Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype og form Botilbud i henhold til paragraf 107 Adresse Vangsbovej 5, 8361 Hasselager Telefonnummer 86 28 38 04 E-mail adresse info@vangsbovej.dk Web adresse www.bostedetvangsbovej.dk Lederens navn John Anderskou Antal pladser 6 + 1 akutplads Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Mandag den 23. september 2013 fra kl. 7.30 til 9.30. Deltagere i tilsynet Ved tilsynsbesøget deltager fra Vangsbovej pædagog Hans Henrik Leth Pedersen og tilstedeværende beboere, fra tilsynsenheden deltager konsulenterne Tine Sturzenegger Viuf-Herseth og Kirsten Andersen. Tilbuddets brugergruppe Den godkendte målgruppe er personer med adfærdsmæssige, psykiske og eller sociale problemer, samt sent udviklede eller intelligenshandicappede. Målgruppen har i et vist omfang tilknytning til det psykiatriske system. Der er tale om personer, som kan profitere af et længerevarende ophold i et overskueligt professionelt miljø med få andre beboere. Materiale der har indgået i forberedelse Tilsynsrapport fra varslet tilsyn den 28. juni 2013. Oplysninger fra tilbuddets hjemmeside og oplysninger fra Tilbudsportalen. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil Tilsynet finder sted tidligt mandag morgen, hvor de tilsynsførende orienteres om og oplever tilbuddets sociale liv og samspil og er i dialog med beboere og medarbejder. Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget Hele Bostedet Vangsbovej er besigtiget.
Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere De tilsynsførende er i kontakt og dialog med tre beboere i henholdsvis spisekøkken og i entreen, hvor en beboer venter på at blive kørt til produktionsskole. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender rapporten til leder John Anderskou, der sikrer, at rapporten er til rådighed for brugere og medarbejdere. Efter anmodning vil lederen udlevere rapporten til pårørende. Tilsynet anbefaler, at rapporten drøftes på kommende brugerrådsmøder, beboermøder, personalemøder og bestyrelsesmøde. Tilsynsrapporten bliver fremsendt til direktør Erik Kaastrup Hansen, socialchef Lotte Henriksen og til sekretariatschef Lotte Lyhne. Herudover er rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhuskommune.dk/tilsyn Beskrivelse af det man møder De tilsynsførende mødes i døren af en pædagog, som i første omgang ser de tilsynsførende an. Herefter bydes de tilsynsførende velkommen, og pædagogen orienteres om tilsynet og om de forhold, hvorunder tilsynet finder sted. En beboer kommer til stede og hilser på, og der udfolder sig lidt senere en dialog i køkkenet med denne beboer imens pædagogen må køre i 20 minutter. Pædagogen orienterer om beboerne og om det, de skal i løbet af dagen. Pædagogen viser rundt på første sal af ejendommen og orienterer om træningskøkkenet, som befinder sig her. På vej ned ad trappen fra første sal møder de tilsynsførende endnu en beboer, der sidder og venter på, at pædagogen vil køre ham til hans skole i Hørning. De tilsynsførende får en kort dialog med denne beboer, der har opholdt sig på bostedet i en måned, hvilket han giver udtryk for at være tilfreds med. I køkkenet, hvor de tilsynsførende er i dialog med en beboer, bydes der på kaffe og beboeren fortæller om sine forhold, sin kat og sine fremtidsplaner. Pædagogen kommer tilbage, og endnu en beboer kommer til, tager morgenmad og sætter sig ved bordet. Dialogen mellem de to beboere, pædagogen og de tilsynsførende fortsætter, og der fortælles blandt andet om bostedets sidste ferietur til Kroatien hvorfra der vises en meget flot bog med billeder. Dialogen afsluttes, da de tilsynsførende ønsker at se underetagen. Tilsynet afsluttes i kontoret, hvor de tilsynsførende orienteres om et projekt pædagogen er optaget af i forhold til en aktuel beboer, og hvor pædagogen orienterer om pædagogernes forhold og arbejdsmetoder. Brugernes forhold Bostedet er godkendt til seks beboere og en akutplads. Der er aktuelt indskrevet fem beboere, og en sjette er måske på vej. Der er holdt møde, og den måske kommende beboer har betænkningstid. Målet