Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober 2012 2.-4. KLassetrin
Faget Idræt arrangører: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Forord Forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetsprojektet Aktiv rundt i Danmark 2012. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med projektet, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Aktiv rundt i Danmark søger at bidrage til, at alle danske skolebørn får en sundere hverdag på en sjov måde! Temaet er sunde vaner med omdrejningspunkt i fysisk aktivitet, sunde spisevaner, søvn samt at komme mere ud i naturen. For de ældste elever inddrages desuden alkohol, rygning m.m. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis 0.-1. klassetrin, 2.-4. klassetrin, 5.-6. klassetrin samt 7.-10. klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde og giver forslag til, hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. Materialet til 7.-10. klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til totre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål 2009. Konceptet er i forhold til materialet 0.-6. klasse mere fokuseret på debat og refleksion blandt eleverne. Eleverne får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret en aktivitetsfolder,, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner de ønsker at arbejde med i de tre uger, projektet varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Projektleder, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark s3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
AKTIV RUNDT I DANMARK 2012 INSPIRATIONSHÆFTE 2.-4. KLASSETRIN ARRANGØRER University College Syddanmark ARLA LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein Vanedyr og KARLA-ILLUSTRATIONER Julie Flansmose
Indholdsfortegnelse Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Bevægelse, eventyr og natur i dansk Matematik i det fri Vildt frikvarter Et sundere valg med Nøglehullet Vaner ven eller fjende? 6 18 32 42 50 68
Faget Idræt Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Anders flaskager Lektor UC Syddanmark Projektleder, Aktiv rundt i Danmark Uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. idræt og biologi Master i Idræt og velfærd, Institut for IDRÆT, KBH. Universitet Kontakt: afla@ucsyd.dk s6 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Indledning Opbygning af artiklen I denne artikel rettes fokus mod de elever, der ikke har lyst til idræt og bevægelse. Artiklen kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til din idrætsundervisning, så du undgår at bidrage til polarisering i dine idrætstimer. Artiklen rummer desuden flere konkrete ideer til din praksis. Jeg modtager gerne mails vedr. artiklen. Rigtig god fornøjelse. Polarisering af elever i faget idræt Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større, mens de aktive børn bliver mere og mere aktive. Den netop udkomne SPIF-rapport (rapport om idrætsfaget status 2012 se hjemmeside www.vicekosmos.dk) rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring. Udfordringen med polarisering skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest, samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører, at forskellen mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I denne artikel sætter jeg fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt. formålet er, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse Uddrag af formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt s7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt Elevens mestringsforventning er essentiel: Kan jeg / kan jeg ikke? Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring kan jeg har stor betydning for adfærd, tankemønster og motivation. Derved bliver mestring bestemmende for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter skoletid m.m. Stillet over for udfordringer vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere indsatsen eller opgive. Self-efficacy belief is a vital personal ressource (Albert Bandura). Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri Albert Bandura Forventningerne er stærkt påvirket af de erfaringer, børnene har gjort livet igennem Albert Bandura Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt og bevægelse. De fravælger dermed ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever over tid udvikler et lavt samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty). I kompetenceudtryk kaldet mindre kropslig kompetence. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at elevens mestringsforventning ofte udvikler et jeg kan ikke inden for idræt, så idræt og bevægelse fravælges den onde cirkel er dannet! s8 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Hvad kan jeg gøre som underviser? På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer mener jeg, at undervisningen over for denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske, psykologiske og dermed didaktiske tilgange. Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, har afgørende betydning for, om du via din undervisning er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der ikke har lyst til idræt! Målet med nedenstående anbefalinger er en ændret praksis. En praksis, der er med til at bryde elevens onde cirkel ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens mestringsforventning øges ved at styrke elevens self-efficacy belief; at eleven oplever en følelse af, at jeg kan! Lykkes din undervisning, vil eleven udvikle et mere varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence. Jo flere kompetencer man har inden for idræt, jo større er chancen for, at man er motiveret til at blive ved s9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt Nedenstående punkter er umiddelbart ikke raketvidenskab, men afgørende for, at din praksis med målgruppen lykkes. Vær parat fra lektion ét jeg mener, at første lektion har afgørende betydning for, om du får succes med din inkluderende undervisning reelt har du et skud i bøssen! Jo længere du når i opbyggelsen af elevens selv-efficacy belief, des mere kan du slække på nogle af nedenstående anbefalinger. Generelle anbefalinger: Mestringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at få eleverne til at opleve glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling. Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan kalde en aktivitet for leg. I praksis betyder det, at der skal bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg. Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og korrekte bevægelser er ophævet. Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse af, at jeg kan, og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn. Konkurrenceaktiviteter med taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte gå i baglås. Start niveaumæssigt lavere, end du forventer elevens Self-efficacy belief ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug ofte kører en random-sætning jeg kan ikke selv ved selv de mindste udfordringer. Ofte bruger vi den tilgang til eleven, at selvfølgelig kan du godt. Rosende ord inden aktiviteten kan være med til at styrke elevens self-efficacy belief men ifølge Bandura stykes elevens selfefficacy belief mere ved, at du påtager dig en coachrolle/ stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så eleven selv reflekterer sig frem til jeg kan godt. I dit valg af aktiviteter er det vigtigt at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (selfefficacy belief). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori. Løbende feedback er vigtig for elevens opbygning af selfefficacy belief. Eleven mærker, at det lykkes for ham/hende. Brug sætninger som Flot, du kunne, hvor er du sej m.m. Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se, om du kan være med til at styre elevernes refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen af timen har stor betydning for, om din lektion har været med til at styrke elevens self-efficacy belief. Refleksion er også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede. Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resultere i, at eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derfor en god ide at benytte andre anderledes steder, til hvilke der ikke er knyttet nogle (negative) erfaringer. Benyt flere rum som skolegårde, parker eller skoven. Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens self-efficacy belief. Søg i stedet aktiviteter, der kan rumme alle elever Forbliv troværdig over for idrætten. Fasthold, at legen er motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke misbruges pædagogisk legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller sundhed. Vær opmærksom på børnenes signaler om de er med; griner, hopper, synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i aktiviteten. Stimuler børns fantasi. Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de færdige spil. Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå som en positiv rollemodel (yderligere inspiration kan hentes i bogen Den autentiske lærer af Per Fibæk Laursen). Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod, at eleverne får en positiv oplevelse. Skabe et ekstra trygt læringsmiljø. s10 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Aktiviteterne og fælles mål for faget idræt Alle fag i skolen skal ifølge lovgivningen leve op til Fælles Mål. Derfor kobles nedenstående aktiviteter op til Fælles Mål for faghæftet for idræt (faghæfte 6). Nedenstående artikler lever op til følgende trinmål efter 5. klassetrin: Kroppen og dens muligheder sammensætte grundlæggende bevægelser som løb spring, løb kast, afsæt landing, rulle hop og hop fald beherske flere former for løb, spring og kast indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Idrættens værdier udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Idrættens kultur kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse s11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt Ideer til indhold i undervisningen Redskabsbaner Klassetrin: 0.-5. Varighed: 1-2 lektioner Materialer: Gymnastiksal/hal med mange idrætsredskaber Beskrivelse Redskabsbaner er en fantastisk aktivitet, da børnene selv differentierer undervisningen i legen på banerne. Uanset om det enkelte barns kropslige kompetencer er høje eller lave, finder barnet mening og udfordringerne i redskabsbanen. Børnene kan afpasse udfordringer til egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Således differentierer børnene selv aktiviteter i undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kan være vanskelig at honorere. Opstil en redskabsbane, som eleverne skal bevæge sig rundt på. Benyt så mange redskaber som muligt. Lav redskabsbanen, så eleverne skal benytte mange forskellige bevægelser. De skal kravle, svinge, hoppe, strække sig m.m. Lav så mange stier rundt i salen som muligt dermed undgår man kødannelse. Lav forskellige sværhedsgrader, men husk, at der skal være en sti for eleven med svageste kropskompetencer. Gulvet må naturligvis ikke røres - pir gerne til elevernes fantasi: Jorden er giftig, der er en dyb afgrund, I falder ned i. I begyndelsen kan eleverne blot bevæge sig frit omkring på banen. s12 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Gør redskabsbanen mere og mere interessant: Falder eleven ned på gulvet, skal eleven starte forfra Lad eleverne selv lave en redskabsbane Herunder er nævnt andre motiverende redskabsbanelege Dynamitbold: Hver elev skal have en dynamitbold (bold) med rundt på redskabsbanen. Falder bolden på gulvet, dør eleven og må starte forfra. Sanse-leg: Eleverne er sammen tre og tre. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs. ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselig er blinde. Bombetransport: I grupper a tre-fire elever transporterer eleverne en større bombe rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Sørøverleg: En person er sørøver. Sørøveren skal fange de andre. Eleven dør, når eleven bliver fanget eller falder i havet. Eleven genoplives, når eleven har rørt et bestemt sted i salen (som du vælger). Sørøverleg med kanonkugler: Legen er som ovennævnte, men udvides ved, at sørøveren fodres med kanonkugler (skumbolde) af to hjælpere. Sørøverens hjælpere må naturligvis røre gulvet. Eleverne dør, når de rammes af skumbolde. Du kan udvide legen med et helle. red en såret soldat: Eleverne skal være sammen to og to. De skal holde hinanden i hånden rundt på banen. Afgræns et område på banen, som er hospital. Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller tre og tre. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. Kongen byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på. s13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt Dyrenes stopdans Klassetrin: 0.-3. Varighed: 1-3 lektioner Materialer: Musik Beskrivelse At benytte musik i idrætsundervisningen er et fantastisk middel til aktivitet og bevægelse. I Dyrenes stopdans kan eleverne uanset kropslige kompetencer være med. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser; løsningsmulighederne er alsidige og frie for hver elev. Temaet er musik, bevægelse og udtryk. Teoretisk kan du bl.a. hente yderligere inspiration i Labans bevægelsesteorier. Find musik, der kan pirre elevernes fantasi med skiftende puls. Når du stopper musikken, siger du, hvad eleverne skal forestille sig og bevæge sig som. Her er et par ideer: abe løve dinosaur slange ørn hund kat Du kan evt. lade eleverne på skift stoppe musikken og lade dem vælge det næste dyr. En anden mulighed er, at du har opbygget en historie med forskellige dyr, som du kan læse for dem. Når du læser et dyrenavn op, udløser det en bevægelse hos eleverne. Du kan også benytte andre emner end dyr (fx mennesket som omdrejningspunkt: sur, træt, fuld af energi). En aktivitet med mulighed for tværfagligt samarbejde med faget dansk. s14 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Basis boldøvelser med fodbold og håndbold Klassetrin: 0.-3. Varighed: 1-2 lektioner Materialer: 1 bold pr elev, bedst med meget plads (hal, stor plads) Beskrivelse Når man arbejder med fx fodbold og håndbold, er det vigtigt ikke at spille de færdige spil. Lav i stedet forskellige boldbasisøvelser (for-øvelser) til de færdige spil, hvor hver elev har en bold. Igen er det vigtigt at have fokus på, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte bevægelser; det handler om legen med bolden! Som i øvelsen beskrevet ovenfor i Dyrenes stopdans er du i begyndelsen af aktiviteten fortælleren og bestemmer, hvad der skal ske. Pir igen elevernes fantasi og interesse ved at dramatisere. Husk at være aktivt deltagende. Alle elever dribler rundt med en bold (og holder den tæt på kropppen som en hund i snor). Herunder er der nogle ideer: skyd ørne ned (skyde højdere fem gange) der er hajer (drible hurtigt ind i midtercirklen) der er en dyb afgrund (stå fx på hallens streger) der er ild i gulvet (dribl hen til ribben og kravl op) der kommer flyvemaskiner (hurtigt ned at ligge på gulvet) der kommer krokodiller (ned for endevæggen) du skal slå en prut :-) (sid på bolden) din bold er træt (giv den energi ved at hoppe over den ti gange = bolden vil rulle igen) Find selv på flere øvelser (øret mod bolden, næsen mod bolden, løb rundt om, skyd mod væggen, head til bolden, fuld fart på m.fl.). Musik kan med fordel benyttes. Lad også eleverne bestemme, hvad der skal ske, når der stoppes kun fantasien sætter grænser. s15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt Fangelege Klassetrin: 0.-6. Varighed: 1 lektion Materialer: bedst med meget plads (hal, skolegård, stor plads) Beskrivelse Fangelege er et område med spænding og er altid motiverende for eleverne. Det handler om leg! Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser! Vælg en eller flere elever, der er fangere (dramatiser), og som skal fange de andre elever. Undgå at vælge en elev, der ikke kan fange de andre (specielt, hvis der kun er én fanger ). Ståtrold En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, skal en eleven stille sig med spredte ben. Eleverne bliver befriet ved, at en anden elev kravler gennem benene. Når en elev er ved at befri en fanget elev, har man helle. Kædetik En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, bliver eleven selv fanger. Fangerne skal holde hinanden i hænderne. Fangekæden bliver derved længere og længere. Indfør evt. et/ flere hellesteder. Du kan også indføre en max-længde på fangekæden på fx tre elever. Tandemfange Skaf cykelslanger og lad eleverne være sammen to og to med cykelslangen omkring sig (du får dem altid gratis hos den lokale cykelforretning). Find en eller flere fangere. Bliver en elev fanget, bliver eleven forvandlet til fanger. Har du ikke cykelslanger, kan du lade eleverne holde hinanden i hånden. Fange haler Alle elever starter med et bånd, en snor eller en overtrækstrøje, som de putter halvt ned bag i deres bukser. Legen er på tid, fx fire minutter. Når tiden starter, gælder det om at fange så mange haler som muligt. Når en elev har fanget en hale, skal den nye hale også halvt ned i bukserne. En elev kan godt have fx fire haler på én gang. Når tiden er gået, tælles der haler. s16 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Faget Idræt Dogmeatletik Klassetrin: 0.