LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Lokalplan 310 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 16. juni 1999, bekendtgjort den 23. juni 1999 og tinglyst den 12. april 2000. Lokalplan 310-1 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. juni 2003, bekendtgjort den 7. juli 2003 og tinglyst den 15. januar 2004 Lokalplan 310-2 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. december 2003, bekendtgjort den 26. januar 2004 og tinglyst den18. august 2004. Københavns Kommune
IDHOLD BAGGRUD FOR LOKALPLAE... 3 LOKALPLA R. 310... 4 STATUS FOR OMRÅDET OMKRIG TEGLVÆRKSHAVE... 5 UDBYGIG AF OMRÅDETS FÆLLESALÆG... 6 KOMMUEPLAMÆSSIGE OVERVEJELSER... 6 HELHEDSPLAE FOR SYDHAVE... 8 BYOMDAELSE PÅ SLUSEHOLMES ORDLIGE DEL... 9 OMRÅDETS PÅVIRKIG AF MILJØET... 11 TRAFIKSTØJ... 11 VIRKSOMHEDER... 12 FORUREIG AF UDERGRUDE... 13 MILJØRIGTIGT BYGGERI... 13 FJERVARME... 14 VADKVALITET... 14 VADSTADSHØJDER... 14 TILLÆG R. 2 TIL LOKALPLA R. 310... 15 1. FORMÅL... 15 2. OMRÅDE... 16 3. VADAREALER, BOLVÆRKER OG ZOESTATUS... 16 4. AVEDELSE... 17 5. VEJ- OG STIFORHOLD SAMT BROER... 19 6. BEBYGGELSES OMFAG OG PLACERIG... 20 7. BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDE... 21 8. FORASTALTIGER MOD FORUREIGSGEER... 23 9. UBEBYGGEDE AREALER... 23 10. SÆRLIGE FÆLLESALÆG... 24 11. RETSVIRKIGER... 25 12. OPHÆVELSE AF BESTEMMELSER I LOKALPLA R. 310... 25 TEGIG R. 1... 27 TEGIG R. 2... 28 TEGIG R. 3... 29 TEGIG R. 4... 30 TEGIG R. 5... 31 TEGIGR. 6... 32 LOKALPLA R. 310... 34 TILLÆG R. 1 TIL LOKALPLA R. 310... 50 2 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET Luftfoto af planområdet fotograferet i 2002. Luftfoto af Java-øen i Amsterdam Sydhavnen er i Kommuneplan 2001 udpeget som et fokusområde med potentiale for boligudbygning med udnyttelse af herlighedsværdien ved beliggenheden ved vandet. Som led heri er der udarbejdet skitser til en helhedsplan af den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. Planen bygger bl.a. på tegnestuens erfaringer med planlægningen af bebyggelsen på Javaøen i Amsterdam og på inspiration fra Borneo-øen ligeledes i Amsterdam samt fra Christianshavns og Frederiksstadens karrébebyggelser. Fra de første skitser er der i samarbejde med de relevante kommunale forvaltninger og Københavns Havn sket en videreudvikling af planen, og i oktober 2002 tiltrådte de kommunale udvalg igangsætning af kommune- og lokalplanarbejdet for 1. etape, der omfatter den nordlige del af Sluseholmen. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 3
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Hele Teglværkshavnen er omfattet af lokalplan nr. 310, og for det aktuelle område består planerne af et forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 310 med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Tegningen viser området omfattet af lokalplan nr. 310 og inddelingen i 7 underområder. Det aktuelle planområde er vist med rastesignatur. Lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen En gruppe af områdets større grundejere bestående af CC Danmark, MT Høj gaard, PFA-Ejendomme, C.W. Obel og Københavns Havn lod i 1998 - på bag grund af drøftelser med forvaltningen - en helhedsplan udarbejde. Denne helhedsplan dannede baggrund for lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen, der blev bekendtgjort den 23. juni 1999. Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for omdannelsen af det tidligere industri- og havneområde omkring Teglværkshavnen. Anvendelsesmæssigt er det lokalplanens intention at skabe en zoning fra industriområdet omkring H.C. Ørsted Værket og de stærkt trafikerede veje over områder med blandet erhverv til de integrerede bolig- og serviceervsområder på Teglholmens sydlige del og Sluseholmens nordlige del. Lokalplanen fastlægger desuden sammenhængende infrastrukturelle fællesanlæg som veje, en broforbindelse mellem Teglholmen og Sluseholmen samt rekreative elementer i form af en grøn kile og havnepromenader, bl.a. for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling og forøge de herlighedsværdier, der knytter sig til beliggenheden i et havneområde og for at sikre en sammenhæng til de eksisterende boligområder i Kongens Enghave. 4 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Den maksimale bebyggelsesprocent for hele lokalplanområdet er 110. Bebyggelsen må som hovedregel ikke overstige 5 etager samt udnyttet tagetage. Den nordlige del af det aktuelle område på Sluseholmen (område IV) fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk, lettere industri, lager og lignende virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Mindst 35.000 m 2 af rummeligheden på 95.000 m 2 skal være boliger. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Fordelingen af anvendelsen og opførelsen af nybyggeri skal ifølge lokalplanen ske efter nærmere bestemmelser i supplerende lokalplan. Den sydlige del af det aktuelle område er i lokalplan nr. 310 en del af område I, der er fastlagt til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, der er forenelige med områdets anvendelse til blandet erhverv. Med helhedsplanen for Sydhavnen er der lagt op til ændringer i forhold til ovennævnte bestemmelser for det aktuelle område. Status for området omkring Teglværkshavnen Aalborg Portlands siloer Bådeklubben Valby Flere større virksomheder har etableret sig i området omkring Teglværkshavnen med kontorer og firmadomiciler og flere boligprojekter er på vej. I området mellem kontorbyggerierne Gillette Group og Støberigade 12 er der planlagt en boligbebyggelse med ca. 130 boliger, og i havnebassinet vest for Aston Groups domicil ønskes der opført en ny boligbebyggelse på en boligø i sammenhæng med arealer på Teglholmen nord for med i alt 120 boliger. Dette projekt, der er udarbejdet af tegnestuen Vandkunsten, er valgt efter en indbudt arkitektkonkurrence. Bebyggelsen er muliggjort i tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 310, og dette tillæg er endeligt vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. juni 2003. Derudover gælder det, at store dele af områderne omkring Teglholmsgade i dag fremstår ryddet og klar til en udbygning. Andre dele anvendes fortsat til erhverv overvejende i form af lagervirksomhed. Den nordligste del af det aktuelle planområde på Sluseholmen er ejet af Københavns Havn og er forholdsvis ekstensivt udnyttet og fremstår som et blandet erhvervsområde med store lagerhaller og en forholdsvis nedslidt karakter. Aalborg Portlands høje siloer på den nordvestlige del af Sluseholmen markerer overgangen mellem Teglværksløbet og Teglværkshavnen. Langs Sluseløbet ligger Bådeklubben Valby med sine små karakteristiske bådskure. Umiddelbart vest herfor, har virksomheden Louis Poulsen lager, administration og produktion af lamper. På den sydlige del af Sluseholmen ligger LM Ericssons markante bygning ud for slusestationen, og indkøbscentralen Metro optager et stort areal til engrossalg, lager og parkering ved Fordgraven. På hjørnet ved Sjællandsbroen på Sluseholmen 2-4 er et kontorhus for Poul Refstrup A/S tegnet af Kasper Danielsen arkitekter opført for nyligt. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 5
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Udbygning af områdets fællesanlæg I forbindelse med vedtagelse af lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling om, at kommunen ved mellemfinansiering forpligter sig til at medvirke ved etablering af bro mellem Teglholmen og Sluseholmen som et fællesanlæg for området. Broen financieres ved indbetaling af 50 kr. (pristalsreguleret) pr. m 2 etageareal i nybyggeri i lokalplanens område I, Promenaden, som den er anlagt på en strækning af Teglholmens Sydkaj. Promenaderne anlægges som fællesanlæg langs alle kajer. Bygningen i midten rummer Gilette Group, og bag denne er der planlagt boliger. Udsigten fra Sluseholmen over Teglværksløbet til Teglholmen. Det er her der skal etableres en bro. Den grønne kile på Teglholmen II, III, IV og VI. Den var påregnet etableret efter udbygning med 200.000 m 2, hvoraf ca. 1/3 nu er opført, men kommunen er indstillet på at optage forhandlinger med grundejerne om etablering af broen i forbindelse med udbygningen af det heromhandlede område, hvilket skal ses i sammenhæng med en udflytning af Aalborg Portland A/S. For at tilføre de bagvedliggende arealer på Teglholmen landskabelige kvaliteter på linie med de arealer, der ligger ved vandet, er en gennemgående grøn kile planlagt parallelt med Teglholmsgade. Kilen, der indeholder gang- og cykelforbindelse, er allerede etableret i området ved Teglholm Allé. Den skal i overensstemmelse med lokalplanen anlægges fra Scandiagade til Teglværksløbet og forbindes med Sydhavn Station samt Amager Fælled med cykel- og gangbro. I overensstemmelse med lokalplan nr. 310 er områdets promenader ligeledes under udbygning. Ved Frederikskaj, Støberikaj og dele af Teglholmens Sydkaj er der allerede etableret promenader. Kommuneplanmæssige overvejelser I Kommuneplan 2001 er som nævnt en stor del af de gamle havne- og erhvervsområder i Sydhavnen udpeget til et fokusområde for et centralt beliggende boligbyggeri med store herlighedsværdier. Der er her mulighed for at opføre familieboliger i integrerede og levende byområder sammen med serviceprægede erhverv, som vil være forenelige med boligbebyggelserne. Omdannelsen af disse arealer til boligformål skal ses som et vigtigt led i realiseringen af kommunens boligpolitik. Størstedelen af erhvervsområderne i fokusområdet er beliggende stationsnært d.v.s inden for en afstand af 1.000 m fra Dybbølsbro og Sydhavn Station. Derimod ligger størstedelen af de nye boligområder langs havneløbet med en af- 6 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Fremtidige kommuneplanrammer Kanalmiljø Evt. fremtidig stibro stand på 1.000-1.500 m fra disse stationer. Der forventes imidlertid etableret en effektiv busbetjening af fokusområdet med tilknytning til de nærliggende stationer. Gennem samarbejdet med konsulenten Soeters Van Eldonk Ponec Architecten er idéplanerne for en kanalby blevet bearbejdet og detaljeret. Det er intentionen at etablere et nyt funktionsblandet område på Sluseholmen af høj standard og skabe et familievenligt boligmiljø, hvor kulturelle, offentlige og publikumsorienterede funktioner er integreret i området. Med kommuneplantillægget ændres planområdet til to C2 *-områder med maksimale bebyggelsesprocenter på 150. Fordelingen mellem bolig- og erhvervsbyggeri er 70/30. Det nye bykvarter på Sluseholmens nordlige del skønnes at kunne rumme ca. 1.100 overvejende familieegnede boliger. Samtidig forventes det, at der kan etableres i størrelsesordenen 1.000 nye arbejdspladser, når området er fuldt udbygget. Det syd for beliggende område mellem Sluseløbet og vejen Sluseholmen skønnes at kunne rumme ca. 450 boliger og ca. 500 arbejdspladser. Ved planlægningen af det nye bykvarter er der lagt vægt på nærmiljøets udformning. Områdets foreslås bebygget i karréstruktur omkranset af havnen og kanaler og med indre grønne gårdrum med kvaliteter, der især appellerer til børnefamilier. Med vandet trukket ind i området vil der blive skabt et unikt miljø, som vil være til glæde for hele bydelen. I det reviderede idéprojekt fra september 2002 for bykvarteret på Sluseholmen indgår forslag om at supplere havnepromenaderne rundt om Teglværkshavnen med en cykel- og stibro mellem Sluseholmen og Frederikskaj. Denne stibro vil samtidig kunne give bedre cykel- og fodgængerforbindelse fra Sluseholmen til Sydhavnen Station og det øvrige Kongens Enghave. I det foreliggende forslag til tillæg til lokalplan og kommuneplan er der givet mulighed for at etablere den nye stibro. Den foreslåede nye stibro ved Fordgraven vil påvirke havnemiljøet, men indgår i en samlet vurdering af mulighederne for at forbedre fodgænger- og cykelforbindelserne til Sydhavn Station og det øvrige Kongens Enghave. Følgende muligheder vil - bl.a. på grundlag af forhandlinger med relevante grundejere derfor blive vurderet nærmere i den videre planlægning: 1. Etablering af en et stibro mellem Sluseholmens nord-vestlige spids til Frederikskaj. Herfra tænkes forbindelsen at forløbe via havnepromenaden på Frederikskaj til krydset Sydhavnsgade/Scandiagade. 2. Etablering og udvidelse af en promenade langs Fordgraven, som indeholdt i lokalplan nr. 310, med ny en cykelforbindelse fra Sluseholmen til havnepromenaden på Frederikskaj. Mulighederne vil blive vurderet i sammenhæng med etablering af cykelstier langs vejen Sluseholmen, broen over Teglværksløbet, Støberigade og Teglholmsgade samt stiforløbet i den grønne kile som indeholdt i lokalplan nr. 310. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 7
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Helhedsplanen for Sydhavnen Den nye bebyggelse udformes som karreer omgivet af kanaler, der giver mulighed for at skabe en klar struktur og en etapevis udbygning. Hovedstrukturen i helhedsplanen er udover de mange kanaler en ny bred boulevard, der forbinder Fisketorvet mod nord med Sluseholmen mod syd. Over Teglværksløbet og Frederiks-holmsløbet etableres nye broforbindelser, og Teglholmen får dermed fast forbindelse både mod nord og syd. I hele fokusområdet kan på sigt opføres op mod 500.000 m 2 boliger, samt erhvervsbygninger og kommunale bygninger på tilsammen ca. 190.000 m 2 og parkeringskældre på ca. 95.000 m 2, svarende til mere end halvdelen af parkeringsdækningen på én plads pr. 100 m 2 etageareal. Forslaget til helhedsplan for Sydhavnen udarbejdet af Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. Mod nord ligger Fisketorvet og mod syd Sluseholmen, som er første etape. På Teglholmen er der vist mulighed for en skole og sportsaktiviteter. 8 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Heromhandlede planforslag kan betragtes som første etape af helhedsplanen og er dermed i overensstemmelse med intentionen og den overordnede målsætning om at forsyne København med varierede og tidssvarende boliger. Byomdannelse på Sluseholmens nordlige del Arkitema s oplæg til bebyggelsesplan for lokalplanforslagets område IV Med henblik på at få planerne for den nordlige del af Sluseholmen realiseret vil Københavns Havn og Københavns Kommune stifte et byggemodningsselskab, der skal erhverve, byggemodne og sælge arealerne. I forbindelse med salget vil der blive stillet krav bl.a. om blandede ejerformer til boligerne og om overholdelse af krav i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, jf. side 14, og retningslinier for arkitekturen. Parterne har taget kontakt til en række bygherrer, der er interresseret i at medvirke i udviklingen. Disse, der består af Sjælsø Gruppen A/S, JM Danmark, ordicom A/S og Skanska Danmark A/S, har dannet Sluseholmskonsortiet. Konsortiet har sammen med kommunen og havnen foretaget en viderebearbejdning af helhedsplanenen for dette område, der omfatter et grundareal på ca. 92.000 m 2, inklusive opfyldninger og kanaler. I arbejdet har medvirket bl.a. Arkitema A/S og Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. Konkretiseringen af planen er sket med henblik på, at Sluseholmskonsortiet i givet fald som første etape ønsker at opføre ca. 85.000 m 2 boligbebyggelse m.v., der tager udgangspunkt i, at den nye bebyggelse udformes som karreer med nær kontakt til kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. Højst 30 pct. af det samlede etageareal på ca. 135.000 m 2 vil kunne anvendes til erhverv. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 9
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Offentlig promenade og træbrygge Kajhuse ud mod promenader Udadvendt funktion på hjørne ved kanal og promenade Trappe fra de offentligt tilgængelige gårdrum til kanal Kanalhuse direkte til de små tværgående kanaler Den fremlagte bebyggelsesplan indeholder ved etablering af kanalerne samlet set et langt større areal med promenader, end en tilsvarende plan uden kanaler ville indeholde. Gravning af kanaler betyder, at alle boliger vil ligge ud til vand, hvilket må betegnes som en afgørende kvalitet for en havnebolig. Kanalbyen kan opleves, både når man færdes til lands og til vands. Projektets realisering er afhængig af, at kravet i lokalplan nr. 310 (Teglværkshavnen) om 8 m brede promenader langs alle grænser mod vandarealet fraviges. Som en væsentlig del af den ønskede variation i arkitektur samt bygnings- og boligtyper er det afgørende, at der langs de nord-sydgående kanaler placeres rækkehuslignende kanalhuse direkte til vandet. I stedet for promenader langs de nord-sydgående kanaler etableres sammenhængende stiforløb via gårdrum og broer gennem bebyggelsen, jf. bl.a. tegning nr. 4 på side 30. Planen danner grundlag for det aktuelle forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 310 med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Model af planen for den nordlige del af Sluseholmen med karreer omgivet af kanaler. Modellen, der er udarbejdet af Arkitema A/S, illustrerer bl.a. den ønskede variation med opdeling af karreerne i enkeltbygninger. 10 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Stillingtagen til nybyggeri i den sydlige del af området afventer en evt. beslutning om udflytning af virksomheden Louis Poulsen. Den nærmere placering af anvendelse og bebyggelse her fastlægges i supplerende lokalplan. Områdets påvirkning af miljøet En byudvikling som foreslået i lokalplanforslaget vil selvsagt medføre et væsentligt ressourceforbrug i form af byggematerialer, jordbearbejdning og transport med deraf afledte gener for omgivelserne i form af støj, støv og øget luftforurening. Gener som vil pågå over en årrække. Opførelse af 135.000 m 2 boliger, erhverv og institutioner med parkeringskældre samt udgravning af kanaler, gennemførelse af opfyldninger og etablering af infrastrukturanlæg vil således medføre markante ændringer af det nuværende miljø og resultere i en ny bydel, som ifølge sagens natur vil medføre øget forbrug af energi og ressourcer i form af elektricitet, varme og vand. Endvidere vil den medføre øget trafik med deraf afledt støj- og luftforurening samt en øgning af affaldsmængden. Udbygningen af den første etape på Sluseholmen alene vil medføre en samlet trafikmængde på 3.100 daglige ture til og fra området. Det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet i krydset Sluseholmen/Sjællandsbroen til at afvikle trafikken. I lokalplanforslaget friholdes de mest attraktive arealer for bilkørsel, ligesom placering af boliger og erhverv sker under hensyn til de trafikale forhold. Lokalt set vil der blive tale om markante ændringer i de nuværende forhold. Set i forhold til kommunen som helhed - eller i et videre perspektiv - er det imidlertid umuligt at vurdere konsekvenserne på sigt i forhold til en nul-løsning, idet de behov, som bliver tilgodeset ved en udbygning af området, i stort omfang må forudsættes at blive tilgodeset andre steder og under andre former. Ved en gennemførelse af planen vil der ske genbrug af nedslidte erhvervsarealer, der bliver omdannede til attraktive bolig- og erhvervsområder. Områdets centrale placering i København vil give mulighed for at udnytte den allerede udbyggede infrastruktur og den mangfoldighed af tilbud, som i forvejen findes i byen. Den trafikalt set gunstige beliggenhed vil på trods af den øgning af trafikken, som udbygningen vil medføre, give mulighed for en god udnyttelse af kollektiv trafik, som må udbygges, ligesom cyklen for mange vil kunne blive et realistisk alternativ til privat bilkørsel. Der vil blive skabt et unikt erhvervs- og boligområde i nær kontakt med vandet. Med de kvaliteter, som dette vil give de kommende beboere og brugere samt borgere i andre dele af byen, som må forventes at blive tiltrukket af de rekreative muligheder, vil der blive skabt en ny kvalitets- og oplevelsesrig bydel i København. Der er tale om planforslag, hvori et tidligere industriområdets anvendelse fastlægges til blandet boliger og erhverv, hvorfor kravene til miljømæssige påvirkninger af området vil være skærpede. Trafikstøj Vejen Sluseholmen påtænkes omlagt som følge af den kommende byudvikling. Vejen forventes ved fuld udbygning at blive belastet med en årsdøgntrafik på LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 11
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat 10.400 køretøjer, hvoraf 7% er tung trafik. Miljøkontrollen har på baggrund heraf beregnet trafikstøjniveauet til 65 db(a) ved den kommende bebyggelses facader langs vejen Sluseholmen. Der er dog risiko for, at støjniveauet i fremtiden vil overstige 65 db(a). For at beskytte boligerne bedst muligt har Miljøkontrollen anbefalet, at der ved omlægning af vejen Sluseholmen anvendes støjabsorberende asfalt. Virksomheder Louis Poulsen Lightning A/S i forgrunden med den støjgivende skorsten og i baggrunden Metro s blå bygning set fra Amager. I nærheden af og inden for lokalplanområdet ligger en række virksomheder, som vil kunne give anledning til miljømæssige gener. Det drejer sig om Aalborg Portland, Louis Poulsen Lighting A/S, Metro, MA B&W Diesel A/S og H.C. Ørsted Værket. Det er en forudsætning for ibrugtagning af de planlagte boliger, at Aalborg Portlands anlæg flyttes fra området, og at støjen fra engrosfirmaet Metro Cash & Carry Danmark ApS, Sluseholmen 3 og virksomheden Louis Poulsen Lighting A/S, Sluseholmen 10 nedbringes. Metro Cash & Carry Danmark ApS har lastbilkørsel til og fra virksomheden, og derudover forekommer der støjgener fra virksomhedens ventilations- og køleanlæg. Virksomhedens varemodtagelse ligger umiddelbart op til skel mod lokalplanområdet, og varetilkørslen starter kl. 05.00. Det er derfor i samarbejde med virksomheden foretaget en nøjere støjundersøgelse, samt undersøgelse af hvilke foranstaltninger, der vil være nødvendige, for at grænseværdierne kan overholdes. Konklusionen på denne undersøgelse er, at der skal ske en afskærmning eller støjdæmpning af virksomhedens ventilations- og køleanlæg samt en inddækning af læsserampen mod vest, så lastbilerne læsser af i en form for hal, og at der opføres en skærm i op til 6,5 meters højde, så virksomhedens varegård delvist afskærmes i forhold til lokalplanområdet. For så vidt angår virksomheden Louis Poulsen Lightning A/S, er der i samarbejde med virksomheden foretaget en undersøgelse, der viser, at virksomheden ikke vil kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj. Det vil derfor være 12 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat Metro Cash & Carry Danmark ApS til højre set fra Sluseholmen. nødvendigt at støjdæmpe skorsten og afkast for så vidt angår den høje skorsten om nødvendigt med specielt designet lyddæmper. Derudover skal støjen fra lastbilernes kørsel på området dæmpes. Dette kan ske ved omlægning af den interne trafik eller ved at opføre en støjskærm mod naboområdet. Skulle det ikke være muligt at nedbringe støjen fra virksomheden, vil Miljøkontrollen med virkning fra december 2006 kunne revidere virksomhedens miljøgodkendelse og stille krav om, at virksomheden skal kunne opfylde Miljøstyrelsen grænseværdier for etageboliger i lokalplanområdet. For så vidt angår Metro A/S, er der i lokalplanen indarbejdet en støjskærm, der sammen med andre tiltag kan mindske støjgenen til det tilladte niveau. Længere væk fra lokalplanområdet ligger virksomheden MA B&W Diesel A/S og H.C. Ørsted Værket. Begge virksomheders luftforurening har betydning for mulighederne for at bygge en høj bygning på Sluseholmens spids (bygning J), idet grænseværdierne for luftforurening vil blive overskredet i henholdsvis 40 og 45 meters højde. Det betyder, at den i lokalplanforslaget muliggjorte bygningen i byggefelt J maksimalt må være 40 m høj, dog således, at højden kan øges til 60 m, hvis ændrede miljøforhold måtte muliggøre det. Forurening af undergrunden Miljøkontrollen har vurderet, at jorden på Sluseholmen i vekslende grad er forurenet, idet Sydhavnen har været hjemsted for et stort antal forurenende virksomheder. En begrænset, oversigtlig første fase af et undersøgelsesprojekt vedr. jordforurening på Sluseholmen er gennemført af Københavns Havn i april-maj 2002. Rapporten viser, at der er jordforurening ved et stort antal mulige kilder. Desuden forekommer der over større arealer forurening med bl.a. olie, som ikke kan henføres til kendte kilder. Anden del af forureningsundersøgelsen indgår i en detaljering af byggeprojektet, hvorefter der kan udarbejdes realistiske overslag for den del af byggemodningsudgifterne, som kan henføres til jordbortskaffelse og jordforurening. Der kan eventuelt blive behov for yderligere supplerende undersøgelser til brug for skitseprojektering og myndighedsbehandling af de konkrete bygge- og anlægsarbejder. Miljørigtigt byggeri Eksemplarer af pjecen udleveres i Miljøkontrollen og i Plan & Arkitektur. Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri med de heri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der skal lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme el/gas, affald, materialer og grønne områder, Inden for hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet byggeri samt kommunalt byggeri, mens private opfordres til at hente ideer herfra. Byggemodningsselskabet vil stille som et vilkår for salg, at køber skal være indstillet på at følge minimumskravene. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kom- LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 13
BAGGRUD FOR LOKALPLATILLÆGGET, fortsat munale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger i forbindelse med miljøorienteret nybyggeri. Fjernvarme Området er fastlagt som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet) i 1988. I forlængelse heraf har Borgerrepræsentationen i 1993 vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme. For lokalplanområdet indebærer dette, at der ved nybyggeri stilles krav om tilslutning til fjernvarmenettet. Vandkvalitet En konsulentundersøgelse af vandgennemstrømningen i de foreslåede kanaler viser, at det generelt ikke ser ud til, at der vil opstå problemer med vandkvaliteten. I den blinde kanal kan der blive behov for at fjerne alger (primært om efteråret) for at undgå lugtgener, ligesom der kan blive behov for at fjerne flydende affald herfra. I Teglværkshavnen er der placeret to overløbsbygværker, der ifølge spildevandsplanen aflaster hhv. 7 og 8 gange pr. år. Vandkvaliteten i Teglværkshavnen og kanalerne vil ved overløbshændelserne blive påvirket negativt. Overløbsfrekvensen er beregnet i forbindelse med spildevandsplanen. Københavns Energi har besluttet at udføre målinger i overløbene i Teglværkshavnen i første halvdel af 2003 for at få en mere præcis viden om overløbsfrekvens og om hvor store mængder urenset spildevand, der udledes i forbindelse med overløbene. For så vidt angår det i lokalplanforslaget på molen ved Teglværksløbet placerede badeanlæg må udformning vurderes nøje i forhold til de strømforhold, der opstår omkring kanalerne, som kan give problemer for sikkerheden. Vandstandshøjder Den sydlige promenade langs den krumme kanal er i lokalplanforslaget fastsat til kote 1.6, mens øvrige kajer og promenader er fastsat til kote 2.1. Koten angiver højden over daglig vande. Disse højdevariationer er arkitektonisk begrundede. Ifølge Kort & Matrikelstyrelsens oplysninger kan storm ved særlige vindretninger give indtil 1,6 m højvande og indtil 1,0 m lavvande målt i forhold til daglig vande. Foreløbige beregninger tyder på, at der muligvis kan være risiko for, at højvande i ekstreme tilfælde vil kunne nå højere end 1,6 m. Ved udformningen af den kommende bebyggelse skal der tages højde for mulige fremtidige ekstreme vandstande, som kan følge af ændringer i klimaforhold. Den nødvendige sikringshøjde på henholdsvis kajer og byggeri skal derfor i det videre projekteringsarbejde undersøges nærmere af konsulenter på området. En konsekvens vil kunne blive, at man i forbindelse med den endelige vedtagelse af plangrundlaget må ændre højden på den sydlige promenade til et niveau, der ligger over kote 1,6. 14 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
TILLÆG R. 2 TIL LOKALPLA R. 310 I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for området begrænset af Fordgraven, Teglværksløbet, Sluseløbet, en linie over samt nordskel af matr.nr. 453 Kongens Enghave, København, Ved Stigbordene, Sluseholmen og nordskel af matr.nr. 377 ibid.: 1. FORMÅL I overensstemmelse med målsætningen i Kommuneplan 2001 om en større udbygning med kvalitetsboliger ved byens primære herlighedsværdier, herunder i Sydhavnen, udgør lokalplantillægget det planmæssige grundlag for udvikling af den nordlige del af Sluseholmen til helårsboliger og serviceerhverv med en betydelig større andel boliger og større tæthed en forudsat i lokalplan nr. 310. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Der fastlægges detaljerede bestemmelser for den nordligste del, mens stillingtagen til nybyggeri i et naboområde mod syd afventer beslutning om udflytningen af den her beliggende lettere industri. - Alle boliger sikres nær kontakt med vandet ved udformning af bebyggelsen som karreer omgivet af kanaler, havnebassiner og Sluseløbet. Med karreen som bebyggelsesform sikres samtidig gårdrum beskyttet mod vind. - Tre steder muliggøres serviceerhverv i større omfang. Placeringerne begrundes i beliggenheden ved den kommende bydelsgade Sluseholmen, nærheden til eksisterende erhvervsvirksomheder, karréstørrelse og nedennævnte særlige byggemulighed på molespidsen. Erhverv kan langs Sluseholmen eventuelt kombineres med et parkeringshus. Herudover kan der placeres publikumsorienterede serviceerhverv, en børneinstitution samt andre udadvendte funktioner i stueetagen langs Sluseholmen, Sluseholmskaj, Sluseløbet samt i karréhjørner, hvor de kan være med til at skabe liv. Højst 30 pct. af det samlede etageareal vil kunne anvendes til erhverv. - Udadtil skal området markere sig med bygningsfronter i samspil med kaj- og vandarealer. På spidsen af molen mellem Teglværksløbet og Sluseløbet skal der placeres en bygning, der med sin højde og arkitektur, kvalificeret skal udnytte denne meget synlige placering og fungerer som vartegn for området. Bygningen skal respektere udsigtskilen fra Teglværkshavnen til Amager Fælled. - Indadtil skal både kanalerne og karrébebyggelserne medvirke til at skabe varierede, attraktive og oplevelsesrige byrum. Kanalerne udformes som hovedregel med et kurvet eller knækket forløb. Karrébebyggelsen placeret enten langs kajarealer med adgangsfunktioner og havnepromenader eller direkte i kanalkant. - Med henblik på de ønskede varierede, attraktive og oplevelsesrige byrum skal den enkelte boligkarré opdeles i individuelle huse med variation i højde og arkitektur, således at beboerne i højere grad opfatter sig som boende i eget hus. Samtidig hermed skal hensynet til den samlede bebyggelses proportioner, facadeudformning, materialer og farver tilgodeses, således at bebyggelsen under ét fremstår harmonisk. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 15
1. FORMÅL, fortsat - Der fastlægges et system af veje, stier, broer, promenader, herunder træbrygger, samt parkering på terræn og i konstruktion. Der skal tages hensyn til brandredning, brandslukning, af- og pålæsning, hensigtsmæssige adgangsforhold for beboere og brugere samt den rekreative værdi af friarealerne, herunder solorienteringen, kontakten til vandet og besejling. Højst 20 pct. af den samlede parkeringsdækning vil kunne etableres på terræn. Som følge af den særlige bebyggelsesplan og kanalmotivet med bebyggelse direkte i kajkant vil der ikke overalt være havnepromenader, ligesom det accepteres, at promenader forløber på vejarealer med status som opholds- og legeområder og delvis på træbrygger. - Krav til friarealer, veje, stier, broer, promenader, herunder træbrygger, bolværker, herunder kanalsider, beplantning samt inventar i byrummene skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. - Beliggenheden i havnen skal udnyttes ved etablering af bådepladser, trappeanlæg og bademuligheder. 2. OMRÅDE Stk. 1 Lokalområdet afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 369, 378, 382, 408, 430, 448, del af 368 (Sluseholmen), del af 453, umatrikulerede land- og vandarealer Kongens Enghave, København, og alle parceller, der efter den 1. marts 2003 udstykkes i området. Stk. 2 Lokalplantillægsområdet opdeles i underområderne IV og VIII som vist på tegning nr. 1. 3. VADAREALER, BOLVÆRKER OG ZOESTATUS Stk. 1 Vandarealer opretholdes som sådanne med de i de efterfølgende stk. er angivne undtagelser. Stk. 2 På tegning nr. 2 er vist vandarealer, der skal opfyldes, samt landarealer, der skal udgraves til kanaler og havn. Den på tegningen viste afgravning ved den østligste del af ordre Sluseholmskaj kan undlades, såfremt den indrettes, udnyttes og eventuelt bebygges, jf. 6, stk. 2, pkt. e, på en sådan måde, at der tilføres området en kvalitet. På tegningen er desuden vist principielt afgrænsede vandarealer omkring molespidsen inden for hvilke, der kan opfyldes indtil 500 m 2 og 700 m 2 i forbindelse med etablering af henholdsvis trappeanlæg og den i 6, stk. 2, pkt. b fastlagte bygning J. Den generelle terrænkote for arealer langs havnen er +2.1 og langs kanalen på sydsiden af karré A-E +1.60. Kanaler skal have en bredde på mindst henholdsvis 12 og 16 m som angivet på tegning nr. 2 og en vanddybde på mindst 2 m. Stk. 3 Opfyldninger og udgravninger afgrænses med bolværker. Herudover oprethol- 16 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
3. VADAREALER, BOLVÆRKER OG ZOESTATUS, fortsat des placeringen af de eksisterende bolværker. Ved fornyelser er en begrænset fremrykning tilladt på naturligt sammenhængende strækninger. Stk. 4 Opfyldte arealer overføres til byzone. Kanalerne indgår ved beregning af såvel bebyggelsesprocent som friarealprocent. Stk. 5 Afgrænsningen mod havnen og kanaler skal udføres med lodrette kajsider afsluttet med bolværkshammer i granit eller hårdt træ. Den synlige del af kajsiderne skal beklædes med granit, anden form for sten, beton eller træ. Langs Sluseløbet kan afgrænsningen dog ske ved stensætning, ligesom der kan ske stensætning under de i stk. 6 beskrevne træbrygger. Stk. 6 Langs ordre Sluseholmskaj skal der etableres en 5-6 m bred let træbrygge som vist på tegning nr. 2. Hvert afsnit af træbryggen skal forsynes med en rampe, der tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Stk. 7 Langs Sluseløbet er et areal på tegning nr. 2 markeret med lystbådehavn. Inden for dette areal kan der etableres/opretholdes en lystbådehavn med en let træbrygge med anløbspladser mv. i en bredde af maksimalt 8 m. Stk. 8 I kanaler kan der etableres anløbspladser til både. Anløbspladserne skal etableres som lette pontoner efter Bygge- og Teknikforvaltningen nærmere godkendelse. Langs kanaler med bebyggelse i kanalkant må der maksimalt etableres én anløbsplads pr. hus i en størrelse på ikke over 1,5 x 1,5 m. Langs øvrige kanaler kan etableres én anløbsplads pr. opgang i en størrelse på ikke over 2 x 2 m. Stk. 9 På tegning nr. 3 er markeret arealer på vestsiden af karré A og på vestsiden af molen mellem Teglholmsløbet og Sluseløbet, hvor der skal etableres trappeanlæg til ophold ned mod vandet. Sidstnævnte kan suppleres med et badeanlæg i form af et bassin afgrænset af træbrygger. Stk. 10 Udformningen af de i stk. 5-9 fastlagte/muliggjorte anlæg skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. 4. AVEDELSE Stk. 1 Området fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Mindst 70 pct. af det samlede etageareal henholdsvis i område IV under ét og i område VIII under ét skal anvendes til boliger. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 17
4. AVEDELSE, fortsat Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Kommentar: Ved krav om helårsbeboelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til eksempelvis feriebolig. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 2 Etablering af butikker skal ske med henblik på betjening af Sluseholmens område. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 3.000 m 2, hvoraf indtil 2.000 m 2 må etableres i stueetagen i bebyggelse med facade i vejlinien mod Sluseholmen. Bruttoetagearealet for den enkelte enhed må her ikke overstige 1.500 m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Indtil 1.000 m 2 bruttoetageareal må etableres i stueetagen i de markerede karréhjørner mv., jf. stk. 5. Bruttoetagearealet for den enkelte enhed må her ikke overstige 150 m 2. Kommentar: Opmærksomheden henledes på lov om planlægnings regler for beregning af bruttoetageareal til butiksformål. Stk. 3 Boliger skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m 2, og ingen bolig må være mindre end 70 m 2. Indtil 10 pct. af boligerne kan dog indrettes som særlige boliger mindre end 70 m 2 til boliger for unge og ældre. Bestemmelserne gælder for hver karré under ét. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere, herunder fælleslokaler og lignende samt anlæg for affaldssortering (miljøstationer). Disse anlæg kan være fælles for flere bebyggelser. Stk. 4 Indretning af bebyggelse må ikke uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse ske således, at erhverv eller institutioner placeres over etager med boliger. Stk. 5 For område IV gælder særligt: Stueetagen i bebyggelse mod Sluseholmen i karré B, C og F fastlægges til publikumsorienterede serviceerhverv samt for så vidt angår karré B desuden til børneinstitution, jf. tegning nr. 3. De overliggende etager mod Sluseholmen i karré F skal anvendes til erhverv og/eller parkeringshus. Den øvrige bebyggelse i karré F samt bebyggelsen i karré H og bygning J må anvendes til boliger og/eller erhverv. De på tegningen markerede karréhjørner samt stueetagen i bebyggelsen mod Sluseløbet i karré E samt i bygning J må anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv eller boliger. Bebyggelsen i øvrigt i karré A, B, C, D, E og G skal anvendes til boliger. De arealer, der er fastlagt eller muliggjort anvendt til publikumsorienterede ser- 18 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
4. AVEDELSE, fortsat viceerhverv, må tillige anvendes til andre former for udadvendte/fælles funktioner af social, kulturel eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler Stk. 6 For område VIII gælder særligt: Den nærmere placering af anvendelserne fastlægges i supplerende lokalplan, jf. 6, stk. 3. 5. VEJ- OG STIFORHOLD SAMT BROER Stk. 1 Den interne trafikbetjening af området skal ske ved udlæg og anlæg af private fællesveje, fællesstier og broer i princippet placeret som vist på tegning nr. 4. Stk. 2 ordre Sluseholmskaj fastlægges i en bredde af 20 m med et normalprofil som vist på tegning nr. 6. Det 2 m brede fortov nærmest havnen udgør sammen med broerne og den i 3, stk. 6 fastlagte træbrygge havnepromenaden på denne strækning. Stk. 3 Vejen langs vestsiden af karré A fastlægges i en bredde af 14 m med et normalprofil som vist på tegning nr. 6. Det 5 m brede fortov nærmest havnen udgør havnepromenaden på denne strækning. Stk. 4 Kanalgaderne langs sydsiden af karré A, B, C, D og E samt sydsiden af karré F, G og H fastlægges i en bredde af 10 m. Vejene anlægges som opholds- og legeområder med en sammenhængende belægning og udgør sammen med broerne havnepromenader på disse strækninger. Stk. 5 Vejen langs østsiden af karré E og H til bygning J fastlægges i en bredde af 9 m med et normalprofil som vist på tegning nr. 6. På molen kan vejbredden øges i forbindelse med vinkelret parkering. Stk. 6 Stierne, hvortil der kan ske udstykning, udlægges som fællesstier i en bredde af 3 m og føres gennem bebyggelserne via porte, jf. 6, stk. 2, pkt. f. Stk. 7 Vejene skal forsynes med træbeplantning i princippet som vist på tegning nr. 5. Kommentar Der er i lokalplan nr. 310, 5, stk. 8, fastsat detaljerede bestemmelser om træers vækstbetingelser. Stk. 8 Broerne skal som hovedregel udføres i en let buet konstruktion med en maksimal hældning på 1:20. Vejbroer skal ved ordre Sluseholmskaj have en bredde på ca. 8 m og ved kanalgaderne samt ved vejen langs østsiden af karré E og H en bredde på ca. 5 m. Bredden måles mellem rækværkerne. Foruden de fastlagte broer over kanalerne kan der etableres en oplukkelig stibro fra vejen syd for karré A over Fordgraven til Frederikskaj. Stibroer skal have en bredde på ca. 3 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 19
5. VEJ- OG STIFORHOLD SAMT BROER, fortsat m. Den frie gennemsejlingshøjde skal ved normal vandstand være mindst ca. 2 m. Broplader skal udføres i stål eller træ og forsynes med lodrette stålrækværker. Stk. 9 Overkørsler til karreernes parkeringskældre skal placeres i princippet som vist på tegning nr. 4. Tilkørsel til et eventuelt parkeringshus i karré F, jf. 6, stk. 2, må alene finde sted fra Sluseholmen. Stk. 10 Udformningen af de i stk. 1-9 fastlagte anlæg skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. 6. BEBYGGELSES OMFAG OG PLACERIG Stk. 1 Bebyggelsesprocenten for henholdsvis område IV under ét og område VIII under ét må ikke overstige 150. Ud over den herved muliggjorte bebyggelse kan der i karré F, jf. stk. 2, opføres et parkeringshus på indtil 11.000 m 2. Kanaler indgår ved beregning af områdernes grundarealer, mens bydelsgaden Sluseholmen ikke indgår. Stk. 2 For område IV gælder særligt: a) y bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den på tegning nr. 5 viste principielle bebyggelsesplan som karreer mrk. A, B, C, D, E, F, G og H omgivet af kanaler og havnebassiner samt som en fritliggende bygning i byggefeltet mrk. J. b) Bebyggelse markeret på tegning nr. 5 med åben skråskravering skal opføres i 3-4 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 16 m. Bebyggelse markeret på tegningen med skråskravering skal opføres i 4-5 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 19 m. Bebyggelse med et p-hus i karré F må opføres i 6 etager. Bebyggelse markeret på tegningen med tæt skråskravering skal opføres i 6-7 etager. Etageantallet skal varieres i det enkelte facadeforløb. Bygningshøjden må ikke overstige 25 m. Bygning J markeret på tegningen med tæt krydsskravering skal opføres i 8-13 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 40 m. Såfremt det er miljømæssigt forsvarligt, må etageantallet øges til 20 og bygningshøjden til 60 m. Stueetager, der i henhold til 4, stk. 5 er fastlagt eller muliggjort anvendt til publikumsorienterede serviceerhverv mv., jf. tegning nr. 3, skal have en etagehøjde på mindst 4 m. De angivne etageantal er inklusive eventuelle udnyttede tagetager, men eksklusive tekniske anlæg på tag, teknikrum i tag samt tagterrasser og trapperum hertil. Højden regnes fra kote +2.1. c) Husdybden må ikke overstige 14 m for boligbebyggelse langs ordre Sluse- 20 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
6. BEBYGGELSES OMFAG OG PLACERIG, fortsat holmskaj, ikke 13 m for den øvrige boligbebyggelse, ikke 18 m for erhvervsbebyggelse og ikke 35 m for et eventuelt parkeringshus. Bestemmelserne gælder ikke for bygning J. Stueetagen i bebyggelsen i vejlinien mod Sluseholmen må i forbindelse med indretning af den her fastlagte anvendelse til publikumsorienterede formål mv. udføres med en dybde på indtil 20 m, for stueetagen i et eventuelt parkeringshus dog 35 m. Ved sammenbygning skal husdybden tilpasses husdybden på naboejendommen. Altangange, der må etableres på bygninger fastlagt i 3-4 etager og kun i én af etagerne, medregnes ikke i husdybden. Herudover må altangange kun etableres på en sådan måde, at man højst skal passere 2 boliger. d) Bebyggelsens højde må ikke overstige 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden for området, og ikke 1,0 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området. Bestemmelserne, der ikke gælder, såfremt den ene eller begge de berørte bygningsdele er gavle kan lempes under forudsætning af, at beboelses-, opholds- og arbejdsrum efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold. e) Ud over de i pkt. a, b og c muliggjorte bebyggelser kan der opføres enkelte bygninger, herunder tilbygninger, i én etage til fællesanlæg, publikumsorienterede funktioner og lignende. Desuden må der opføres mindre bygninger i én etage i forbindelse med lystbådehavnen langs Sluseløbet. f) Der skal etableres porte til gårdrummene i princippet som vist på tegning nr. 3. Portene skal have en bredde på mindst 3,5 m og en højde på mindst 3,5 m mod gade/kanal og 2,5 m mod gård. Stk. 3 For område VIII gælder særligt: Opførelse af ny bebyggelse, bortset fra tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i én etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. 7. BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDE Stk.1 For område IV gælder særligt: a) Boligkarreerne skal facademæssigt opdeles i enkeltbygninger i princippet som vist på tegning nr. 5. Hvert hus skal fremtræde med sit eget, nutidige arkitektoniske udtryk, og der skal ske variation i højden ved forskellige etageantal, etagehøjder og/eller gesimsafslutninger. Højdeforskellen i det enkelte facadeforløb må kun undtagelsesvis fremstå som hele etager. I det omfang karré F og H udnyttes til boliger i stedet for erhverv, skal der ske en tilsvarende opdeling som angivet for karré A-E samt G. Tegningen illustrerer den ønskede variation LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 21
7. BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDE, fortsat b) Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige og/eller genanvendelige materialer, såsom blank, filtset, pudset eller malet murværk, natursten, beton med en bearbejdet overflade, træ, kobber, zink, stål, andre typer metal og glas. Farverne skal være i nuancer, der varierer fra hus til hus og tilsammen danner et harmonisk hele. Metal må ikke være reflekterende. Altaner må ikke medføre en hulvirkning c) I boligbebyggelse, hvor boliger skal forsynes med opholdsaltaner eller terrasser, skal vinduer, karnapper, tagterrasser, balkoner, altaner og lignende bygningsdele medvirke til den ønskede variation samtidig med, at disse bygningsdele fremtræder som integrerede dele af arkitekturen i det enkelte hus. Tilsvarende gælder eventuelle altangange. Vinduer skal placeres således, at vinduesbånd i det enkelte facadeforløb undgås. Karnapper og altaner kan have et fremspring fra gade- og kanalfacaden på op til 0,4 m og på gårdfacaden på op til 2 m. Altaner må ikke placeres og udformes på en sådan måde, at der fremkommer en hul-virkning i det enkelte facadeforløb. Altangange skal fremstå som en del af den individuelle facadekomposition integreret i facaden. d) Karreernes hjørner skal udformes individuelt og åbne, dog med fornøden hensyntagen til risikoen for brandsmitte og indbliksgener. Springet i etageantal skal gives særlig opmærksomhed. Udadvendte funktioner i stueetagen i hjørnerne skal afspejles i facadeudformningen med større partier i transparent glas. Tegningerne illustrerer krav til tekniske anlæg på tag. e) Tekniske anlæg og installationer placeret på bygninger skal udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af arkitekturen i det enkelte hus. Bortset fra elevator- og trappetårne må installationerne som hovedregel ikke overstige gesimshøjden. Kun særlige tagudformninger kan begrunde en afvigelse herfra. Udluftninger skal samles i skorstenslignende bygningselementer. f) Bygning J skal udformes med særlige arkitektoniske kvaliteter og skal fremstå som en selvstændig bygningsenhed i forhold til den øvrige bebyggelse og som et varetegn for området. Bygningen skal således udføres med en skulpturel udformning i et volumen, som fremhæver den betydning, der tillægges en bygning med denne fremtrædende placering. Stk. 2 For område VIII gælder særligt: De nærmere krav til nybyggeriets ydre fremtræden fastlægges i supplerende lo kalplan, jf. 6, stk. 3. 8. FORASTALTIGER MOD FORUREIGSGEER Der skal, såfremt det er miljømæssigt nødvendigt med henblik på at imødegå støjgener, etableres en afskærmning mod virksomheden på ejendommen af 22 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
8. FORASTALTIGER MOD FORUREIGSGEER, fortsat matr.nr. 377 Kongens Enghave, København, i form af en op til 6,5 m høj skærm ved sydskellet af ejendommen matr.nr. 369 ibid. jf. tegning nr. 5 Skærmens udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Kommentar Der er i lokalplan nr. 310 8, stk. 1 og 2, fastsat yderligere bestemmelser vedrørende foranstaltninger mod forureningsgener. Der henvises derudover til bemærkningerne side 12-15. 9. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1 Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet, 10 pct. af erhvervsetagearealet og 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner og skal anlægges med opholdsarealer for beboere og brugere efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Friarealet til børneinstitutioner skal etableres i direkte tilknytning til institutionen. For de øvrige anvendelser beregnes friarealet henholdsvis for område IV under ét og for område VIII under ét, inklusive promenader, træbrygger, trappeanlæg, kanaler, den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, herunder halvdelen af veje fastlagt som opholds- og legeområder. Desuden må større altaner, balkoner og tagterrasser medregnes. Stk. 2 Ud over de i 5, stk. 2, 3 og 4 som en del af vejnettet fastlagte havnepromenader skal der anlægges en promenade langs Sluseløbet og på molen mellem Sluseløbet og Teglholmsløbet, jf. tegning nr. 4. I det omfang bygning J opføres direkte i kajkant, føres promenaden bag om bygningen, medmindre der indbygges en arkade. Desuden skal der anlægges en promenade langs sydsiden af kanalen vest for Sluseholmen, jf. ligeledes tegning nr. 4. Herfra skal der være adgang til promenaden langs øst- og sydsiden af Fordgraven. Promenaderne skal henligge uindhegnet. Stk. 3 Som overordnet retningslinie for træbeplantning på friarealerne uden for gårdrummene gælder de på tegning nr. 5 viste principper. Tegningen viser desuden principperne for træbeplantning på vejarealerne. Kommentar Der er i lokalplan nr. 310, 5, stk 8, fastsat detaljerede bestemmelser om træers vækstbetingelser. Stk. 4 Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkering kan indrettes på terræn, i underjordiske anlæg og i parkeringshuse/etager. Højst 20 pct. af parkeringsdækningen beregnet for området under ét må indrettes på terræn i princippet som angivet på tegning nr. 4. Parkering på private fællesveje inden for området medregnes ved beregning af parkeringsdækningen. Kommentar I byggesagsbehandlingen af det enkelte projekt tages der stilling til, om en del LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 23
9. UBEBYGGEDE AREALER, fortsat af parkeringskravet kan opfyldes ved udlæg i form af krav om deltagelse i fælles parkeringsanlæg i kvarteret. Stk. 5 Gårdrummene skal anlægges med en blanding af hård belægning og arealer med græs og anden bevoksning. Desuden skal der i hvert gårdrum plantes mindst ét solitært træ og 2 grupper af træer, der skal kunne vokse sig store. For karré H gælder mindst én trægruppe. Stk. 6 Uanset 10, stk. 9 i lokalplan nr. 310 må friarealet til børneinstitutioner hegnes. Friarealet skal kunne anvendes af beboerne uden for institutionens åbningstid. Stk. 7 Arealet langs sydsiden af kanalen vest for Sluseholmen må anvendes til klargørings- og oplagsplads for både med respekt for den i stk. 2 fastlagte promenade. Der må i den forbindelse opføres et halvtag op til den i 8 nævnte støjskærm Kommentar I henhold til 10, stk. 6 i lokalplan nr. 310 skal ubebyggede arealer og parkeringsanlæg efter Bygge- og Teknikforvaltningens nævnte bestemmelse indgå i fællesanlæg. 10. SÆRLIGE FÆLLESALÆG Stk. 1 For område IV gælder særligt: Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er: a) Etableret eller sket tilslutning til de i 3, stk. 2 fastlagte kanaler. b) Etableret eller sket tilslutning til de i 5, stk. 2, 3 og 4 og 9, stk. 2 fastlagte promenader. c) Etableret eller sket tilslutning til de i 5, stk. 1 og 8 fastlagte broer. d) Etableret eller sket tilslutning til de i 3, stk. 6 fastlagte træbrygger. e) Etableret eller sket tilslutning til de i 3, stk. 9 fastlagte trappe- og eventuelle badeanlæg. f) Etableret eller sket tilslutning til den i 8 nævnte støjskærm. Kommentar For området gælder desuden 11, pkt. a. i lokalplan nr. 310 om etablering eller tilslutning til den oplukkelige bro over Teglværksløbet. Stk. 2 Bestemmelserne i 11, pkt. a og c i lokalplan nr. 310 gælder også for område VIII. 24 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
10. SÆRLIGE FÆLLESALÆG, fortsat Kommentar Det kan ikke forventes, at alle fællesanlæggene bliver etableret straks og i deres helhed ved det første byggeri, og det vil derfor være en forudsætning, at der dispenseres for bestemmelserne. Som betingelse herfor vil der blive stillet krav om økonomisk sikkerhed for det pågældende byggeris forholdsmæssige andel af de forventede udgifter ved anlæggenes senere etablering. 11. RETSVIRKIGER I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 12. OPHÆVELSE AF BESTEMMELSER I LOKALPLA R. 310. Lokalplantillægget ophæver, for så vidt angår de af lokalplantillægget omfattende arealer, følgende bestemmelser i lokalplan nr. 310 tinglyst den12. april 2000: 1, 4. pind 2, stk. 2. 3. 4. 5, stk. 16 og 20 for så vidt angår område IV. 6. 7, stk. 2, 3, 5 og 11. 10, stk. 1, 3 og 4. Kommentar Lokalplantillægget ophæver ovenfor nævnte bestemmelser i lokalplan nr. 310. Opmærksomheden henledes på, at de øvrige bestemmelser i lokalplan nr. 310 forsat er gældende. Kommentar af generel karakter På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002. Påtaleret: Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. Dispensationer: I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 25
ærværende lokalplan med indhæftede tegninger nr.ne 1, 2, 3, 4, 5 og 6 er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. december 2003 og endeligt bekendtgjort den 26. januar 2004. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 18. august 2004. Peter Høiriis ielsen kontorchef /Lars Korn arkitekt KØBEHAVS BYRET Indført den 18/8-2004 Lyst under nr. 124256 Torben Schmidt 26 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
TEGIG R. 1 Teglværkshavnen Fremtidig bro Støberigade Alliancevej 418 417 Teglholmens Sydkaj Umatr. Teglholmens Østkaj Teglværksløbet Fordgraven Umatr. 377 369 Sluseholmen 368 Teglværksløbet ordre Sluseholmskaj 408 IV Umatr. 378 382 VIII 448 Sluseløbet 463 Ved Stigbordene 407 368 430 453 Amager Fælled 447 453 Sjællandsbroen Ved Slusen Lokalplanområde Grænse mellem underområder 0 50 100 200 300 m LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 27
TEGIG R. 2 Teglværkshavnen 16 Støberigade Teglholmens Sydkaj Teglværksløbet Teglholmens Østkaj Teglværksløbet ordre Sluseholmskaj 12 16 16 12 16 * Sluseholmen 12 16 Ved Stigbordene Sluseløbet Opfyldninger, kanaler m.v. Arealer, der skal bortgraves Areal, der eventuelt kan bibeholdes * 12, 16 Bredde på kanalerl Arealer, der kan/skal opfyldes Principiel placering af badeanlæg Træbrygge Principiel afgrænsning af lystbådehavn Broer 0 50 100 200 m Sluseløbet 28 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
TEGIG R. 3 Teglværkshavnen A B Støberigade Alliancevej Teglholmens Sydkaj Teglværksløbet ordre Sluseholmskaj Teglholmens Østkaj Teglværksløbet J C Evt. P-hus F D Sluseholmen Ved Stigbordene G H E Sluseløbet Anvendelse af stueetager Principiel placering af daginstitution Mulighed for publikumsorienteret erhverv m.v. Krav om publikumsorienterede erhverv m.v. Principiel placering af porte til gårdrum 0 50 100 200 m Trappeanlæg Broer LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 29
TEGIG R. 4 Teglværkshavnen P P Støberigade Teglholmens Østkaj P Evt. Stibro til Frederikskaj A B P Sluseholmen C Teglholmens Sydkaj Teglværksløbet P P Teglværksløbet J P F D P G E H Sluseløbet Ved Stigbordene Vej- og stiforhold m.v. Stier/havnepromenader Indkørsel til p-kælder P P P-areal Vendeplads Vejarealer Broer 0 50 100 200 m 30 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
Støberigade TEGIG R. 5 Teglværkshavnen A B Teglholmens Sydkaj ordre Sluseholmskaj Teglholmens Østkaj Teglværksløbet J C Evt. P-hus F D G E Sluseholmen H Sluseløbet Ved Stigbordene Bebyggelsesplan, træbeplantning m.v. Bebyggelse i 3-4 etager Bebyggelse i 4-5 etager Bebyggelse i 6-7 etager Bebyggelse i 8-20 etager Principper for træbeplantning Principiel placering af støjskærm 0 50 100 200 m LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune 31
TEGIG R. 6 32 LOKALPLA R. 310-1&2 TEGLVÆRKSHAVE Københavns Kommune
33
Københavns Kommune Lokalplan nr. 310 34 Lokalplan for området begrænset af Sydhavnsgade, Enghavevej, Gamle Vasbygades nordlige vejlinie, Vasbygade, Belvederekanalen, Frederiksholmsløbet, Sluseløbet og Sjællandsbroen. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997, ændret ved lov nr. 478 og 479 af 1. juli 1998) fastlægges herved følgende bestemmelser for området. 1. Formål Lokalplanen skal udgøre den planmæssige ramme for omdannelse af det eksisterende industri- og havneområde omkring Teglværkshavnen til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard, der udnytter beliggenheden ved havnen, den trafikale tilgængelighed ved Centrumforbindelsen samt nærheden til Sydhavn Station. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - Lokalplanen omfatter et meget stort område med henblik på at fastlægge sammenhængende infrastrukturelle fællesanlæg i form af fornødne vejanlæg, herunder en broforbindelse mellem Teglholmen og Sluseholmen, og rekreative elementer bl.a. i form af en grøn kile samt et net af stier og havnepromenader. - De dele af området, der grænser til miljøbelastende funktioner af permanent karakter som større vejanlæg, industrivirksomheder og tekniske anlæg, fastholdes til erhverv: serviceerhverv nærmest Sydhavn Station, lettere industri og serviceerhverv langs Scan diagade, Sydhavnsgade og Sjællandsbroen og på den nordlige del af Teglholmen samt industri nærmest H.C. Ørsted Værket. - Resten af området fastlægges til boliger og serviceerhverv med høj grad af integration med henblik på et levende miljø samtidig med, at det tilstræbes, at området kan fungere også med en etapevis udbygning af de forskellige funktioner. - Butikker og institutioner til betjening af området skal placeres centralt, dvs. omkring Teglholmsgade og områdets grønne kile. - Vandarealer skal i princippet opretholdes og kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, udnyttes til etablering af bådebroer til lystbåde og lignende maritimt tilknyttede aktiviteter. - Bydelsgadenettet skal udvides ved, at der skabes forbindelser mellem de nuværende bydelsgader Teglholmsgade og Sluseholmen via Støberigade og en oplukkelig bro over Teglværksløbet. - Bebyggelsen skal placeres således, at de strukturerende elementer som veje, pladser, grøn kile, havnepromenader og vandarealer udnyttes og understreges, og således at der inden for sammenhængende byggezoner skabes arkitektoniske helheder set fra såvel land- som vandside. - Eksisterende herlighedsværdier såsom enkeltbygninger, bolværker og belægninger, der kan bidrage til områdets kulturelle og historiske identitet, søges bevaret. - Det skal sikres, at værdifulde udsigtskiler mod vandet respekteres. - En strukturgivende bred grøn kile med bl.a. rekreative arealer og et stianlæg fra Sydhavns Plads parallelt med Teglholmsgade til havneløbet skal tilføre de centrale, ikke vandnære dele af området en herlighedsværdi og muliggøre en sammenhæng mellem udviklingsarealerne og de eksisterende bykvarterer Bavnehøj og Frederiksholm samt Sydhavn Station. - Den rekreative værdi af kajarealerne skal forøges ved anlæg af sammenhængende offentligt tilgængelige promenader. - Krav til bebyggelsens ydre fremtræden og friarealer, herunder begrænsning af parkering på terræn, skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. - Ved prioritering af hensynet til bløde trafikanter, ved krav til grønne arealer og vandarealer, ved krav om kollektiv varmeforsyning og ved etablering af miljømæssige
servicefunktioner tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. * ) - Der ønskes en opdatering af bestemmelserne i en række ældre erhvervslokalplaner, og med lokalplanen bortfalder lokalplaner nr.ne: 47, 86, 123, 125, 147, 153, 176 samt nr. 101 for så vidt angår området øst for Sydhavnsgade og nr. 28 for så vidt angår området vest for Belvederekanalen. 2. Området Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftet tegning nr. 27.253 og omfatter ejendommene matr.nr.ne: 15, 31, 35, 36, 131, 141, 146, 161, 169 (vej), 176, 208, 219, 221, 229, 233, 235, 249, 250, 251 (vej), 252, 258, 261, 270, 272, 273, 286, 287, 297, 305, 347, 348, 354, 358, 359, 362, 363, 364, 368(vej), 369, 377, 378, 381, 382, 383, 387, 407, 408, 410, 412, 413, 415, 416, 417, 418, 420, 421, 426, 427, 428, 430, 434, 438, 447, 448, 450, 451, 452, 453, 456, 459, 461 og 463, umatrikulerede land- og vandarealer samt umatrikulerede offentlige vejarealer Kongens Enghave, København, og ejendommene matr.nr.ne. 1543, 1572, 1577 og 1579 samt umatrikulerede offentlige vejarealer Udenbys Vester Kvarter, København, og alle parceller, der efter den 1. november 1998 udstykkes i området. Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderne I, II, III, IV, V, VI og VII som vist på tegning nr. 27.253. 3. Vandarealer, bolværker samt zonestatus Stk. 1. Vandarealer opretholdes som sådanne med de i de efterfølgende stk er angivne undtagelser. Stk. 2. Arealer opfyldt uden tilladelse forudsættes retableret som vandarealer. Stk. 3. Inden for de på tegning nr. 27.255 principielt afgrænsede vandarealer kan der i forbindelse med etablering af trappeanlæg i Teglværkshavnens nordligste del, i bunden af bassinet i Teglværkshavnens vestligste del samt i bunden af Fordgraven opfyldes indtil henholdsvis ca. 2.000 m², ca. 1.000 m 2 og ca. 1.500 m². Stk. 4. Inden for det på tegning nr. 27.255 principielt viste vandareal i Teglværkshavnens nordøstlige del kan der efter nærmere bestemmelser fastlagt i supplerende lokalplan etableres en boligø med et maksimalt grundareal på ca. 4.500 m², placeret mindst 10 m fra eksisterende kajer. Stk. 5. De eksisterende bolværkers placering opretholdes. Ved fornyelser er en begrænset fremrykning tilladt på naturligt sammenhængende strækninger. Stk. 6. Opfyldte arealer overføres til byzone. Stk. 7. Afgrænsningen mod havneløb og -bassiner skal udføres med lodrette kajsider afsluttet med bolværkshammer. Langs Sluseholmens grænse mod Sluseløbet kan afgrænsningen dog ske ved stensætning. Udformningen skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. På tegning nr. 27.255 er vist kajstrækningen med bolværkshammer i granit, der skal bevares. På tilgrænsende kajstrækninger langs Frederikskaj indtil Fordgraven, omkring bassinet i Teglværkshavnens vestlige del, langs Teglholmens Sydkaj og Teglholmens Østkaj indtil den i 10 stk. 2 fastlagte grønne kile skal bolværkshammeren udføres i granit, som vist på tegning nr. 27.255. På øvrige strækninger kan den udføres i granit eller hårdt træ. Udformningen skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Der kan, primært inden for de på tegning nr. 27.255 med lystbådehavn markerede vandarealer, etableres en let træbrygge med anløbs- * ) Borgerrepræsentationen har i mødet den 3. december 1998 tiltrådt forslaget til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner." 35
36 pladser m.v. i en bredde af maksimalt 8 m. Træbryggen skal principielt følge bolværkets forløb og overvejende placeres under terræn. Anlægget skal være foreneligt med besejlingsmæssige hensyn. 4. Anvendelse Stk. 1. For områderne I og VI gælder: Områderne fastlægges til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med områdernes anvendelse til blandet erhverv. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end uvæsentlig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 3 med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). Dog må der på ejendommen matr. nr. 410 Kongens Enghave, København, Teglholmsgade 35-37 opføres eller indrettes bebyggelse til industrivirksomhed i forbindelse med eksisterende virksomhed af denne art. For sådan virksomhed gælder, at den ikke må udøves således, at den i mere end væsentlig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 5 med vejledende afstandskrav på 150 m til boliger og lignende). Det kan tillades, at der på hver ejendom opføres eller indrettes mindre butiksareal til salg af virksomhedens egne produkter. På hver ejendom kan der, såfremt det er miljømæssigt forsvarligt, tillades opført eller indrettet enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden. Stk. 2. For områderne II, III, og IV gælder: a) Områderne fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området og i områderne III og IV desuden lettere industri, lager og lignende. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdernes anvendelse til boliger og serviceerhverv. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). b) Etablering af butikker skal ske med henblik på betjening af Teglværkshavnens område. Butikker må alene etableres i stueetagen langs Teglholmsgade. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 2.000 m², hvoraf mindst halvdelen skal anvendes til dagligvarehandel. Bruttoetagearealet for den enkelte enhed må ikke overstige 1.000 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker. c) I område II fastlægges fordelingen af boliger og erhverv principielt som angivet på tegning nr. 27.254. Mindst 40.000 m² etageareal skal anvendes til boliger, heraf mindst 7.500 m² på arealer mrk. A, 2.500 m² på areal mrk. B, 17.000 m² på arealer mrk. C og 13.000 m² på areal mrk. D. En andel af boligerne inden for de enkelte arealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse placeres i direkte tilknytning til havnefronten. Desuden kan der opføres indtil 5.000 m² boligetageareal på den i henhold til 3, stk. 4, i forbindelse med udarbejdelse af supplerende lokalplan muliggjorte boligø i Teglværkshavnen. d) I områderne III og IV skal mindst henholdsvis 30.000 m² og 35.000 m² etagearal anvendes til boliger. Opførelse eller indretning af boliger forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan, hvor den nærmere placering af boligerne fastlægges. e) Indretning af bebyggelse må ikke uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse ske således, at erhverv placeres over etager med boliger. f) Boliger skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m². Boliger for ældre og personer med handicap opført efter lov herom er undtaget fra bestemmelsen. g) I forbindelse med nyt boligbyggeri, skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens god-
kendelse opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere, herunder anlæg for affaldssortering (miljøstationer). Stk 3. For område V gælder: Området fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til serviceerhverv. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end uvæsentlig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 3 med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). På hver ejendom kan der, såfremt det er miljømæssigt forsvarligt, tillades opført eller indrettet enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden. Stk. 4. For område VII gælder: Området fastlægges til industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros-, transport- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration og lignende. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg, værkstedsskoler og lignende, der er forenelige med områdets anvendelse til industri. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end væsentlig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 5 med vejledende afstandskrav på 150 m til boliger og lignende.) Det kan tillades, at der på hver ejendom, opføres eller indrettes mindre butiksbebyggelse til salg af virksomhedens egne produkter. På hver ejendom kan der, såfremt det er miljømæssigt forsvarligt, tillades opført eller indrettet enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden. Stk. 5. For hele lokalplanområdet gælder: a) I stueetagen i bebyggelse langs de i 10, stk. 3 fastlagte havnepromenader i områderne I, II, III, IV og VI, kan der indrettes publikumsorienterede, kulturelle og fritidsprægede funktioner, herunder af maritim art, som klublokaler, restauranter, udstillingslokaler og værksteder. Desuden kan der indrettes sådanne virksomhedsfunktioner, som foyer, lobby, showroom, kantine, mødelokaler og lignende, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn medvirker til at skabe et levende og varieret miljø ud til havnebassinerne. b) Der kan i havnebassinerne primært inden for de på tegning nr. 27.255 angivne områder etableres lystbådehavne. 5. Vejforhold og byggelinier Stk. 1. Mod Sjællandsbroen, Sydhavnsgade, Sydhavns Plads, Scandiagade, og Vasbygade opretholdes de eksisterende vejlinier. Stk. 2. Langs Sjællandsbroen/Sydhavnsgade fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie i en afstand af 8 m fra vejlinien på strækningen fra Sluseløbet til den nedgravede Sverigesbane og herfra til Scandiagade 5 m fra ydersiden af tunnelkonstruktionen bortset fra strækningen, hvor der i henhold til stk. 13 er fastlagt en parallel vej. Mellem Scandiagade og Sydhavns Plads fastlægges byggelinien i banearealets østskel. Byggelinien er vist på tegning nr. 27.256. Stk. 3. Der må ikke etableres overkørsler mod Sjællandsbroen, Sydhavnsgade, Scandiagade og Vasbygade, undtagen fra ejendommene i område VII samt ejendomme, hvor alternativ adgang indebærer efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn væsentlig omvejskørsel eller ikke er praktisk mulig. Stk. 4. Mod Teglholmsgade fastlægges vejudvidelseslinier svarende til en bredde på 23 m ensidigt mod nord på strækningen fra krydset ved Vasbygade/Scandiagade og ca. 270 m mod øst og ensidigt mod syd herfra til havneløbet som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 5. Mod Støberigade opretholdes/fastlægges vejudlægslinier/vejudvidelseslinier svarende til en bredde på ca. 23 m med en forlægning mod 37
38 øst nærmest Teglværksløbet i princippet som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 6. Mod Sluseholmen fastlægges vejudvidelseslinier svarende til en bredde på 23 meter symmetrisk omkring den nuværende midtlinie som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 7. Over Teglværksløbet skal der etableres broforbindelse for biler, cyklister og fodgængere, således at Sluseholmen bliver forbundet med Støberigade som vist på tegning nr. 27.256. Broen skal være oplukkelig, således at den ikke er til hinder for skibssejlads. Stk. 8. Teglholmsgade, Støberigade og Sluseholmen anlægges med et typisk tværsnit som vist på tegning nr. 27.258, med kørebane, rabat med parkering, cykelsti og fortov i begge sider. Parkering i rabat skal afveksles med allétræer efter Bygge- og Teknikforvaltningens anvisning. For træer i åbne, eventuelt græsbevoksede muldbede er minimumskravet til bedets størrelse 10 m². For træer i lukkede befæstelser skal der minimum være 15 m² rodvenlig befæstelse pr. træ, herunder minimum 2,5 m² åbent muldbed omkring stammen. Bestemmelserne om træers vækstbetingelser gælder generelt for træer på vejareal. Stk. 9. Gamle Vasbygade kan nedlægges som vej på den østlige strækning i princippet som vist på tegning nr. 27.556, når betingelserne herfor er opfyldt. Mod Gamle Vasbygade i øvrigt opretholdes de eksisterende vejlinier. Stk. 10. Den interne trafikbetjening af området skal ske ved udlæg og anlæg af private fællesveje og stier i overensstemmelse med efterfølgende stk. er. Stk. 11. Vestre Teglgade, Østre Teglgade og Ved Stigbordene opretholdes med de nuværende vejlinier. Stk. 12. Fra Sydhavns Plads fastlægges der en 5 m bred blind vej over ejendommen matr. nr. 347 Kongens Enghave, København, til ejendommene matr.nr.ne 354 og 358 ibid. i princippet som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 13. Fra krydset ved Borgmester Christiansens Gade til Teglholmsgade fastlægges der en 7-10 m bred vej parallelt med Sydhavnsgade og Scandiagade i princippet som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 14. Fra Teglholmsgade mod syd i forlængelse af midtlinien i Teglholmskanalen fastlægges der en 12 m bred vej og mellem denne vej og Støberigade en 16,5 m bred vej som vist på tegning nr. 27.256. Stk. 15. De interne veje med en bredde på 16 m og derover anlægges med et typisk tværsnit som vist på tegning nr. 27.258 med kørebane, rabat med parkering og fortov i begge sider. Parkering i rabat i den ene side skal afveksles med allétræer. Stk. 16. De interne veje i områderne III og IV fastlægges i supplerende lokalplan. Stk. 17. I sydsiden af den i 10, stk. 2, fastlagte grønne kile fastlægges der en grusbelagt sti for fodgængere med en bredde på ca. 2,5 m og en sti med fast belægning for cyklister med en bredde på ca. 2,5 m. Stierne skal have forbindelse dels til en eventuel kommende oplukkelig stibro over havneløbet til Amager Fælled dels til Sydhavn Station. Den nærmere udformning, herunder passage af Scandiagade og Sydhavns Plads, skal ske efter Bygge- og Teknikforvaltningens anvisning. Passagen af Scandiagade kan ske i form af en tunnel eller bro, jf. tegning nr. 27.256. Stk. 18. Hvor den i 10, stk. 2, fastlagte grønne kile krydser private fællesveje, udføres belægninger med brosten eller lignende, således at belægningsskift markerer krydsende fodgængere og cyklister. Stk. 19. Belægninger, belysning, beplantning og inventar i øvrigt på vej-, sti- og pladsarealer skal udformes på en måde, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse medvirker til at give området en kvalitativ, bymæssig og helhedspræget fremtræden.
Stk. 20. Der fastlægges 3 m hjørneafskæringer. Stk. 21. Blinde veje skal forsynes med vendepladser efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning. Stk. 22. Uanset ovenstående bestemmelser kan der i forbindelse med udstykninger ske justeringer af eksisterende veje samt yderligere begrænsede vejudlæg efter vejlovgivningens nærmere bestemmelser. Stk. 23. De eksisterende jernbanespor til betjening af virksomheder i området herunder i Scandiagade og Teglholmsgade kan nedlægges, efterhånden som betingelserne herfor er opfyldt. år sporene i den vestlige side af Scandiagade er fjernet, skal der plantes allétræer, jf. tegning nr. 27.255. 6. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. Til grundstykkets areal medregnes vandarealer inden for grundens matrikulære grænser. Stk. 2. Ud over den i henhold til stk. 1 muliggjorte bebyggelse kan der i område I på ejendommen matr. nr. 286 Kongens Enghave, København, opføres et parkeringshus på indtil 15.000 m² etageareal. Stk. 3. Bebyggelse må opføres i højst 5 etager samt udnyttet tagetage. Tagetagen kan udformes traditionelt eller som tilbagerykket etage afhængig af tagformen. I områderne I, VI og VII må bygningshøjden ikke overstige 20 m. I områderne II, III, IV og V må gesimshøjden ikke overstige ca. 19 m og bygningshøjden ikke ca. 23 m. Stk. 4. Bebyggelsens højde må ikke overstige afstanden til modstående vejlinie. Bebyggelsens højde må ikke overstige henholdsvis 4 m + 0,8 x afstanden til naboskel mod boligejendomme, 4 m + afstanden til naboskel mod erhvervsejendomme og 8 m + afstanden til grænsen mod havnebassiner. Bebyggelsens højde må ikke overstige henholdsvis 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden for området og afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området. Afstanden beregnes ud fra den højeste af bebyggelserne. Ved bebyggelse mod eventuelt særskilt matrikulerede fællesarealer, såsom den grønne kile, stier, havnepromenader og pladser, herunder parkeringsarealer, ses der bort fra bestemmelserne om højde i forhold til naboskel, således at alene bestemmelser om højde i forhold til grænsen mod havnebassiner samt anden bebyggelse er gældende. Med ovenstående bestemmelser, der kan lempes under forudsætning af, at beboelses-, opholds- og arbejdsrum efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold, er bygningslovgivningens bestemmelser om højde i forhold til vej, sti, naboskel og anden bebyggelse tilsidesat. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og stk. 4 kan Bygge- og Teknikudvalget tillade, a) at der inden for de på tegning nr. 27.255 principielt udpegede områder, hvor der stilles særlige krav til bebyggelsen, at der punktvis opføres bebyggelse i indtil 7 etager, i en højde af indtil 28 m og i en afstand i forhold til kajkant, der alene respekterer kravene til promenadebredde i henhold til 10, stk 3, b) at der mellem bebyggelser på hver sin side af bassinet i Teglværkshavnens vestligste del, såfremt bebyggelserne anvendes af samme bruger, etableres en gangbro i én etage, udformet i en buet konstruktion, således at broens underkant ved havnepromenaden er mindst ca. 4 m over terræn og på midten yderligere ca. 4 m højere, eventuelt med understøtninger i kajkant og udført i let kontruktion med facader og tag i klart glas. c) at der i forbindelse med eksisterende industrivirksomhed på ejendommen matr. nr. 410 Kongens Enghave, København, jf. 4, stk. 1, opføres maskinhaller, kraner og lignende i en højde af indtil 30 m og skorstene i en højde af indtil 60 m, hvor produktionstekniske og lignende hensyn efter Bygge- og 39
40 Teknikforvaltningens skøn gør det påkrævet, samt d) mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser, når den karakter af området, som lokalplanen søger at skabe, ikke derved tilsidesættes. Stk. 6. Inden for de på tegning nr. 27.255 med fuld optrukket linie indrammede arealer skal bebyggelse i princippet placeres vinkelret på havnefronten mod Teglværkshavnen efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse på en sådan måde at kig fra de tilstødende veje til vandet muliggøres. For så vidt angår de øvrige områder kan Bygge- og Teknikforvaltningen stille krav om, at bebyggelsen skal placeres langs de strukturgivende elementer som havnebassiner, den grønne kile, større veje, havnepromenader samt pladser. Desuden skal der ved placeringen og udformningen tages hensyn til den bebyggelsesmæssige helhed og sammenhæng med friarealer og omgivelser i øvrigt således, at der opnås en tilfredsstillende arkitektonisk fremtræden i bybilledet. Stk. 7. De på tegning nr. 27.255 med sort farve viste bevaringsværdige bygninger og bygningsdele må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse. Stk. 8. Den fastlagte bebyggelse må påregnes opført i flere etaper. Bebyggelsen skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse udføres således, at de enkelte etaper fremstår som passende afsluttede enheder og på en måde, der muliggør opførelse af efterfølgende etaper i overensstemmelse med de overordnede bebyggelsesprincipper. Stk. 9. Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Stk. 10. ærmere bestemmelser for bebyggelse på den i 3 stk. 4, nævnte boligø i område II, fastlægges i supplerende lokalplan. Stk. 11. For områderne III og IV gælder, at opførelse af ny bebyggelse, bortset fra tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i én etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og give de forskellige afsnit af bebyggelsen et fællespræg med arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden, der for de havnenære arealer skal relatere sig til områdets maritime karakter. Eksisterende bebyggelse må i nævnte henseende ikke ændres uden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse. Stk. 2. Bebyggelsen skal overvejende fremtræde let og lys. Bygningsoverflader skal udføres i naturlige materialer, såsom ikke-reflekterende metal, glas, træ og tegl herunder pudset murværk, natursten og beton, ubehandlet eller i lyse nuancer. Stk. 3. Ind mod havnebassinet skal facader fremstå med en overvejende let og transparent karakter, der muliggør optimal visuel kontakt til vandet. Stk. 4. Bebyggelse og facader skal ud mod pladsdannelser samt langs lokalplanområdets grønne kile udformes således, at der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn skabes en harmonisk indramning af byrummene. Stk. 5. For de på tegning nr. 27.255 principielt markerede områder, hvor der stilles særlige krav til bebyggelsen, gælder at bebyggelsens udformning og materialekarakter skal udnytte og understrege den markante placering i forhold til havnebassiner og sigtelinier. Stk. 6. Facader orienteret mod syd og sydvest skal så vidt muligt udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Stk. 7. Opgange i boligbebyggelse langs veje skal forsynes med adgange til begge facader. Stk. 8. Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer, som ikke må blændes ved til-
klæbning eller lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Stk. 9. I vinduer må der kun anvendes planglas. I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas. I erhvervsbebyggelse kan der derudover anvendes let tonet eller svagt coated vinduesglas uden spejlvirkning. Stk. 10. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser må ikke finde sted uden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse og skal udformes således, at der efter forvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til bebyggelsens arkitektoniske karakter. Facade- og reklamebelysning, lysskilte og lignende må ikke ved blænding, reflekser, farver eller ved deres udseende i øvrigt være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Stk. 11. Tekniske installationer skal udformes således, at de efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. Stk. 12. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fælles antenneanlæg, - hvis placering og udformning skal godkendes af forvaltningen, - eller af tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. 8. Foranstaltninger mod forureningsgener ** ) Stk. 1. Bebyggelse og ubebyggede arealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav anvendes, placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod forurening fra virksomheder i og uden for området. Stk. 2. Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra vej og jernbane. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a)*** ) 9. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelsen må ikke tages i brug, før den efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er tilsluttet Københavns Belysningsvæsens fjernvarmesystem. Alternativ energiforsyning forudsætter dispensation i henhold til varmeforsyningslovgivningen. 10. Ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealet (eksklusive parkerings-, tilkørsels- og oplagsareal) skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet og skal anlægges med opholdsarealer for beboere og brugere efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Til friarealet medregnes de i stk.erne 2 og 3 samt i 5, stk. 17 til henholdsvis grøn kile, stier og promenader fastlagte arealer evt. i form af ** ) Opmærksomheden henledes på, at lokalplanområdet består af erhvervsgrunde delvis på opfyldt areal, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 19 i lov (lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996) om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening af jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljøkontrollen) herom. I henhold til samme lovs 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening af jorden, og arbejdet kan først genoptages, når området frigives af kommunen. Forpligtigelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler den, der er ansvarlig for det pågældende arbejde. *** ) Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 om Trafikstøj i boligområder, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1997 om Støj og vibrationer fra jernbaner. 41
42 andele heraf for den enkelte ejendom. Desuden medregnes eventuelle udgravede kanaler eller spejlbassiner inden for grundenes matrikulære grænser. Stk. 2. På tegning nr. 27.253 m.fl. er vist den principielle placering af en grøn kile, der mellem Scandiagade og havneløbet skal anlægges som fælles friareal dels for ejendommene matr. nr. 286 og 287 Kongens Enghave, København, i område I, dels for samtlige ejendomme i underområderne II og III. Kilen skal i gennemsnit være 45 m bred og skal bortset fra strækningen, hvor den grænser direkte til havnebassinet, have en bredde på mindst 40 m. Den grønne kile skal anlægges som en urban park, i form af en overvejende græsklædt grønning, kantet af træbeplantning. Der skal etableres en grusbelagt gangsti og cykelsti med fast belægning gennem arealet, jf. 5, stk. 17. Bredden af den grønne kile kan på udvalgte steder forøges, så der opstår nicher til boldbaner, haverum m.v. Ved grænsen mod havneløbet kan den grønne kile afsluttes med et trappeanlæg ned mod vandet. Mellem Scandiagade og Sydhavns Plads skal den grønne kile have en bredde på ca. 8 m på den sydvestlige del af ejendommene matr. nr. ne. 221 og 359 Kongens Enghave, København. Der skal etableres et stianlæg i arealet. ord for Sydhavns Plads udgøres den grønne kile af det eksisterende anlæg på den vestlige del af ejendommen matr. nr. 31 Kongens Enghave, København. Stk. 3. Langs grænsen mod vandarealer skal der anlægges havnepromenader for fodgængere og cyklister i en bredde af mindst 8 m regnet fra kajkant med forbindelser til vej- og stinettet i øvrigt, i princippet som vist på tegning nr. 27.256. På tegning nr. 27.258 er vist et typisk tværsnit i promenaden. Ved udformningen af promenader skal eksisterende brostensbelægninger, langs havnekajen bevares i området vist på tegning nr. 27.255. Langs Teglholmens Sydkaj og langs Teglholmens Østkaj indtil den grønne kile skal promenaden udføres med brostensbelægninger eller tilsvarende granitbelægning, der harmonerer med de bevarede brostensbelægninger. Promenaderne skal henligge uindhegnede. Stk. 4. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkering kan være fælles for flere ejendomme, jf. stk. 5. Parkering kan indrettes på terræn, i underjordiske anlæg og i parkeringshuse/-etager. Der må maksimalt anlægges 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal på terræn. Parkering på private fællesveje inden for området medregnes ved beregning af parkeringsdækningen. Parkeringsarealer på terræn skal indpasses i omgivelserne efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse, og skal herunder normalt holdes i en afstand af mindst 10 m fra promenader og skal forsynes med træbeplantning. Stk. 5. Oplag uden for bygningsanlæg må ikke finde sted uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. Undtaget herfra er område VII, hvor det er tilladt at oplagre i op til 10 m s højde. Stk. 6. Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Stk. 7. Arealer udlagt til bebyggelse kan anlægges med beplantning bl.a. med henblik på en rekreativ udnyttelse, indtil nybyggeri bliver aktuelt. Stk. 8. Etablering af anløbspladser for mindre rutebåde, herunder eventuel bådbus samt oplæg af permanent karakter af mindre skibe ved bolværker kræver Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse, og der kan i den forbindelse stilles krav til friarealernes indretning m.v. Stk. 9. Ubebyggede arealer i områderne II, III og IV skal som hovedregel henligge uindhegnede. Eventuel hegning må her kun finde sted i særlige tilfælde med Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. Stk. 10. Eksisterende træer skal bevares, herunder de på tegning nr. 27.255 viste allétræer langs Sjællandsbroen og Sydhavnsgade. Langs Vasbygades nordvestside og langs den i 5, stk. 14, fastlagte 12 m brede vej fra Teglholmsgade mod syd i forlængelse af Teglholmskanalen skal der plantes allétræer, jf. tegning nr. 27.255, efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse.
Stk. 11. For træbeplantninger i befæstede arealer gælder samme bestemmelser som for træer i veje, jf. 5 stk. 8. Stk. 12. Adgangs- og opholdsarealer, pladser samt promenader skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 11. Særlige fællesanlæg Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er: a) Etableret eller sket tilslutning til den i 5, stk. 7, fastlagte oplukkelige vejbro over Teglværksløbet mellem Støberigade og Sluseholmen. Bestemmelsen gælder for nybyggeri i områderne I, II, III, IV og VI. b) Etableret eller sket tilslutning til den i 10, stk. 2, fastlagte grønne kile med tilhørende stianlæg mellem Scandiagade og havneløbet. Bestemmelserne gælder for nybyggeri i område I på ejendommene matr.nr.ne. 286 og 287 Kongens Enghave, København, samt i områderne II og III. c) Etableret eller sket tilslutning til de i 10, stk. 3, fastlagte havnepromenader. Bestemmelserne gælder for nybyggeri i områderne I, II, III, IV, VI og VII. 12. Ledningsforhold mv. Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af ledninger, vejskråninger samt underjordiske baneanlæg. 13. Tilladelser i henhold til anden lovgivning Uanset foranstående bestemmelser må der ikke a) opføres bebyggelse eller foretages ændringer i anvendelsen af matr.nr.ne. 146 pcl. 1, 176, 249, 270, 456, (reg. affaldsdepot nr. 101-196), 297 (reg. affaldsdepot nr. 101-25), 354 (reg. affaldsdepot. nr. 101-29) 426, 427, 428 (reg. affaldsdepot nr. 101-24), 15, (reg. affaldsdepot nr. 101-28), 131 (reg. affaldsdepot nr. 101-149) samt 141 (reg. affaldsdepot nr. 101-182) alle af Kongens Enghave, København, med mindre depotet frigives af kommunen, jf. bekendtgørelse nr. 558 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter. b) foretages grundvandssænkninger uden miljømyndighedernes (Miljøkontrollens) tilladelse, jf. Vandforsyningslovens 26, c) udpumpes forurenet grundvand/drænvand uden tilladelse fra miljømyndighederne (Miljøkontrollen) i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28, jf. 27, d) optages havbundsmateriale med henblik på at bortskaffe det andetsteds på havbunden uden miljømyndighedens (Miljøkontrollens) tilladelse i henhold til bekendtgørelse nr. 976 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale. Deponeres det optagne materiale på land, skal der indhentes godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, såfremt materialet er forurenet, e) ske påvirkning af forurenet havnesediment uden tilladelse fra miljømyndighederne (Miljøkontrollen), jf. miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2, f) foretages opfyldning inden for havnens søområde uden Trafikministeriets godkendelse, jf. lov om Københavns Havn 6, eller g) opfyldes med forurenet materiale uden miljømyndighedernes (Miljøkontrollens) godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 14. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 16. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 43
15. Påtaleret Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret over for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 16. Dispensationer I henhold til planlovens 19, stk 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. 17. Hel og delvis ophævelse af lokalplaner Stk. 1. Lokalplan nr. 47 tinglyst den 14. april 1983 ophæves. Stk. 2. Lokalplan nr. 86 tinglyst den 21. november 1985 ophæves. Stk. 3. Lokalplan nr. 123 tinglyst den 30. marts 1989 ophæves. Stk. 4. Lokalplan nr. 125 tinglyst den 26. juni 1989 ophæves. Stk. 5. Lokalplan nr. 147 tinglyst den 21. marts 1990 ophæves. Stk. 6. Lokalplan nr. 153 tinglyst den 6. juni 1990 ophæves. Stk. 7. Lokalplan nr. 176 tinglyst den 5. december 1990 ophæves. Stk. 8. Lokalplan nr. 101 ophæves for så vidt angår området øst for Sydhavnsgade (ejendommene matr.nr.ne. 208, 221, 229, 261, 286, 287, 347, 348, 354, 358, 359, 362, og 459 Kongens Enghave, København). Stk. 9. Lokalplan nr. 28 ophæves for så vidt angår området vest for Belvederekanalen (ejendommene matr.nr.ne 1543, 1572, 1577 og 1579 samt umatrikulerede offentlige vejarealer Udenbys Vester Kvarter, København). ærværende lokalplan med indhæftede tegninger nr.ne 27.253, 27.254, 27.255, 27.256 og 27.258 er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 16. juni 1999 og endeligt bekendtgjort den 23. juni 1999. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 12. april 2000 Peter Høiriis ielsen kontorchef /Annelise Sørensen fuldmægtig KØBEHAVS BYRET Indført den 12/4-2000 Lyst under nr. 39395 Jette Jønsson 44
E E EGHAVEVEJ JERBAES TERRÆ SYDHAV STATIO GAMLE VASBYGADE 31 V 15 208 SYDHAVS PLADS 359 347 261 354 348 229 362 358 221 SYDHAVSGADE BORGMESTER CHRISTIASES GADE UDEBYS VESTER KVARTER SCADIAGADE KOGES EGHAVE 286 287 459 219 461 233 297 235 I 141 TEGLHOLMSGADE 305 FREDERIKSKAJ 161 451 146 272 270 TEGLVÆRKS- HAVE 273 UMATR. FORDGRAVE 131 VASBYGADE II 377 35 36 VESTRE TEGLGADE STØBERIKAJ 421 1543 368 252 428 427 258 378 176 369 382 VED STIGBORDEE SLUSEHOLME 426 1577 VII 1572 169 363 381 ØSTRE TEGLGADE 249 408 448 450 364 ØSTRE TEGLKAJ 250 456 IV 1579 413 416 415 417 418 BELVEDEREKAA BELVEDEREGADE VESTRE BELVEDEREKAJ UDEBYS VESTER KVARTER KOGES EGHAVE ORDRE TEGLKAJ TEGLHOLMSKAALE 251 ALLIACEVEJ STØBERIGADE TEGLHOLMES SYDKAJ TEGLVÆRKSLØBET ORDRE SLUSEKAJ LE 410 TEGLHOLMES VESTKAJ 383 412 UMATR. FREDERIKSHOLMSLØBET TEGLHOLMES ORDKAJ VI TEGLHOLMSGADE 420 III UMATR. 387 TEGLHOLMES ØSTKAJ H. C. ØRSTED VÆRKET 434 438 SLUSELØBET 452 AMAGER FÆLLED 463 407 430 447 453 SJÆLLADSBROE Lokalplanområde Grænse mellem underområder Principiel placering af grøn kile EME Lokalplan Teglværkshavnen EJERLAV Kongens Enghave og Udenbys Vester Kvarter, København MÅL 100 0 100 m 1:8.000 PD. 343 TEG. DATO Okt. 1998 BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLADIREKTORATET RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. JOUR. R. TEG. R. 27.253 45
46
E E E JERBAES TERRÆ EGHAVEVEJ VASBYGADE BELVEDEREKA BELVEDEREGAD H. C. ØRSTED VÆRKET ALE SYDHAV STATIO GAMLE VASBYGADE SYDHAVS PLADS SCADIAGADE TEGLHOLMSGADE VESTRE TEGLGADE ØSTRE TEGLGADE TEGLHOLMSKAALE FREDERIKSHOLMSLØBET TEGLHOLMSGADE SYDHAVSGADE TEGLVÆRKS- HAVE ALLIACEVEJ STØBERIGADE BORGMESTER CHRISTIASES GADE TEGLVÆRKSLØBET FORDGRAVE SLUSELØBET VED STIGBORDEE SLUSEHOLME AMAGER FÆLLED Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige belægninger Bevaringsværdige granitbolværkshammere Fortsættelse af granitbolværkshammere Principiel afgrænsning af vandareal, inden for hvilket der kan etableres en boligø Principiel afgrænsning af vandareal, der kan opfyldes til trappeanlæg Principiel placering af grøn kile Allétræer SJÆLLADSBROE EME Broforbindelse Principiel afgrænsning af lystbådehavne Område, hvor bebyggelsen skal placeres vinkelret på havnefronten Principiel afgrænsning af område, hvor der stille særlige krav til bebyggelsen Lokalplan Teglværkshavnen EJERLAV Kongens Enghave og Udenbys Vester Kvarter, København MÅL 1:8.000 TEG. DATO BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLADIREKTORATET RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. 100 0 100 m JOUR. R. PD. 343 TEG. R. Okt. 1998 27.255 47
E E EGHAVEVEJ JERBAES TERRÆ VASBYGADE H. C. ØRSTED VÆRKET BELVEDEREKAA BELVEDEREGADE LE SYDHAV STATIO GAMLE VAS- BYGADE SYDHAVS PLADS SCADIAGADE TEGLHOLMSGADE VESTRE TEGLGADE ØSTRE TEGLGADE EVT. BRO TEGLHOLMSKAALE FREDERIKSHOLMSLØBET TEGLHOLMSGADE SYDHAVSGADE TEGLVÆRKS- HAVE ALLIACEVEJ STØBERIGADE EVT. OPLUKKELIG STIBRO TEGLVÆRKSLØBET BORGMESTER CHRISTIASES GADE OPLUKKELIG VEJBRO FORDGRAVE VED STIGBORDEE SLUSEHOLME SLUSELØBET AMAGER FÆLLED SJÆLLADSBROE 48 Vejudvidelseslinier Bebyggelsesregulerende byggelinier Vejareal, der kan nedlægges Stier/havnepromenader Friholdes for bebyggelse Bro eller tunnel EME Lokalplan Teglværkshavnen EJERLAV Kongens Enghave og Udenbys Vester Kvarter, København MÅL 1:8.000 TEG. DATO BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLADIREKTORATET RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. 100 0 100 m JOUR. R. PD. 343 TEG. R. Okt. 1998 27.256
2,5 FOR- TOV 2,5 CYKEL- STI 2,0 0,3 P 8,0 KØREBAE 2,0 0,3 P 2,5 CYKEL- STI 2,5 FOR- TOV BYG- IG Teglholmsgade, Støberigade og Sluseholmen. Profil 23 m. 2,5 2,0 0,5 FORTOV P 7,0 KØREBAE 2,0 2,5 P FORTOV Intern vej. Eksempel med 16,5 m profil. 4,0 BEFÆSTET AREAL 45,0 2,5 2,5 4,0 GRUS- STI CYKEL- STI BEFÆSTET AREAL Grøn kile, min. bredde 40 m og gennemsnitlig 45 m. 6,0 TRÆBRYGGE MI. 8,0 PROMEADE Havnepromenade, min. bredde 8 m. Bebyggelsens højde må ikke overstige 8 m plus afstanden til havnebassinet. 100 0 50 100m EME Lokalplan Teglværkshavnen EJERLAV Kongens Enghave og Udenbys Vester Kvarter, København MÅL 1:250 PD. 343 TEG. DATO Okt. 1998 BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLADIREKTORATET RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. JOUR. R. TEG. R. 27.258 49
Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokaplan nr. 310 50 Lokalplantillæg for området begrænset af Teglholmsgade, Støberigade, Teglværksløbet samt nord- og østskel af ejendommene matr. nr. 286 og 287 Kongens Enghave, København. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) fastsættes herved følgende bestemmelser for området. 1. Formål Lokalplantillægget udgør det planmæssige grundlag for, at boliger, der opføres inden for det i lokalplan nr. 310 fastlagte underområde II, er helårsboliger, og at der kan etableres en boligø i Teglværkshavnen inden for samme område. I den forbindelse skal følgende hensyn tilgodeses: - Boligøen og dennes bebyggelse skal udformes på en sådan måde, at der skabes attraktive by-, kanal- og havnerum i sammenhæng med de omgivende landarealer, og at der kan etableres en attraktiv marina med mulighed for placering af husbåde. - Boligøen ønskes fredeliggjort for biltrafik, og parkering finder sted i kælder med adgang via en vejbro fra øst. Herudover etableres der en stibro fra nord. 2. Område Stk. 1. Lokalplantillægsområdet afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr. 27.626 og omfatter ejendommene matr. nr. 146, 176, 249, 250, del af 251 (Støberigade og Teglholmsgade), 270, 297, 305, 363, del af 418, 451, 456, 470, umatrikulerede land- og vandarealer samt umatrikulerede offentlige vejarealer (del af Teglholmsgade) Kongens Enghave, København (område II i lokalplan nr. 310). Stk. 2. Lokalplantillægsområdet opdeles i underområderne II og IIA, som vist på tegning nr. 27.626. 3. Vandarealer og zonestatus Stk. 1. Inden for det på tegning nr. 27.627 afgrænsede areal kan der etableres en ø på indtil 5.000 m 2. Øen afgrænses mod nord og øst med lodrette kajsider afsluttet med bolværkshammer, mod syd og vest afsluttes øen af trappeanlæg. Udformningen skal godkendes af Byggeog Teknikforvaltningen. Stk. 2. Øen skal placeres i en afstand af 10 15 m fra kajkant mod nord og mindst 10 m fra kajkant mod øst, hvor afstanden måles mellem eventuelle træbrygger. I kanalrummet nord for øen må der ikke etableres træbrygger. På øens øvrige sider må der etableres træbrygger med en bredde på 3-4 m. Stk. 3. Inden for det på tegning nr. 27.627 med lystbådehavn markerede vandareal, kan der etableres lette træbrygger med anløbsplads for lystbåde og inden for det yderligere med rastesignatur markerede areal kajplads for maksimalt 12 husbåde i grupper på indtil 4. Stk. 4. Bestemmelserne i 3 i lokalplan nr. 310 er ikke til hinder for udgravning af kanaler i eksisterende landarealer. Kanalerne, der skal have en bredde på minimum 10 m målt mellem eventuelle træbrygger, skal afgrænses med lodrette kajsider afsluttet med bolværkshammer. Der må etableres træbrygger i kanalerne. Eventuelle broer skal udføres i overenstemmelse med bestemmelserne i 5, stk. 3. Den samlede udformning af kanaler samt eventuelle træbrygger og broer skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Der skal i den forbindelse tages hensyn til friarealforholdene i øvrigt, herunder fastlagte vej-, sti- og promenadeforløb. Kanalerne indgår ved beregning af såvel bebyggelsesprocent som friarealprocent.
4. Anvendelse Stk. 1. For hele området gælder: Boliger og husbåde skal være helårsboliger. Stk. 2. For område IIA gælder: Området fastlægges til boliger. Boliger skal i gennemsnit have en størrelse på mindst 85 m 2. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne. For husbåde gælder, at etagearealet ikke må overstige 150 m 2. I stueetagen i bebyggelse langs de i 7, stk. 2, fastlagte havnepromenader og på indtil 2 husbåde kan der indrettes enkelte publikumsorienterede, kulturelle og fritidsprægede funktioner, herunder af maritim art, som klublokaler, restauranter og udstillingslokaler. 5. Vejforhold og broer Stk. 1. Som vejadgang til boligøen fastlægges en ca. 7 m bred vej fra Teglholms Allé mod vest i princippet som vist på tegning nr. 27.627 forbundet med boligøen med en ca. 5 m bred vejbro til parkeringskælderen og parallelt hermed en ca. 4 m bred sti- og brandvejsbro. Stk. 2. Som yderligere adgang til boligøen skal der etableres en 3-4 m bred stibro fra den nordlige havnepromenade med forbindelse til øens centrale promenade. Stk. 3. Stibroen mod nord skal udformes med en maksimal hældning 1:20 eller med lift og stibroen mod øst med en maksimal hældning på 1:16. Broerne skal have bropladser i stål eller træ og skal forsynes med lodrette stålrækværker. Udformningen af broerne skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Stk. 4. I forbindelse med evt. udstykning af en parcel fra matr. nr. 176 ibid. nord for område II A fastlægges en ca. 5 m bred vej fra den i stk. 1 fastlagte vej i princippet som vist på tegning nr. 27.627. Alternativt kan vejadgangen placeres direkte fra Teglholm Allé efter Byggeog Teknikforvaltningens godkendelse. 6. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bygge- og Teknikforvaltningen kan godkende, at den maksimale bebyggelsesprocent på 110 beregnes for område IIA og ejendomme i område II under ét. Etagearealet af husbåde indgår ikke i beregningen af bebyggelseprocenten. Stk. 2. For område IIA gælder særligt: a) Bebyggelse må opføres i højst 4 etager inklusive udnyttelig tagetage og eksklusive tekniske anlæg på tag, teknik- og pulterrum i tag samt tagterrasser. Gesimshøjden må ikke overstige 13 m og bygningshøjden ikke 16 m. Etageantallet og højden regnes fra kote 4.00. Foran den på tegning nr. 27.627 viste bebyggelsesregulerende byggelinie kan der opføres bebyggelse i én etage til fællesanlæg. b) Husbåde må have en grundflade på højst 120 m 2 og et etageareal på højst 150 m 2. Højden over vandoverfladen må ikke overstige 7 m, bortset fra master, skorstene, rækværker, antenner og lignende. 7. Husbådenes ydre fremtræden Husbådenes udformning, materialekarakter og øvrige ydre fremtræden skal have et maritimt udtryk og må ikke efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn være skæmmende for omgivelserne. Udvendige materialer på overbygningen af husbådene skal være træ, glas og ikkereflekterende metal. 8. Ubebyggede arealer For område IIA gælder særligt: Stk. 1. Til friarealet medregnes træbrygger. Stk. 2. Langs bebyggelses grænser mod vandarealer skal der anlægges havnepromenader for fodgængere i en bredde af mindst 3 m. Promenaderne kan langs øens øst- og sydside etableres under udkragende bygningsdele, gennem åbninger i bebyggelsen og bag om bebyggelsen. De i 3, stk. 2, muliggjorte træbrygger kan indgå i promenadeanlægget. 51
Træbrygger skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Stk. 3. Etagearealet af husbådene indgår ikke ved beregning af friarealkravet. På den enkelte husbåd skal der være et opholdsareal på mindst 20 m 2. Stk. 4. Ved beregning af parkeringsdækningen, skal der medregnes 1 p-plads pr. husbåd, der skal indgå som en del af det i stk. 5 fastlagte parkeringsanlæg. Stk. 5. Parkering skal udføres som kælderparkering som minimum nedgravet en halv etage. edkørsel til parkeringskælderen skal ske tæt på den i 4, stk. 1, fastlagte vejbro efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Stk. 6. Tekniske anlæg i forbindelse med husbåde, herunder postkasser og affaldscontainere, må ikke etableres på de fastlagte promenader og skal i øvrigt indpasses i omgivelserne efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse. 9. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 11. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 10. Påtaleret Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 11. Dispensationer I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. 12. Ophævelse af bestemmelser i lokalplan nr. 310 Lokalplantillægget ophæver for så vidt angår de af lokalplantillægget omfattede arealer følgende bestemmelser i lokalplan nr. 310 bekendtgjort den 23. juni 1999: 3, stk. 7, sidste afsnit 7, stk. 2, første sætning For så vidt angår de af lokalplantillæggets område II A omfattede arealer ophæves: 3, stk. 4 4, stk. 2, pkt. c, sidste punktum og pkt. f 4, stk. 5 6, stk. 3 6, stk. 10 10, stk. 3, 1. afsnit. 10, stk. 4, 3. og 4. sætning 52
ærværende lokalplan med indhæftede tegninger nr.ne 27.626 og 27.627 er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 11. juni 2003 og endeligt bekendtgjort den 7. juli 2003. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 15. januar 2004. Peter Høiriis ielsen kontorchef /Ole Horst arkitekt KØBEHAVS BYRET Indført den 15/1-2004 Lyst under nr. 6325 Torben Schmidt 53
SYDHAVS PLADS SCADIAGADE 286 305 451 VESTRE TEGLGADE 428 427 131 258 TEGLHOLMS GADE 169 381 ØSTRE TEGLGADE 364 ØSTRE TEGLKAJ FREDERIKSHOLMSLØBET TEGLHOLMSKAALE TEGLHOLMES VESTKAJ TEGLHOLMES ORDKAJ 410 146 270 250 297 251 287 IIA STØBERIKAJ 176 II TEGLHOLM ALLÉ 363 470 249 456 STØBERIGADE 415 416 383 412 413 TEGLHOLMSGADE 420 387 459 219 ALLIACEVEJ 417 SYDHAVSGADE 461 233 FREDERIKSKAJ TEGLVÆRKS- HAVE TEGLHOLMES ORDRE 418 SYDKAJ TEGLVÆRKSLØBET UMATR. TEGLHOLMES ØSTKAJ 235 272 SLUSEKAJ 273 369 0 100 200 300m Lokalplantillægsområde Grænse mellem underområder Principiel placering af grøn kile Vejudvidelseslinier EME MÅL JOUR. R. Lokalplan Teglværkshavnen 1:5.000 PD. 343 EJERLAV TEG. DATO TEG. R. Kongens Enghave, København Apr. 2003 27.626 BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLA & ARKITEKTUR RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. 54
305 451 TEGLHOLMSGADE 169 146 270 97 II 176 25 m IIA STØBERIKAJ TEGLHOLM ALLÉ 249 25 m 50 m 470 363 TEGLHOLMES 0 50 100 200 m. 235 Afgrænsning af vandareal inden for hvilket der kan etableres en boligø Principiel afgrænsning af lystbådehavne Bebyggelsesregulerende byggelinie Vejudvidelseslinier Principiel afgrænsning for husbåde Principiel placering af grøn kile 272 Trappeanlæg Vejbro 273 EME Lokalplan Teglværkshavnen EJERLAV Kongens Enghave, København MÅL 369 ORDRE 1: 2.500 PD. 343 TEG. DATO Apr. 2003 BYGGE- OG TEKIKFORVALTIGE, PLA & ARKITEKTUR RÅDHUSPLADSE 77,1550 KØBEHAV V. JOUR. R. TEG. R. 27.627 55
Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen 77 1550 København V Telefon 33 66 12 90 E-mail: planogarkitektur@btf.kk.dk www.planogarkitektur.kk.dk