Notat Resultater af nulpunktsmåling 2010 Projekt CenSec - Klyngeudvikling Juni 2010 1
2
Indhold 1. Indledning... 4 1.1.1 Hvad er en nulpunktsanalyse?... 4 1.1.2 Nulpunktsanalysen og monitoreringen af CenSec... 5 1.1.3 Valg af målepunkter... 6 1.1.4 Dataindsamling... 7 2. Resultater af nulpunktsmålingen... 8 2.1 Tilknytning til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien... 8 2.1.1 Eksport... 10 2.1.2 Leverandørtyper... 11 2.2 Innovation... 12 2.3 Kvalitetsstyring og certificering... 12 2.4 Vækst: omsætning og ansatte... 14 2.5 Samarbejde, netværk og klyngeidentitet... 17 2.5.1 Klyngeidentitet... 18 2.5.2 Deltagelse i CenSec s aktiviteter... 19 2.5.3 Virksomhedernes tilfredshed med CenSec... 21 3. Opsummering og anbefalinger... 24 3
1. Indledning Dette notat beskriver resultaterne af den første måling i Oxford Researchs løbende monitorering af CenSec s Projekt Klyngeudvikling. Målsætningen med klyngeprojektet er at udvikle CenSec til en stærk, selvbærende og internationalt orienteret vækstklynge inden for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien, så de kompetencer, der findes i virksomhederne samt i relevante videns- og uddannelsesinstitutioner udvikles og udnyttes optimalt. Oxford Research er partner i projektet med særlig fokus på at sikre den løbende monitorering og evaluering af projektets resultater. I forhold til at udføre dette arbejde har Oxford Research sammen med sekretariatet og de andre partnere i projektet valgt at tage udgangspunkt i en såkaldt nulpunktsanalyse. Formålet med nulpunktsanalysen er at kunne dokumentere udvikling og forandringer i gruppen af deltagende virksomheder i forhold til en række relevante parametre som samarbejde, innovation og tilknytning til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Herudover skal nulpunktsanalysen komme med løbende inputs til CenSec, så projektet om nødvendigt kan rettes til undervejs eksempelvis, hvis virksomhederne ikke er tilfredse med de igangsatte aktiviteter eller aktiviteterne ikke ser ud til at generere den ønskede udvikling. Oxford Research har gennemført den første måling i løbet af maj 2010. Da målingen som nævnt er den første udgør den selve nulpunktsmålingen, som de senere målinger skal benchmarkes med. Inden resultaterne af selve nulpunktsmålingen vil blive præsenteret og analyseret, gennemgås den metodiske tilgang, herunder forklares det, hvad en nulpunktsanalyse mere præcist er. Notatet afsluttes med en kort sammenfatning samt en række anbefalinger i forhold til CenSec s arbejde med at skabe en vækstorienteret klynge inden for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. 1.1.1 Hvad er en nulpunktsanalyse? Erhvervspolitiske virkemidler er komplekse størrelser, som kan påvirke den erhvervsmæssige udvikling i mange forskellige og ofte uforudsete retninger. At skabe forståelse for sammenhængen mellem indsats og effekter er derfor meget afgørende. Dels for at kunne rette den erhvervspolitiske indsats til undervejs i selve forløbet og dels for at kunne bruge erfaringerne i udformningen af fremtidige indsatser. I større erhvervspolitiske indsatser, der involverer flere forskelligartede initiativer og mange deltagere (virksomheder), kan det være yderst vanskeligt, at skabe sig et overblik over de egentlige resultater og effekter. Særligt svært er det at få vished om sammenhængen mellem indsats og effekt; hvilke dele af indsatsen havde en effekt, hvilke havde ikke og hvorfor? Nulpunktsanalyser er en måle- og evalueringstilgang, der egner sig særligt godt til at evaluere større erhvervsrettede indsatser og projekter. I en nulpunktsanalyse foretages der en såkaldt nulpunktsmåling ved indsatsen start. En nulpunktsmåling er et øjebliksbillede af den erhvervs- og samfundsmæssige virkelighed inden for et givent felt, eksempelvis et geografisk område eller en gruppe virksomheder, som en given indsats vil påvirke. Efterfølgende laves der, efterhånden som projektet/indsatsen skrider frem, en række nye målinger af nøjagtigt samme indikatorer, således at udviklingen kortlægges. Ved samtidig også at følge og måle på de konkrete initiativer, der sættes i gang i forbindelse med en erhvervspolitisk indsats, og sammenstille dette med målingerne af den generelle udvikling, vil det være muligt at identificere sammenhænge mellem indsats og effekt. 4
En nulpunktsanalyse giver derfor mulighed for både at følge den generelle erhvervsudvikling inden for et givent felt, f eks. en gruppe virksomheder, og at følge de enkelte initiativer og sikre, at der her sker en tilfredsstillende fremdrift. Figur 1 viser et typisk forløb af en nulpunktsmåling. Figuren er fra Oxford Research Norges nulpunktsmåling af Norwegian Centres of Excellence (NCE). Nulpunktsmåling typisk forløb En nulpunktsmåling er velegnet til både at måle resultater og effekter [Sk i d k ift] FOKUS: INPUT/INDSATS OUTPUT/RESULTAT OUTCOME/ EFFEKT Forhistorie Projektoprettelse Projektforløb O-punksmåling Mål- og resultatstyring Slutevaluering Effektmåling Kilde: Oxford Research 2008 Implementering Udover løbende at fordre indsigt i projektets fremdrift og de opnåede resultater og afledte effekter, er det også vigtigt at understrege, at en nulpunktsmåling, fordi den netop udføres løbende, kan bidrage til at skabe konsensus om indsatsens mål blandt de involverede aktører og interessenter. I et klyngeudviklingsprojekt, som CenSec, kan nulpunktsmålingen derfor også bidrage til skabelsen af fælles identitet og sprog i klyngen. 1.1.2 Nulpunktsanalysen og monitoreringen af CenSec Figuren nedenfor viser forløb og hovedelementer i Oxford Researchs nulpunktsmåling og løbende monitorering af CenSec s klyngeudviklingsforløb. Nulpunktsmålingensforløb og elementer 2010 2011 2012 Metodeudvikling og identificering af målepunkter Moniteringsrapport og seminar Nulpunktsmåling Moniteringsrapport og seminar Midtvejsmåling Evalueringsrapport Slutmåling Kilde: Oxford Research 2010 5
