Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2 Energiforbrug udgør op til 30% af driftsbudgettet i en typisk bygning Ventilation her kan der spares penge billigt Belysning her kan der laves store besparelser Køling både komfort og proces Varmeanlæg indregulering eller omlægning Efterslæb på vedligeholdelse Indeklimaudfordringer hænger ofte sammen med uhensigtsmæssig anvendelse Stor bygningsportefølje (nyere bygninger har ofte billige besparelser) Store ressourceudgifter til vand, el og varme
Hvad er energiledelse? 3
Organisation 4 Organisation: Hvem er med?: Der skabes overblik over hvem der er med i energiledelsesorganisationen. Vær klar over hvem der har ansvar for hvad Blive enige om afrapporteringsform. Formidling m.v.
Korlægning af energiforbrug 5 Kortlægning: Der skabes overblik over energiforbruget ved at Se på det historiske energiforbrug Klarlægge målerhierarkiet Lave en plan for opsamling af energidata, elektronisk eller ved manuel aflæsning
Mål 6 Mål: Der sættes klare mål for hvad energiledelsen skal føre til. Eksempler på gode mål er: Energiforbruget ønskes reduceret med XX % i alt fra 2012 til 2013. Besparelserne fordeles i respektive forbrugsområder Der skal indføres elektronisk dataindsamling og automatisk generering af energiforbrugsrapporter Der skal afholdes energiledelsesmøder ca. hver 2. måned.
Handlingsplan 7 Handlingsplan: For at nå de fastsatte mål udarbejdes en handlingsplan, der klart beskriver hvordan de fastsatte mål skal realiseres. Der kan f.eks. Gennemførsel af energiscreening Udarbejdes et energisparekatalog. Ved dette gennemgås bygningen overordnet for at identificere gode energispareprojekter. Relevante gode projekter viderebearbejdes. Energispareprojekterne prioriteres og igangsættes løbende.
Energistyring 8 Energistyring: Den løbende energistyring har fokus på nedenstående: Månedligt analyseres energirapporterne. Ligger energiforbruget over det forventede undersøges årsagen. Hvis merforbruget er i orden opjusteres energibudgettet. Alternativt stoppes merforbruget. Det sikres løbende, at målerhierarkiet og dataopsamlingen er korrekt
Case 1: Industri KLS Grafisk Hus Trim ventilation og varme til bygningens reelle behov. Tjek styringen af tekniske anlæg. Ventilationen kørte unødigt i weekenden og ventilerer produktionslokaler unødigt når det kører. Sluk af unødvendige ventilationsanlæg. Kølingen kørte samtidig med at der opvarmes Investering på ca. 700.000 kr. Tilskud på ca. 500.000 kr. (35 øre per kwh) Simpel tilbagebetalingstid på ca. 4 måneder 9
Case 2: Industri Jowis Industrilakering Trim ventilation og varme til bygningens reelle behov. Varmegenvinding Varmegenvinding på udsugningsluft fra malerkabiner Udskift forældede tekniske anlæg 45 år gammel fjernvarmecentral. 160 grader vand ved 10 bar. Optimering og/eller måske udskiftning. Nuværende energiforbrug ca. 1 mio. kr. fordelt på Fjernvarme, gas og el. Forventet besparelse på 300.000 Investering på ca. 1,2 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid på ca. 4 år. 10
Case 3: Større kontorejendom - eksempler på gennemførte tiltag Opsættelse af energiledelsesorganisation og afholdelse af regelmæssige energiledelsesmøder Kortlægning af målerhierarki Natrundering og kortlægning af energibesparelsestiltag Etablering og løbende opdatering af energisparekatalog og logbog Gennemgang af alle ventilationsanlæg Gennemgang af alle serverrum Gennemgang af facader med henblik på reduktion af trækgener Pilotprojekt Afbryd relevant elforbrugende udstyr om natten Solcelle business case 11
Logbog, eksempler fra bygningsstyrelsen 12
Målerhierarki, eksempel 13
Fordeling af elforbrug 14
Fordeling af elforbrug 15
Fordeling af elforbrug 16
Årsforbrug for el 17 2.500 Elforbrug 2.000 MWh 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012