kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - April 2006

kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - April 2006

Af Tage Borregaard Pedersen Statsaut. revisor. Adm. direktør tbp@hlb.dk I denne udgave Fra butiksmedhjælper til ejer af oplevelseshus i verdensklasse side 3 Ny udgave af en af de mest anvendte håndbøger i Danmark side 6 Det betaler sig at købe professionel rådgivning Interessen for at investere i en fritidsbolig herhjemme og i udlandet vokser stærkt i disse år. Mange vælger f.eks. at investere en del af friværdien i familiens ejerbolig i en fritidsbolig i udlandet. Men det er ikke uden risiko, og der er mange faldgruber, som en del af vores kunder desværre ikke har været opmærksomme på i tide. De er bl.a. blevet overrasket af særlige regler, skatter og afgifter, som har ændret forudsætningerne for at købe drømmeboligen i udlandet. I denne udgave af HLB Kontakt giver vi derfor blandt andet gode råd og vigtige informationer om investeringer i ferieboliger i udlandet ledsaget af en opfordring til at kontakte HLB Mortensen & Beierholm som rådgivere om sådanne spørgsmål. For det er jo netop vores opgave at hjælpe vores kunder, så de undgår problemer og ubehagelige overraskelser. I denne udgave af HLB Kontakt giver vi også gode råd mod dårlige betalere. Med blot en lille smule forarbejde kan man nemlig forebygge tab på de dårlige betalere. Også her vil det være relevant for de fleste virksomheder at involvere deres faste revisor som rådgiver. Med det voldsomme skattetryk på arbejdsindkomster i Danmark er det altid relevant at se på mulighederne for at spare i skat - f.eks. om det kan betale sig at få udbetalt udbytte fra selskabet frem for løn. Det belyser vi i en særlig artikel. Selvom vi i Danmark er kendte for den hårde beskatning, oplever vi dog heldigvis også ind imellem lempelser. Det gælder f.eks. for køb af kunst til virksomheden og for donationer til godkendte organisationer. Nu er det blevet lettere at investere i kvalitetskunst til arbejdspladsen, som på den ene side giver medarbejderne inspiration og kreative oplevelser, og på den anden side giver virksomhederne mulighed for at fratrække omkostningerne til indkøb af kunstværkerne. Læs mere herom i denne udgave af HLB Kontakt. Endelig fortæller vi den spændende historie om et vellykket Management Buy-out i Illums Bolighus i København, hvor Henrik Ypkendanz sammen med en kreds af andre investorer har overtaget det kendte designhus fra Royal Scandinavia. Her har HLB Mortensen & Beierholm medvirket som rådgiver. Vi håber med dette indhold, at du endnu en gang vil finde inspiration og nyttig viden i HLB Kontakt. God læselyst! Fritidsbolig i udlandet side 8 Virksomhedsejere kan spare i skat ved at få udbetalt udbytte i stedet for løn side 10 Køb kunst og oplevelser med skattefordele side 12 Nemmest at sælge til dårlige betalere side 14 Ny bekendtgørelse om transfer pricing side 15 Værd at vide om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse side 16 Udgiver HLB Mortensen & Beierholm Voergaardvej 2 9200 Aalborg www.hlb.dk Ansvarshavende Statsaut. revisor. Adm. direktør Tage Borregaard Pedersen tbp@hlb.dk Redaktion Marketingchef Karsten Engedal ken@hlb.dk OutCom A/S Fotos Steffen Roland, Hans Nielsen, Nils Krogh, m.fl. Motivet side 12 er venligst udlånt af Galerie Wolfsen. Grafisk tilrettelæggelse Dafolo Marketing A/S Indholdet i artiklerne er udarbejdet som generel orientering og information - og er ikke bindende over for individuelle personer eller virksomheder. 2

Fokus på Management Buy-out: Fra butiksmedhjælper til ejer af oplevelseshus i verdensklasse Henrik Ypkendanz, 46 år, har gjort, hvad de fleste drømmer om - men som kun de færreste formår at realisere: Han er i dag ejer af en blomstrende virksomhed i positiv fremgang og med ambitiøse vækstpla ner efter en vellykket aftale med Royal Scandinavia Retail A/S om et Management Buy-out. Sammen med en kreds af gode bekendte og forretningsforbindelser overtog han i 2005 Illums Bolighus - Danmarks internationale designklenodie på Strøget i København - hvor han selv startede som gardinsælger i 1982. I dag er han adm. direktør og hovedaktionær. Barndomsvennen og skolekammeraten fra Aalborg, Anders Bisgaard, som i dag er statsaut. revisor og partner i HLB Mortensen & Beierholm, var med som den loyale rådgiver og sparringpartner i hele processen. Financial Times omtalte i 2005 Illums Bolighus som et af verdens bedste indkøbssteder for alt til hjem og bolig. Selv betegner Henrik Ypkendanz Illums Bolighus som et teater - og verdens mest spændende arbejdsplads. - Hver morgen tændes lysene, og tæppet går. Forestillingen begynder. Og deltagerne i forestillingen er i dag en kreds af topmotiverede medarbejdere, som har lært den sande betydning af service og kvalitet. Det handler i bund og grund kun om én ting: At gøre publikum glade og begejstrede - og give dem usædvanlige og positive oplevelser. Lykkes det, køber de varer i Illums Bolighus. Og det er trods alt dét, som er målet med at drive virksomheden, siger Henrik Ypkendanz, som i dag er adm. direktør, hovedaktionær og daglig leder af Illums Bolighus - og som i bogstaveligste forstand med sine næsten to meter i højden udfylder rollen og pladsen som leder af oplevelseshuset på Strøget. - Vi har tilkæmpet os pladsen som Danmarks mest anerkendte og berømte indkøbssted for kvalitetsmøbler, dansk og international design, beklædning, gaveartikler og i tusindvis af andre kvalitetsvarer for enhver smag. Og denne position skal vi udbygge og videreudvikle. Vi forhandler kun de bedste og mest kendte produkter i verden. Går vi ind i en ny produktkategori, skal vi tilsvarende vælge det bedste produkt på verdensmarkedet. Uanset om vi taler om en sofa, en lampe, en stegepande, en badekåbe eller en pakke servietter. For det er i sig selv med til at tiltrække de rigtige kunder, som både søger oplevelser og er parate til at handle. Fra rødt til sort Illums Bolighus har gennem årene haft en stribe skiftende ejere, som med forskellige strategiske motiver og tiltag har været med til at opbygge det værdifulde fundament for varehuset. Men Illums Bolighus har i alt for mange år haft røde tal på bundlinjen. Måske fordi ejerne ikke havde det bankende hjerte og de rigtige kompetencer og ambitioner til at drive detailhandel i det nødvendige format, som netop dette varehus forudsætter. 3

