Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014

1. Kort om det danske asfaltmarked 2. Kontrakttyper anvendt i Danmark 3. Fremmer innovation og udvikling?

Hvad er innovation og udvikling inden for belægninger?

Mindre energiforbrug under produktion Hvad er innovation og udvikling inden for belægninger? Bedre planlægning Behov for mindre kontrol Billigere råvarer Hurtigere udlægning Nye analyse- og kontrolmetoder Nye samarbejdsformer Mere miljøvenlig Mere sikker arbejdsmiljø under udlægning Længere holdbarhed Mere genbrug af asfalt Nye features Mindre energiforbrug under udlægning Og mange andre ting Nemmere at vedligeholde Mere genbrug af andre restprodukter Forbedrede egenskaber (friktion, jævnhed etc)

1. Kort om det danske asfaltmarked

Bestillere/Kunder Vejdirektoratet - 3.800 km Statsveje 98 kommuner - 70.600 km Kommuneveje Private - entreprenører - industri, havne, landbrug - grundejerforeninger - etc

Nogle af de store rådgivere på det danske asfaltmarked + en række små og mellemstore aktører

Entreprenører (med egne asfaltanlæg) på det danske asfaltmarked 2013: Ca. 3,7 mio. tons asfalt på 42 fabrikker

Belægningstyper anvendt i Danmark i 2013 30 25 20 % 15 10 5 0 Nyanlæg 30 % Vedligehold 70 %

2. Kontrakttyper anvendt i Danmark

Kontraktformer i Danmark Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Rammeaftale, et eller flerårigt Funktionskontrakt Partnering Totalentreprise OPP (offentlig-privat-partnerskab)

Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Karakteristika Bygherre har udvalgt strækningerne og besluttet hvilken belægningstype, mængde mv. der skal udføres Der konkurreres på prisen alene Konkret viden/ udbudsmateriale, da alle krav til belægninger er kendte Konkrete veje eller strækninger Nøje beskrivelse af hvad der skal udføres: slidlag m.v. Veldefineret pris pr. strækning

Et eller flerårig rammeaftale Karakteristika Udbud med enhedspriser på typiske belægninger og reparationsmetoder, som der efterfølgende vælges blandt til udførelse på bygherres foranledning Kun overordnet information omkring hvad der kommer til udførelse Ikke altid kendt årligt budget. Aftale om mindste gennemsnitlige årligt økonomisk omfang Opgavens omfang er på forhånd kun defineret med stipulerede mængder og kan variere meget Forbrug afregnes efter enhedspriser

Karakteristika Funktionskontrakt En flerårig kontrakt, typisk 15 år dækkende et helt eller dele af et vejnet Ansvaret for vejvedligeholdelsen er udliciteret til asfaltentreprenøren i kontraktperioden Fast årlig betaling der reguleres i henhold til asfaltindexet eller andre index Funktionskrav -> frit produktvalg dog typisk med enkelte begrænsninger Konkrete krav til vejenes tilstand, eksempelvis: - Maksimalt antal skadespoint beregnet ud fra omfanget af bl.a. revner, krakeleringer, lunker, sporkøring, stentab m.v. - Omfanget af lapper - Friktion og jævnhed - Bæreevne (afhængigt trafikbelastning og datagrundlag) Entreprenøren vælger selv udførelsesmetode og tidspunkt.

Funktionskontrakter i Danmark

Funktionskontrakter i Danmark Første kontrakter indgået omkring år 2000 Ca. 50 kontrakter i perioden 2000 2014 Omfatter i alt ca. 15.000 km vej svarende til ca. 20% af de kommunale vejnet Ca. 300 km vej i gennemsnit per kontrakt (interval på 35 750 km) Anslået samlet kontraktsum på ca. 2,2 mia. DKK

Partnering Karakteristika Indbygget fleksibilitet i forhold til opgaveløsning Indeholder en formaliseret model for samarbejdet Typisk 4 års varighed evt. med option på 2 år yderligere Krav mv. fastlægges i tæt dialog med kunden Konkrete veje eller vejstrækninger + mindre reparationer af øvrige veje Kendt årligt budget (sikret gennem kontrakten og politisk tilsagn)

Partneringudbud eksempel

Rudersdal Kommune Parterning - Tildelingskriterier 1. Tilbudssum, vægt 70 % 2. Entreprenørens partneringoplæg, vægt 20 % 3. Entreprenørens kvalitet i arbejde og partnerskab, vægt 10 %

Totalentreprise Karakteristika Entreprenør står selv for design, etablering, kvalitetsniveau, varighed mv. Ud over prisen kan der konkurreres på valg af tekniske løsninger, kvalitet, miljø, samarbejde Innovation kan belønnes Kræver stærk organisation og projektledelseskompetencer hos entreprenøren Udbudsmaterialet må ikke være for deltaljeret Store projekter

