Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

1949-1989 1. DEL NR. 9/2009 Sovjet stjal atombomben 2. DEL NR. 10/2009 Spion bag fjendens linjer Den kolde krig 3. DEL NR. 11/2009 3. verdenskrig blev udkæmpet i Korea 4. DEL NR. 12/2009 Sådan ville Sovjet erobre Europa 5. DEL NR. 13/2009 Stasi holdt DDR i et jerngreb NY SERIE BERLIN/1962 RUDOLF ABEL Den sovjetiske mesterspion ledte gennem ni år et spionnetværk i USA. I 1957 blev han afsløret og idømt 30 års fængsel. I 1962 bliver han overført til Vestberlin. BERLIN TYSKLAND 2. verdenskrigs sejrherrer har delt Europa. Grænsen mellem øst og vest udgøres af et jerntæppe, som ingen kan trænge igennem. Kun i den delte by Berlin er det muligt at slippe over på den anden side. Derfor er byen blevet et centrum for den internationale spionage. 14 Historie 10 2009

USA og Sovjetunionen brugte Glienicker Brücke i Berlin til at udveksle deres hemmelige agenter. Det gav den tilnavnet Spionernes bro. MONTAGE: GETTY IMAGES, POLFOT0/CORBIS & FLICKR Den kolde krig blev udkæmpet af spioner, der var sendt dybt ind i fjendeland for at skaffe oplysninger. De benyttede sig af den nyeste teknologi minikameraer og skjulte mikrofoner. Hvert øjeblik risikerede de at blive afsløret og spærret inde eller henrettet. FRANCIS GARY POWERS Efter flere vellykkede U-2-spionflyvninger i 1960 blev piloten Powers skudt ned over Sovjet. Han fik en dom på 17 års fængsel. I 1962 bliver fangen flyttet til DDR. Historie 10 2009 15

DEN KOLDE KRIG SHUTTERSTOCK AF PELLE STAMPE Uden varsel tændte vagterne Ulyset i den smalle vestberlin- Uske fængselscelle. Manden Upå briksen vågnede brat. Han Umissede fortumlet med øjnene, så huskede han, hvilken dato det var: den 10. februar 1962. Det ville blive en god dag for fangen, den sovjetiske mesterspion Rudolf Abel. Egentlig stod han til 30 år i et amerikansk fængsel, men i dag ville han blive en fri mand igen. Da han havde fået tøjet på, blev han ført ud i den råkolde vestberlinske morgen og sat ind i den midterste af fem mørkeblå Mercedes'er. Bilerne kørte i kortege mod Glienicker-broen over Havel-floden, som dannede grænsen mellem Vestberlin og Østtyskland. Ved broen kunne Abel, omgivet af en snes amerikanske militærfolk, se fire sorte personbiler stoppe ovre på den østtyske side. Én i flokken på 16 mand skilte sig ud; han var iført en uniform fra det amerikanske luftvåben og begyndte at gå ud på broen. Amerikanerne gav Abel et puf. Han skulle også over broen. Spionudvekslingen var i gang. Midt på broen passerede de to mænd hinanden i ingenmandsland. Kort efter var Rudolf Abel og Francis Gary Powers i sikkerhed på hver sin side af jerntæppet. onudvekslinger på den berlinske Glienicker-bro. Antallet af udvekslinger var stort og direkte proportionalt med spionagens stigende betydning. Før krigen havde USA den noble men naive holdning, at gentlemen ikke læser gentlemens post. Indsamlingen af information om andre nationer uden deres vidende blev betragtet som ufin og overladt til små specialafdelinger i hæren. Men verdenskrigen var blevet udkæmpet på så mange fronter og mellem så mange aktører, at spionagen fik afgørende betydning. Og den blev endnu vigtigere efter Tysklands kapitulation, da både øst og vest indså, at krigens tidligere allierede var fredstidens fjender. Da udvekslingen af Abel og Den sovjetiske agent Abel slog sig ned i Brooklyn, New York, hvor han indrettede et fotoatelier som dække. Den kolde krig var brandvarm Udvekslingen af Abel og Powers var den første af en række spektakulære spi- Powers fandt sted i 1962, var den kolde krig i fuld gang: 13 år tidligere havde Sovjetunionen chokeret Vesten ved at teste sin første atombombe. Chokket blev endnu større, da det viste sig, at Sovjet havde hentet den afgørende teknologiske viden til bomben fra spioner i USA. I 1959 kom den foreløbige kulmination på den kolde krig, da Fidel Castros kommunistiske oprørere tog magten på Cuba i USA s baghave kun 150 km syd for Florida. USA s forsvarsminister Robert McNamara var da heller ikke i tvivl, da han blev bedt om at karakterisere perioden: Kold krig? For helvede, det var en varm krig! Udvekslingen