rektør i Illums Bolighus siden år 2000 - og i dag er herre i eget hus. Over en alt for lang årrække fik Illums Bolighus lov til at udvikle sin profil og sin status som førende på sit felt - men uden smålig skelen til økonomien. Huset fungerede så at sige som et udstillingsvindue og showroom for produkterne fra de skiftende ejeres produktionsvirksomheder. På den måde blev Illums Bolighus mere et museum eller et galleri - frem for at være et resultatorienteret, moderne og dynamisk handelshus med en sund økonomi. Ejerne af Royal Scandinavia Retail A/S med flagskibe som bl.a. Den Kgl. Porcelænsfabrik, Georg Jensen og Illums Bolighus i porteføljen - var i en lang årrække Carlsberg, og fra 2000 blev koncernen overtaget af Axcel. I forsøget på at vende de røde tal til sorte besluttede den nye ejer at arbejde frem mod en opsplitning og et frasalg af de enkelte divisioner og virksomheder for at gøre dem mere lønsomme som selvstændige virksomheder. Hjertebarnet I det arbejde blev Henrik Ypkendanz hentet ind som en drivende kraft i processen, for der var brug for en person med det helt rigtige drive - og solidt kendskab til detailhandel og godt købmandskab. Og det havde Henrik Ypkendanz ikke fra fremmede. Han startede nemlig sin karriere i dansk detailhandel som 17-årig i forældrenes forretninger med boligindretning og gaveartikler i Aalborg. Efter nogle år bag disken gik turen videre til et par handelsuddannelser i udlandet, hvorefter han var parat til at prøve kræfter i København. Uimponeret og overbevist om, at han kunne bidrage med sit talent, besøgte han på samme dag Magasin, Illum s og Illums Bolighus for at søge job som sælger. Dagen efter startede han som sælger i gardinafdelingen i Illums Bolighus. Det var i 1982. Og her startede karrieren med skiftende salgsjobs i alle husets afdelinger. Han blev afdelingsleder og ansvaret voksede. Talentet blev naturligvis spottet af konkurrenterne hos Magasin og Illum s, hvortil han blev headhuntet af de hastigt skiftende chefgrupper i løbet af 90-erne. I perioden fra 1995 til 1998 var han således forretningschef for Magasin i Lyngby - hvorefter han blev hentet ind til Magasin på Kgs. Nytorv. I år 2000 satte Axcel Henrik Ypkendanz i spidsen for Royal Scandinavia Retail A/S med det klare mål at vende de røde tal til sorte - og med den indsats, som nu en gang var nødvendig for at nå dette mål - herunder opsplitning af koncernen og frasalg af de enkelte aktiviteter. Det handlede kort og godt om at effektivisere på alle fronter, at reducere omkostningerne, at øge kvaliteten - og at gøre Illums Bolighus til en sund forretning. Og sådan er den komprimerede historie om den unge gardinsælger, som arbejdede sig op til at være adm. di- Som led i det planlagte frasalg af virksomhederne under Royal Scandinavia Retail A/S var det nemlig en oplagt mulighed for Henrik Ypkendanz selv at overtage hjertebarnet i Royal Scandinavia-familien, da de rette forudsætninger herfor var på plads. Og det var bl.a., at de mange års akkumulerede underskud begyndte at vende til break-even og med udsigt til et plus. Før ville det nemlig ikke være interessant for ejerne at sælge Illums Bolighus. Mission completed Dette mål var inden for rækkevidde i 2005. Og sammen med en kreds af nære venner og forretningsforbindelser samlede han i 2005 et konsortium af investorer, som kunne rejse den nødvendige kapital til at overtage Illums Bolighus. Her var det en vigtig forudsætning for Henrik Ypkendanz, at de potentielle investorer ikke blot var investorer, men at de også var parate til at bidrage med deres ekspertise i det videre arbejde - enten som medlemmer af den nye bestyrelse eller som rådgivere på anden måde. Men der blev bestemt også brug for at inddrage andre rådgivere - bl.a. statsaut. revisor Anders Bisgaard fra HLB Mortensen & Beierholm, som Henrik Ypkendanz har kendt lige siden folkeskoleårene i Aalborg. 4

For når der er tale om et Management Buy-out i denne størrelse, er det helt afgørende at have dygtige rådgivere ved sin side, som både har været igennem tilsvarende forløb tidligere, og som kan hjælpe med de vigtige analyser af de omfattende talmaterialer. Det har derfor også været vigtigt for mig at kunne trække på Anders Bisgaard - både som rådgiver og sparringpartner - i forbindelse med de komplekse aftaler, finansieringen og mange andre forhold, siger Henrik Ypkendanz. Og plusset viste sig i 2005, hvor Illums Bolighus efter mange års underskud kom ud med et positivt resultat på 2 mio. kr. - bl.a. som et resultat af en meget tilfredsstillende julehandel. - 2.200.000 mennesker fra hele verden besøger Illums Bolighus hvert år - og det er jo langt flere end mange af Danmarks største turistattraktioner kan prale af. Men kun en tredjedel bruger penge i huset - for vi tager jo ikke entre. Potentialet til at øge omsætningen er derfor helt klart til stede, og det er her, at vi skal sætte ind i de kommende år. Vi skal kort og godt satse på at sælge mere til flere kunder, end vi gør i dag - og naturligvis også gerne mere til den enkelte kunde, siger Henrik Ypkendanz. Det handler om mennesker - Det forsøger vi at bygge op ved fortsat at fokusere på målrettet træning og motivation af vores medarbejdere. serviceorienterede medarbejdere. Men samtidig skal vi naturligvis også byde kunderne velkommen med konkurrencedygtige priser. Hertil kommer, at vi netop i Illums Bolighus skal kunne tiltrække og udfordre vores kunder med usædvanlige oplevelser, som de ikke kan få andre steder. Og vi skal være det synlige modspil til alt det, som kendetegner discountbølgen. - Og når det lykkes - og det gør det - så vil vi alle kunne glæde os over resultaterne. Og de viser sig både på bundlinjen og i medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsplads. Og netop disse to forhold er afgørende forudsætninger for hinanden, siger Henrik Ypkendanz. Så alt i alt er der tale om et lykkeligt forløb - og en mission completed - som har sikret, at ét af den danske detailhandels klenodier er bevaret på danske hænder - og kan se en positiv fremtid i møde med en overordentlig stolt, tilfreds og topmotiveret Henrik Ypkendanz som herre i eget hus. Og han er smækfuld af ideer og planer for den videre udvikling af Illums Bolighus. Turistattraktion eller handelshus - Når vi nu har formået at få kundetilstrømningen til Illums Bolighus til at vokse år for år, er udfordringen nu at sælge noget mere til de besøgende Det er en kendt sag i den københavnske detailhandel, at Illums Bolighus allerede i dag beskæftiger branchens dygtigste medarbejdere. Og det er netop dem, som har været den helt afgørende forudsætning for, at jeg som leder har kunnet få hele huset med på den nødvendige og vellykkede turn-around fra minus til plus. - Nu er vi parate til de næste skridt, og vi er allerede godt i gang med løbende uddannelse af vores medarbejdere til at blive endnu bedre til at yde service. Vi gør det faktisk ganske godt i dag. Men vi ved samtidig, at vi skal gøre det endnu bedre i fremtiden. Godt nok er ikke længere nok. Derfor handler det om at coache medarbejderne og lære dem alt om de nye produkter, om nye servicekoncepter og kundebetjening - og i det hele taget om at tage ansvar og medansvar for vores fælles fremtid i Illums Bolighus. - Kampen om kunderne vindes kun af dem, som har de dygtigste og mest Først Oslo, så Stockholm og så... Illums Bolighus har adresse på det smukke Amagertorv midt på Strøget. Desuden har Illums Bolighus tre mindre forretninger i Københavns Lufthavn og en sommerforretning i Tivoli. Med de gode og positive takter og en engageret ledelse og ejerkreds, er vejen nu banet for den videre udvikling. Planerne for fremtiden omfatter først og fremmet det igangværende program for udvikling af medarbejdernes kompetencer og engagement. Men samtidig er det allerede besluttet at åbne en ny afdeling af Illums Bolighus i House of Oslo på godt 2.000 m 2, som skal betjene det meget købestærke publikum i Norge. Illums Bolighus Oslo åbner den 1. november 2006 og bliver dermed den første filial i udlandet. Henrik Ypkendanz har desuden planer om også at åbne en tilsvarende filial i Stockholm. 5

Bilbogen 2006: Af skatterådgiver Mikael Risager mri@hlb.dk Ny udgave af en af de mest anvendte håndbøger i Danmark Spørgsmål om skat, moms og afgifter optager rigtig mange mennesker - ikke mindst i relation til biler. HLB Mortensen & Beierholm har i en årrække udgivet håndbogen: Bilen, skatter & afgifter. Håndbogen er i dag blandt de mest anvendte i mange virksomheder - og sågar af mange revisorer uden for vores egne afdelinger. Og ikke mindst mange medier - herunder diverse bil- og motormagasiner citerer ofte fra Bilbogen. Nu foreligger den nye, opdaterede udgave, som vi kort præsenterer her. Reglerne inden for beskatning af biler består i virkeligheden blot af nogle få paragraffer. Alligevel er dette område meget ofte genstand for skatte- og afgiftssager. Det understreger vel ganske tydeligt, at spørgsmålene om skat, moms og afgifter både har stor og bred interesse, at området har stor økonomisk interesse for os danskere - og at reglerne tilsyneladende er svære at fortolke. Det er baggrunden for, at HLB Mortensen & Beierholm har påtaget sig at udarbejde Bilbogen, som på den ene side informerer læseren om de formelle regler for skat, afgifter og moms på biler - og på den anden side giver gode råd og anvisninger på, hvordan man skal forholde sig til disse regler. Anvisningerne er således både anvendelige for den professionelle regnskabsafdeling i den store virksomhed, for en håndværksmester eller anden erhvervsdrivende, som har flere biler - og for private bilejere. Bilbogen indeholder bl.a. nyttig information og vejledning om: Erhvervsmæssig kørsel (godtgørelse) Befordringsfradrag Beskatning af fri bil (firmabil) Selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for kørsel Oplysninger om moms og afgifter vedrørende biler og kørsel. Den nye udgave af Bilbogen indeholder også anvisninger baseret på de seneste spørgsmål og retslige afgørelser inden for dette område, som kan berøre mange virksomheder og enkeltpersoner. Her vil jeg kort nævne et par væsentlige forhold: EU-afgørelse om dansk registreringsafgift Som det sikkert er mange bekendt, tog EU-domstolen i 2005 stilling til spørgsmålet, om der skulle afregnes registreringsafgift i Danmark af en tysk indregistreret bil, der blev stillet til rådighed for en dansk medarbejder ansat i en tysk virksomhed. Denne medarbejder anvendte bilen til erhvervsmæssig kørsel i Tyskland for sin arbejdsgiver, men anvendte også bilen til privat kørsel i Danmark. På den baggrund krævede de danske skattemyndigheder registreringsafgift for medarbejderens private kørsel i Danmark. EU-domstolen fandt imidlertid, at Danmark ikke var berettiget til at opkræve registreringsafgift af den konkrete bil, da den i det væsentligste var anvendt til kørsel i Tyskland. At bilen i mindre omfang blev anvendt til privat 6

BILEN SKATTER & AFGIFTER 2006 Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at sagen alene omhandler registreringsafgift. Beskatning af biler på gule plader Fra og med 2002 blev dokumentationskravene til erhvervsmæssig brug af biler med gule nummerplader lempet. Hvis man ved anskaffelse af en gulpladebil afløftede momsen og ikke betalte tillægsafgift for privat eller blandet benyttelse af bilen efter ejerafgiftsbestemmelserne, skulle myndighederne som udgangspunkt lægge til grund, at gulpladebilen kun blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel. kørsel i Danmark var ikke tilstrækkeligt til, at der skulle betales dansk registreringsafgift. Siden denne afgørelse har vi afventet skatteministerens udspil til ændring af de danske regler på området. Ministeren har nu sendt et lovforslag i høring. Det fremgår af forslaget, at der ikke skal betales dansk registreringsafgift af en bil, hvis den i overvejende grad anvendes i udlandet. I overvejende grad måles ud fra det antal dage, hvor bilen befinder sig i henholdsvis Danmark og Tyskland og omfanget af kørte kilometer i de to lande. Forslaget forventes fremsat i foråret 2006, og forventes behandlet inden Folketingets sommerferie. Afgørelsen ændrer således ikke på beskatningsgrundlaget af fri bil. Så i det omfang, at en tysk bil bliver stillet til rådighed for en til Danmark skattepligtig person, vil det ikke ændre på vedkommendes skattemæssige forhold men alene på arbejdsgiverens anskaffelsessum for den omhandlede bil. Det skyldes formuleringen af reglen om beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. For her ansætter skattemyndighederne beregningsgrundlaget for bilen til nyvognsprisen for en tilsvarende bil i Danmark - altså inklusive dansk registreringsafgift, registreringsafgiftspligtigt udstyr og leveringsomkostninger. I det lovforslag, som er sendt til høring, bliver netop disse bestemmelser præciseret. Der foreslås ikke lempelse af beskatningen af medarbejderens bil, men alene lempelse af reglerne for registreringsafgifterne. I en konkret sag havde myndighederne lagt vægt på, at en skatteyder ikke havde en bil privat, men kun en motorcykel. Myndighederne fandt det således højst usædvanligt, at gulpladebilen ikke havde været anvendt privat og beskattede derfor den pågældende skatteyder af værdien af fri gulpladebil. Landsskatteretten udtalte, at da momsen var blevet afløftet ved købet, og da der ikke blev betalt tillægsejerafgift, var det myndighederne, som skulle bevise, at den pågældende borger anvendte gulpladebilen til privat kørsel. Og da skattemyndighederne ikke havde bevist, at bilen var blevet anvendt til privat kørsel, fandt Landsskatteretten ikke, at der skulle ske beskatning af fri bil. Vi antager på den baggrund, at samme fortolkning vil gælde for selvstændige erhvervsdrivende, som ikke benytter en gulpladebil til privat kørsel. De skal derfor heller ikke betale skat af værdien af en gulpladebil, som indgår i virksomheden, når der er afløftet moms, og der ikke betales tillægsafgift. Vi skal dog for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der gælder særlige regler for biler, som er indregistreret, før ejerafgiften trådte i kraft. 7

