6. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Mattæus 5, 20-26 Herre, lær mig at gå forsoningens vej. Lær mig at tage imod din fred og at gå med din fred ud i verden. AMEN Når du har været ved alterbordet, sendes du bort med ønsket om, at du må blive styrket i en sand tro til det evige. Og så kommer ordene: Fred være med dig! Igen og igen lyder det i kirkens ritualer: Fred være med dig! Ordet FRED har på dansk fået en klang af fravær af problemer. Fravær af krig. En slags fredsommelighed, som vi kan lukke os inde i, så at vi lukker verdens problemer ude. Lad mig være i fred!, siger vi. Det er som at rulle gardinerne ned, tænde et par lys, skænke en kop kaffe og tage sig ostemad i fred og ro. Fred er nogle gange blevet til den hyggelige, inaktive, passive tilfredshed, der opstår, når vi blot er os selv lidt selvtilfredse og indelukkede. I Bibelen bruges to ord om fred. Det ene hedder på hebræisk: SHALOM. Det andet hedder på græsk: EIRENE (Irene, som er blevet et pigenavn hos os.) 1
Shalom og eirene betyder noget an det end det, som lige er beskrevet. Shalom og eirene betyder, at det spredte samles at det splittede forenes at det delte heles Det vil sige, at der er dynamik i freden. Der er bevægelse fra noget ringere til noget bedre. Der er en aktiv forandrende bevægelse i den bibelske fred. Fred være med jer! er et påbud om, at gå ud i verden for at skabe den fred, der vil forsone, forlige og forandre til det bedre. Det er ikke det samme, som vi lærer i livets skole. I livets skole lærer vi, at retfærdighed gør os færdige med retten. Retfærdighed i livets skole er, at han, som har kørt for stærkt, får en bøde, og så er den sag ude af verden. Retfærdighed i livets skole er, at hun, som stjålet i butikken, betaler tilbage og måske får en bøde, og så er den sag ude af verden. Så er det betalt, der er udmålt en straf, som betales, og så er den sag ude af verden, I livets skole er der kontant afregning, hvis du lyver, hvis du bedrager, hvis du slår ihjel, hvis du bryder et ægteskab. Der er en konsekvens, og så er den sag ude af verden. I livets skole lærer vi, at retfærdighed gør os færdige med retten. I livets skole kan vi kræve retfærdighed Retfærdighed er normalt noget, som vi kræver. 2
Når du har fornærmet din bror eller søster, når du har trådt din næste nær. Når du har fornærmet ham eller hende, så vækker du hans og hendes vrede, og så kommer straffen eller hævnen. Sådan lærer du i livets skole. I Jesu skole er det anderledes. I Jesu skole kræves forsoning. I Jesu skole kræves forligelse. Kommer du i tanke om, at din broder har noget på dig, mens du er på vej til alteret for at give din gave, så skynd dig at gå til din broder og forlig dig med ham, så kan du bringe din gave! I Jesu skole lærer du, at når du har fornærmet din broder eller søster, så skal du skynde dig at søge forsoning og forligelse. Det er slet ikke så let. Det er et voldsomt krav. Men er der en voldsom kraft i forsoningen i forligelsen. Der skabes fred. Der er en aktiv forandrende bevægelse i den bibelske fred. Fred være med jer! er et påbud om, at gå ud i verden for at skabe den fred, der vil forsone, forlige og forandre til det bedre. Jeg vender tilbage til min prædiken 2. pinsedag i skoven for at illustrere: Jakob er elleve år. Han har besøg af sin kusine Louise på tolv og sin fætter Mikkel på ni år. De spiser sammen, fordi der er fødselsdag i familien. 3
Da de er færdige med at spise, siger Jakob: Far, vi går ud for at spille fodbold! Ja, men husk, at I ikke må spille henne ved mors rosenbed omme ved drivhuset! Ja, ja! råber Jakob på vej ud af døren. Jakob vil gerne vise Louise og Mikkel, at han er god. Så han både dribler og sparker. Og så kommer der en bold, som får en helflugter. Bolden står i en flot linje gennem luften lige i retning af roserne omme ved drivhuset. Bolden stryger lige gennem rosenbedet, gennem en rude i drivhuset og ligger stille mellem agurkeplanter og tomater. Da de kikker efter, er der knækket 12 af mors fine røde roser og så altså en rude i fars drivhus. Slukørede går de tre ind i stuen. Jakob sætter sig, kikker lidt ned. Er I allerede færdige?, spørger far. Jaah! Vi kom altså til at sparke bolden gennem roserne og hen imod drivhuset! siger Jakob med lav stemme. Sagde jeg ikke! siger far. Mor er hurtig: Så, så. Hvad skete der? Der røg nogle roser - og en rude i drivhuset! Far lignede en vulkan lige før udbrud. Løb I tre nu ud igen, siger Mor. Da Louise og Mikkel kører sammen med deres forældre, går Jakob ind til sig selv. 4
Men da han skal i seng, går han ind og siger undskyld. Hans far vinker ham hen i sofaen, giver ham et knus og siger: Godt; så glemmer vi det! Men husk det nu en anden gang! Jakob var flov, men glad, da han faldt i søvn. Og næste dag sagde hans far: Ha det godt i dag, min ven!, da han kørte på arbejde. Freden var genoprettet. Forsoningen var kommet i stad. De havde forligt sig med hinanden. Drengen havde ikke tjent sin retfærdighed. Men drengen oplevede retfærdigheden som at blive retfærdiggjort. Sådan er Guds fred. Den fred sendes du med fra denne gudstjeneste. Gå med Herrens fred bring den ud i verden Fred være med dig. AMEN 5