Graveskader i juridisk perspektiv Advokat Simon Heising (she@dahllaw.dk ) og Advokat Jakob Sønder Larsen (jsl@dahllaw.dk )
Dagens problemstilling Vi skal beskæftige os med: Skader forvoldt af professionelle entreprenører Skader forvoldt ved gravearbejde Skader forvoldt på ledninger (samt følgeskader) Vi skal ikke beskæftige os med: Skader forvoldt af private personer, landmænd m.v. Skader på bygninger, personskade m.v. Skader tilføjet entreprenørens materiel m.v.
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
1. Graveskader som juridisk disciplin A. Særlige kendetegn ved sager om graveskader B. Aktørerne C. Dokumenterne
A. Særlige kendetegn En del af den traditionelle erstatningsret Området er særligt kendetegnet ved: teknisk / faglig viden nødvendig ofte er der flere aktører en vis offentlig regulering (gravetilladelser, ledningsejerregistret, vejlovene) Involverer offentlige interesser (forsyningssikkerhed, hensyn til vejnettet) Praksis har stor betydning ingen relevant nyere litterær fremstilling af emnet
B. Aktørerne Vejmyndigheder ofte en kommune Bygherre / Ledningsejer Entreprenører ofte både en hoved- og en underentreprenør Direkte skadelidte typisk en ledningsejer Indirekte skadelidte typisk en kunde, der forsynes af den beskadigede ledning Forsikringsselskaber
C. Dokumenterne Gravetilladelse Kabelplaner Entreprisekontrakter, herunder arbejdsbeskrivelse Anvisninger fra ledningsejere Forespørgsel til LER Referat fra ledningsejermøde
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
2. Ansvarsgrundlag A. Generelt om ansvarsgrundlaget B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen C. Hvem kan kræve erstatning D. Gennemgang af typetilfælde
A. Generelt om ansvarsgrundlaget To mulige ansvarsgrundlag: Culpaansvar skadevolder skal have handlet uagtsomt (OBS: særlig praksis vedrørende krav fra personer, der er indirekte skadelidt, pkt. C nedenfor) Ansvar for selvstændigt virkende tredjemand hæftelsesansvar (behandles under pkt. 3)
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen Love og offentlige forskrifter Vejlovens 101, stk.3 Ledningsejerlovens 9 Standardregulativ for udførelse af gravearbejde m.fl. Normer og standarder DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 462 Norm for registrering af ledninger Kutyme i branchen/god håndværksskik Fastlægges ofte ved syn og skøn, eller ved henvendelse til brancheorganisationer Domspraksis
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen fortsat Love og forskrifter Vejlovens 101, stk. 3: Den, som ved offentlige veje, herunder offentlige veje under anlæg, lader iværksætte byggeri, udgravning eller opfyldning, skal træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og omfang er nødvendige for at sikre mod beskadigelse af de ledninger, kabler, standere m.v., der er anbragt i arealet. Byggelovens 12, stk. 1: Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen fortsat Love og forskrifter Lov om graveadgang og ekspropriation mv. til telekommunikationsformål 5: Inden påbegyndelse af bygnings- eller jordarbejder skal bygnings- eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 A, pkt. 3-7: 5.1.1 Ved ethvert grave-, bore- og nedramningsarbejde i jorden (gade, vej, mark m.v.) skal entreprenøren rette henvendelse til el-leverandøren for at få oplysninger om, hvorvidt denne har jordkabler i arbejdsområdet 7.2 Ved arbejde i jorden inden for en respektafstand på 1 m fra den af el-leverandøren angivne placering af et jordkabel skal der indhentes nærmere anvisninger på arbejdets udførelse hos el-leverandøren.