Af statsaut. revisorer Ole Nørrelund Hansen, onh@hlb.dk og Jan Hald Pedersen, jhp@hlb.dk Fritidsbolig i udlandet Danske sommerhuse er blevet et populært investeringsobjekt. Det hænger sammen med det relativt lave afkast på obligationer, som investorerne kan opnå - kombineret med attraktive muligheder for belåning og udsigten til skattefrie avancer. Konsekvensen af denne udvikling har betydet stærkt stigende priser på de danske sommerhuse, hvorfor interessen for alternativer er stærkt voksende. Investorerne retter derfor naturligt nok deres blik mod andre lande med lavere priser, ligesom drømmen om naturoplevelser, sol, strand, skiløb og trekking og andre muligheder driver denne interesse. Undgå at blive narret Som ved ethvert andet huskøb er det klogt at sammenligne flere alternativer, for guldet ligger ikke nødvendigvis dér, hvor der er flest om buddet. En god pris for en feriebolig i udlandet set med danske øjne er nemlig ikke nødvendigvis attraktiv i forhold til markedsprisen på den valgte lokalitet. Overalt i verden gælder de samme vilkår: At den kloge narrer den mindre kloge. Derfor er det vores klare anbefaling at involvere en lokal rådgiver, som kender og kan vurdere prisen for den ejendom, som man nu har forelsket sig i. Priserne på ejendomme svinger meget fra land til land, ligesom de potentielle købere meget ofte vil opleve store prisforskelle inden for samme land - fra egn til egn, fra by til by - og endda fra gade til gade. Eksempelvis er det muligt at finde en god ferielejlighed centralt placeret i Frankrig til 1.000 EUR pr. m 2. I den anden ende af prisskalaen er det muligt at finde en lejlighed af samme kvalitet, men beliggende i f.eks. Val d Isere eller Cannes til 12.000 EUR pr. m 2. Hertil kommer, at omkostningerne ved køb og salg af fast ejendom i udlandet ofte er væsentligt højere, end vi kender dem i Danmark. Og det øger derfor i sig selv risikoen for at tabe penge på investeringen. Brug professionelle, uafhængige rådgivere Det er vores helt generelle anbefaling, at man allierer sig med lokale rådgivere, så man sparer sig for unødvendige økonomiske eller mere praktiske ærgelser i forbindelse med købet. Ligesom i Danmark er det f.eks. en god idé at involvere byggetekniker og jurist, som kan medvirke til at sikre, at ejendommen har den stand, som du kan forvente til prisen, at du opnår de formelt korrekte ejerrettigheder til det købte, og at der ikke er uventet gæld i ejendommen. Men husk altid at vælge en rådgiver, der ikke samtidig varetager sælgers interesse og ikke har interesse i en stor købspris. Ved køb af en feriebolig i Frankrig er det f.eks. ikke ualmindeligt, at der kan være problemer med termitter, bly og asbest i den nye drømmebolig - selvom alt umiddelbart ser godt ud. I andre lande kan det være helt andre forhold, man skal forholde sig til som huskøber. Muligheder for dansk eller lokal finansiering Der er ofte gode muligheder for at opnå lokal finansiering af ferieboligen i udlandet, og du bør derfor altid undersøge, om de lokale lånemuligheder måske er mere fordelagtige end danske lån. I givet fald er det som regel hensigtsmæssigt at optage lån i den lokale valuta, da man derved reducerer den valutarisiko, man løber ved at købe ejendom i udlandet. Men danske pengeinstitutter kan også yde lån udstedt i den lokale valuta. I den sammenhæng er det dog vigtigt at bemærke, at danske pengeinstitutter sjældent forlader sig på lokal pantsikring. Det betyder, at lån i danske pengeinstitutter ofte må gives blanco eller med sikkerhed i andre aktiver. Skat i Danmark og udlandet Både herhjemme og i købslandet er der stort set altid et skattemæssigt aspekt forbundet med køb af en feriebolig i udlandet. Derfor anbefaler vi altid de potentielle købere at tage deres danske revisor med på råd. Her er nogle af de gængse forhold, som en køber skal forholde sig til: Ejendomsværdiskat betales af personer bosiddende i Danmark - uanset hvor ejendommen er beliggende. Når det gælder udenlandske ejendomme, bliver skatten beregnet efter samme principper som for danske ejendomme. Skattestoppet gælder således også for ejendom- 8

