Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret sig for mennesker. Gud har givet sig til kende, ikke for denne verdens kloge hoveder, men for de umyndige, dem som ikke er noget. Gud har valgt at gøre sig kendt på en helt usædvanlig måde, nemlig ved at vise sig igennem det ringe og det foragtede. Han blev født hvor der ikke var plads til ham. Han havde aldrig det sted han kunne hælde sig til og hvile sit hoved. Han døde som en fordømt forbryder. Derfor er der ingen der kan rose sig af at de selv har arbejdet sig frem til at forstå Gud. Ingen kan af sig selv komme til at forstå hvem Gud er og kende ham rigtigt. Det er kun Gud selv der kan give os den rette forståelse af hvem han er. Det gør han ved sin Ånd, når hans ord forkyndes. Når det glædelige budskab om frelsen i hans Søn, Jesus Kristus, lyder til os mennesker. 1
Der er kun ét eneste sted i verden hvor vi kan lære Gud at kende! Det er i Jesus Kristus. Der er mange meget kloge mennesker i verden, men der er ingen af dem der kan sige noget sandt om hvem Gud er. Det er skjult for de vise og forstandige, for Gud overgår fuldstændigt den mennneskelige forstand. Vi kan ikke fatte hvem Gud er, uden at Jesus lærer os det. Vi ved heller ikke hvem Jesus er, eller hvad Guds rige er. Gud skjuler det for dem der er kloge i deres egne tanker, og samtidig åbenbarer han det for dem der kommer til ham med en barnlig tillid. Hver gang et menneske kommer til tro, er det fordi Gud giver sig til kende for ham eller hende. Visdom og forstand gør mennesker kloge i egne tanker og hindrer dem derved i at modtage åbenbaringen fra Gud. Men de der ikke er noget i verdens øjne, de er parate til at tage imod Gud. De har intet at miste, men alt at vinde! De kaldes umyndige, men det betyder blot at de er almindelige mennesker der tager imod Guds åbenbaring i Jesus. Det er dem Jesus i Bjergprædikenen kalder "de fattige i ånden". Det er det samme Jesus mener, når han siger, at med mindre vi bliver som børn, kan vi slet ikke komme ind i Himmeriget. Nogle siger for sjov at man ikke behøver at være dum for at være kristen, men at det hjælper! Det eneste afgørende er om man er parat til at tage imod den åbenbaring som Jesus kommer med, uanset hvor stor en forstand man har. Med andre ord om man er villig til at lade sig belære om Guds rige. Jesus er Guds repræsentant på jorden. Han kommer fra Faderen med al hans magt, og han viser os den barmhjertighed som findes i hans Fars hjerte. Han repræsenterer Gud fuldt ud. Fordi Jesus deler både Faderens natur og vores natur, idet han både er sand Gud og sandt menneske, er han den eneste der kan lære os Faderen at kende. Det er det som evangelisten Johannes tænker på, når han siger: "Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk." (Joh. 1,18) Jesus alene kan vise os hvem Gud er, fordi han er den eneste der ved hvem han virkelig er. Derfor går vejen til at kende Faderen gennem Jesus. Det var det Jesus sagde så klart og tydeligt til sine disciple, da de spiste sammen for sidste gang skærtorsdag aften: "Ingen kommer til Faderen uden ved mig" og "Den der har set mig, har set Faderen" (Joh. 14,6.9) Så hvis du ønsker at vide hvordan Gud er, så se på Jesus! Hvis du vil nå frem til Gud, så kom til Jesus! Hvis du ønsker at finde centrum for Guds selvåbenbaring, så kom til Jesus! Sådan lyder den kristne kirkes påstand. Det er det der på samme tid gør kristendommen så tiltrækkende og frastødende. Det er ikke muligt at indtage noget mellemstandpunkt. Ingen kan over for Jesus være neutral. Man er nødt til at tage stilling til ham. 2
Samtidig fremsætter Jesus så også den mest vidunderlige og varme indbydelse til alle der føler at de har brug for Guds hjælp. Læg godt mærke til hans opfordring: "Kom til mig!" (V. 28) Ikke noget med "Gå til Gud!" Men altså "Kom til mig!" Tænk hvor godt det er for os at Gud er kommet for at opsøge os, hans oprørske undersåtter! Han fordømmer os slet ikke, men kommer tværtimod med en kærlig og inderlig opfordring: "Kom!" Dette ene ord viser os selve Guds hjerte. Det ord viser hans holdning til syndere. Det viser os den store og afgørende forskel på kristendommen og alle andre religioner. I religionernes verden må mennesket selv ud at lede efter en mening med livet. Men her er det Gud der kalder os til at komme og finde meningen hos ham, i det inderlige og personlige fællesskab med ham. Han er ikke vred på os, men han længes efter at vi skal komme til ham og blive hos ham. Indbydelsen gælder særligt de trætte og bebyrdede. Mennesker der er trætte af selv at skulle finde meningen med livet. Eller tyngede af at de altid har bestræbt sig på at leve et retfærdigt liv. Jesus er kommet for at stoppe vores slid og slæb. Han giver os fred ved at bringe vores forhold til Gud i orden. Han er selv den retfærdighed som Gud kræver af os. Og når vi kommer til ham, giver han os den ganske gratis. Han giver os hvile. Der er ikke mere for os at gøre. Jesus har gjort alt hvad der skulle til! Stol på at Jesus gælder i dit sted! Glæd dig over at han tog din syndebyrde og bar den op på korset! Glæd dig over at du ikke behøver at bekymre dig, for Gud er din himmelske Far, som altid vil sørge godt for dig, fordi du er hans elskede barn. Jesus kalder os til at komme til ham for at vi kan lære ham og hans Far at kende. Der er ingen anden vej til Gud. Jesus er den eneste vej til at lære Gud at kende. Derfor er det så vigtigt at følge hans inderlige opfordring til os: "Kom til mig!" Når vi kommer til ham og bliver hos ham, finder vi hvile. Vi får del i den samme hvile som han har. Det er den hvile der består i at kende Gud og have fred med ham. Jesus vil at vi skal lære af ham. Vi skal af Jesus lære hvor godt det er at kende Gud som vores far. Mange er så kloge at de ikke synes de har brug for Gud. De mener at de selv kan finde ud af livet. De bilder sig ind at de kender svaret på livets store spørgsmål; om hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her og hvor vi går hen, når vi går bort. Men det endelige svar findes kun i den åbenbaring som Jesus har givet os. Der er kun hvile i lige som Jesus at kende Gud som sin far. Der er en vidunderlig og meget dyb fred i at kunne kalde Gud, himlens og jordens skaber, for sin far. Jesus havde et meget inderligt og tæt forhold til sin himmelske far. Han kaldte ham ikke Fader, men blot "Far". Den måde han i barnlig tillid kaldte den almægtige Gud for sin "far", 3
har gjort så et stærkt indtryk på de første kristne, at de har bevaret det ord Jesus brugte på sit modersmål aramaisk, "abba". Jesus havde fred med Gud, sin himmelske far. I Guds nærhed fandt Jesus hvile. Han kunne hvile i fællesskabet med sin Far, fordi han altid gjorde hans vilje. Alle hans ord og alle hans gerninger havde deres udspring i den uløselige forbindelse der bestod mellem ham og hans far, mellem Sønnen og Faderen. Jesus havde fred med Gud, fordi han var uden synd. Når vi ikke har fred, og når vi ikke finder hvile i vores liv, skyldes det at vi er syndere. Det skyldes at vi ikke - som Jesus - handler og taler efter Guds vilje. Men Jesus tilbyder os denne ro og fred. Han vil give os hvile, når vi kommer til ham. Og Gud ske lov må vi komme til ham som vi er Vi skal ikke først rense os selv. Vi skal ikke først have rede på hele den kristne troslære, eller være dygtige teologer. Nej, Jesus står der med udbredte arme, sådan som vi kender ham fra Bertel Thorvaldsens statue i Københavns Domkirke. Under denne store statue står netop de vidunderlige ord fra evangeliet til i dag: "Kom til mig!" Det er en vidunderlig indbydelse vi i dag får fra Herren Jesus Kristus. Det er kristendommens glædelige budskab i en nøddeskal. Jesus vil befri os fra vore byrder. Alt det som tynger os og bekymrer os vil han tage fra os. Han står der med udbredte arme, og han siger de vidunderlige ord: Kom til mig! Når vi kommer til ham, lærer vi ham at kende, og det er ved at lære Jesus at kende at vi lærer Gud at kende. Det er dét der er meningen med kirkeåret med dets to tekstrækker. Hvert år bliver vi ført igennem en præsentation af hvem Jesus er. Han er som navet i et hjul, hvor de enkelte søn- og helligdage er som hjulets eger, der alle er samlet i navet i midten. Om ham drejer alle tekster sig. Alt