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen fortsat Love og forskrifter Ledningsejerlovens 9: Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, skal inden påbegyndelse af gravearbejdet indhente oplysninger fra Ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen fortsat Normer DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord: Overholdelse af minimumsafstande mellem ledninger (tabel V 2.6.1) Ledninger må ikke nedlægges med utilsigtede bugtninger (pkt. 2.6.1) Ledningsejere skal kontaktes, og deres instrukser skal følges (pkt. 2.7.1) Om fornødent skal der foretages prøvegravning (pkt. 2.7.1 og pkt. 3.1.1) Ved jordfortrængning og underboring: Udførelse således, at der selv med et ugunstigt sammenfald af tolerancer, ikke opstår skade på eksisterende ledninger (pkt. 2.7.3)
B. Hvordan fastlægges ansvarsnormen fortsat Sammenfatning På baggrund af en gennemgang af love og normer på området, kan det sammenfattende anføres om ansvarsnormen: Entreprenøren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er nedlagt ledninger i de arealer, hvor entreprenøren skal grave. Entreprenøren skal forespørge i LER. Entreprenøren skal indhente nærmere oplysninger om ledningerne (herunder navnlig om ledningernes placering). Entreprenøren skal kontakte ledningsejeren i tvivlstilfælde. Entreprenøren skal om nødvendigt foretage prøvegravning. Entreprenøren skal tilrettelægge arbejdet, således at der tages fornødent hensyn til eksisterende ledninger. Entreprenøren skal følge ledningsejernes anvisninger (dog indenfor rimelighedens grænser).
C. Hvem kan kræve erstatning Højesterets doms af 22. juni 2004 (UfR 2004.2389H): Totalentreprenør T skulle opføre et kontorbyggeri for en bygherre. I den forbindelse havde T antaget underentreprenør U. Under arbejdet beskadigede T og U ved to lejligheder elkabler, hvilket bevirkede strømafbrydelse i naboejendommen, med driftstab til følge. B der drev virksomhed fra naboejendommen, rettede et erstatningskrav mod T og U. Højesteret udtalte, at det som udgangspunkt alene var den direkte skadelidte (ledningsejeren), der kunne kræve erstatning. B kunne dog kræve erstatning, da U s handling havde medført en så indlysende fare for et kabelbrud, og at T havde udvist en så betydelig grad af uagtsomhed, at B, som ikke var direkte skadelidt, kunne kræve erstatning for sit driftstab. Krav om geografisk nærhed.
D. Typetilfælde a) Entreprenøren har ikke indhentet ledningsoplysninger. b) Entreprenøren har ikke ledningsoplysningerne på gravestedet. c) Entreprenøren har modtaget oplysninger om ledninger fra tredjemand. d) Entreprenøren har ikke foretaget prøvegravning eller indhentet supplerende oplysninger. e) Faktiske forhold er ikke som angivet på kortmateriale (urigtige, upræcise eller manglende oplysninger). f) Ledningsejeren påviser ikke ledning på opfordring, eller foretager fejlagtig påvisning. g) Entreprenøren nedlægger ikke ledninger i overensstemmelse med forskrifter/normer. h) Døde kabler.
D. Typetilfælde - fortsat a) Entreprenøren har ikke indhentet ledningsoplysninger Som udgangspunkt medfører det erstatningsansvar, såfremt ledningsoplysninger ikke indhentes. Dette følger tillige af ledningsejerlovens 9. Udenfor ledningsejerlovens anvendelsesområde (og i øvrigt på skader indtrådt før september 2005), kan entreprenøren blive ansvarsfri på baggrund af en konkret vurdering. Vestre Landsrets dom af 28. november 1994 (UfR 1995.149V) Entreprenør E beskadigede i forbindelse med gravearbejde på en privat mark et telekabel tilhørende T. Da der ikke var omstændigheder, der gav grund til mistanke om nedgravede kabler, var E ikke erstatningsansvarlig, uanset at han ikke forinden havde rettet henvendelse til T. OBS: Kablet var registreret i tingbogen, hvilket var uden betydning.
D. Typetilfælde - fortsat b) Entreprenøren har ikke ledningsoplysningerne på gravestedet Som udgangspunkt medfører det erstatningsansvar såfremt ledningsoplysningerne ikke er på gravestedet. Undtagelser kan tænkes, hvor det konkret ikke har haft betydning.