af Rudolf Abel og Francis Gary Powers satte punktum for to store spionsager: FBI havde afsløret Rudolf Abel som leder af et stort spionnetværk i USA, og Francis Gary Powers var blevet skudt ned med sit U-2-fly på en spionmission over sovjetisk territorium. POLFOTO/CORBIS De hemmelige tjenester CIA (Central Intelligence Agency) blev oprettet i 1947 for at indsamle informationer i udlandet. Da CIA var størst (i 1980'erne), havde agenturet 40.000 ansatte og tusindvis af informanter og spioner på lønningslisten. KGB (Komiteen for statssikkerhed) havde 500.000-700.000 ansatte, der dels skulle overvåge landets egne borgere, dels spionere i udlandet. Medlemmer af KGB's Smershdivision blev trænet til at snigmyrde udenlandske spioner, flygtninge og uønskede samfundskritikere. MI5 OG MI6 (Military Intelligence Department 5/6 ). Under 2. verdenskrig havde den britiske hærs efterretningstjeneste i alt 19 afdelinger med hver sit speciale, fra MI1 til MI19. Kun MI5 (til det hjemlige efterretningsarbejde) og MI6 (spionage i udlandet) fortsatte efter krigen. STASI (Ministerium für Staatssicherheit) var den kolde krigs mest succesfulde efterretningstjeneste. Den havde 102.000 fastansatte og ca. 300.000 informanter dvs. at hver 40. østtysker arbejdede for Stasi. Udlands spionageafdelingen HVA havde 2400 agenter i Vesteuropa. KGB betragtede sig som Sovjetstatens sværd og skjold. SADCOM Vilyam Fisher alias Rudolf Abel Rudolf Abel blev født i England i 1903 af russiske forældre og hed egentlig Vilyam Genrikhovich Fisher. Familien flyttede i 1921 tilbage til Rusland, der i mellemtiden var blevet til Sovjetunionen. Abel, der talte flydende engelsk, fik arbejde som tolk for regeringen og siden i militærets efterretningstjeneste. Under 2. verdenskrig trænede han modstandsfolk i at bruge radiosendere. Efter krigen overgik han til aktiv tjeneste. Han blev tildelt dæknavnet Rudolf Abel og fik en grundig indføring i livet som hemmelig agent. Han blev undervist i, hvordan han skulle hverve spioner, udveksle hemmelige beskeder, hvad han skulle undersøge, og vigtigst af alt hvordan han undgik at vække mistanke. Han lærte alt om fotografering, og han fik konstrueret en dækhistorie om Rudolf Abels liv, som han blev hørt i igen og igen. 16 Historie 10 2009

SPIONENS ØJNE OG ØRER Under den kolde krig var skjulte kameraer og hemmelige mikrofoner blandt spionens vigtigste redskaber, når han skulle skaffe informationer affotografere dokumenter og aflytte samtaler. I det det 20. århundrede blev kameraer af alle typer et vigtigt element i spionagen. Minikameraer skjult i et armbåndsur eller en pakke cigaretter kunne hurtigt hives frem for at fotografere vigtige dokumen- ter. Og lange telelinser fangede fx diplomater i kom- promitterende situationer, der kunne anvendes til afpresning. De hemmelige mikrofoner blev anbragt på steder, hvor ingen tænkte på at lede efter dem. Minox' berømte mini-kamera Det tyske firma Minox har fremstillet små kameraer siden 1905. Efter 2. verdenskrig hørte et Minox til de vestlige spioners standardudrustning. Filmen var blot 8 mm bred. Altid ved hånden Armbåndsure blev både brugt til at gemme minikameraer og mikrofoner. Urene indgik i udrustningen på begge sider af den kolde krigs fronter. Minisender med mikrofon og batteri. Kuglepennen lyttede med Denne flotte pen var designet til at ligge uopdaget på et skrivebord og aflytte alle samtaler i rummet. En sender transmitterede signalet til en båndoptager, der kunne stå op til 500 m væk. Naturligvis kunne pennen også skrive. Batteriet havde ører CIA ombyggede dette almindelige batteri til en lytteenhed. Batterier blev også brugt til at smugle film og meddelelser ud med. Mobil aflytningscentral En uskyldigt udseende attachemappe kunne snildt rumme en hel aflytnings central, som opsamlede lyd fra flere mikrofoner. Skudt af fotografen Sovjetiske agenter brugte dette kamera med lang telelinse til at overvåge fjendens agenter. Riffelkolben modvirker rystede billeder. Post gemt i hul mønt Flere spioner bl.a. Rudolf Abel brugte hule mønter til at smugle budskaber og mikrofilm. Mønten blev siden Abels skæbne.