me i udlandet, og eventuelle værdistigninger slår derfor ikke igennem på ejendomsværdiskatten. Betalte lokale skatter, der ligner den danske ejendomsværdiskat kan modregnes i den beregnede danske skat. Eksempelvis kan den svenske fastighetsskat modregnes i den danske ejendomsværdiskat. Og som følge af særlige bestemmelser i dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig skal ejeren p.t. ikke betale dansk ejendomsværdiskat af ejendomme i Frankrig. Nogle lande har regler, der minder om de regler om lejeværdi, som vi havde i Danmark, før ejendomsværdiskatten blev indført. Den skat, som ejeren i givet fald skal betale af en beregnet lejeværdi, kan som udgangspunkt ikke modregnes i den danske ejendomsværdiskat. Ejendomsavance på ejendomme, der helt eller delvist benyttes til private formål, vil som udgangspunkt være skattefri efter danske regler - efter samme princip som for sommerhuse i Danmark. Men det udelukker ikke, at ejeren skal betale en lokal ejendomsavanceskat ved salget af ejendommen. Og en sådan skat kan i givet fald ikke modregnes i de danske skatter. I eksempelvis Frankrig beskattes ejendomsavancer af fritidsboliger, idet skattesatsen dog normalt kun udgør 16%. I Tyrkiet skal der også betales ejendomsavanceskat, idet avancen dog er skattefri, hvis man har ejet ejendommen i mere end 4 år. Så reglerne varierer meget. Beskatning i Danmark ved udlejning af ejendomme i udlandet foretages efter samme regler som for danske ejendomme. Overskud fra udlejning af sommerhuse en del af året beskattes som kapitalindkomst. Der findes to regelsæt: 40%s reglen Her beskattes 60% af den del af bruttolejen, der overstiger et bundfradrag på DKK 7.000. I bruttolejen indgår alle former for betaling relateret til udlejningen inkl. eksempelvis varme og el. Der betales ejendomsværdiskat for et fuldt år - uanset lejeperioder. Regnskabsmæssig opgørelse Her beskattes det faktiske nettooverskud, der opgøres som bruttolejen med fradrag af de udgifter, der kan henføres direkte til udlejningen og en forholdsmæssig andel af de øvrige løbende udgifter. Til de løbende udgifter kan eksempelvis henregnes renovation, forsikringer, bidrag til fællesudgifter, vedligeholdelse og afskrivning på inventar/ indbo. Der betales her alene ejendomsværdiskat for den del af året, hvor ejendommen ikke er udlejet. Ud over den danske skat skal ejeren som udgangspunkt også betale lokal skat af overskuddet. Den lokalt betalte skat kan som udgangspunkt modregnes i den danske skat, som ejeren skal betale af indtægten fra udlejningen. Formueskat Som bekendt er formueskatten afskaffet i Danmark, men der findes stadig formueskat i en række andre lande. Som udgangspunkt skal ejeren i givet fald kun betale formueskat af den del af formuen, der svarer til friværdien i ejendommen i det pågældende land. Da mindre formuer normalt ikke udløser formueskat, vil det normalt kun være ejere af dyre, ubelånte ejendomme, der skal betale lokal formueskat. Arveregler og arveafgifter Det kommer som en overraskelse for mange, at udenlandske arveregler skal styre, hvem der skal arve ens ejendom i udlandet. Der er således eksempler på, at børn skulle arve en andel af farens ejendom i udlandet i forbindelse med, at moren døde, selvom faren ejede ejendommen 100%. Det bør derfor undersøges, om udarbejdelse af testamente mv. kan afbøde utilsigtede konsekvenser i tilfælde af dødsfald. Der vil normalt også blive udløst lokal arveafgift af en ejendom i udlandet. Og i nogle lande - som eksempelvis Spanien - er arveafgiften betydelig. Den senere arveafgift kan ofte reduceres betydeligt ved at sørge for, at den udenlandske ejendom hele tiden er belånt godt op i forhold til handelsværdien, da arveafgiften normalt alene beregnes af friværdien. Belåning af ejendommen er således ikke kun et spørgsmål om finansiering. 9

Af statsaut. revisor Jørgen Stegmann jbs@hlb.dk Virksomhedsejere kan spare i skat ved at få udbetalt udbytte i stedet for løn Danmark er som bekendt et af Europas højst beskattede lande. Er man virksomhedsejer, og driver man virksomheden i selskabsform, er der penge at spare ved at indrette aflønningen efter mulighederne i de danske skatteregler. Løn til en virksomhedsejer indgår som en almindelig driftsomkostning i selskabet på linje med almindelig løn til de øvrige medarbejdere. Det betyder, at selskabet vil have skattemæssig fradragsret for den udbetalte løn. Hvis virksomhedsejeren f.eks. har en lønindkomst på over kr. 346.000, bliver han eller hun beskattet med en marginalskat på godt 63%. Hvis virksomhedsejeren privat indbetaler på pensionsordninger, er disse indbetalinger med til at reducere grundlaget for beregning af den personlige skat. Man kan således sige, at indbetalinger på en pensionsordning giver en slags skatterabat på tidspunktet for indbetalingen. Hvis virksomhedsejeren vælger at få udbetalt udbytte i stedet for løn, opnår virksomheden ikke fradragsret for denne udgift. Men samlet set er det alligevel ofte en fordel for både selskabet og for virksomhedsejeren at udbetale udbytte i stedet for løn. Udbytte beskattes efter 2 skatteprocenter. Årligt udbytte på indtil kr. 44.300 beskattes med 28%. Er man gift, har begge ægtefæller samme årlige bundgrænse, som kan udnyttes fælles, hvilket medfører, at ægtepar i alt kan hæve udbytte for kr. 88.600 til en beskatning på 28%. Udbytte, der overstiger den anførte bundgrænse, beskattes med 43%. Som det fremgår, vil der ved udbytte på indtil kr. 88.600 for ægtepar og med en lønindkomst, der udgør et beløb, hvor der skal betales fuld topskat, være 15% at spare i skat. Med et udbytte på kr. 88.600 vil dette medføre en skattebesparelse på godt kr. 13.000. Ved udbytte over 28% grænsen vil der fortsat være skat at spare, men her blot 4%. Er virksomhedsejerens ægtefælle også ansat i virksomheden, kan den samlede løn til begge ægtefæller med fordel fordeles således, at begge opnår en lønindkomst indtil topskattegrænsen på de tidligere anførte godt kr. 346.000. Er den samlede lønindkomst f.eks. kr. 700.000 og plejer at være fordelt med hhv. kr. 500.000 og kr. 200.000, vil en omfordeling til kr. 350.000 til hver give en samlet skattebesparelse på kr. 40.000. En omfor- Samspillet mellem løn og udbytte beskatning kan vises således: Virksomhedsoverskud før løn/udbytte Løn ved topskat 63% i skat Udbytte u/44.300 28% i udbytteskat Udbytte o/44.300 43% i udbytteskat 100 100 100 Ved løn -100 - - Skat i selskabet, 28% 0 28 28 Overskud efter skat i selskab 0 72 72 Personlig skat/udbytteskat 63 20 31 Netto efter skat 37 52 41 10