D. Typetilfælde fortsat c) Entreprenør har modtaget ledningsoplysninger fra tredjemand Østre Landsrets dom af 13. maj 2004 (FED 2004.1337Ø) Entreprenør E forvoldte skade på telekabel ejet af B i forbindelse med udførelse af arbejde for gårdejer A. Efter E s oplysninger havde A hentet kort hos kommunen og efterfølgende oplyst E, at der ikke var kabler i graveområdet. Retten fandt at E som selvstændig entreprenør ikke kunne forlade sig på A s oplysninger, og således selv skulle foretage undersøgelser/rette henvendelse til ledningsejeren. Da dette ikke var sket, havde E handlet ansvarspådragende. OBS: Betydningen af ledningsejerlovens 9 indeholder denne en selvstændig undersøgelsespligt? OBS: Forholdet har tillige betydning for forsikringsdækning (senere under pkt. 5).
D. Typetilfælde - fortsat d) Entreprenøren har ikke foretaget prøvegravning eller indhentet supplerende oplysninger Østre Landsrets dom af 7. april 2003 (FED 2003.1110Ø) Entreprenør E forvoldte i forbindelse med en styret underboring skade på et såkaldt blokstik tilhørende teleselskabet T. E havde forinden indhentet ledningsoplysninger fra T, der var modtaget pr. fax. Heraf fremgik blandt andet, at kabler var placeret i meget varierende dybde. E havde forinden lokaliseret de to telekabler et på hver side af vejen. Disse lå i 30-60 cm dybde. E forventede derfor, at den tredje ledning, der lå under vejbanen, var placeret i omtrent samme dybde. Underboringen foregik i ca. 160 cm dybde. Da E ikke forinden arbejdets påbegyndelse havde kontaktet T for at få oplyst den præcise beliggenhed, havde E handlet ansvarspådragende. Ikke egen skyld hos T, der blandt andet havde et andet kort med koteangivelse.
D. Typetilfælde - fortsat e) Faktiske forhold er ikke som angivet på kortmateriale (urigtige, upræcise eller manglende oplysninger) Vestre Landsrets dom af 14. april 1986 (UfR 1986.676V) Vedrører ikke en graveskade, men ekstraudgifter til et kloakeringsarbejde. Et vandværk havde givet oplysninger om placering af sine ledninger, som viste sig at være mangelfulde. Dette medførte ekstraudgifter i forbindelse med et kloakeringsarbejde. Da vandværket havde udleveret tilgængelige og kendte oplysninger, og da der ikke var ført bevis for en særlig kutyme på området, blev vandværket frifundet. OBS: Angives af Bo von Eyben at have særlig principiel betydning.
D. Typetilfælde - fortsat e) Faktiske forhold er ikke som angivet på kortmateriale (urigtige, upræcise eller manglende oplysninger) - fortsat Østre Landsrets dom af 21. august 1987 (UfR 1987.985Ø) Vedrører entreprenørs krav mod en ledningsejer. Under E s arbejde med nedlægning af kloakrør, ramte E s gravemaskine en gasledning tilhørende H, hvorved gravemaskinen gik i brand og blev totalskadet. På kort udleveret af H fremgik det, at der var to gasledninger placeret i fortov/cykelsti. Imidlertid lå den ene under kørebanen. Kortet var således fejlbehæftet. På den baggrund, og da H ikke havde påvist ledningerne, var H ansvarlig overfor E. Kravet blev nedsat på grund af E s egen skyld, idet E påbegyndte arbejdet uden at have lokaliseret den anden gasledning.
D. Typetilfælde - fortsat f) Ledningsejeren påviser ikke ledning på opfordring, eller foretager fejlagtig påvisning Østre Landsrets dom af 21. august 1987 (UfR 1987.985Ø) Dom gennemgået ovenfor. Det lægges i dommen til grund, at E anmoder om påvisning, hvilket H ikke imødekommer. Dette er medvirkende årsag til at H pålægges ansvar.
D. Typetilfælde - fortsat g) Entreprenøren nedlægger ikke ledninger i overensstemmelse med forskrifter/normer Højesterets dom af 25. august 1999 (UfR 1999.1821/2H) En selvstændigt virkende entreprenør E havde i 1977 nedlagt telekabler, der nu tilhørte telefonselskabet T. Kablerne var nedlagt umiddelbart ovenpå en 400 mm PVC-vandledning, hvilket var årsagen til, at der i 1990 indtraf brud på vandledningen. Ved at nedlægge kablerne som sket, havde E pådraget sig et ansvar.