hvad der prædikes om i kirken året igennem handler om ham. I hver en prædiken lærer vi ham bedre og bedre at kende. Derved lærer vi også hans Far at kende. Af Jesus lærer vi om hvad det betyder at have Gud som vor himmelske far. Vi kan af Jesus lære at have det ligefremme og tillidsfulde forhold til Gud i Himlen, så vi med stor frimodighed og uden frygt træder frem for ham og taler med ham om alt hvad der ligger os på hjerte. Bøn er at udøse sit hjerte for Gud. Når vi gør det, finder vi hvile for vore sjæle. Det er også vigtigt at vi kommer til ham med vores synd, at vi uden omsvøb bekender for ham hvad vi har gjort forkert i tanke, ord og gerning. Når vi gør det, tilgiver han os, og så bliver vi fyldt med hans fred der overgår al forstand. 4
Den dybeste hvile vi kan få er ved at være føjet sammen med Jesus. Det er det han indbyder os til, når han siger: "Tag mit åg på jer!" Så skal vi gå i spand sammen med ham. Sådan siger vi jo om trækdyr, fx om to heste at de går godt i spand. På dén måde skal vi være bundet til Jesus og gøre kærlighedens gerninger sammen med ham. For jøderne var åget et billede på Mose-loven, der forpligtede og tyngede Guds folk. Det er også sådan Jesus beskriver det et andet sted, hvor han går i rette med de jødiske ledere: "De skriftkloge og farisæerne binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger." (Matt. 23,4) Men Jesus brugte billedet med åget til at beskrive villigheden til at tjene andre i kærlighed, sådan som han selv altid gjorde. Derfor er det at tage Jesu åg på sig, det samme som at ville tjene andre med kristen næstekærlighed. Derfor er hans åg let, i modsætning til farisæernes åg. Når vi er villige til at gå i spand med Jesus, finder vi en dyb hvile og tilfredsstillelse, som vi ikke kan finde noget som helst andet sted. Som Jesu disciple er vi forpligtet på at følge ham. Men det er ikke nogen tung forpligtelse. Vi er ikke kristne af tvang, som en slave der skal bære sit åg og slide dagen lang. Det er kærlighedens åg Jesus vil vi skal bære sammen med ham. Det er det der gør forskellen på jødedom og kristendom. Ja, på al religion og så friheden i det kristne budskab. Vi er befriede fra den frygtelige byrde at vi skal opfylde hele Guds lov. Det er der jo intet menneske der kan. Enten bryder man sammen under byrden, hvis man er ærlig over for sig selv. Eller også bliver man en vældig hykler, der er retfærdig i andre menneskers øjne, men som er gennemskuet af ham, der ransager hjerter og nyrer. Jesus viser os en helt ny vej. Hvis vi som kristne er villige til at følge ham, så giver han os et nyt hjerte og en ny ånd, hvor vi virkelig ønsker at gøre Guds vilje. Så forpligtelsen er der stadig, men det er en helt anden ånd der er over den. Det er ikke slaveriets ånd, men frihedens ånd, hvor vi ikke er Guds slaver, men hans frie børn. Vores barneforhold til Gud er ikke betinget af om vi kan overholde hans krav til os. Nej, slet ikke. Vi er hans børn, fordi han i sin store kærlighed har gjort os til det. Han elsker os med alle vore fejl og svagheder. Han bærer over med os og ser igennem fingre med alt det vi skammer os over. Hvile er hvad Jesus lover dem der vil komme til ham. Findes der noget større eller bedre ord end hvile? Fred på grund af syndernes forladelse. Fred fordi Jesus selv er os nær og forstår os i alle ting. Fred fordi Guds Søn blev såret for vore overtrædelsers skyld. Han skriver selv sin lov ind i vore hjerter; det er det åg der lægges på 5
hans disciple. Men hans bud er ikke tunge, for det er ham der giver os viljen og lysten til at gøre det gode, det som er Guds vilje med os. Han hjælper os til at gå i de gerninger, som han forud lægger til rette for os, dag efter dag. "Kom!" det er evangeliets vigtigste ord. Det er det allerførste vi hører fra Gud selv. "Kom, for alt er rede!" lyder det i lignelsen om kongesønnens bryllup, som er et billede på den glæde der er i Guds rige. Jesus har højtideligt lovet: "den som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort." (Joh. 6,37). Derfor følg hans opfordring i dag! Kom til ham og få hvile for din sjæl hos ham! Amen. 6