2010: I maj 2010 gennemførtes selve nulpunktsmålingen. I første omgang var det dog nødvendigt at få fastlagt, i samarbejde med projektets øvrige partenere og interessenter, hvilke parametre/punkter nulpunktsmålingen og den løbende monitorering mere præcist skulle indbefatte. Denne første del af nulpunktsmålingen var i sig selv væsentlig, dels fordi det var her, der skulle skabes enighed om målene og dels fordi selve dataindsamlingsværktøjerne, som survey og interviews, skulle udvikles og finpudses i forhold til både form og indhold. 2011: Her gennemføres en midtvejsmåling på samme parametre som nulpunktsmålingen. 2012: Her gennemføres en slutmåling. På baggrund af de tre målinger; nulpunkt, midtvejs og slutmåling, udarbejdes en samlet evalueringsrapport. 1.1.3 Valg af målepunkter Formålet med Projekt CenSec Klyngeudvikling (PCK) er at udvikle CenSec til en stærk, selvbærende, internationalt orienteret vækstklynge inden for forsvars-, sikkerheds, og rumfartsindustrien. De kompetencer og den viden, der findes i de danske virksomheder og relevante viden- og uddannelsesinstitutioner, skal udvikles og udnyttes optimalt med henblik på at sikre vækst i omsætning og adgang til internationale markeder, at øge antallet af videnstunge arbejdspladser og at generere teknologi- og vidensspredning til andre erhverv. På denne baggrund anbefalede Oxford Research, at de parametre, der skulle måles på i forhold monitoreringen af CenSec s arbejde, tog udgangspunkt i en klyngeteoretisktilgang. Det vil sige, at det særligt er virksomhedernes adfærd i forhold til samarbejde, tillid, vidensdeling, innovation, samt de deltagende virksomheders tilfredshed med projektet/censec, der måles på. Herudover vil den løbende monitorering også inddrage mere specifikke mål og hårde data som vækst i antal ansatte og omsætning. Sidst men ikke mindst vil virksomhedernes arbejde med at opnå de nødvendige certificeringer og kvalitetsstyringssystemer også blive målt. Øget certificering og kvalitetsstyring er nemlig blandt projektets vigtigste målsætninger, da dette er en af de grundlæggende barrierer i forhold til at få flere af de mindre danske virksomheder til at kunne blive underleverandører til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Således besluttede Oxford Research i samarbejde med partnerne i CenSec, at målepunkterne for nulpunktsanalysen og den løbende monitorering af CenSecs klyngeprojekt skal tage udgangspunkt i følgende temaer: Tilknytning til forsvars, sikkerheds og rumfartsindustrien Herunder vækst i omsætning og eksport relateret til forsvars, sikkerheds og rumfartsindustrien. Deltagelse i CenSec aktiviter Herunder tilfredshed med aktiviteter, projektsekretariatet og projektet som helhed. Innovation Med fokus på udviklingen af nye produkter/services relateret til forsvars, sikkerheds og rumfartsindustrien samt innovationssamarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner Samarbejde, netværk og klyngeidentitet Herunder hvilke aktører i og uden for CenSec virksomhederne samarbejder med, deres kendskab til de andre virksomheder i CenSec, samt i hvilken grad de føler sig som en del af en forsvars sikkerheds og rumfartsklynge 6
Kvalitetstyring og certificering Med fokus på virksomhedernes arbejde med at opnå de nødvendige kvalitetsog certificeringskrav, der stilles på forsvars sikkerheds og rumfartsmarkedet. Generel vækst og udvikling i virksomhederne Herunder vækst i antal ansatte, omsætning samt vækst i antal højt kvalificerede medarbejder (højtuddannede). 1.1.4 Dataindsamling Nulpunktsmålingen og de årlige målinger vil indeholde stort set identiske dataindsamlingselementer; survey til samtlige medlemsvirksomheder og kvalitative interview med udvalgte virksomheder. Survey Ofte tager nulpunktsmålinger udgangspunkt i registerdata. Den danske forsvars- og sikkerhedsindustri kan dog typisk ikke defineres og analyseres ved brug af traditionelle branchekoder. Oftest er der tale om en række nichevirksomheder, der er placeret i en række overordnede og mere traditionelle brancheinddelinger og samtidigt udgør forsvarsog sikkerhedsindustriel produktion kun en mindre del af mange mindre virksomheders samlede salg. Desuden vil relevante registerdata fra Danmarks Statistik (eksempelvis Generel firma statistik ) ofte være 2 år gamle. Dette, vurderer Oxford Research, gør brug af registerdata til nulpunktsmålingen og monitorering af CenSec s arbejde meget lidt anvendeligt. I samarbejde med CenSec har Oxford Research derfor valgt at selve dataindsamlingen primært gennemføres via en årlig spørgeskemaundersøgelse til de virksomheder, der er tilknyttet CenSec. Undersøgelsens formål er at afdække de identificerede målepunkter (samarbejde, innovation, vækst osv.) Oxford Research gennemfører spørgeskemaundersøgelsen som en elektronisk, email-baseret survey. Kvalitative interview Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen uddybes hver gang via en række (5-8) kvalitative interview med udvalgte virksomheder. Et særligt fokus i interviewene vil være fremadrettet og handlingsorienteret: Hvilke konkrete behov har virksomhederne i forhold til projektet og hvad kan CenSec gøre bedre og/eller anderledes fremover. Hvilke initiativer har været særligt gode/virkningsfulde og hvilke initiativer har efter virksomhedernes synspunkter været mindre succesfulde. Sammen med resultaterne af den årlige survey vil dette bidrage med værdifuld viden, der kan bruges i den løbende udvikling og tilpasning af CenSec s strategi, indsatsområder og konkrete initiativer. 7
2. Resultater af nulpunktsmålingen I det følgende præsenteres resultaterne af nulpunktsmålingen. Det skal understregs at dette er den første og indtil videre eneste måling i arbejdet med at evaluere og monitorerer CenSec s klyngeudviklingsprojekt. Da monitoreringen særligt skal påvise udviklingen i klyngeprojektets målgruppe (virksomhederne), er det begrænset, hvilke konklusioner og anbefalinger, der kan uddrages af datamaterialet. Som nævnt bygger nulpunktsmålingen på en spørgeskemaundersøgelse til CenSec s medlemmer samt en række kvalitative interview med udvalgte virksomheder. Virksomheder til de kvalitative interview er udvalgt så de repræsenterer forskellige virksomhedsstørrelser og leverandørtyper. Spørgeskemaet er blevet udsendt til CenSec s medlemsvirksomheder. I alt 68 virksomheder har modtaget skemaet. 35 virksomheder besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på lidt over 51%. Undersøgelsen er e-mailbaseret og er gennemført via Oxford Researchs elektroniske surveyprogram Inquisite. Deltagere har modtaget en invitation og en uge senere en påmindelse. Afslutningsvis er dem, der stadig ikke havde besvaret skemaet blevet ringet op af en medarbejder fra Oxford Research og fået gensendt invitationen til spørgeskemaet, såfremt de var interesserede i at besvare det. Langt de fleste af de virksomheder, der ikke i første omgang havde besvaret skemaet, var ikke interesseret i at deltage i undersøgelsen. Opbakningen blandt virksomhederne, til at besvare materiale fra CenSec, har således ikke været helt så stor som man kunne ønske sig i et klyngeudviklingsprojekt. Svarprocenten blandt en deltagergruppe er ofte en god indikator på andelen af deltagere, der for alvor engagerer sig i et projekt. Oxford Research ved fra vores erfaringer med at evaluere projekter, at det i høj grad er de engagerede projektdeltagere, der gerne bruger tid på at besvare evaluerings- og spørgeskemaer. 2.1 Tilknytning til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien Da hovedformålet med CenSec s klyngeudviklingsprojekt er at styrke og hjælpe flere danske virksomheder til at få fodfæste på det forsvars- og sikkerhedsindustrielle marked er en vigtig parameter naturligvis, hvor mange/stor en del af CenSec s virksomheder, der rent faktisk har leveret produkter eller ydelser til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien. Som det fremgår af figur 1 er det faktisk en stor del (80%) af de virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen som har leveret produkter eller ydelser til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien. Dog er Oxford Research bekendt med, at der i gruppen af virksomheder, som ikke har svaret, kun er meget få virksomheder, der har leveret produkter eller ydelser til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien. 8
Figur 1: Har virksomheden leveret produkter/ serviceydelser til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien indenfor de seneste 4 år? Nej 20% Ja 80% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ser vi på, hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning, der kan relateres til forsvars- sikkerheds- og rumfartsindustrien er det tydeligt, at langt størstedelen af virksomhederne har en meget lille tilknytning til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Således angiver 57% af de deltagende virksomheder, at leverancer til forsvars- sikkerheds- og rumfartsindustrien udgør mindre end 10% af deres omsætning. Figur 2: Hvor stor en del af virksomhedens omsætning udgør produkter/ydelser til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien? 76 100 % 7% 51 75 % 11% 26 50 % 7% 10 25 % 18% Mindre end 10 % 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% En pæn del af CenSec s medlemsvirksomheder har altså allerede leveret produkter eller ydelser til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien, men der er som oftest tale om få og sporadiske leverancer. Et succeskriterium for CenSec kan altså også være at øge andelen af virksomheder, der får fodfæste på markedet for forsvars- og sikkerhedsmateriel, men i lige så høj grad at få øget andelen af leverancer til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien i de enkelte virksomheder. Herudover tyder det også på, at der ligger en opgave i at få virksomhederne til at arbejde mere systematisk med deres strategi i relation til forsvars-, sikkerheds og rumfartsmarkedet. Kun 34% af virksomhederne har en nedskrevet strategi for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsområdet (se figur 3). 9