deling af lønnen kræver naturligvis, at begge ægtefæller udfører en arbejdsindsats for selskabet, der kan berettige den faktiske løn. Ved løn kontra udbytte skal man være opmærksom på, at udbytte som udgangspunkt kun udbetales én gang årligt, mens løn som bekendt kan udbetales løbende. Der er dog åbnet mulighed for, at der kan udbetales et eller flere ekstraordinære udbytter, hvilket dog er forbundet med ekstraudgifter. Tænk på pensionen I den erhvervsaktive alder er mange erhvervsdrivende i en situation, hvor der er mulighed for en indkomst, der kan medføre topskattebetaling. Omvendt bliver situationen typisk, når den erhvervsdrivende går på pension. Til den tid er der ikke nogen lønindkomst, og der er kun indkomst i form af offentlige og private pensioner. Idet der umiddelbart ikke er forventning om, at topskatten forsvinder på længere sigt, kan det anbefales, at der i den erhvervsaktive alder foretages løbende indbetaling på pensionsordninger således, at denne til sin tid, når pensionsalderen nås, og pensionen kommer til udbetaling, bliver beskattet som personlig indkomst. Det optimale vil være, at der indbetales så meget til en pensionsordning, at denne ved den løbende udbetaling kan udnytte de lave skatteprocenter op til topskatteniveau. På denne måde får man hævet en del af indtjeningen i selskabet, som ellers ville blive beskattet som lønindkomst med topskat eller ved konsolidering i selskabet, som ved senere udbytte, hvor beløb over kr. 88.600 beskattes med effektivt 59%, jf. ovenfor. Med den rette planlægning med pensionsopsparing og konsolidering af overskud i selskabet hvilket typisk vil ske via et overliggende holdingselskab - vil man således kunne opnå fuld udnyttelse af skattemarginalerne via pensionsudbetalingerne og fuld udnyttelse af den lave udbyttebeskatning af udbytte op til kr. 86.600. Ved større opsparede beløb i selskabet er de årlige udlodninger inden for 28% skattegrænsen ikke altid tilstrækkelige. Herefter er man henvist til at betale den fulde udbytteskat på 43%. Når selskabet opløses ved likvidation, eller dette sælges, skal der betales avanceskat med samme skatteprocenter som ved udbytte på hhv. 28 og 43%. Speciel overgangsregel Erhvervsdrivende, som har drevet virksomhed i selskabsform siden 1993 eller tidligere, opnår et ejertidsfradrag i avanceopgørelsen ved salg eller likvidation af selskabet. Ejertidsfradraget kan maksimalt udgøre 25%. Det maksimale fradrag opnås, såfremt selskabet har været ejet siden 1973. Med fuldt ejertidsfradrag på 25% bliver den effektive skatteprocent 32,25% i stedet for 43% ved avance på over kr. 88.600. Er man i denne situation, bør man i videst muligt omfang positionere sig således, at man undgår udbyttebeskatningen på 43% og i stedet via salg eller likvidation af selskabet kan reducere beskatningen og dermed opnå et større privat rådighedsbeløb efter skat. 11

Af statsaut. revisor Søren P. Sønderby sps@hlb.dk Køb kunst og oplevelser med skattefordele Flere og flere danske virksomheder køber kunst til arbejdspladsen. For kunst stimulerer oplevelser og kreativitet - og øger livsglæden hos medarbejderne. Men kun få tænker på, at kunsten måske oven i købet kan trækkes fra i skat. Og det er ingen kunst at købe kunst, når du først er guidet igennem reglerne Det er et politisk ønske at øge de gode kunstoplevelser i danske virksomheder og på arbejdspladserne. Derfor blev der i 2001 åbnet op for, at kunstnerisk udsmykning af bygninger kunne afskrives. Reglerne er siden blevet ændret - senest i 2005. Det betyder, at erhvervslivet har fået bedre muligheder for at få fradrag, når de indkøber kunst til arbejdspladsen. Der er også mulighed for at opnå skattefradrag, hvis en virksomhed vil forære gaver til en kulturinstitution - f.eks. som led i virksomhedens imagepleje. Reglerne for at opnå skattefradrag eller afskrivninger på indkøbt kunst er imidlertid fortsat komplekse. Jeg vil derfor i det følgende kort gennemgå nogle af de vigtigste forhold: Fradrag for kunstnerisk udsmykning, som bliver en del af bygningen For udgifter til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger - dog bortset fra en- og tofamiliehuse og fra den del af en bygning, der anvendes til beboelse, gælder følgende krav og regler: Den kunstneriske udsmykning skal indgå i bygningen eller dens nære omgivelser - f.eks. på parkeringspladsen eller i et haveanlæg. Virksomheden kan afskrive på kunstværkets værdi med 5% pr. år - fra og med anskaffelsesåret. Afskrivningsretten gælder alene for førstegangskøb. Afskrivning skal ske særskilt for den enkelte kunstneriske udsmykning. Fradrag for kunstnerisk udsmykning, som er flytbar Hvis de indkøbte kunstværker er flytbare, gælder følgende regler: For at opnå skattefradrag, skal det indkøbte kunstværk være originalt - altså f.eks. et maleri, en skulptur, en kunstnerisk installation, fotografisk kunst eller et grafisk tryk, som i givet fald skal være nummereret og signeret. Der skal være tale om et førstegangskøb. Virksomheden skal være beliggende i en erhvervsmæssigt benyttet bygning- og altså ikke i et en- eller tofamiliehus. Ophængning må ikke ske i en eventuel beboelse i ejendommen. Hvis virksomheden kan opfylde disse forudsætninger, kan den afskrive på de indkøbte kunstværker med op til 25% af den til enhver tid værende saldoværdi, og der skal føres en særskilt saldo, der ikke sammenblandes med virksomhedens øvrige driftsmidler. Fælles regler Der kan ikke afskrives, hvis virksomheden har købt kunstværket hos en såkaldt nærtstående til den skattepligtige - f.eks. af nærtstående familiemedlemmer. Ved salg af den indkøbte kunst skal der ske beskatning af genvundne afskrivninger og en eventuel værdiforøgelse. Fradrag for leje af kunst eller køb under en vis beløbsgrænse En del virksomheder indgår aftale med f.eks. et galleri eller anden kunstformidler om at stille kunst til rådighed for virksomheden i en bestemt periode for et aftalt beløb i leje. Lejebeløbet må anses som en almindelig 12

