Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Uddannelse, efteruddannelse og løbende opkvalificering Anne Bruvik-Hansen Uddannelseskonsulent, LO SkanKomp Kick-off konference, Randers 24. november 2010
Hvad skal vi leve af i fremtiden? Globaliseringen sammen med den økonomiske krise har speedet forandringerne på arbejdsmarkedet op Krisen har medført, at Der sker overordnede internationale forskydninger i økonomi og samhandel der påvirker Danmark Der sker forskydningerne i erhvervene i Danmark Arbejdsstyrkens nuværende kvalifikationsstruktur matcher ikke i tilstrækkelig grad fremtidens behov
122.000 ufaglærte på kanten Ændring i udbud og efterspørgsel 2009 2019, ændring i 1.000 personer* Udbud Efterspørgsel Ubalance (udbud minus efterspørgsel) Ufaglært 102 189 88 Gymnasial 46 12 34 Erhvervsuddannet/faglært 52 7 45 Videregående uddannede 102 167 65 Note. Fremskrivningerne bygger på sofistikerede modeller og statistiske data. De nærmere detaljer kan læses i AErådets analyse Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden på www.aeraadet.dk Kilde: AErådet.
Uddannelse som middel til vækst og beskæftigelse Uddannelse og kompetencer kommer i endnu større omfang i centrum for fremtidens vækst og beskæftigelsespolitik Behov for et kæmpe uddannelsesløft som omfatter såvel unge som voksne Det stigende behov for øgede kvalifikationsniveauer forudsætter fokus på løbende opkvalificering af såvel de beskæftigede som de arbejdsløse og opsagte medarbejdere
Vi skal uddanne til et arbejdsmarked, hvor kvalifikationskravene ændrer sig både opad og til siden Vi ved, at en af grundpillerne i Danmarks hidtidige styrkepositioner er, at såvel den faglærte som den ufaglærte arbejdsstyrke i Danmark er meget fleksibel Vi ved også, at kravene til fleksibiliteten kun vil blive større fremover Vi ved, at nogle af vækstområderne typisk efterspørger højere kompetencer end brancher, der er på vej ned
Hvordan kan man imødegå fremtidige ubalancer? Uddannelsespolitik med fokus på livslang læring Holde fast i hovedlinjerne i uddannelsespolitikken: 95 pct. af de unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Løft i kvaliteten af erhvervsuddannelserne og flere praktikpladser Efter- og videreuddannelse til ufaglærte for at sikre horisontal og vertikal mobilitet altså flere løftes til faglært niveau Velfungerende videreuddannelser til erhvervsuddannede så flere faglærte også får et egentligt kompetenceløft Attraktive tilbud om erhvervsrettede uddannelser til personer med en gymnasial uddannelse Bedre sammenhæng mellem videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov
VEU-centre et eksempel på forsøg på genregulering VEU-centre strategisk knudepunkt. VEU skal være et højt prioriteret, strategisk indsatsområde øge omfang, udvide brugerkreds, øge kvaliteten At opgaverne prioriteres og koordineres også ift. sammenhæng til det øvrige udbud af voksen- og efteruddannelser og videregående uddannelser At den koordinerende indsats styrkes i forhold rådgivning overfor virksomheder/medarbejdere At der sker systematisk erfaringsudveksling og koordinering af Individuel Kompetencevurdering/Real Kompetencevurdering
Centerråd en nøglefunktion At arbejdet i rådene bliver højt prioriteret til strategisk planlægning af tværinstitutionelle indsatsområder, der styrker og fornyr kompetenceudviklingsindsatsen At parternes indflydelse styrkes til gavn for brugerne At partssamarbejdet udvikles og kan abstrahere fra snævre institutionsinteresser At skabe synergi mellem de forskellige partsorganer
VEU-centre og vilkår for Voksen- og Efteruddannelse fremover De 13 VEU-centre er nu på plads og i arbejdstøjet Opgaverne er meget vigtige og arbejdet følger vi nøje Så vidt så godt Vilkårene for VEU er med regeringens Genopretningspakke og forlig om Finanslov for 2011 væsentligt forringede De økonomiske rammer for 2011 er beskåret med ca.600 mio.kr. omfattende hele VEU-feltet ( sammenlignet med 2010) Så vidt, så skidt
Konsekvenser for VEU-aktiviteten 2011 Konsekvenserne af besparelsene på ca. 600 mio. kr. i 2011 sammenlignet med 2010 er store for både aktivitet og institutionernes håndtering af hele VEU-området Risiko for stop-go-politik, som alle parter (jf. de seneste trepartsforhandlinger fra okt. 2007) var enige om, at vi for alt i verden skulle undgå Risiko for, at den nødvendige indsats i forhold til kompetenceudvikling af de beskæftigede (herunder de kortest uddannede) vil gå i stå det truer beskæftigelse og vækst fremover Reduktion af SVU og VEU-godtgørelsen på 20 pct. pr. 1. januar 2012 giver anledning til bekymring for yderligere aktivitetsfald
Kompetenceudviklingsfonde Ved OK i 2007 blev det aftalt, at lønmodtageren kan få godtgjort kursusgebyr, kursusmaterialer, transportudgifter samt op til 85 pct. af den sædvanlige løn inkl. VEUgodtgørelsen. De overenskomstdækkede virksomheder betaler et bidrag pr. fuldtidsansat pr. år. Bidraget varierer mellem 400-520 kr. pr. medarbejder pr. år. Det svarer til 250-300 mio. kr. pr. år. Virksomheder med mere end 100 ansatte på overenskomstområdet kan vælge at administrere kompetenceudviklingen selv. Det forudsætter typisk, at der nedsættes et paritetisk uddannelsesudvalg på virksomheden.
Kompetenceudviklingsfondene i et partsperspektiv Potentialer Kan påvirker styrkeforholdet mellem parterne Kan få indflydelse på parternes regulering af markedskræfterne på uddannelsesområdet Kan betyde en styrkelse af kompetenceløft Kan betyde øget indflydelse fra deltagernes side (frit valg)
Udfordringer og muligheder i et længere fremtidsperspektiv 1. VEU i livslangt læringsperspektiv fra fragment til helhed 2. Innovative programmer for ajourføring, rekvalificering og opkvalificering inden for nye jobområder 3. Dynamisk samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, VEU-centre, centerråd og Kompetenceudviklingsfonde i forhold til prioritering af strategiske indsatsområder 4. VEU-rådet som central og strategisk aktør i forhold til samlede indsatser på det brede VEU-område 5. Parternes rolle og ansvar en ny dynamik