Figur 3: Har virksomheden en nedskreven strategi for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsområdet? Nej 66% Ja 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Det er en lang og ressourcekrævende indsats, der skal til for at blive en etableret og velanset under leverandør på forsvars-, sikkerheds- og rumfartsmarkedet. Derfor vurderer Oxford Research, at det er vigtigt, at flere af virksomhederne for lagt en reel strategi i for deres satsning på forsvars-, sikkerheds og rumfartsmarkedet. Som en af de interviewede virksomheder udtrykker det: Den første barriere er, at man skal have skal have en helt klar strategi for, hvad man vil gøre og hvordan man vil gøre det. På markedet for forsvarsmateriel er det jo ikke bare en almindelig kunde, man skal levere til. I virkeligheden ser jeg det nok ikke som en barriere mere som en opgradering af virksomheden I sidste ende er det ikke CenSec, der er ansvarlig for, om virksomheden har succes inden for denne her branche. Det er CenSec, der åbner muligheden og skaber kontakter og det gør de godt. Ansvaret ligger ved virksomhederne. Man skal altså virkeligt ville det her. Man bliver nødt til at have en strategi og kæmpe for det. Det vil være af afgørende betydning, at flere af virksomhederne systematisk får overvejet og tænkt igennem, hvilke typer kunder og produkter/ydelser der satses på, hvordan virksomhederne mere præcist vil øge salget til forsvars- og sikkerhedsindustrien samt hvilke økonomiske såvel som medarbejdermæssig ressourcer virksomhederne vil og kan afsætte til eksempelvis opkvalificering, certificering, markedsføring og netværksaktiviteter. 2.1.1 Eksport Markedet for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsmateriel er meget begrænset i Danmark, og der eksisterer kun et par større forsvars-, sikkerheds og rumfarts relaterede virksomheder, der kan fungere som aftagere for den store underskov af mindre underleverandører. Selvom målet for mange af de mindre virksomheder i første omgang vil være at blive underleverandører til de lidt større danske forsvars-, sikkerheds- og rumfarts relaterede virksomheder, vil øget fokus på eksport være af afgørende betydning for den danske forsvars- og sikkerhedsindustris fremtidige vækstmuligheder. Som det fremgår af figur 4, er det i dag kun en meget lille andel af CenSec s virksomheder, der for alvor eksporterer forsvars-, sikkerheds- og rumfarts relaterede produkter og services til udlandet. Hele 39% har angivet, at de slet ikke eksporterer forsvars-, sikkerheds og rumfarts relaterede produkter og services. Herudover eksporterer 32% af virksomhederne desuden kun under 10% af deres forsvars-, sikkerheds og rumfarts relaterede produktion. 10
Figur 4: Hvor stor del af virksomhedens produkter/services er rettet mod forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien eksporteres? 76 100 % 14% 51 75 % 10 25 % 7% 7% Mindre end 10 % 32% 0 % dvs. eksporterer ikke 39% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 2.1.2 Leverandørtyper Den danske forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri kan overordnet set deles op på fire forskellige leverandørtyper: Leverandører af enkeltkomponenter Leverandører af delsystemer Leverandører af komplekse systemer Leverandører primært af serviceydelser Et stor udfordring for sektoren i Danmark er, at der findes meget få leverandører i den mere komplekse ende af skalaen - altså de virksomheder, der enten producerer delsystemer eller mere komplekse systemer. Dette afspejler sig også i sammensætningen af leverandørtyper blandt CenSec s medlemmer (figur 5). Problemet er, at der blandt de traditionelle komponent- og underleverandører hovedsagligt konkurreres på pris og kvantitet. Disse parametre vil på sigt være svære for danske virksomheder at konkurrere på i international sammenhæng. Det gælder derfor om at sikre, at flere danske forsvars- og sikkerhedsindustrielle virksomheder placerer sig i den komplekse ende af leverandørkæden, hvor de primære konkurrenceparametre er kvalitet, viden og kompetence. Figur 5: Hvilken type leverandør er din virksomhed? Leverandør af enkeltkomponenter 22% Leverandør af delsystemer 15% Leverandør af komplekse systemer 13% Primært leverandør af serviceydelser 13% Andet 2% 0 5 10 15 20 25 11
Projektets korte tidsperiode taget i betragtning vil det dog nok være urealistisk for alvor at få rykket ved antallet af systemleverandører i Danmark. At udvikle sig fra at være en underleverandør af simple enkeltkomponenter til at være leverandør af komplekse systemer er noget, der typisk vil tage år for en virksomhed. 2.2 Innovation Innovation er et yderst vigtigt konkurrenceparameter inden for de fleste sektorer, men inden for forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien, hvor der købes og produceres meget få hyldevarer, er udvikling og innovation måske en endnu mere afgørende faktor. Virksomhederne blev derfor i spørgeskemaet spurgt ind til, om de inden for de seneste 12 måneder har lanceret et nyt produkt eller ydelse til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Lidt over halvdelen af de virksomheder, der leverer/har leveret til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien, har således lanceret et nyt produkt eller en ny ydelse inden for det seneste år. Figur 6: Har virksomheden inden for de seneste 12 måneder lanceret et nyt produkt eller en ny serviceydelse til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien? Nej 46% Ja 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ser vi på innovationssamarbejde er det dog kun 9 ud af de 35 virksomheder, altså 37%, der angiver, at de samarbejder med andre virksomheder eller vidensinstitutioner omkring innovation og 14 virksomheder der samarbejder med andre aktører omkring forskning og udvikling. En vigtig måde at styrke innovationskapaciteten og innovationskompetencerne på, særligt for de mindre virksomheder, er ellers netop via samarbejde og joint ventures med andre virksomheder og vidensinstitutioner. 