driftsudgift, som virksomheden kan fradrage. Hvis virksomheden køber et originalt kunstværk til en pris på op til kr. 11.300 pr. genstand (den godkendte sats i 2006), kan virksomheden straks afskrive indkøbet og opnå fuldt fradrag i købsåret, hvis betingelserne for kunstkøbet og afskrivningsretten i øvrigt er opfyldt. Hvis virksomheden køber reproduktioner, der undergår værdiforringelse, som f.eks. virksomhedens inventar, vil der kunne straksafskrives ved køb under kr. 11.300 pr. stk., og ved køb over denne beløbsgrænse vil fradrag kunne ske ved afskrivninger. i kraft af en anden bestemmelse i skattelovgivningen, reduceres fradraget tilsvarende. Der gælder særlige regler for fonde og testamentariske gaver. Gavens værdi skal overstige 500 kr., og der ydes ikke fradrag for de første 500 kr. af gavens værdi. Det behøver ikke at være en kunst at købe kunst med skattefradrag Vi håber med denne introduktion til kunstkøb med skattefordele at give vores kunder inspiration til spændende besøg på museer, gallerier og kunstudstillinger og til eventuelt at besøge udvalgte kunstnere. Skulle det resultere i indkøb af originale kunstværker til virksomheden - til glæde og inspiration for både medarbejderne og for gæster i virksomheden - kan alle glæde sig over en værdiskabende investering, som oven i købet er skattebegunstiget inden for de beskrevne rammer. Rigtig god fornøjelse. Fradrag for donationer til kulturinstitutioner Reglerne om fradrag for gaver til kulturinstitutioner blev indført med virkning fra 2005. Etableringen af fradragsordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at fremme erhvervslivets engagement i kulturlivet og ønsket om at forbedre kunstens vilkår. Det betyder: Virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner. Personer og virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande til kulturinstitutioner. Fælles regler: Kulturinstitutioner skal i året før gavens modtagelse have modtaget driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis kulturinstitutionen er nyetableret, skal der foreligge tilsagn om driftstilskud. Ved ikke kontante gaver skal en af Kulturministeriet udpeget skønsmand, hvis honorar betales af kulturinstitutionen, fastsætte en handelsværdi af gaven. Gaver må ikke være forbundet med en modydelse eller en klausulering. Fradragsretten gælder ikke, hvis giveren i virksomheden er nærtstående til ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen. Hvis giveren har fået fradrag for en del eller hele værdien af gaven Den kunstneriske udsmykning i bygninger eller deres nære omgivelser Den kunstneriske udsmykning skal være muret, fastnaglet eller på anden måde være fastgjort til bygningen eller dens nære omgivelser - f.eks. en skulptur opsat på en fod på plænen foran virksomheden. Førstegangskøb Der kan kun afskrives på et kunstværk, der enten er købt direkte af kunstneren, eller som er købt gennem en anden formidler af kunst - f.eks. et galleri. Kunstværket må ikke tidligere være handlet. Køber du alligevel et kunstværk, der ikke er et førstegangskøb, kan der ikke afskrives. Ved salg vil en eventuel avance til gengæld heller ikke være skattepligtig, ligesom et tab ikke kan fratrækkes. Kunst i afskrivningslovens forstand Hvis skattemyndighederne er i tvivl, om en udsmykning kan kvalificeres som kunst, kan myndighederne indhente en vurdering fra Akademirådet. Kunstværket fjernes Hvis den kunstneriske udsmykning fjernes fra virksomheden, anses det for et salg. Skade på kunstværket Hvis der sker skade på kunstværket, og der eventuelt sker erstatningsudbetaling, gælder særlige regler. Spørg din revisor. Afskrivning på kunstnerisk udsmykning Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter afskrivningslovens almindelige bestemmelser, kan ikke afskrives efter de specifikke bestemmelser, der gælder for kunst. For du kan naturligvis ikke afskrive to gange på den samme genstand. Kulturinstitutioner, der modtager gaver Hvis en kulturinstitution modtager en gave, er der knyttet en indberetningspligt til fradragsordningen, der medfører, at kulturinstitutionen skal indberette værdien af gaven til skattemyndighederne. Skatteværdien af fradrag for private gaver til kulturinstitutioner For selskaber har fradraget for indkøb af original kunst samme værdi som enhver anden omkostning. For private erhvervsdrivende og private personer vil gaven være et ligningsmæssigt fradrag, hvilket vil sige, at fradragsværdien er ca. 33%. 13

Af statsaut. revisor Jan Nielsen jcn@hlb.dk Nemmest at sælge til dårlige betalere Der findes desværre alt for mange virksomheder, som yder kredit til kunder i blind tillid til, at disse også betaler. Meget ofte sker dette ud fra den opfattelse, at salg er positivt og øget omsætning et plus. En holdning, der ofte giver skuffelser, når pengene fra kunden udebliver. Hos HLB Mortensen & Beierholm anbefaler vi virksomhederne at foretage løbende og systematiske kreditvurderinger af både nuværende og potentielle kunder. Og virksomhederne bør i hvert enkelt tilfælde tage stilling til størrelsen og længden af den kredit, som de vil yde - eller den risiko, de vil løbe. For det er desværre en kendsgerning inden for stort set alle brancher, at det er nemmest at sælge til de dårligste betalere. Sidste år oplevede to af verdens største bilgiganter: General Motors og Ford, at deres kreditværdighed blev sænket. Det kan altså ske, at selv de bedste mister kreditværdighed. Også for virksomheder, som vi ellers har en klippefast tro på er solide og velkonsoliderede ikoner på industriens stjernehimmel. Historien om bilgiganterne viser, at man ikke skal tage noget for givet. Derfor er jævnlige kreditvurderinger vigtigere end nogensinde for de virksomheder, der skal yde løbende kredit til deres kunder. Alle virksomheder, som yder kredit, bør tage bevidst stilling til kreditvurderingen. I revisionsbranchen er vi de første til at gøre vores kunder opmærksomme på de risici, de påtager sig, når de handler med kunder, og i den forbindelse skal yde kredit. Hos HLB Mortensen & Beierholm anbefaler vi, at man tjekker sine kunder og i hvert enkelt tilfælde tager konkret stilling til størrelsen og længden af den kredit, man vil yde. Og der er mange muligheder for at tjekke kundernes formåen på det økonomiske område. Styr på tingene Det første, jeg anbefaler, er, at man som minimum vurderer kunden ud fra det konkrete kendskab, man på forhånd har eller meget let kan skaffe sig om kundens virksomhed. Her handler det om at skabe et overblik der viser, hvordan kunden driver sin virksomhed og få en fornemmelse af, om kunden generelt har et godt omdømme, og er dygtig til at drive forretning. Populært sagt: Er der styr på tingene, eller flyder det meste?. Men jeg anbefaler i høj grad også at bruge de tilgængelige databaser med regnskabsoplysninger og kreditkoder, som udtrykker et anbefalet kreditmaksimum. Har virksomheden ikke selv direkte adgang til sådanne databaser, kan man bede sit pengeinstitut eller revisor om at skaffe disse oplysninger. Kreditkoderne er nemlig en god indikator for, hvilket maksimalt beløb det er tilrådeligt at yde i kredit til en given virksomhed. Den vurdering, der kommer til udtryk i koderne, er fremkommet på baggrund af analyser af den enkelte virksomheds regnskaber over en årrække. Virksomhederne inddeles typisk i forskellige kategorier efter, hvor gode og solide de vurderes at være rent økonomisk. Til grund for selve vurderingen indgår normalt, om virksomheden har en fornuftig udvikling i indtjeningen, et positivt cash flow, om regnskabsresultatet er positivt - eller om det viser underskud og endelig, om virksomheden har en solid egenkapital. Især egenkapitalen, og hvordan denne fremkommer, er et vigtigt pejlemærke for en beslutning om at yde kredit. Blind kredit Man kan næsten sammenligne det at give kredit til en kunde uden en forudgående kreditbedømmelse med at spille i lotteriet eller på roulet. Chancen for at vinde er bestemt til stede - men risikoen for at tabe er ofte meget større. Som revisorer råder vi derfor altid vores kunder til at foretage en konkret vurdering af, hvor stor kredit de vil give den enkelte kunde - og ligeså vigtigt, hvor lang kredittid der skal gives. Skal betalingsbetingelserne være kontant ved levering, 8 dage netto, løbende måned, 30, 60 eller 14