D. Typetilfælde - fortsat h) Døde kabler Østre Landsrets dom af 3. juli 2003 (FED 2003.1925Ø) Entreprenør E fandt i forbindelse med gravearbejde i en rundkørsel et telekabel, som E anså for at være dødt. E gravede herefter kablet over. Imidlertid var kablet i brug og tilhørte B, der krævede erstatning af E. Retten lagde til grund, at E burde have betragtet kablet som ukendt, og i overensstemmelse med sædvanlig praksis (og særlig arbejdsbeskrivelse) burde have kontaktet tilsynet. Da dette ikke var sket, blev E anset for ansvarlig. Udtryk for et generelt forsigtighedsprincip.
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
3. Placering af ansvaret A. Hvem kan skadelidte rette sit krav mod B. Bygherres ansvar C. Hovedentreprenørs ansvar
A. Hvem kan skadelidte rette sit krav mod OBS: Jo flere skadelidte kan rette sit krav mod, jo bedre. Skadelidte kan først og fremmest rette sit krav mod den entreprenør, der udfører det gravearbejde, som medfører skaden, såfremt pågældende entreprenør har handlet culpøst. Udføres gravearbejdet af en underentreprenør, kan skadelidte tillige rette sit krav mod hovedentreprenøren, såfremt denne selvstændigt har handlet culpøst, eller såfremt denne hæfter for underentreprenørens fejl (hæftelsesansvar). Skadelidte kan endvidere rette sit krav mod bygherre, såfremt denne selvstændigt har handlet culpøst, eller såfremt denne hæfter for entreprenørens / entreprenørernes fejl.
B. Bygherres ansvar Bygherre har selvstændigt handlet culpøst: Der er stor forskel på, hvor meget bygherre involverer sig i arbejdet, både for så vidt angår projektering og udførelse. En bygherre der overlader projektering og udførelse til en selvstændig entreprenør, vil kun i ganske få tilfælde kunne pådrage sig et selvstændigt culpa-ansvar. Involverer bygherre sig i projektering, indhentning af ledningsoplysninger, udførelse, tilsyn m.v. vil risikoen for selvstændigt at begå fejl være langt større. Bygherre hæfter for entreprenørens fejl: Hvis bygherre har antaget en selvstændigt virkende entreprenør er udgangspunktet, at bygherre ikke hæfter for entreprenørens fejl. Det er derfor ofte et tema i retssagerne, hvorvidt entreprenøren er selvstændigt virkende, eller hvorvidt han er underlagt bygherres instruktion og tilsyn. OBS: Et hæftelsesansvar forudsætter, at entreprenøren har begået fejl. OBS: UfR 1999.1821/2H.
B. Bygherres ansvar - fortsat Østre Landsrets dom af 19. marts 2008 (UfR 2008.1487Ø): I forbindelse med en kloakfornyelse udført i 2002 af entreprenør E for kommunen K, blev et fiberkabel ejet af teleselskabet T beskadiget. Det beskadigede fiberkabel var nedlagt i 2001 og i den forbindelse var gravetilladelse udstedt af K. Teoretisk set vidste K således hvor fiberkablet var nedlagt. T anlagde først sag mod E, der blev frifundet, idet E gjorde gældende, at K ved tidligere gravearbejder havde givet fyldestgørende oplysninger. T anlagde herefter sag mod K. K blev imidlertid også frifundet, idet K ikke var forpligtet til at foretage registrering af tidligere nedgravede kabler til brug for fremtidige arbejder. Hverken culpaansvar eller hæftelsesansvar.
B. Bygherres ansvar - fortsat Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2007 (UfR 2008.323V) En kommune K havde planlagt, projekteret, ledet og udført arbejde med nedlægning af EDBkabler flere steder i kommunen. K antog en selvstændig entreprenør E til at foretage en underboring, som K ikke selv kunne udføre. K gav i den forbindelse kortmateriale til E, men et kort der viste placeringen af et 60 kv-kabel tilhørende T var ikke i mappen. Dette vidste en af K s medarbejdere. Da der ikke forelå en klar aftale om, hvem der indhentede ledningsoplysninger, og da K s medarbejder havde undladt at oplyse E om det manglende kort, blev K anset for ansvarlig overfor T for den skade, der indtrådte på 60 kv-kablet i forbindelse med underboringen. K havde således et culpa-ansvar. OBS: E var ikke inddraget i sagen.
B. Bygherres ansvar - fortsat Højesterets dom af 25. august 1999 (UfR 1999.1821/2H): En selvstændigt virkende entreprenør E havde i 1977 nedlagt telekabler, der nu tilhørte telefonselskabet T. Kablerne var nedlagt umiddelbart ovenpå en 400 mm PVC-vandledning, hvilket var årsagen til, at der i 1990 indtraf brud på vandledningen. Ved at nedlægge kablerne som sket, havde E pådraget sig et ansvar. T måtte overfor de skadelidte bære risikoen for skaderne, da 1) telekabler skulle anvendes til offentlig forsyning, og 2) da T som ledningsejer havde de tekniske og økonomiske muligheder for at begrænse og styre risikoen. T havde et hæftelsesansvar, men ikke et culpaansvar. T havde fuld regres mod E.
C. Hovedentreprenørs ansvar Hovedentreprenør har selvstændigt handlet culpøst: Udlevering af mangelfulde ledningsoplysninger. Antagelse af åbenbart ukvalificerede underentreprenører. Hovedentreprenør hæfter for selvstændig underentreprenørs fejl: Arbejdets art (farlighed) er i sig selv ikke nok til at statuere et hæftelsesansvar. Overdragelse af arbejde til en åbenbart usolid entreprenør. UfR 1999.1821/2H kan ikke anvendes på entreprenører.
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
4. Opgørelse af tabet A. Generelle betragtninger B. Den direkte skade C. Den indirekte skade
A. Generelle betragtninger Hovedreglen i dansk ret: Skadelidte skal stilles som om skaden ikke var sket det fulde tab skal erstattes. Skadelidte må ikke blive beriget. Kun det kausale og adækvate/påregnelige tab erstattes. Skadelidte har pligt til at begrænse sit tab.
B. Den direkte skadelidte Den direkte skadelidte ledningsejeren kan få følgende tab erstattet: Reparation af skade på rør og ledninger: materialer anvendelse af fremmed entreprenør anvendelse af egne folk overarbejdsbetaling/hastetillæg/nattillæg Administrationstillæg (se U2003.156H og UfR 1979.466Ø) Fortæring, håndtering af materialer (FED 2003.1110Ø)
B. Den direkte skadelidte fortsat Administrationstillæg Højesterets dom af 30. oktober 2002 (UfR 2003.156H) To entreprenører havde forvoldt skade på et el-kabel i forbindelse med opsætning af et autoværn. Erstatningskravet bestod i udgifter til materialer, tilsyn, arbejdsløn for egne ansatte, graveentreprenør, kabelentreprenør, lejeudgifter, kørsel og fotoarbejde. I forbindelse med opgørelse af erstatningskravet havde el-selskabet medtaget et administrationstillæg på 20 %. De 15 % dækkede administrationsomkostninger herunder lønomkostninger, husleje, edb, information og andre administrative omkostninger. De 5 % udgjorde et dækningsbidrag til tab på debitorer, udviklingsomkostninger, fortjeneste m.v. Højesteret antog administrationstillæg på 15 % som sagen var forelagt Højesteret afviste at dække tab på debitorer og udviklingsomkostninger, da disse ikke var sat i relation til skaden. Højesteret afviste at dække fortjeneste, da det ikke var bevist, at arbejde med udbedring af skaden havde afskåret el-selskabet fra at påtage sig arbejde for fremmede.
B. Den direkte skadelidte fortsat Administrationstillæg Østre Landsrets dom af 31. januar 1979 (UfR 1979.466Ø) Sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvorvidt et el-selskab kunne tillægge lønomkostninger og generalomkostninger til sit erstatningskrav i forbindelse med en graveskade. Byretten bemærkede, at el-selskabet hyppigt måtte udbedre skader, hvilket måtte antages at belaste el-selskabets samlede administration. Da det ikke var godtgjort, at tillægget var urimeligt, blev kravet taget til følge. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og bemærkede, at erstatningsopgørelsen blev lagt til grund, da der ikke var fremført konkrete indsigelser mod beregningsgrundlaget.
B. Den direkte skadelidte fortsat Materialer, timesatser m.v. Østre Landsrets dom af 13. maj 2004 (FED 2004.1337Ø) Entreprenør E forvoldte skade på telekabel ejet af B i forbindelse med udførelse af arbejde for gårdejer A. E blev anset for ansvarlig. E bestred B s erstatningsopgørelse på samtlige punkter. Teknikertimer: B fremlagde kabelskaderapport og arbejdstidsopgørelse. Endvidere blev der afgivet vidneforklaringer. Timesatser: Anvendte et normtal baseret på samlede lønudgifter sat i forhold til det årlige antal effektive arbejdstimer. Materialer og entreprenørarbejde: Indkøbspris med tillæg af 21 % antaget af retten på baggrund af besvarelse fra skønsmand. Skønsmand udtalte sig ligeledes om udgift til fremmed entreprenør.
C. Den indirekte skadelidte Den indirekte skadelidte hvis forsyning af el, gas e. lign. er blevet afbrudt kan få følgende erstattet: Driftstab (UfR 2004.2389H). El-skader på elektriske apparater. Ødelagte frostvarer. Løn til medarbejdere, der hjælper med at udbedre skaden (eksempelvis IT-medarbejderen, der får systemet op at køre efter strømsvigt) M.v.
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
5. Forsikringsforhold A. Entreprenørens ansvarsforsikring B. Forsikringsaftaleloven C. Forsikringsdækning ved entreprenørens konkurs
A. Entreprenørens ansvarsforsikring En ansvarsforsikring dækker som udgangspunkt det ansvar, som en forsikringstager efter dansk rets regler om erstatningsansvar pådrager sig overfor tredjemand. Skader opstået i forbindelse med gravearbejde er dog standardmæssigt undtaget. Således skal en særlig graveskadedækning tegnes. Hvorvidt en skade er dækket, beror på fortolkning af forsikringsaftalen. Denne består traditionelt af en police, et sæt forsikringsbetingelser og en række særlige klausuler. Endvidere kan visse bestemmelser i forsikringsaftaleloven føre til, at der ikke er dækning på en forsikring (behandles under pkt. B).
A. Entreprenørens ansvarsforsikring - fortsat Højesterets dom af 28. april 2005 (UfR 2005.2227H): En entreprenør E havde tegnet en ansvarsforsikring hos forsikringsselskabet F. Forsikringen dækkede skader ved jordarbejde, men var betinget af, at sikrede inden arbejdet gik i gang undersøgte hvor eventuelle kabler var anbragt (se ordlyd dommens side 6). E forvoldte i forbindelse med gravearbejde for kommunen K skade på et elkabel tilhørende L. E havde rekvireret kabeltegninger hos L men havde ikke modtaget disse. På arbejdsstedet viste en person fra K s graveentreprenør en kabelplan til en afdelingsleder fra E og gav udtryk for, at der ikke var noget til hinder for at grave. E s afdelingsleder foldede ikke kortet ud, og læste ikke kortets signatur og tekst. F skulle ikke dække skaden, da E ikke selv havde foretaget undersøgelser, men havde stolet på oplysninger fra K.
A. Entreprenørens ansvarsforsikring - fortsat Østre Landsrets dom af 13. februar 1996 (UfR 1996.717/2Ø) En entreprenør E skulle nedlægge fjernvarmerør for en kommune K. Ved tildækning af ledningen kom der for meget grus på ledningen, og E fjernede derfor gruset ned til ledningens overkant. I den forbindelse beskadigede E ledningen over en længere strækning. E var forsikret i forsikringsselskabet F. I de gældende forsikringsbetingelser, var følgende anført: Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting, når skaden skyldes sikredes grove tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger. En skønsmand udtalte at den af E anvendte metode havde været forsvarlig, Såfremt E s ansatte nøje havde fulgt den instruks, der blev givet af E s tilsyn. Retten lagde til grund, at skaden skyldtes manglende omhu og påpasselighed, men der var ikke grundlag for at betegne den udviste forsømmelighed som en grov tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger.
A. Entreprenørens ansvarsforsikring - fortsat Højesterets dom af (UfR 1995.581H) En entreprenør E der skulle nedlægge en naturgasledning, beskadigede i forbindelse hermed et stærkstrømskabel. E havde indhentet ledningsoplysninger, men disse var ikke udleveret til skydeholdet. E havde tegnet ansvarsforsikring hos forsikringsselskabet F, og i forsikringen var anført: forsikringen ikke dækker ansvar for skade forvoldt af sikrede med fortsæt eller skade på ting, når skaden skyldes sikredes groft utilbørlige tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger. Da ledningsoplysninger ikke var udleveret til skydeholdet, skulle forsikringen ikke dække, med henvisning til ovennævnte bestemmelse.
B. Forsikringsaftaleloven Forsikringsaftalelovens 51, stk. 1 Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.
B. Forsikringsaftaleloven - fortsat Forsikringsaftalelovens 51, stk. 1 fortsat Eksempel: UfR 2005.2227H Jordarbejde: Det er en betingelse for forsikringens dækning, at sikrede, forinden jordarbejdets påbegyndelse har indhentet myndighedernes tilladelse, hvor dette kræves, samt undersøgt hos myndigheder og ledningsejere, hvor eventuelle kabler og underjordiske ledninger er anbragt
C. Forsikringsdækning ved entreprenørens konkurs Forsikringsaftalelovens 95 Stk. 1. Når den sikredes erstatningspligt overfor den skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort. Stk. 2. Den skadelidte indtræder endvidere i den sikredes ret imod selskabet, hvis skadelidtes krav på erstatning er omfattet af sikredes konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. I det omfang skadelidtes krav ikke er blevet dækket, kan det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet. Selskabet skal i de i 1. pkt. nævnte tilfælde uden ugrundet ophold underrette den sikrede om, at det har modtaget et krav på erstatning.
Disposition 1. Graveskader som juridisk disciplin 2. Ansvarsgrundlag 3. Placering af ansvaret 4. Opgørelse af tabet 5. Forsikringsforhold 6. Lidt om kontrakter
6. Lidt om kontrakter A. Om ansvar i kontrakt B. Hvad kan bygherre gøre C. Hvad kan entreprenøren gøre D. Hvad kan underentreprenøren gøre
A. Om ansvar i kontrakt Erstatning udenfor kontrakt er reguleret af praksis, forskellige lovbestemmelser m.v. Skadevolder og skadelidte har som udgangspunkt ikke noget at gøre med hinanden før skaden indtræder. Når to parter er i et kontraktforhold giver det mulighed for at træffe aftale om retsforholdet mellem de to også om hvad der skal gælde i forbindelse med skader. Udgangspunktet er aftalefrihed dog sætter lovgivning og praksis visse grænser. Aftalefriheden mellem to erhvervsdrivende er meget betydelig.
B. Hvad kan bygherre gøre Dokumentation for ansvarsforsikring (police inklusiv klausuler og betingelser). Ledningsoplysninger fuldstændig klarhed over, hvem der indhenter disse (også i forhold mellem hoved- og underentreprenør), navnlig hvis det ikke er bygherre selv eventuel dokumentation for udlevering. Forum ved tvistløsning vær opmærksom på, at der ofte mellem entreprenører aftales voldgift. Bestemmelse om hovedentreprenørs valg af underentreprenør. Klarlæggelse af, om entreprenør er selvstændigt virkende eller ej - præcision af et eventuelt tilsyns formål (kvalitetskontrol eller instruktion). Gravetilladelse en del af aftalen (OBS: gravetilladelse er som udgangspunkt udstedt til bygherre). Bonus / bod knyttet op på antal graveskader.
C. Hvad kan entreprenøren gøre Sikre, at kontraktforhold til bygherre bliver videreført til underentreprenør sammenfald mellem pligter og rettigheder. Ledningsoplysninger fuldstændig klarhed over, hvem der indhenter disse eventuel dokumentation for, at de er udleveret. Dokumentation for ansvarsforsikring (police inklusiv klausuler og betingelser).
D. Hvad kan underentreprenøren gøre OBS: Ofte er underentreprenørens forhandlingsposition ikke stærk Begrænse ansvar til forsikringsdækning. Sikre, at forsikringen dækker den relevante type arbejde samt den anvendte metode.