er at alle beboere skal op om morgenen og til beskæftigelse og eller skole. De fleste beboere er tilknyttet et beskæftigelsetilbud eller et skoleforløb den ene beboer, de tilsynsførende taler med, er gået ud af VUC, da hun har fået tilbudt job i sælgerbranchen en chance hun forventer meget af. Pædagogen lægger vægt på i sin orientering om stedet, at det er et hjem og et sted, hvor der skal være rat at være, samtidig med at det er et sted, hvor der skal ske udvikling. Balancen mellem at støtte og kompensere på den ene side og udfordre og udvikle, på den anden side, som er tilsynsenhedens tema i 2013, beskriver pædagogen som et altid tilbagevendende tema. Balancen bliver vigtig, da bostedet er et hjem, hvor beboeren skal kunne være i fred, og samtidig er det også et sted, hvor der forventes udvikling hos den enkelte beboer. Det er meget individuelt, hvordan der arbejdes med beboerne og deres udvikling. 2
Pædagogen orienterer om, at træningskøkkenet på første sal aktuelt bruges to gange om ugen til en beboer og en gang om ugen til en anden. Her træner beboerne sammen med pædagogerne, at planlægge, købe ind og lave mad på et lille budget og med få råvare ligesom beboeren lærer om hygiejne og oprydning. som pædagogen siger: Hvem vil ikke gerne kunne lave en god scoremiddag? Beboeren laver mad til sig selv, men onsdag og søndag laver pædagogerne mad, og alle spiser sammen hvorefter beboerne hjælper med at rydde op. Pædagogen orienterer om, at der næsten hver dag køres for at handle, og her forventer pædagogerne, at beboerne orienterer sig med hinanden om hvad den enkelte skal have købt ind, således at den enkelte beboer træner sine sociale kompetencer og tager ansvar for, at alle får tilgodeset deres indkøb. En beboer orienterer om, at beboerne selv skal gøre rent på deres værelser dette kan de få hjælp og støtte til. Herudover skal beboerne rydde op efter sig selv i køkkenet, når de har lavet mad. De tilsynsførende ser en bunke snavsede potter og pander, der står uden for en dør, samt en mælkekarton og andet affald beboeren orienterer om, at den beboer, der ligger og sover bag ved døren, ikke har ryddet op efter sig i køkkenet og så er aftalen blandt beboerne, at tingene bliver sat uden for døren eller i en balje på beboerens seng. Medarbejderen orienterer om, at det er en vedvarende udfordring, at træne beboerne til at tage ansvar for deres opvask og oprydning i køkkenet, hvor mange beboere skal have plads til at lave mad, og at man så vidt muligt håndterer denne træning i køkkenet. Grundlæggende rengøring i køkken, fællesrum og badeværelser tager en rengøringshjælp udefra sig af. De to beboere og medarbejderen orienterer om bostedets traditioner som blandt andet består af en ferietur på 4 dage, der i år gik til Kroatien, husets julefrokost, hvor der altid er stor tilslutning, ligesom beboere og medarbejdere går ud og spiser, og sidste år spillede man efterfølgende bowling. Herudover har man en åletur til Svostrup Kro, hvor man sammen med bostedet Gl. Kongevej spiser ål til man revner. Denne tur foregår om efteråret og beboerne opfordrede smilende pædagogen til at få det arrangeret. Der kan frit overnatte gæster i weekenden orienterer en beboer om, men i hverdagen skal det aftales med pædagogerne i lyset af, at det er vigtigt at alle, både de der har gæster og de der bor ved siden af dem, der har gæster, får ro og nattesøvn. Beboerne arrangerer fælles ture dagen før tilsynsbesøget havde hele beboergruppen og en pædagog været i Aarhus og se en gyserfilm. Aktiviteter den pågældende dag Beboerne skal af sted til deres respektive beskæftigelse og/eller skole herudover er der indkøb, der skal ordnes, og persiennemanden kommer med nyvaskede persienner og hænger dem op. Pædagogen skal, foruden at bringe og hente en beboer i Hørning, være til stede og til rådighed for beboerne. Personalesituationen Til bostedet er tilknyttet tre medarbejdere og to vikarer. Arbejdstiden er fra klokken 10 17.00 og 14 21.00 men fraviges, når der er behov for særlige tiltag aktuelt er der en ny beboer, der skal op og i skole, og derfor møder pædagogen ind kl. 7.00. Om natten er beboeren støttet af en vagttelefon, som en beboer orienterer om har været meget gavnlig for hende i den periode på to år, hvor hun har boet på stedet der er altid en, der svarer. Pædagogen orienterer om, at personalet modtager supervision 8 9 gange om året fra ekstern supervisor, der blandt andet giver inspiration til arbejdet. Ved krise er botilbuddet tilknyttet Falck, der yder krisehjælp. 3
Kommunikation og information Pædagogen orienterer om beslutningsprocesserne og hvem, der bestemmer. De der siger ja til tingene, sætter dagsorden i modsætning til demokratiske regler, hvor flertallet beslutter, hvordan dagsorden skal være. Denne tilgang til demokrati og medbestemmelse har blandt andet rod i, at få beboere ønsker et beboerråd og er vanskelige at involvere i ansvars og beslutningsprocesser. Pædagogerne har prøvet mange metoder for at motivere beboerne, blandt andet at servere lækker mad til beboermødet, men det vedblev at være pædagogernes projekt. Nu er de trådt et skridt tilbage og ser, hvad der sker. Grunden til det ringe fremmøde skal blandt andet findes i beboernes forskellige ressourcer og individuelle problemstillinger, mener pædagogen. En beboer orienterer om, at beboerne er gode til at tage hensyn og respektere hinanden. Den kommunikation, de tilsynsførende overhører mellem beboere og medarbejder, indeholder respekt og opmærksom og føres i en positiv tone. De beboere, som de tilsynsførende er i dialog med, giver alle udtryk for tilfredshed med stedet og med den støtte, de modtager en beboer giver udtryk for, at hun efter otte år på stedet gerne ville prøve noget andet. Hun erkender i samtalen, at det ikke ville gå for hende i en selvstændig lejlighed, da hun ikke magter at rydde op og gøre rent. De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne Den tilstedeværende pædagog fremstår meget velinformeret om alle beboere og om stedets struktur og dagligdag, samt om en måske kommende beboer han kender til medicinprocedure og til de forskellige beboeres ressourcer og behov. Forskellige almene forhold Pædagogen orienterer om, at bestyrelsen har besluttet, at Bostedet Vangsbovej skal udvides med et kollegium a la det, som findes på søsterbostedet Gl. Kongevej. Et udslusningssted hvor beboerne er mere selvhjulpne og selvstændige, og derfor har mindre støttebehov end beboerne på Bostedet Vangsbovej. Bestyrelsen har givet lederen mulighed for at være opmærksom på ledige huse i nærheden af Vangsbovej det skal ligge tæt på Bostedet, for at samarbejdet mellem de to steder kan blive så optimalt som muligt. Pædagogen sætter de tilsynsførende ind i et projekt, han samarbejder med en beboer om, der handler om små og store glæder i beboerens liv. En metode til at få beboeren, der er bedst til at fokusere på det negative, til at se på de positive ting og oplevelser i livet. Dette gøres ved at tage billeder af de positive ting i beboerens liv, for et eksempel et fyldt køleskab og et dejligt rent og ryddeligt værelse, og sammen med beboeren skrive en tekst om det, som beboeren finder positivt i billedet. Tilsynets vurdering Med udgangspunkt i dialog med beboere og medarbejder og gennemlæst skriftligt materiale, er det de tilsynsførendes vurdering, at botilbuddet Vangsbovej er et veldrevet tilbud som beboerne i oplever som deres hjem. Tilsynet vurderer: Personaledækningen på tidspunktet for tilsynet synes at være tilstrækkelig At den tilstedeværende pædagog har et godt kendskab til alle beboerne, og til deres ressourcer og behov. At der er pænt og ryddeligt overalt, på trods af at rengøringsdamen forventes på sit ugentlige besøg netop denne dag for tilsynsbesøget. At beboerne er glade og tilfredse med deres tilbud og med den støtte de modtager. At pædagogen, i sin fremtoning og måde at tale om Bostedet på, virker stolt af og glad for sit arbejde. 4
De tilsynsførende har ikke før, under eller efter det uanmeldte tilsyn, oplevet forhold, der giver anledning til at give påbud, henstillinger eller anbefalinger og vurderer at tilbuddet lever op til godkendelsen. 5