Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

Relaterede dokumenter
Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

CASE-STUDIE AF HUSDYRBRUG MED FOKUS PÅ ZINK-OMSÆTNINGEN AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

C12 Klimavenlig planteproduktion

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Resultater af analyser af vandprøver

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

MULD ET NATURLIGT BIOFILTER UNDER KUNSTGRÆSBANER

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer!

Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosfor det er noget vi mangler

Regulering af affald til landbrugsjord

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.


NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Afgrødernes næringsstofforsyning

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede

Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Hvor sker nitratudvaskning?

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Transkript:

Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise 6,7-31 kg: (35 kg P/ha), g 16 4,7 4.716 1.367 So + grise til 7 kg: (35 kg P/ha), g 168 132 1.180 927 (1 So+grise til 31 kg: (3,95 søer á 32,3 gr., 35 kg P), g - - 2.726 1.119 (1 Slagtegrise: (39 kg P i 2018 / 35 kg P i 2022), g 19,3 12,7 1.249 742 (1 (1 I 2022 forventes det, at der i foder til slagtegrise tilsættes 40 mg Zn/kg og i foder til søer 75 mg Zn/kg (forudsat brug af høj fytase-dosis) 2022: 1.000 g zink/ha (± 300 g) uafhængig af om det er so-, smågrise- eller slagtegrisehold (ved fosforloft på 35 kg fosfor pr. ha) Kilde: Notat Nr. 1917, SEGES Svineproduktion

Grænseværdi for zink i jord Zink, ler mg/kg TS jord Zink, sand mg/kg TS jord Dansk natur og skovjord 37 10,1 EU-REACCH (EFSA) (1 26 26 Nul-effektniveau (2 63 36 Jordkvalitetskriterie, slambekendtgørelsen 100 100 (1 EFSA vurdering af grænse for hvornår jordens mikrobiologi påvirkes (ZnCl 2 ) (2 Nul-effektniveau: AU forsker vurdering af grænse for hvornår jordens mikrobiologi påvirkes Kilde: AU, DCE rapport nr. 159, 2015

2019: DCE case-studie på zink omsætning på arealerne Arealer som primært er gødet med smågrisegylle (10-20 år) På tre ejendomme er analyseret prøver fra jordprofil ned til 1 meters dybde gennemført online måling af zinkkoncentration i drænvand gennemført modelberegning 50 år frem

Zink grænseværdier i vand og vandmiljø Grænseværdi: miljøkvalitetskrav, overfladevand: 7,8 µg/l (nationalt) Drikkevand, indgang til ejendom: 100 µg/l Drikkevand ved taphane: 3.000 µg/l Målinger: 67 % af prøverne fra vandløb > 7,8 µg/l (2011-2013) 25 % af prøverne overskred grænse for biotilgængelig zink Gns. udledning, 5 kommunale renseanlæg: Udledninger fra spredt bebyggelse: 61 µg/l 15-110 µg/l

1,4 2,1 3,0 4,3 6,2 8,9 12,8 18,5 26,6 38,3 55,2 79,5 114,5 164,8 237,4 341,8 n Drænvand fordeling af målte zink-koncentration 300 250 Zn 200 150 100 50 0 µg/l (Samlet resultat fra tre ejendomme) Kvalitetskrav for vandløb: 7,8 µg/l (der er ingen kvalitetskrav til drænvand) Kilde: AU, DCE rapport nr. 331, 2019

2016/5/20 2016/5/31 2016/6/11 2016/6/22 2016/7/3 2016/7/14 2016/7/25 2016/8/5 2016/8/16 2016/8/27 2016/9/7 2016/9/18 2016/9/29 2016/10/10 2016/10/21 2016/11/1 2016/11/12 2016/11/23 2016/12/4 2016/12/15 2016/12/26 2017/1/6 2017/1/17 2017/1/28 2017/2/8 2017/2/19 2017/3/2 2017/3/13 2017/3/24 2017/4/4 2017/4/15 2017/4/26 2017/5/7 2017/5/18 µg/l mm Koncentration af Zn (µg/l) i drænvand målt på kontinuert opsamlede prøver og i punktprøver 400 350 300 250 gylle såning, jordbearbejdning 50 0-50 Ejendom 2 vårbyg, JB 3-1 200 150 100 50 høst -100-150 0-200 Zn isco vandbalance Zn punkt nedbør

Massebalance for de tre marker, nu-situation Zink bindes hårdt til jordpartikler Årlig flux: tilførsel, fjernelse v. høst, udvaskning, immobilisering / ældning Udvaskning gennem jordsøjlen, ældning og akkumulering er på basis af modelberegning 0-effektniveau Zn, jord 25 cm Zn pulje jord 25 cm Tilf.gylle 10 års snit Høst Udvask. 25 cm Ældning 25 cm Akk. jord 25 cm mg/kg TS mg/kg TS kg Zn ha -1 g Zn ha -1 år -1 g Zn ha -1 år -1 Ejendom 1 63 138 1.045 4.041 529 239 1.104 2.123 Ejendom 2 36 52 392 3.009 400 292 413 1.904 Ejendom 3 36 66 415 1.716 469 566 527 179 Modificeret tabel 5 fra DCE rapport Kilde: AU, DCE rapport nr. 331, 2019

Zn mg/kg Zn mg/kg Zn mg/kg Beregnet udvikling i jordkoncentrationer (øverste 25 cm) af zink 160 Ejendom 1 100 90 Ejendom 2 100 90 Ejendom 3 140 80 80 120 70 70 100 80 60 50 40 60 50 40 60 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 år 30 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 år 30 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 år Rød linje: Angiver nul-effektniveauer for jordtype Gul linje: Udvikling hvis tilførslen af zink fortsætter på et niveau svarende til gennemsnittet for de sidste 10 år Blå linje: Forventet udvikling uden tilførsel af zink med gylle Grå bånd: Udvikling ved forskellige kombination af Zn i foder (70/100 mg Zn/FE) og P-loft (25, 30, 35 kg P/ha) Kilde: AU, DCE rapport nr. 331, 2019

Zn mg/kg Zn mg/kg Beregnet udvikling hvis jordkoncentrationen = medianen (zink) 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 sand 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 år 70 65 60 55 50 45 40 ler 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 år Rød linje: Angiver nul-effektniveauer for jordtype Grå bånd: Udvikling ved forskellige kombination af Zn i foder (70/100 mg Zn/FE) og P-loft (25, 30, 35 kg P/ha) Kilde: AU, DCE rapport nr. 331, 2019

Opsamling zinkproblematik og miljø AU-rapport nr. 331, 2019 om udbragt zink på landbrugsjord Planterne optager årligt 300-500 g zink/år bortfjernes ved høst af afgrøder En ældningsfaktor ~ op til 400-500 g/år (zink danner komplekse metalliske bindingsstrukturer) En andel zink udvaskes via dræn (pt. ikke overblik over mængde) Punktvis høj zinkkoncentration i dræn (korttidseffekt) ifb. med jord-behandling + evt. gylleudbringning Et forsigtigt bud så: Opnås tilnærmet balance ved op til 1 kg zink udbragt per ha per år Hvis strøprodukter har indhold af zink iht. miljøbeskyttelsesloven 19: Landmand skal have tilladelse fra kommune for at anvende et sådan produkt

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion