledte produkter heraf. 1) Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede Ikke relevant Ikke relevant Tilsættes normalt bevidst men kan skyldes en baggrundsforuren ing. Dårligt rengjort udstyr, Allergene ingredienser kan være til alvorlig sundhedsfarer for følsomme personer. Sikre, at følsomme personer ikke kommer til at spise produkter med allergene ingredienser. Kunne oplyses om indhold i 13

stammer heraf), 2) Krebsdyr, 3) Æg, 4) Fisk, 5) Jordnødder, 6) Soja, 7) Mælk, 8) Nødder, 9) Selleri, 10) Sennep, 11) Sesamfrø, 12) Lupin, 13) Bløddyr, Eller produkter på basis af ovenstående. 14) Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2 støv, overløb, krydsforurening m.m. uemballerede produkter og mærke færdigvarer indeholdende allergene. Modtagekontrol af ingrediens angivelse af sammensatte råvarer. Opskriftskontrol. Adskillelse af uemballerede varer. Tilsætningsstoffer Anvendte tilsætningsstoffer skal være lovlige at bruge til den pågældende fødevare og i korrekt mængde Maksimum anvendelse afhængig af tilsætningsstof og fødevaren Forarbejdede fødevarer og sammensatte ingredienser Tilsættes bevidst Yderst sjældent nde i sundhedsskadelige koncentrationer Mindre alvorlig Sikre at anvendte tilsætningsstoffer må anvendes i den pågældende fødevare. Sikre korrekt dosering. 14