Af skattechef, statsaut. revisor Asger Høj asg@hlb.dk Ny bekendtgørelse om transfer pricing 90 dage netto? Foretag også en vurdering af, om virksomheden selv kan klare at have store udestående fordringer. Kan den selv blive truet, hvis kunderne ikke betaler til tiden - eller slet ikke betaler? Tillid eller naivitet De virksomheder, som ikke foretager løbende analyser af deres kunders kreditværdighed, er ofte ikke bevidste om den risiko, som de reelt løber, når de sælger på kredit. Sådanne virksomheder er derfor typisk oftere udsat for tab end de virksomheder, som gennem grundige og konsekvente kreditvurderinger i tide bliver opmærksom på risikoen ved at levere til den pågældende kunde. Ønsket om større omsætning og indtjening bør derfor ikke lede til blind eller naiv tillid til kunders betalingsevne. Det er oven i købet specielt nystartede - og dermed mere sårbare - virksomheder, som alt for ofte lider tab ved at give kredit. Ofte fordi de er så fokuserede på den umiddelbare mulighed for at gennemføre et salg, at risikoen for tab ved manglende betaling helt overses eller undervurderes. En systematisk kreditvurdering er både relativ nem og hurtig at gennemføre. Og i sidste ende vil en kreditvurdering kunne spare virksomheden og dens ejere for både økonomiske tab og personlige skuffelser - og det er vel ikke så galt! Transfer pricing berører koncerner, hvor datterselskaberne handler med hinanden. Her er det et myndighedskrav, at f.eks. salg fra et moderselskab til et datterselskab skal ske på de gængse markedsvilkår - altså til samme priser og på samme vilkår og betingelser, som gælder for andre af virksomhedens kunder. Og bestemmelserne gælder både, hvis koncernen alene opererer i Danmark, og hvis den har datterselskaber i udlandet. Siden 1998 har alle danske virksomheder, som er omfattet af reglerne om transfer pricing, haft pligt til i selvangivelsen at afgive særlige oplysninger, hvis der foregår samhandel med koncernforbundne selskaber herhjemme og i udlandet. Vi omtalte en række af de formelle forhold omkring transfer pricing i HLB Kontakt nr. 1, juni 2005 efter Folketingets vedtagelse af en række skærpede krav i maj 2005. I forlængelse heraf har Skatterådet netop udsendt bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 - den såkaldte Dokumentationsbekendtgørelse. Den nye bekendtgørelse fastlægger kravene om at informere om virksomhedens principper og om gennemførte transaktioner inden for transfer pricing i de koncernforbundne selskabers årsrapporter. Samtidig har SKAT offentliggjort vejledningen Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt (Dokumentationsvejledningen). Vejledningen kan hentes fra SKATs hjemmeside på www.skat.dk. Vejledningens formål er at give en beskrivelse af de krav til dokumentationen, som er fastsat i Dokumentationsbekendtgørelsen. Vejledningen er således udtryk for SKATs opfattelse af, hvordan virksomhederne bør udarbejde en fyldestgørende dokumentation. Bekendtgørelsen og vejledningen fastlægger tilsammen de nye rammer for indholdet af transfer pricing-dokumentationen og skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af de skærpede krav på transfer pricing-området i maj 2005 - herunder indførelsen af bøder for manglende opfyldelse af dokumentationskravene. Hvis du vil vide mere om transfer pricing eller har brug for assistance til at udarbejde den nødvendige dokumentation, er du meget velkommen til at kontakte HLB Skat, som gerne stiller nogle hjælpeværktøjer til rådighed til håndteringen af de komplekse spørgsmål og krav om dokumentation. I den forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne, at det er vores erfaring, at mange virksomheder ofte får tilført yderligere værdi under dokumentationsprocessen, når de bl.a. ser arbejdet i sammenhæng med koncernens strategier og udviklingsmål. 15

Af skatterådgiver Mikael Risager mri@hlb.dk Værd at vide om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Årets udgave af publikationen: Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er på gaden med alle de nye satser og betingelser for at få udbetalt skattefrie godtgørelser SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGS- GODTGØRELSE 2006 At være på rejse for en arbejdsgiver omhandler principielt to forskellige situationer: For det første er man på rejse, når man bliver udsendt af sin arbejdsgiver fra arbejdsgiverens adresse (faste driftssted) og ud til et andet arbejdssted. Dette er blandt andet kendt i byggebranchen, hvor håndværkeren er ansat af en mester, og hvor mesteren sender håndværkeren ud på forskellige opgaver rundt om i landet - og gælder for mange konsulenter, sælgere m.fl. For det andet er man på rejse, når man får ansættelse så langt fra sit hjem, at man ikke kan overnatte på sin faste adresse. Hvis denne type arbejde er midlertidigt, kan arbejdsgiveren også udbetale skattefri rejsegodtgørelse. For begge disse situationer gælder den hovedregel, at arbejdsgiveren kun kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse for rejser med overnatning. Men hvornår er man så langt hjemmefra, at man ikke kan overnatte på sin faste bopæl på grund af afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og hjemmet? Det har Østre Landsret taget stilling til i en ny afgørelse: To håndværkere med fast bopæl i Vestsjælland havde fået midlertidig ansættelse ved Metro-projektet i København. De boede i denne periode sammen med en række andre håndværkere tæt ved Metro-byggeriet, og så kørte de hjem til familien i weekenderne. Østre Landsret fandt, at de pågældende håndværkere var på rejse på de dage, hvor de på grund af arbejdsdagens længde og transporttid ikke kunne opholde sig i deres hjem i mindst 11 timer. Transporttiden blev målt som den hurtigste transporttid i en personbil - men uden hensyntagen til de faktiske omstændigheder herunder om de to håndværkere overhovedet rådede over privat bil. Og det havde ingen betydning, om de rent faktisk kørte hjem eller ej. De kunne således modtage skattefri godtgørelse for de dage, hvor arbejdstid og transporttid ikke levnede mulighed for at opholde sig på bopælen i mindst 11 timer. Om denne 11-timers regel nu kan anvendes som en rettesnor, tager dommen ikke stilling til. Men afgørelsen er dog en god indikation, som er nem at anvende i det daglige. I Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan du finde stort set alle de informationer og vejledninger, som er nødvendige til at vurdere og beregne godtgørelser for rejser og befordring. Hjørring Læsøvej 5 A Tlf. 98 92 18 11 Frederikshavn Suensonsvej 75 Tlf. 98 42 22 66 Dronninglund Slotsgade 15 Tlf. 98 84 12 33 Aalborg Voergaardvej 2 Tlf. 98 18 72 00 Farsø Frederik IX s Plads 4 Tlf. 98 63 14 44 Hobro Smedevej 1 B Tlf. 98 52 09 99 Hadsund Ringvejen 2 A Tlf. 98 57 24 44 Viborg Gl. Skivevej 73 Tlf. 86 61 18 11 Århus Guldsmedgade 3 Tlf. 87 32 57 00 Haderslev Gåskærgade 32-34 Tlf. 74 52 18 12 København Vester Søgade 10 Tlf. 33 43 43 43 Haslev Bregentvedvej 22 Tlf. 56 31 27 90 Næstved Handelsskolevej 1 Tlf. 55 77 08 77 www.hlb.dk Mortensen & Beierholm er af International en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere