RNR, LS/RNR og MOSAIK



Relaterede dokumenter
Dansk Kriminalistforening En hjælpende hånd eller et overvågende øje? Om tilsyn, recidiv og nye metoder

Risiko, behov og responsivitet

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF

Nichlas Permin Berger, Ulf Hjelmar, Jacob Ladenburg og Joan Schersat Mikkelsen. MOVE Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i et fængsel

Implementeringen af RNR i Kriminalforsorgen i Frihed

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Redegørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Kriminalforsorgen kort og godt

Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune

Forside Eksamensopgave

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

også en støtte ud af kriminalitet

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen

Mens jeg har været her, er mit fokus skiftet. fra fængsel. til fremtid. Indsat på udviklingsafdelingen på Søbysøgård Fængsel

Desk study. Anbringelse og forebyggelse Tanja Miller Videncenter for Evaluering i Praksis UCN

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Forløbsbeskrivelse. Særlige pladser i Psykiatrien Region Sjælland

Dokumentation i anbringelser

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner

Kriminalforsorgen kort og godt

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Socialrapport 2. Ansøgere: Børn: Skemaet udfyldes af ansøgerne og sendes til:

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

Udredningsrapport. Vedr. xxxxx xxxxxxxxxxx, cpr.nr.. Dato:.. Kontaktpædagog samt. Frederiksberg kommune Familieafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Fredensborg Kommunes EXIT-strategi

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: G

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

Udsattepolitik Nyborg Kommune

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Den Kriminalitetsforebyggende Indsats

Funktionsniveau: At flytte sig 0 2 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 0-2. Brugeren bor allerede på plejehjem.

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Notat. Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86. Projekt nr. 86. Dato for afholdelse. 28.september Godkendt d.

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

er mere end velfærd Besøg af Folketingets Socialudvalg 15. april 2013 Social- og Sundhedsforvaltningen, socialområdet

Til Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Sagsnr Dokumentnr.

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af beskæftigelses- og bandeexit- projektet NY FREMTID

Indsatser for at styrke tryghed, udvikling og overgange i psykiatrien

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

En introduktion til kompetencecentrene

Risikovurdering en ny strategi En kvalitativ undersøgelse vedrørende indførelsen af LS/RNR og MOSAIK i Kriminalforsorgens tilsynsafdelinger

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Skabelon for standard for sagsbehandling

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

Undersøgelse af tilsynsvirksomheden

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Kriminalitetstruede børn og unge

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

Indledning Læsevejledning

Behandling og behandlernes rolle

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl Hans Hvenegaard

Den motiverende samtale

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner

Transkript:

RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk

CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder RNR? Risiko - og behovsvurderingsredskabet LS/RNR LS/RNR i praksis MOSAIK MOSAIK i praksis Spørgsmål/diskussion Tak for nu! 2 Skriv titel i sidefod

CSF RNR i Kriminalforsorgen RNR-principperne: Risk- Risiko Need - Behov Responsivity - Modtagelighed Flerårsaftaleprojekterne RNR i KiF/RNR i fængsler - LS/RNR i KiF og fængsler - MOSAIK og MOVE Forventningen til arbejdet med RNR-principperne 3 Skriv titel i sidefod

CSF Risk- Need- Responsivity Risiko- Behov - Modtagelighed Risiko-princippet: - Klientens risiko for recidiv: lav, mellem eller høj risiko - Indsatsniveauet skal tilpasses klientens risikoniveau Behovs-princippet: - Vurdere de kriminogene behov, dvs. de dynamiske risikofaktorer, som har sammenhæng med tilbagefald til kriminalitet Modtageligheds-princippet: - Generel modtagelighed: Indsatser der baserer sig på kognitiv teori og indlæringsteori - Specifik modtagelighed: Tilpas indsatserne klientens motivation, køn, alder, sprog, læringsstil o.a. 4 Skriv titel i sidefod

Indsatser baseret på RNR-principperne Mindre tilbagefald 40 35 30 25 20 15 10 Ingen Principper Et princip To principper Tre principper Ingen forskel 5 0-5 0 1 2 3 Antal principper der følges Kilde: Andrews og Bonta 2010a

CSF Behovsprincippet, de centrale 8 og de store 4: Historik med antisocial adfærd Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt omgangskreds Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftigelse Prosociale fritidsaktiviteter 7 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovs-faktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftigelse Prosociale fritidsaktiviteter 8 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 9 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv CSF Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 10 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale CSF Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 11 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer CSF Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter 12 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter CSF 13 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter Dårlig tilknytning til skole/job og til kollegaer/autoriteter lav præstationsevne, begrænset involvering i skole/job, utilfredsstillende forhold CSF 14 Skriv titel i sidefod

Risiko/behovsfaktor, dynamiske Antisocialt personlighedsmønster Prokriminelle holdninger/værdier Antisocialt netværk Misbrug Familie/ægteskab Uddannelse/beskæftig else Prosociale fritidsaktiviteter Indikatorer Impulsiv, behovsstyret, rastløs, aggressiv, begrænset empati, ofte konflikt med andre, fravær af langsigtede mål, sort/hvid-tænkning Kriminelle tankemønstre, retfærdiggørende, rationaliserer, negativ indstilling til samfund og regler, rationel forklaring på kriminalitet, verden tolkes via et kriminelt perspektiv Social støtte til kriminalitet, påvirkning af holdninger/værdier, samvær med prokriminelle vs. samvær med prosociale Aktuelt misbrug, tidligere misbrug, i sammenhæng med andre faktorer Dårlig støtte fra forældre, overvågning/opdragelse, svage familierelationer, manglende støtte/omsorg/krav, mange konflikter Dårlig tilknytning til skole/job og til kollegaer/autoriteter lav præstationsevne, begrænset involvering i skole/job, utilfredsstillende forhold Begrænset involvering i aktiviteter/sport/fritid, som påvirker prosocialt CSF 15 Skriv titel i sidefod

CSF Sektion 1: generelle risiko - og behovsfaktorer 1.1: Kriminalitetshistorik 1.2: Uddannelse og beskæftigelse 1.3: Familie og parforhold 1.4: Fritid 1.5: Omgangskreds 1.6: Stof- eller alkoholproblemer 1.7: Prokriminel holdning og tænkning 1.8: Antisocialt mønster I sektion 1 undersøges, via 43 spm., de 8 faktorer det forskningsmæssigt er påvist har en stærk sammenhæng med risiko for recidiv (de centrale 8 og de store 4). Antallet af risiko-krydser sammentælles til numerisk score, som angiver om klienten har lav, mellem eller høj risiko for recidiv. 16

17 LS/RNR CSF

18 LS/RNR CSF

CSF Sektion 7: risiko og behovsprofil 19 LS/RNR

CSF Jo flere generelle risiko/behovsfaktorer, jo højere risiko En enkelt faktor kan ikke stå alene, det er mønstret og sammenhængen mellem risiko- og behovsfaktorerne Sondring mellem generelle risiko og behovsfaktorer, og de specifikke risiko- og behovsfaktorer 20 Skriv titel i sidefod

CSF Sektion 2: specifikke risiko- og behovsfaktorer 2.1:Personlige problemer med kriminogent potentiale 2.2: Historik i forhold til kriminel adfærd Sektion 2 indeholder 35 spørgsmål vedrørende forhold, som har kriminogent potentiale, dvs. forhold, som for den specifikke klient kan have betydning for, om han begår ny kriminalitet. Sektion 3: fængselserfaringer, institutionelle faktorer 3.1: Aktuel afsoning, herunder ophold i varetægt i forbindelse med aktuelle dom 3.2: Opmærksomhedspunkter i forhold til løsladelsessituationen 21 LS/RNR

CSF Sektion 4: andre klientrelaterede problemer Sektion 4 indeholder 21 spørgsmål, som vedrører klientens sociale forhold samt psykiske og fysiske helbred. Spørgsmålene er af praktisk karakter og kan have betydning for indholdet og prioriteringen af indsatser i handleplanen. F.eks. økonomi, bolig, offerperspektiver, selvmordstruet. Sektion 5: særlige overvejelser i forhold til modtagelighed Sektion 5 indeholder spørgsmål, som handler om hvordan vi skal arbejde med klienten. F.eks. er klienten motiveret for en forandring? Benægter eller minimerer han sin kriminalitet? Er der kommunikationsbarrierer? Sektion 6: opsummering af risiko og behov og faglig tilsidesættelse 22 LS/RNR

CSF LS/RNR i praksis, hvordan er det? En ensartet beskrivelse på tværs af organisationen Overgange mellem institutioner Tidsforbruget Grundighed eller for mange oplysninger 23 LS/RNR