2.3 Kvalitetsstyring og certificering Øget certificering og kvalitetsstyring er blandt projektets vigtigste målsætninger, da dette er en af de grundlæggende barrierer i forhold til at få flere af de mindre danske virksomheder til at kunne blive underleverandører til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Andelen af CenSec s virksomheder, der i høj grad har de nødvendige kvalitetsstyringssystemer og certificeringer i forhold til at leve op til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens er dog også kun på 20% (se figur 7). 12
Figur 7: Har virksomheden den nødvendige kvalitetsstyring og certificering i forhold til at leve op til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens krav? Slet ikke 14% I mindre grad 31% I nogen grad 34% I høj grad 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% I forhold til at have de nødvendige sikkerhedsgodkendelser er situationen den samme. Her angiver også kun knap 20% af virksomhederne, at de i høj grad har de nødvendige sikkerhedsgodkendelser i forhold til de krav forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens stiller (figur 8). Figur 8: Har virksomheden de nødvendige sikkerhedsgodkendelser i forhold til de krav forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens stiller? Slet ikke 23% I mindre grad 26% I nogen grad 29% I høj grad 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Hvor mange af virksomhederne stadig mangler nødvendige certificeringer og sikkerhedsgodkendelser er det derimod positivt at se, at 74% af virksomhederne i nogen eller høj grad arbejder systematisk på at få de nødvendige certificeringer og kvalitetsstyringssystemer på plads i forhold til at kunne levere til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien. 13
Figur 9: Arbejder virksomheden systematisk med kvalitetsstyring og certificering med henblik på at leve op til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens krav Slet ikke 6% I mindre grad 20% I nogen grad 34% I høj grad 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Da certificering, sikkerhedsgodkendelser og kvalitetsstyring er et ufravigeligt krav fra forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien og disse krav hele tiden udvikler sig, bør CenSec dog stadig arbejde mod at få en endnu højere andel af virksomhederne til at arbejde systematisk med dette. 2.4 Vækst: omsætning og ansatte Et mere endeligt mål med CenSec s klyngeprojekt er naturligvis at skabe vækst og arbejdspladser, med særligt vægt på de videnstunge arbejdspladser, i klyngen af forsvars, sikkerheds- og rumfartsorienterede virksomheder. I spørgeskemaet er virksomhederne derfor også blevet spurgt ind til omsætning, antal ansatte og andel af ansatte med lang videregående uddannelse (parameter for videnstunge jobs). Resultaterne af disse spørgsmål er vist i de følgende figurer (figur 10, 11 og 12). Da projektets succes ikke skal afgøres på virksomhedernes udgangspunkt, men i den udvikling projektet generer, vil det dog først være muligt at kommentere og analysere på disse forhold ved de fremtidige målinger. Figurerne giver dog et klart billede af udgangspunktet for CenSec: For langt størstedelen af CenSec medlemsvirksomheder er der tale om små virksomheder - typisk under 50 ansatte og med en omsætning på under 50 mio. Samtidigt er det kun i knap halvdelen af virksomhederne, at medarbejdere med en lang videregående uddannelse udgør mere end 25% af medarbejderstaben. 14
Figur 10: Hvor mange ansatte var der i virksomheden i marts 2010? 1 3 4 10 11 25 26 50 51 100 101 500 500+ 3% 6% 11% 17% 17% 23% 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Figur 11: Hvor meget omsatte virksomheden for i sidste regnskabsår? Mindre end 5 mill. kr. 21% 5 9 mill. kr. 12% 10 19 mill. kr. 9% 20 49 mill. kr. 26% 50 200 mill. kr. 18% Over 200 mill. kr. 9% Ved ikke / vil ikke oplyse 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 12 Hvor stor en andel udgør medarbejdere med en lang videregående uddannelse? 1 3 % 15% 4 10 % 19% 11 25 % 26 50 % 15% 15% 51 75 % 19% 76 100 % 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 15
Virksomhederne blev ligeledes spurgt ind til, hvordan deres omsætning har udviklet sig fra forrige regnskabsår. Krisen har tydeligvis haft sin indvirkning på en del af CenSec s medlemmer. Knap en tredjedel af virksomhederne har således haft et markant fald i omsætningen sammenlignet med forrige regnskabsår. Samtidigt har hele 47% af virksomhederne dog haft en positiv vækst i omsætningen og 15% en uændret omsætning. Dette tyder på, at flertallet af CenSec s virksomhederne er kommet helskindet gennem krisen og derfor, i hvert fald ud fra et økonomisk synspunkt, bør være parate til at føre en mere strategisk satsning, som CenSec projektet er, ud i livet. Figur 13: Hvordan har virksomhedens omsætning udviklet sig fra forrige regnskabsår? Steget markant 12% Steget en anelse 35% Uændret 15% Faldet en anelse 6% Faldet markant 26% Ved ikke / vil ikke oplyse 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 16
2.5 Samarbejde, netværk og klyngeidentitet For at imødegå de store udfordringer, som den danske forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri står overfor bl.a. i forhold til manglende kapacitet og begrænset international synlighed, er øget samarbejde inden for industrien et afgørende parameter for industriens fremtidige vækst og udvikling. Faktisk virker det til at virksomhederne allerede i høj grad samarbejder med hinanden samt med andre af forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustriens vigtige interessenter og vidensinstitutioner. Figur 14 viser andelen af virksomheder, der i nogen eller høj grad samarbejder med de nævnte aktører. Som det fremgår, samarbejder langt størstedelen af CenSec s virksomheder med andre virksomheder og/eller med andre interessenter fra forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Samtidigt viser figuren at alle virksomhederne enten er tilfredse eller meget tilfredse med dette samarbejde. Figur 14: Andel af virksomheder som i nogen eller høj grad samarbejder med de følgende aktører 21.a Andre danske virksomheder (som er medlem af Censec) 21.b Andre danske virksomheder (som er ikke medlem af Censec) 88 81,5 8 14,8 21.c Censec sekretariatet 63,2 26,3 21.d Forsknings og videninstitutioner 46,7 20 21.e Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen ESA m.fl. 21.f Udenlandske virksomheder 70,6 63,2 5,9 21,1 21.g Investeringsselskaber og incubationsmiljøer 50 16,7 21.h Regionale Væksthuse og kommunale erhvervsråd 86,7 6,7 Tilfredsstillende 0 20 40 60 80 100 120 Meget tilfredsstillende Oxford Research vurderer, at andelen af virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og aktører er tilfredsstillende. Derimod ser det ud til at bør sættes ekstra fokus på at øge intensiviteten i og udbyttet af de eksisterende samarbejdsrelationer. En af de interviewede virksomheder udtrykker som eksempel, at deres samarbejde med andre aktører ikke er særligt konkret og at de blandt andet godt kunne tænke sig et tættere samarbejde med universiteter: Indtil videre er det mest bare sådan på netværksniveau. Det er ikke så konkret endnu, hvad vi samarbejder om. Vi kunne da godt tænke os mere samarbejde med fx universiteter. Her kunne CenSec også spille en rolle. De kunne lave en database, hvor de studerende kan finde virksomheder, de kan samarbejde med omkring afgangsprojekter m.m. Det kunne gøre det mere overskueligt for os at kaste os ud i sådan noget. Ligeledes kunne de profilere netværket overfor de studerende. Sådan noget får man jo ikke gjort som lille virksomhed. En anden virksomhed, har forsøgt at samarbejde med et universitet, men fik ikke rigtigt noget ud af det: 17
Vi har forsøgt med universitetet. Der kom der ikke rigtigt noget ud af det. De kører ikke i industriens tempo og det gør det altså lidt svært at samarbejde Overordnet set er det også kun 20% af virksomhederne, som angiver, at deres samarbejde med andre aktører har haft stor betydning for virksomhedens forretningsmæssige udvikling (se figur 15). Figur 15: Hvilken betydning har samarbejdet med andre aktører haft for virksomhedens forretningmæssige udvikling? Ingen betydning 6% Mindre betydning 31% Nogen betydning 43% Stor betydning 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 2.5.1 Klyngeidentitet Virksomhedernes kendskab til hinanden ligger på et rimeligt men dog ikke imponerende niveau. 60% af virksomhederne angiver således, at de i nogen grad kender de andre virksomheder i CenSec og i den danske forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri. Kun 20% angiver at de i høj grad kender de andre virksomheder (se figur 16) Figur 16: I hvilken grad kender din virksomhed de andre virksomheder i CenSec og i den danske forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri? Slet ikke 0% I mindre grad 20% I nogen grad 60% I høj grad 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Trods det, at virksomhederne ikke har indgående kendskab til hinanden, fremgår det fra de kvalitative interview, at samarbejdsklimaet blandt CenSec s virksomheder ser ud til at være godt. Ligeledes udtrykker flere, at de har en rimelig grad af tillid til de andre virksomheder og aktører i den danske forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri: 18
Vi vurderer det fra gang til gang, om vi har tillid til dem, vi muligvis skal samarbejde med. Men vi har da grundlæggende tillid til de fleste. Vi kender jo ikke alle, men dem vi kender har vi et udmærket fællesskab med. Selvom de fleste mener at samarbejdsmiljøet er tilfredsstillende er der dog stadig også enkelte, som ikke nærer den fornødne tillid i forhold til at opbygge nærmere samarbejdsrelationer: Vi har ikke rigtigt tillid til de andre. Vi har tidligere haft dårlige erfaringer med at andre danske virksomheder har snydt os. Den overordnede udfordring i forhold til samarbejde og klyngedannelse ser dog ud til at være, at kun knap en tredjedel af virksomhederne (37%) i nogen eller høj grad føler sig som en del af en dansk forsvars-, sikkerheds- og rumfartsklynge (figur 17). Figur 17: I hvilken grad føler virksomheden sig som en del af en dansk forsvars-, sikkerheds- og rumfartsklynge? Slet ikke 9% I mindre grad 54% I nogen grad 23% I høj grad 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Selvom det kan diskuteres, hvorvidt virksomhederne omkring CenSec i mere videnskabelig forstand kan defineres som en egentlig forsvars-, sikkerheds- og rumfartsklynge, vil det stadig være uhyre vigtig at opnå en form for klyngefølelse blandt CenSec virksomhederne, hvor de reelt føler sig som del af et tæt sammenhængende netværks- og samarbejdsmiljø, der på det helt overordnede plan har det samme mål; nemlig at skabe en stærkere og langt mere internationalt synlig forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri i Danmark. 2.5.2 Deltagelse i CenSec s aktiviteter Langt de fleste af CenSec s medlemsvirksomheder har deltaget i en eller flere af CenSecs aktiviteter. Ved de fleste aktiviteter er det dog stadig kun en forholdsvis lille andel af de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, som har deltaget. Det er derfor svært at sige noget helt entydigt om, hvilke aktiviteter, virksomhederne er mest eller mindst tilfredse med. 19
Figur 18: Antal af virksomheder, der er tilfredse eller meget tilfredse med de følgende aktiviteter 14.a Sekretariatsbetjeningen 14.b Nyhedstjenesten 14.c Hjemmesiden 14.d Online videnbibliotek 14.e Årskonferencen 14.f Seminarer, workshops og kurser 14.g Uddannelser (AMU) 14.h Uddannelser (Åben uddannelse) 14.i Virksomhedsscreening 14.j Strategiseminar 14.k Strategiudviklingsforløb 14.l Kvalitetsscreening 14.m Kvalitetsseminarer 14.n Netværksudvikling 14.o Match making med virksomheder 14.p Match making med forskning 14.q Introduktion til udenlandske markeder 14.r Introduktion til investorer 14.s Introduktion til erhvervsservicetilbud 18 23 24 6 3 16 20 2 1 2 1 7 1 7 2 3 1 6 1 2 7 1 11 2 6 1 8 1 1 3 1 2 4 4 2 1 Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende 0 5 10 15 20 25 30 Overordnet set er virksomhederne dog i de fleste tilfælde tilfredse med de aktiviteter de har deltaget i. De aktiviteter flest har benyttet sig af, ser ud til at være de mere generelle aktiviteter og services som sekretariatsbetjeningen, nyhedstjenesten, hjemmesiden, årskonferencen og andre møder og workshops. En af virksomhederne fremhæver netop de mere generelle aktiviteter som værende gode og vigtige i forhold til netværks- og klyngedannelsesprocessen: De mere generelle netværksskabende aktiviteter har været rigtigt gode f.eks. årsmødet, hvor der dukker mange op. Sådanne aktiviteter er med til, at virksomhederne lærer hinanden bedre at kende. Det er vigtigt for samarbejdsklimaet og tilliden. En anden virksomhed vil derimod gerne have nogle flere kontaktskabende aktiviteter: Vi ønsker os noget mere kontaktskabende. Gerne kontakt til de store internationale producenter, samt kontakt til dem, der laver systemer både i Danmark og i udlandet. Der har været holdt nogle kontaktmøder, hvor man møder hinanden kort til en form for speeddating. Det er dog ikke vejen frem speeddating bliver for overfladisk. Man skal have nogle længere møder, for at det har en værdi. Det virker ikke altid som om repræsentanterne fra de store virksomheder gider være en del af det. Det skal være nogle, der vil det. Vi ser hellere nogle få seriøse møder, og det vil være optimalt, hvis man kunne få kunden ud til os virksomheder. Ser vi på, hvad virksomhederne har fået ud af at benytte sig af CenSec s aktiviteter, er det også i høj grad de lidt mere bløde outputs virksomhederne fremhæver. Det som flest 20
virksomhederne mener at have fået ud af deres deltagelse er henholdsvis ny viden om teknologi og marked, øget profilering, nye relationer og kontakter samt større interesse i netværkssamarbejde. Spørgsmål 19: Hvad har din virksomhed fået ud af at deltage i / benytte sig af CenSec s aktiviteter og services? Ny strategi for forsvars og sikkerhedsområdet Ny viden om teknologi, marked, lovgivning osv. Bedre kvalitets og dokumentstyringssystemer Nye certificeringer Opkvalificering af medarbejdere og ledelse Øget profilering i DK Øget profilering i udlandet Nye relationer og kundekontakter i udlandet Adgang til nye markeder Nye kunder Nye ordrer Øget omsætning Øget beskæftigelse Større interesse i netværkssamarbejde Adgang til nye netværkssamarbejder Nye produkter og serviceydelser Deltagelse i nationale og internationale udbud Nye systemleverandører Nye investeringer og kapitaltilførsel Andet 1 1 2 2 3 3 3 4 4 5 6 6 7 8 9 9 11 13 13 16 0 5 10 15 20 2.5.3 Virksomhedernes tilfredshed med CenSec Overordnet set virker virksomhederne tilfredse med, hvordan CenSec er kommet fra start. Omkring 70% af virksomheder angiver at CenSec i nogen grad lever op til deres forventninger og 17% at det i høj grad lever op til deres forventninger. Ingen angiver at CenSec slet ikke lever op til deres forventninger. Figur 20: I hvilken grad lever CenSec op til din virksomheds forventninger? Censec lever slet ikke op til min forventning 0% Censec lever i mindre grad op til min forventning 14% Censec lever i nogen grad op til min forventning 69% Censec lever i høj grad op til min forventning 17% 0% 20% 40% 60% 80% 21
Også fra de kvalitative interview er indtrykket positivt og de fleste virksomheder fremhæver sekretariatets indsats som god og engageret. Dog er der flere, der mener at man fra sekretariatets side skal passe på med ikke at sætte for mange og spredte aktiviteter i gang, da dette let kan komme til at gå udover kvaliteten: De er ivrige for at få det til at fungere - at få folk til at fungerer sammen. De udviser et stort engagement og det er smittende. Men de skal nok passe lidt på, at de ikke sætter for mange ting i gang, det virker det ikke som om, der er ressourcer til. Sekretariatet fungerer rigtigt fint. Efter EU tilskuddet er der kommet nogle flere ansatte og det har givet en forbedring. Jeg synes CenSec er kommet godt fra start og at sekretariatet gør et rigtigt godt stykke arbejde, men de skal måske passe lidt på med ikke at sætte for mange aktiviteter i gang. De risikerer bare, at de ikke har ressourcer til at følge ordentligt op. Ser vi på, hvilken betydning CenSec samlet set har haft for virksomhedernes forretningsmæssige udvikling i relation til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien er denne forholdvis begrænset (figur 21). 60% af virksomhederne mener at CenSec har haft mindre eller ingen betydning. Dette ser Oxford Research dog som et helt forventeligt og på ingen måder utilfredsstillende resultat så tidligt i projektets forløb. Faktisk angiver hele 37% af virksomhederne allerede på nuværende tidspunkt, at CenSec har haft nogen betydning for deres forretningsmæssige udvikling, hvilket må betegnes som et meget tilfredsstillende resultat, taget projektets korte levetid i betragtning. Figur 21: Hvilken betydning har CenSec samlet haft for virksomhedens forretningsmæssige udvikling inden for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien? Ingen betydning 20% Mindre betydning 40% Nogen betydning 37% Stor betydning 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% CenSec bør dog ikke regne med, at andelen af virksomheder, der tillægger CenSec stor betydning automatisk vil øges, selvom CenSec umiddelbart får igangsat en masse succesrige aktiviteter de kommende år. Oxford Research ved fra vores mange erfaringer med klyngeudvikling, at det er utroligt vigtigt hele tiden at få italesat og formidlet resultater og succeser til klyngens virksomheder og interessenter. Hermed tydeliggøres sekretariatets arbejde og vigtige andel også i succeserne en andel som virksomheder ofte har det 22
med at glemme, når først ordrerne er i hus. En af de interviewede virksomheder fremhæver også selv det vigtige i at få formidlet resultaterne til virksomhederne: Den største udfordring for CenSec bliver uden tvivl at blive ved med at skabe værdi for medlemmerne. Det er utroligt vigtigt at vise dem, hvad de får ud af at være med og hvilke resultater projektet rent faktisk skaber ellers forsvinder de. 23
3. Opsummering og anbefalinger Nulpunktsmålingen viser som ventet, at virksomhedernes tilknytning ti forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien som udgangspunkt er meget løs og at leverancer til industrien kun udgør en yderst begrænset del af deres samlede omsætning. En stor del af virksomhederne mangler de nødvendige certificeringer, sikkerhedsgodkendelser og kvalitetsstyringssystemer og flertallet har endnu ikke udarbejdet en klar strategi for, hvordan de vil opnå at blive etablerede underleverandører til forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Dette er netop de hovedudfordringer, som CenSec s klyngeprojekt forsøger at adressere. Overordnet set vurderer Oxford Research, at CenSec s klyngeudviklingsprojekt er kommet rigtigt godt fra start. Generelt er der tilfredshed fra virksomhedernes side med sekretariatet såvel som med de igangsatte aktiviteter. Også samarbejdsklimaet blandt projektets virksomheder og interessenter ser ud til at være godt, om end der nu bør sættes fokus på at få igangsat nogle mere konkrete og udbytterige samarbejdsprojekter. Virksomhederne mangler stadigvæk tydeligvis følelsen af at være en del af en dansk forsvars-, sikkerheds- og rumfartsklynge. Selvom det kan diskuteres, hvorvidt virksomhederne omkring CenSec i mere videnskabelig forstand kan defineres som en egentlig forsvars- og sikkerhedsindustriel klynge, vurderer Oxford Research, at det stadig vil være afgørende for projektets succes at opnå en form for klyngefølelse blandt CenSec s medlemsvirksomheder. Det er vigtigt at virksomhederne kommer til at betragte sig som værende en del af et tæt sammenhængende netværks- og samarbejdsmiljø, der på det helt overordnede plan har det samme mål; nemlig at skabe en stærkere og langt mere internationalt synlig forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustri i Danmark. På denne baggrund anbefaler Oxford Research at CenSec s klyngeudviklingsprojekt i det kommende år særligt har fokus på at: Konkretisere og intensivere samarbejdsrelationerne inden for klyngen. Det er vigtigt at skabe flere samarbejdsprojekter, der tager udgangspunkt i konkrete ordrer eller forretningsmæssige behov. Også samarbejdet mellem universiteter og virksomheder kan med fordel styrkes og konkretiseres. Fortsætte med de brede klyngeaktiviteter såsom årsmøder, infomøder og netværksmøder, som er med til at styrke kendskab, tillid og klyngefølelse. Formidle projektets resultater til virksomhederne - ellers falder de hurtigt fra. Prioritere og fokusere i aktivitetsporteføljen, så der sikres relevans og sammenhæng i samtlige aktiviteter og at der følges op, på de aktiviteter og processer der sættes i gang. Overbevise flere af virksomhederne om det vigtige i at få lagt (nedskrevet) en klar strategi for, hvordan de vil opnå at blive etablerede og velansete leverandører til forsvars-, sikkerheds og rumfartsindustrien. 24
25