OPP (Offentligt-Privat-Parterskab) Karakteristika Design, projektering, etablering, drift, vedligehold samt ofte også finansiering samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør Typisk meget store projekter

Udbud af navngivne strækninger OPP Et eller flerårige rammeaftaler Fremmer innovation og udvikling af vejbelægninger? Totalentreprise Funktionskontrakter Partnering

Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Fordele Ulemper Får laveste pris på hver enkelt vejstrækning Bygherre har stor indsigt i opgaven og ved hvorfor den udbudte løsning er valgt Entydigt udbudsmateriale, ved præcist hvad der bydes på Bygherre bestemmer selv udførselsmetode og tidspunkt Kendt udgift for bygherren i god tid. Kendte egenskaber for valgt belægning Giver bygherren god mulighed for at tilrettelægge sideordnede opgaver, som eksempelvis opretning af fortove Ingen frihed til nytænkning Begrænser sig til bygherrens viden indenfor vejvedligehold giver ofte meget traditionelle løsninger, uden risikovillighed. En forudsætning for at en bygherre kan tage en risiko er, at han har den fornødne tekniske indsigt Ingen planlægningsgevinst for entreprenøren. Flere entreprenører i samme kommune samtidig kræver koordinering fra bygherres side. Der bliver måske ikke altid valgt den teknisk/ økonomisk bedste løsning, hvis den eksisterende belægning er af en anden beskaffenhed end bygherren troede

Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Fremmer innovation og udvikling? Meget begrænset da alt er meget præcist beskrevet Eventuel kan entreprenøren forsøge med nye tiltag til effektivisering og optimering af udlægningsprocessen

Et eller flerårig rammeaftale Fordele Ulemper Ro og ressourcer til at fokusere på vedligeholdelsesopgaverne, uden bøvl med udbud igen og igen Entreprenøren får kendskab til vejnettet og til bygherrens holdninger Begrænser konkurrencen i perioder En opgave kan være omfattet af en rammeaftale, selvom man egentligt hellere vil udbyde den som en selvstændig opgave, eller prøve en helt anden belægning, der ikke er indeholdt i rammeaftalen Gør produktionsplanlægning lettere Minimerer omkostninger Let at bruge for bygherre til varierende opgaver, idet rammeaftalen udstikker enhedspriser for de enkelte opgaver Lav administration og bygherre kan styre sit budget Giver bygherren god mulighed for at tilrettelægge sideordnede opgaver, som eksempelvis opretning af fortove

Et eller flerårig rammeaftale Fremmer innovation og udvikling? Hæmmer udvikling i næsten samme omfang som 1-årige udbud Åbner dog en lille smule op for en dialog mellem bygherre og entreprenør om eventuel at afprøve nye ting, men der er ikke noget i aftalegrundlaget, som stimulerer dette

Funktionskontrakt Fordele Budget til vejvedligehold er sikret i en lang periode fremover og derved er den vedligeholdsstandard, man er blevet enige om, også sikret Ofte har entreprenøren mulighed og interesse i at investere i vejnettet, således at kommunen oplever en forholdsvis hurtig forbedring af vejstandarden i kontraktens første år Entreprenøren vil typisk vælge tekniske løsninger, som medfører mindst mulig løbende vedligehold, og dermed mere holdbare løsninger til gavn for trafikanterne. Entreprenøren overtager samtidig ansvaret for, at de valgte løsninger holder på lang sigt Beskytter budgettet mod politikerne og kan sikre en optimal vedligeholdelse af vejnettet Giver bygherren mulighed for at låse sit budget og sikre det mod politiske indgreb. Økonomiske og tekniske risici væltes i stort omfang over på entreprenøren. Lav administration for bygherre, bortset fra løbende hovedeftersyn

Funktionskontrakt Ulemper Kommunen mister noget økonomisk fleksibilitet, da kontrakten binder en vis sum penge over en lang periode. Kommunen mister ligeledes indflydelse på valg af belægningstype, udførelsestidspunkt samt opfølgende arbejder Den årlige betaling til entreprenøren er en fast pris, der årligt reguleres med asfaltprisindekset. Kommunen skal være opmærksom på, at asfaltprisindekset ikke nødvendigvis stiger med samme takt som automatiske budgetfremskrivninger Nogle tilstandskrav kan ikke kontrolleres automatisk. Fokus skal være på reproducerbare målinger. Kommunen skal derfor stadig sætte tid af til det generelle tilsyn samt kontrol af, at kravene overholdes Principielt har bygherren en lille input på kontraktforløbet. Tendensen er dog, at man tilstræber en vis form for partnering i kontrakten. Udfordringen er, at der er for få teknikere i kommunen med indsigt og tid til at gå ind i dette arbejde, samt at der i mange kommuner sker en del udskiftninger i staben Belægningspolitik er beskrevet i kontraktmaterialet, men der kan være situationer, hvor kommunen i en specifik situation ønsker en anden løsning, hvilket vil kræve en forhandling. Konkurrence kan begrænses af finansieringsmuligheder for entreprenørerne Kontraktforhold ret fastlåste i lang tid og giver derfor ringe mulighed for bygherren, såfremt denne ønsker at omprioritere tilstand og/eller økonomi

Funktionskontrakt Fremmer innovation og udvikling? Udvikling af nye belægningstyper sker sjældent i regi af funktionskontrakter, da entreprenøren har fokus på mest vedligehold for færrest mulige penge Funktionskontrakter stimulerer derfor entreprenøren til at udvikle og anvende billigere/mere effektive vedligeholdelsesløsninger herunder nytænkning og optimering inden for planlægning, logistik samt kombination af forskellige metoder Den store priskonkurrence, som er set ved funktionsudbud, har betydet at udviklingen er gået i retning af at bruge billige og kendte produkter, også på veje, hvor man ikke umiddelbart ville have valgt denne løsning. Dvs. der afprøves disse prisbillige løsninger over en lang kontraktperiode, og konsekvensen registreres ved dokumentationen af vejtilstanden.

Partnering Fordele Kommunen bibeholder indflydelse på beslutningerne. Kontraktformen er egnet til komplicerede opgaver. Undervejs i forløbet vil der komme klare forventningsafstemninger pga. det formaliserede samarbejde. Udvikling fagligt af medarbejdere pga. sparring og samarbejde med asfalt entreprenøren. Entreprenør og bygherrre vil være mere indstillet på at dele en eventuel risiko ved nye belægningstyper Ulemper I begyndelsen af kontraktperioden skal både kommune og entreprenør bruge en del ressourcer (tid) på at få indkørt det gode samarbejde mellem kommunen og entreprenøren. Dette ekstra tidsforbrug er dog erfaringsmæssigt givet godt ud, da det kan føre til procesoptimering Kræver tilstrækkelig bemanding og kompetencer hos både bygherre og entreprenør Er meget følsom overfor personaleudskiftning Alternativ til funktionskontrakter inden i byer, hvor der er brug for fleksibilitet

Partnering Fremmer innovation og udvikling? Partnering anvendt på den korrekte måde er en rigtig god platform for udvikling og afprøvning af nye belægningstyper og udlægningsprocesser, da risiko og evt. gevinst er kendt af alle og kan deles mellem parterne Stimulerer involverede personer til nytænkning

Totalentreprise Fordele Ulemper Fremmer konkurrence og generel udvikling Der kan konkurreres på andet en pris Fokus på kvalitet og holdbarhed Udelukker mindre firmaer / begrænser konkurrence En relativ ny form indenfor anlæg af veje. Kan give anledning til en del diskussion om forudsætningerne er opfyldt. Kræver større indsats fra bygherren for at sikre, at entreprenørens kvalitetssikring er veldefineret og bliver gennemført efter hensigten

Totalentreprise Fremmer innovation og udvikling? Giver bygherre mulighed for at acceptere og belønne nytænkning og innovation Masse af incitament for entreprenøren til at tænke innovativt både i tilbudsfasen og i udførelsesfasen

OPP Fordele Projekter som ellers ikke ville blive udbudt på grund af manglende finansieringsmuligheder kommer til udførelse Den offentligt udbyder får en total økonomi fastlagt for både etablering og drift Incitament til at færdiggøre etablering til tiden Ulemper Begrænser mange gange konkurrence på grund af finansiering/kapitalbehov Offentlig udbyder afgiver styring og kontrol Komplekse udbud og kontrakter med store udgifter både for bygherre og bydende firmaer

OPP Fremmer innovation og udvikling? Stimulerer på samme måde som totalentreprise entreprenøren til at udvikle og afprøve nye ting som enten er bedre eller billigere end traditionelle materialer og processer

Andre rammer for innovation og udvikling i den danske vejbranche Et traditionelt godt samarbejde i den danske vejsektor mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører omkring vejregler medfører også at nye belægningstyper og andre nye tiltag ofte drøftes og afprøves i vejregelregi

Afsluttende kommentarer Kontraktformen betyder selvfølgeligt noget i forhold til at stimulere innovation og udvikling, men.. Innovation og udvikling kræver også visionære og modige mennesker hos bygherren, rådgiveren og entreprenøren Samt et sundt marked, hvor bygherren og entreprenøren har både ressourcer og penge. og dermed også råd til fejlskud Og skal ofte initieres og supporteres af et både kvalitativt og kvantitativt godt F&U-miljø hos relevante videncentre (universiteter, teknologiske institutter, Vejdirektorat etc.)

Niklas Nevalainen Finland