DEN KOLDE KRIG LICENS TIL AT DRÆBE Sikringen, der normalt folder paraplyen ud, fungerede som aftrækker. Spionerne bar ofte våben til selvforsvar eller snigmord bag fjendens linjer. Våbnene blev gemt på mange snedige måder, så grænsevagterne og politiet ikke opdagede dem. D en kolde krigs mest berømte snigmord fandt sted den 8. september 1978, da den bulgarske journalist og systemkritiker Georgi Markov var på vej hjem til sin lejlighed i London. Mens han ventede på grønt lys, mærkede han et stik i benet. En mand med paraply undskyldte sin klodsethed, og tre dage senere døde Markov under frygtelige smerter. Det viste sig, at paraplyen var et avanceret våben, bygget som et luftgevær, der kunne affyre en giftampul fyldt med giften ricin. PCCBEHIKE Pennen til nærkamp Britiske agenter blev udrustet med denne pen med et enkelt skud i. Pennepistolen var ikke særlig træfsikker, men den var yderst velegnet til at såre en modstander og sikre sig hans langt stærkere våben. IMPERIAL WAR MUSEUM Aftrækkeren aktive- rede en gaspatron... From CIA with love USA arbjdede aktivt på at skaffe sig af med Fidel Castro, der havde magten på Cuba, 150 km fra den amerikanske kyst. I mindst ét tilfælde forsøgte CIA at plante forgiftede cigarer i Castros nærhed. Rygter vil vide, at CIA også præparerede cigarer med sprængstof. Pistol gemt i bæltet Denne lille forræderiske pistol sad skjult i agentens bælte. Via et kabel, ført op gennem frakkeærmet, kunne agenten affyre pistolen. Hundelort viste vej Denne almindeligt udseende efterladenskab fra en hund er i virkeligheden en sender, der under den kolde krig kunne styre amerikanske fly frem til et bombemål. INTERNATIONAL SPY MUSEUM Et søm til ligkisten Et hult søm blev brugt til at skjule en forgiftet nål. Våbenet var fortræffeligt til snigmord. Dansker bag paraplymord Gerningsmanden bag det det berømte paraplymord i London 1978 er aldrig fundet, men Scotland Yard er sikker på, at morderen er Francesco Gullino. Han havde dansk pas og levede inden mordet i København.... der skød giftampullen mod Georgi Markov. KGB's dødskys Kvindelige KGB-agenter blev udrustet med denne livsfarlige læbestift, der kunne affyre et enkelt skud. Læbestiften blev fundet under en grænsekontrol i Vestberlin 1965. INTERNATIONAL SPYMUSEUM

SHUTTERSTOCK Efter to års intensiv træning blev han i 1948 sendt til USA. CIA og KGB fik frie hænder I USA var Central Intelligence Agency (CIA) blevet oprettet i 1947 for at indsamle informationer om andre lande, som diplomatiet ikke kunne skaffe. Arbejdet var af vital strategisk betydning, og derfor stod CIA kun til regnskab for Det Hvide Hus. Sovjetunionens aggressive udenrigspolitik skabte stor frygt i USA, og CIA fik nærmest ubegrænsede midler og handlemuligheder. Alt fra at vælte fremmede regeringer, udføre snigmord og støtte oprørsgrupper til at overvåge amerikanske statsborgere var tilladt, hvis det tjente til at holde kommunismen i skak. Den sovjetiske efterretningstjeneste var vidt udbygget allerede inden 2. verdenskrig. En stab på 1,5 millioner mand arbejdede primært med at overvåge landets borgere. Efter Stalins død i 1953 blev tjenesten reorganiseret for at stække dens politiske magt. Resultatet blev KGB Komitet Gosudarstvennoj Besopasnosti (Komiteen for Statslig Sikkerhed) hvis stab talte mere end en halv million. Kun en tredjedel af KGB's ansatte var spioner. Resten analyserede de oplysninger, som agenterne skaffede. Sovjet ønskede især at indhente Vestens store teknologiske forspring, og modtrækket til især USA's overlegne teknologi var en hær af spioner. Abel indrettede et fotoatelier Den 16. november 1948 krydsede Rudolf Abel den canadisk-amerikanske Spionernes ordbog: MOLE Nogle gange lykkes det at hverve eller plante spioner i fjendens efterretningstjenester. Disse spioner bliver kaldt moles (muldvarpe), fordi de uset kan grave oplysninger frem. Moles er særdeles skadelige, fordi de kan afsløre tjenestens egne spioner. En af de mest berømte muldvarpe er Kim Philby fra MI6. Han udleverede bl.a. oplysninger om vestlige spioner i Sovjetunionen til KGB, inden han hoppede af. KEY Spioner bruger kodeskrift til at kommunikere med. Hvis udenforstående får en kodet besked i hænderne, giver den kun mening, hvis de også har en key (nøgle), der kan afkode beskeden. Nøglen kan være et digt, hvor hvert tal repræsenterer et ord i digtet, eller sågar en tegning. Succesen som leder af spionnetværket i USA gjorde Rudolf Abel til en af KGB's gulddrenge. Han fortsatte i tjenesten som underviser og ses her med ledende KGB-folk. grænse under falsk navn. Med sig havde han 5000 dollars til at etablere sig for (ca. 300.000 danske nutidskroner). I New York-forstaden Brooklyn lejede han under navnet Emil Goldfus en forretning og åbnede sit atelier. Naboerne lærte ham at kende som en rar mand, der gerne diskuterede dagligdagens problemer og fortalte anekdoter fra sin opdigtede tid som skovarbejder i det nordvestlige USA. Ingen havde nogen mistanke om, at atelieret var en spionrede. Rudolf Abels opgave var at organisere netværk til spionage og sabotage. I tilfælde af krig skulle sabotagenetværket sætte udvalgte amerikanske våbenfabrikker, militære anlæg og infrastruktur ud af spillet. Sabotørerne var kommunistiske veteraner fra 2. verdenskrig, bosat i Mexico og Sydamerika. Hvis krigen brød ud, skulle de snige sig over den SNEAKIES (luskere) er det øgenavn, CIAagenter har givet deres skjulte redskaber, instrumenter og våben. Q fra James Bondfilmene har gjort sneakies berømte, men de er dødelig alvor, for spioner på fjendtligt territorium er afhængige af dem for at overleve og udføre deres opgave. Miniaturepistoler er fx blevet gemt i kuglepenne. GARBOLOGY Spionernes arbejde kan være direkte ulækkert. En af de mindre eftertragtede metoder til at samle information har de døbt garbology (affaldlogi). Spionen stjæler simpelthen den overvågede persons affald, som kan give et ret præcist billede af hans personlighed. Med blot et par ugers garbology kan spionen fx sikre sig personens underskrift og kontonumre. mexicansk-amerikanske grænse forklædt som illegale immigranter. I 1950, under Korea-krigen, var sabotørerne faktisk samlet i USA i to uger, parate til at gå i aktion, hvis kamphandlingerne i Asien skulle brede sig. Sit spionnetværk rekrutterede Rudolf Abel ved forsigtigt at spørge amerikanske kommunister, der var ansat i den militære forskning, industrien eller administrationen. Fik oplysninger med alle midler Sovjetunionen ønskede at oversvømme Vesten med spioner. Alle midler for at skaffe oplysninger blev taget i brug også bestikkelse og afpresning. John Walker, en kommunikationsekspert i den amerikanske flåde, havde i 1960'erne stor gæld. Han opsøgte den sovjetiske ambassade og solgte kystvagtens radiokode. I de næste 20 år tjen- DEAD DROP Spioner mødtes nødigt ansigt til ansigt med deres føringsofficer eller kurer, for det er farligt at blive set sammen. I stedet skjuler de kodede beskeder og mikrofilm på aftalte steder de såkaldte dead drops (døde postkasser). Rudolf Abel og agenten Reino Hayhanen havde flere dead drops. Et af dem var en hul bolt, der sad i gelænderet på en trappe i Prospect Park, Brooklyn. Et andet dead drop var et skjult rum i en af Manhattans lygtepæle. En beholder til post, lige til at stikke i jorden. POLFOTO/TOPFOTO INTERNATIONAL SPY MUSEUM INTERNATIONAL SPY MUSEUM Historie 10 2009 19

DEN KOLDE KRIG SHUTTERSTOCK Sovjet ærede i 1990 Abel for hans virke som spion og KGB-mand med et frimærke. te han over to millioner dollars på at sælge oplysninger om bl.a. atomubådene. Walker blev først afsløret i 1985, da han blev skilt og nægtede at betale sin kone underholdsbidrag. Som hævn gik hun til FBI og afslørede ham. KGB brugte bl.a. seksuel afpresning. De forsynede fx folk, der havde brugbar viden, med en mindreårig trækkerdreng og filmede optrinnet. Ofret fik derefter valget mellem at spionere eller få afsløret sine eskapader. Østtysklands efterretningstjeneste Sta si anvendte i stor stil de såkaldte Røde Romeoer. Det var mænd, der blev trænet i både spionage og forførelsens kunst. Et af ofrene var Gabriela Kliem, en tolk på den amerikanske ambassade i Bonn. I 1977 mødte hun sin drømmemand, og i de seks måneder, de boede sammen, fotograferede hun hundreder af fortrolige dokumenter for ham. Hun troede, at han arbejdede for fredsbevægelsen i virkeligheden var han Stasiagent med en kone i Rostock, DDR. CIA havde svært ved på samme vis at anbringe spioner i østlandene på grund af den strenge overvågning af indbyggerne. I stedet brugte amerikanerne store summer på højteknologisk udstyr. I 1955 tog CIA det højtflyvende U-2- spionfly i brug. Flyet kunne i 21.000 meters højde, uden for fjendens rækkevidde, tage billeder af militære anlæg. I 1960 blev Francis Gary Powers alligevel skudt ned under en mission, og KGB gennemhullede hurtigt hans dækhistorie om, at flyet blot var et vejrobservationsfly, der var faret vild. Han blev idømt 17 års fængsel og strafarbejde i en sovjetisk arbejdslejr. 10-cent afslørede Rudolf Abel Spioner gjorde alt for at vække så lidt mistanke som muligt. Rudolf Abel sørgede for at få en omgangskreds blandt naboerne, andre fotografer og malere, som han med stor iver diskuterede fotografi og kunst med. Film inspirerer spioner, som inspirerer film I 32 år var Chase Brandon ansat i CIA. Ideen til netop det karrierevalg fik han som dreng i biografen: Jeg så James Bond-film og tænkte, at det kunne være et herligt job, har han engang fortalt. Mere almindeligt er det dog, at forfatterne bliver inspireret af de hemmelige tjenesters verden. To af genrens mest succesrige Ian Fleming (James Bond) og John le Carré (Smiley-bøgerne) var begge ansat i den britiske erfterretningstjeneste, inden de begyndte at skrive. Blandt deres mest ivrige læsere var efterretningstjenesterne, der forsøgte at aflure nye tricks fra bøgerne. James Bond gjorde Chase Brandon til agent og så til filmkonsulent. Chase Brandon gik efter sin pensionering til filmbyen Hollywood, som har benyttet hans særlige viden om agenternes arbejde i film som The Sum of All Fears og Syriana. AA OVER PRESS/GETTY Spionerne i hans netværk kendte ham til gengæld kun under kodenavnet Arach, og ingen af dem havde nogensinde besøgt hans fotoatelier. De kommunikerede gennem kodede beskeder, der blev efterladt på aftalte steder eller blev sendt over kortbølgeradio. Trods sin forsigtighed blev Rudolf Abel afsløret. Hans overordnede på den sovjetiske ambassade var skødesløs og tog en enkelt gang spionen Reino Hayhanen med til Abels atelier for at udstyre ham med et kamera. Før besøget havde Hayhanen end ikke kunnet afsløre Abels adresse, hvis han havde villet. Reino Hayhanens kone vidste intet om sin mands virkelige profession. Ligesom familien og vennerne troede hun, at han var arbejdsmand. Men en dag, da nabokonen manglede penge til avisbuddet, lånte Hayhanens kone hende gladeligt en 10-cent-mønt, hun fandt i lommen på et par af sin mands bukser. Derhjemme tabte avisdrengen mønten. Den åbnede sig, og ud faldt en mikrofilm. Han gik straks til politiet, der overgav sagen til FBI. Det tog ikke lang tid at spore mønten, og i stedet for en lang fængselsstraf valgte Hayhanen at afsløre alt, hvad han vidste inklusive at Rudolf Abels fotoatelier i Brooklyn reelt var et sovjetisk spionagecenter. Abel blev anholdt. I hans kælder dukkede mikrofilm, kodeblokke, kortbølgeradioer og andet spionudstyr op. Abel benægtede alt. Men på baggrund af Hayhanens vidneudsagn og de mange beviser fra kælderen blev han idømt 30 års fængsel. Spioner var folkehelte i Sovjet Efter udvekslingen med Francis Gary Powers vendte Rudolf Abel hjem til Sovjetunionen, hvor han fik tildelt Lenin-ordenen, Sovjets højeste udmærkelse. Ud over en livslang tjenestemandspension fik Abel job hos KGB, hvor han underviste nye spioner. I 1989 besluttede Sovjetunionen at ære Abels indsats ved at lade hans portræt pryde et frimærke. Både officielt og uofficielt var spionerne kommunismens forsvarere og sovjetiske helte, der risikerede alt ved at operere dybt bag fjendens linjer. LÆS MERE Erik Kulavig: KGB, De russiske sikkerhedstjenester fra Ivan den Grusomme til Vladimir Putin, Aschehoug, 2007 Terry Crowdy: The Enemy Within,, Osprey Publishing, 2006 Spionmuseet i Washington: www.spymuseum.org www.fbi.gov/libref/historic/famcases/abel/abel.htm 20 Historie 10 2009

TEKNIKKENS TRIUMF En spion kan være både dyr, langsom, lave fejl og løbe over til fjenden. Fra 1950'erne begyndte efterretningstjenesterne at udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling gav. I 1955 1955 gik den internationale spionage ind i en ny æra tek- af flyene ned og tage piloten Gary Powers til fange, men U-2- nologiens. Det år tog CIA det højtflyvende U-2-spionfly i flyvningerne fortsatte. brug. Fra 21.000 meters højde kunne piloten tage billeder af Da verden kom ind i rumalderen, fulgte efterretningstjenesterne med. Øst og vest opsendte et ukendt antal spionsatel- fjendens militære anlæg uden fare for at blive skudt ned. Men fem år senere lykkedes det alligevel Sovjet at skyde et litter, der affotograferede hver en cm 2 af Jordens overflade. Træstubben lyttede med I begyndelsen af 1970'erne stillede CIA-agenter denne højteknologiske træstub nær en sov jetisk militærbase. Stubben kunne opsnappe radiokommunikationen i basen og via en satellit transmittere alt videre til CIA's hovedkvarter. INTERNATIONAL SPYMUSEUM Spiontunnel ind under Østberlin I 1955 gravede CIA sammen med den britiske tjeneste SIS en 450 m lang tunnel ind under Østberlin. Formålet med Operation Gold var at tappe telefonledninger, der førte til det sovjetiske militærhovedkvarter i byen. Desværre afslørede en overløber operationen, og derfor begyndte russerne at sende misinformation gennem telefonledningerne. De kantede former og bøjede haleror mindskede radarrefleksion. Det usynlige spionfly I 1964 kom afløseren for U-2-spionflyet: SR-71 Blackbird, der kunne udforske og affotografere 259.000 km2 land pr. flyvetime. Den nyudviklede stealth-teknik gjorde flyet usynligt på fjendens radar. Svævefly med jetmotorer Spionflyet U-2 blev udviklet til i stor højde at spionere bag fjendens linjer. I 1962 skaffede flyet billeder af de atomraketter, som Sovjet var ved at opstille på Cuba. SHUTTERSTOCK NASA Motorerne gav en fart på over 3700 km/t. Spionflyet SR-71 havde to mands besætning. Den flyvende agent Allerede under 1. verdenskrig eksperimenterede militæret med duer. Udstyret med kameraer blev de sluppet fri nær fjendens linjer. Under flyveturen sørgede et fjedertræk for at udløse lukkeren og spole filmen frem. Kameraerne blev med tiden mindre. INTERNATIONAL SPYMUSEUM I begyndelsen var kameraet så tungt, at duen måtte gå hjem.