-3. Varighed: 2-4 lektioner Materialer: Natur (evt. en park) Grundtanken i dogmeatletik er at bringe atletikkens idrætsdiscipliner fra stadion og ud i naturen. De eneste hjælpemidler er de materialer, naturen byder på. Dogmeatletik har mindre fokus på rigtige og forkerte bevægelser end den normale atletik. Dogmeatletik er en kreativ aktivitet i naturen, hvor deltagerne i grupper opfinder eller sammensætter atletikøvelser uden brug af hjælpemidler bortset fra de tilgængelige rekvisitter i naturen. Start med at introducere eleverne for konceptet. Del derefter eleverne op i små grupper og lad dem eksperimentere i naturen. Herunder er der nogle ideer, du evt. kan benytte. kastebolde; benyt grene eller sten spydkast; benyt lange grene stangspring; find en lille grøft og benyt en stor gren/lille stamme hækkeløb; benyt gamle stammer højdespring; hop op ad en stamme længdespring; hop over grøft/vandløb Børnene kan i dogmeatletik afpasse udfordringerne efter egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Ovennævnte aktiviteter er bl.a. testet i praksis gennem et større projekt med inaktive elever, Projekt Sportmix, samt mine erfaringer som underviser i folkeskolen. Jeg håber, at du finder artiklen interessant, samt at du har mod på at tage udfordringen op med eleverne, der ikke finder idræt og bevægelse sjovt God fornøjelse s17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Bevægelse, eventyr og natur i dansk Ole Laursen Cand.pæd. og leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening s18 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Indledning Årets tema for Aktiv rundt i Danmark er vanedyr. Undervisere kan også være vanedyr. Mange af os har en tendens til at gøre tingene på den samme måde lektion efter lektion, år efter år klasse efter klasse. Naturligvis fordi vi ved, at det virker, og at børnene får noget ud af undervisningen. Men måske skal vi også en gang imellem prøve noget nyt og finde en balance i undervisningen mellem når for meget er for meget og for lidt er for lidt. H.C. Andersen og eventyret i naturen I 2005 fik mange af os for meget af H.C. Andersen. Nu er det tid til at dosere vores gamle digter i en række aktiviteter, der tager udgangspunkt i dansk, men som samtidig lægger op til tvær- og flerfaglig undervisning med en hel del naturfag. H.C. Andersen gav i sine eventyr naturen en stemme, og hans brug af naturen i eventyret kan hjælpe os med at opdage eventyret i naturen. I mange af H.C. Andersens eventyr beskæftiger han sig direkte eller indirekte med menneskets forvaltning af naturen. Han bruger naturen som den store værdimåler og skildrer det store i det små. H.C. Andersen havde en sjælden evne til at kunne begejstres, forundres og glædes ved naturen ja, ved hele verden. Han kunne samtidig skrive og fortælle, så begejstringen og forundringen blev formidlet videre til alle dem, der havde lyst til at høre på eller læse med. Han gjorde det med et åbent, barnligt sind, naturfaglig indsigt, humor og eftertanke. Derfor kan (dele af) undervisningen om den store, danske digter og eventyrgenren ideelt set foregå udendørs helst helt ude i naturen, hvor god undervisning, læring, naturoplevelser og andre gode vaner kan smelte sammen til noget nyt og spændende. Bevægelse og læring i naturen At bevæge sig og lære samtidig, er ikke modsætninger, men nærmere forudsætninger. Når vi bevæger os, er flere sanser i spil, og læringsrummet forandrer sig med os. Særligt hvis vi bevæger os fra et undervisningsmiljø til et andet. I mine aktiviteter foreslår jeg, at I bevæger jer ud i naturen ikke nødvendigvis altid med høj puls, fart og tempo. Bevægelsen skal støtte og underbygge undervisningen og forandre læringsrummet i processen, så der hele tiden er fysiske rammer, der på den ene eller anden måde støtter læringen. Kanon Natur i undervisningen Kanon Natur er en række små undervisningsbøger, der tager afsæt i Danmarks Naturkanon. Med udgangspunkt i kategorier fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på oplevelser, undersøgelser af og læring i Danmarks forunderlige natur. Materialet er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb. Til hver bog hører en undervisningsvejledning med kopisider, som kan downloades gratis sammen med bogen. Foreløbig er der udkommet tre bøger om insekter, om svampe samt om padder og krybdyr. Den fjerde kommer i efteråret 2012 og handler om fisk. Jeg foreslår, at I bruger de tre sidste aktiviteter i kapitlet her sammen med bøgerne til at arbejde med faglig læsning i flerfaglige forløb med dansk, natur/teknik og evt. også andre fag. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste, hvor vi forsøger at få flere børn mere ud i naturen. Det gør vi, fordi børn har brug for naturen. De bruger meget mindre tid i naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op som både benyttere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag, er naturligvis vigtigt. Mød os på www.dn.dk/skoletjenesten. s19 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Fælles mål I august 2009 kom en ny udgave af Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. Her blev det slået fast, at faglig læsning er en vigtig del af de fleste fag. Som undervisere skal vi undervise i kendskabet til de faglige tekster, udtryk, formuleringer, fortællemåder og begreber. I dansk skal eleverne blandt andet kunne beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i I natur/teknik skal eleverne blandt andet formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier s20 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk s21 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Eventyr 1 - Hurtigløberne Arbejde med H.C. Andersens eventyr Arbejdet kan tilrettelægges som et enkelt forløb, hvor I bruger et par timer i naturen med et af eventyrene. Det kan også være en del af et længere forløb omkring eventyr som genre eller med udgangspunkt i faglig læsning. Aktiviteten tilpasses naturligvis elevernes alder og viden om eventyr og natur. Aktiviteten kan følges op med andre danskaktiviteter, der tager udgangspunkt i eventyret. Resume af eventyret Der er udskrevet en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Ikke kun hurtigst i et enkelt løb, men hurtigst sådan set over et helt år. I eventyret diskuteres, hvem der har vundet, hvem der skal have andenpladsen og hvorfor. Svalen, haren, sneglen og fluen er med i opløbet, og mulæslet og et landmålermærke har været blandt dommerne. Den vilde rose tænker sit. Landmålermærket bruger alfabetet til at bestemme, hvem der skal vinde. Næste gang skal førsteprisen efter pælens mening gå til nogen, der starter med bogstavet i, og andenprisen til nogen, der starter med bogstavet r. Hvem kunne det være? Er det en retfærdig måde at afgøre konkurrencen på? Hvem kunne vinde om tre, fire eller fem år? Slut eventuelt af med en leg, hvor I finder ting i naturen omkring jer, der begynder med forskellige bogstaver. Tal om Er Hurtigløberne et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan I høre i eventyret, at H.C. Andersen ved noget om naturen? Er udpegelsen af vinderne retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor kan I se på sproget, at eventyret ikke er helt nyt? Er der ord, I ikke forstår? Er der ord, der staves anderledes end i dag? Hvordan bruger H.C. Andersen sproget til at beskrive deltagerne (dyr, planter og ting)? Aktivitet tag på gå- eller cykeltur til et område med mark, skov, lysåben natur og grøftekanter. Find et sted med ro og plads og slå jer ned. Lad børnene komme med nogle bud på, hvem de ville give præmien, hvis de skulle finde en vinder i en konkurrence om, hvem der er hurtigst i naturen. Læs eventyret Hurtigløberne højt for børnene. Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret handler om. Sæt børnenes hurtighed på prøve i en række løbelege og/ eller stafetlege i naturen. I første omgang bare med løb. Derefter med små danskopgaver, der skal løses, inden man løber videre/tilbage. Opgaverne afpasses alder og det, I arbejder med lige nu, men skal helst understrege, at hurtighed kan være kropslig (haren), men at det også kan handle om en hurtig hjerne eller om at have et mål og gøre sit bedste (sneglen), være grundig eller måske bare konkurrere med sig selv. Supplerende aktiviteter Insektvæddeløb. Alle fanger/finder forsigtigt et insekt eller et andet smådyr, giver det et navn og en kort beskrivelse (personkarakteristik). På jorden tegnes en cirkel på en meter i diameter. Alle dyrene slippes på én gang fri midt i cirklen. Hvem kommer først ud til kanten? H.C. Andersen har også skrevet et eventyr, der hedder Springfyrene. Der konkurreres om, hvem der kan hoppe højest. Deltagerne er en loppe, en græshoppe og en springgås. Springgåsen vinder, fordi den hopper skævt hen i skødet på prinsessen. Men en springgås er ikke et rigtigt dyr. Det er et stykke legetøj, man i gamle dage lavede af brystbenet fra et gåseskelet, når man havde spist gåsen. Læs og sammenlign. Læs den græske fortæller Æsops fabel om haren og skildpadden, der skulle løbe om kap, og sammenlign. s22 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Tekster til faglig læsning I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående tekster, så de passer til målgruppen. Noget om haren Haren er en rigtig god løber. Den kan løbe op mod 80 kilometer i timen på korte strækninger. Farten bruger den til at løbe fra fjender som ræve eller store rovfugle. Haren har lange ører, og den hører fantastisk godt. Dens øjne sidder på siden af hovedet, så den kan se næsten hele vejen rundt, og den har også en fin lugtesans. Haren er en gnaver. Det betyder, at dens tænder er bygget til at gnave græs og andre planter med. Gnavernes tænder vokser hele tiden. Det er smart, fordi tænderne slides af at gnave i de seje planter. Haren spiser sin mad to gange. Den spiser faktisk sin egen lort, og det er helt nødvendigt for haren. Første gang planterne kommer ned i harens mave, bliver de opløst af bakterier. Anden gang kan de så fordøjes. Verdens hurtigste dyr Et af verdens hurtigste dyr lever faktisk i Danmark. Det er en vandrefalk, der kan komme op på omkring 200 kilometer i timen, når den dykker efter et bytte. Den lever først og fremmest af andre fugle, som den fanger i luften. En rigtig luftakrobat. Vandrefalken er sjælden i Danmark, men de sidste år har der været vandrefalke blandt andet på Møns Klint. De har endda fået unger. Reden er bygget på den hvide kalkklint. For 100 år siden var der mange flere harer i Danmark, end der er i dag. Det har først og fremmest ændret sig, fordi landbruget er helt anderledes end dengang. Der er ikke så meget græs, kløver og roer, og der er brugt meget gift på markerne. Mange harer bliver slået ihjel af traktorer, jægere, høstmaskiner eller af biler på vejene. s23 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Eventyr 2 Hyldemor Resume af eventyret En lille dreng bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået. Aktivitet Materialer: Et eksemplar af eventyret til hver elev, post-it sedler, 40 paptallerkner. tag på gå-, løbe- eller cykeltur til et område med en eller flere hyldebuske. Læs eventyret ved en større hyldebusk. Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret handler om. Læs det eventuelt igen og lad børnene lægge mærke til, hvem der er fortæller gennem historien, og hvordan Hyldemor beskriver sig selv (erindring). gå en tur to og to og tal om, hvad I ved om hylden, og hvilke ord I kommer til at tænke på først, hvis I skal beskrive Hyldemor. Skriv hver tre ord på post-it. Skriv også tre ord, som beskriver hyldebusken. i mødes igen ved hyldebusken og laver med post-it og paptallerkner to vendespil med ti ordpar. Det ene med beskrivelser af Hyldemor og det andet med beskrivelser af hyldebusken. Er der forskel på de to spil? Sæt sedlerne på tallerknerne og vend tallerknerne på hovedet. Spil mod hinanden i hold og aftal fx, at man løber hen til et træ og tilbage, hvis man ikke finder to ord, der passer sammen. Finder man et ord-par, løber de andre (eller laver mavebøjninger, englehop, armstrækninger osv.). Læs fagteksten om hyldebusken. Måske får I også tid til at lave hyldefløjter, hyldebøsser, hyldesaft, små hyldetræer eller pusterør. prøv at sidde helt stille med lukkede øjne ved siden af hyldebusken i ca. ti minutter. Hvad tænkte I på? Hvad oplevede I, og hvilke sanser brugte I? Fornemmede I Hyldemor? Tal om Er Hyldemor et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan I høre i fortællingen, at H.C. Andersen ved noget om naturen? Hvilke forskelle er der på en fagtekst og en skønlitterær tekst? Hvor mange fortællere er der i eventyret? Hvordan beskriver H.C. Andersen de fire årstider i eventyret? Hvordan ville I beskrive de fire årstider i Danmark ud fra jeres erindringer? Find flere eksempler på væsner fra myter, sagn, eventyr og religioner, som er tæt knyttet til naturen. s24 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Supplerende aktiviteter Få din egen hyldebusk Hvis I gerne vil have en hyld derhjemme, er det ikke særligt svært. Skær et par grene på cirka 30 centimeter af busken (husk verset til Hyldemor) og stik dem i fugtig muldjord. Det er bedst sent på foråret. Lad 5-10 centimeter rage op over jorden. Så er det bare at vente pludselig har grenene fået små grønne blade, og en ny busk er på vej. Lav en hyldebøsse En hyldebøsse var et almindeligt legetøj, da H.C. Andersen levede. I kan lave jeres egen hyldebøsse af en hyldegren på 30 centimeter. Inden i grenen er der en blød marv, der ligner skumgummi. Den skubbes ud med en tynd pind, så du får et rør. Pinden skal bruges som ladestok, når I skal skyde hyldebøssen af. Lav nogle små kugler af papir eller marven fra hyldegrenen. Ælt dem evt. med lidt vand. Brug pinden til at skubbe en kugle frem til rørets åbning. En anden kugle sættes fast i rørets bagende. Denne kugle skubbes med pinden hurtigt ind i røret. Der dannes et lufttryk mellem de to kugler og den forreste skydes ud af røret med et knald. Hyldebærsaft Find en god opskrift på hyldebærsaft på internettet. Hyldebær og hyldebærsaft er fyldt med c-vitaminer, som er gode for immunforsvaret. Tekster til faglig læsning Om hyld Hyld er en busk, som kan blive op til ti meter højt. Blomster og frugter dufter dejligt og kan spises. Blomsterne kan bruges til hyldesaft, hyldete eller dyppes i dej og frituresteges. De sorte frugter kaldes hyldebær. De er modne i september. De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter. Inde i bærret er der tre små sten. Den rødviolette saft kan være svær at få af fingrene og tøjet. Hyldebærrene kan bruges til saft eller suppe. Hyldeblade, bark og de grønne frugter indeholder blåsyre, som er en svag gift. De har en skarp lugt. Mennesker har altid plantet hylden tæt på huset. Både fordi den giver blomster og bær, og fordi man troede, at der boede gode ånder i træet. I gamle dage lettede man på hatten og hilste, når man gik forbi en hyldebusk. Den mest kendte af ånderne er Hyldemor. Hun er god, men passer godt på hyldebusken. Derfor skal man ikke bare skære eller brække grene af busken. Det bringer uheld og ulykke at skade træet uden at spørge først. Du må gerne, hvis du husker at sige dette vers tre gange, imens du går baglæns væk fra træet: Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov. Pusterør Tag en ny, lige hyldegren og skub marven ud, så der er hul hele vejen igennem grenen. De grønne hyldebær er glimrende ammunition. s25 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Eventyr 5 De små grønne Resume af eventyret Fortælleren står ved et rosentræ, der har fået besøg af bladlus, og som derfor ikke ser for godt ud. Han taler med en af de besøgende en lille grøn fyr, som fortæller om bladlusenes liv og om, hvordan de bliver kaldt for mange ting, de ikke bryder sig om. Fortælleren får meget at vide om de små grønnes liv og betydning og ender med at blæse sæbebobler af det sæbevand, han ellers havde tiltænkt bladlusene. Eventyrmor blander sig til sidst. Aktivitet tag på gå-, løbe- eller cykeltur til en have, en eng, mark eller hegn, hvor I kan møde bladlus. Læs eventyret. Lad børnene forklare, hvad de mener, eventyret handler om. Find en plante, der har bladlus boende. Læs fagteksterne om bladlus og kig på bladlusene med en lup eller i en stereolup. Bladlusene i eventyret om de små grønne er meget optaget af, hvad vi mennesker kalder dem. prøv to og to at fange eller samle to dyr og to planter. Tænk ikke på, hvad de hedder, men prøv at give dem et helt nyt navn et navn, som I synes passer til planten eller dyret. Det kan være, det fortæller noget om, hvordan dyret ser ud, hvor planten gror, eller hvordan den dufter. Vis derefter dyrene og planterne til nogle kammerater og giv dem listen med dine navne. Kan de sætte planter og dyr sammen med de rigtige navne? Prøv også, om I kan finde dyrene og planternes almindelige danske navne ved at bruge opslagsbøger. Er navnene bedre end jeres, og hvor kommer de fra? De første naturforskere spekulerede på, hvordan de kunne give planter og dyr gode navne, som også fortalte noget om, hvilken plads dyret har i naturen. Den svenske biolog Carl von Linné udtænkte et system, hvor han gav alle dyr og planter et latinsk dobbeltnavn altså et fornavn og et efternavn. Det system bruger man endnu, men vi har også danske navne for de fleste dyr og planter. Kig på navnene fra nogle bøger om dyr og planter. Kan man altid gætte, om det er en fugl, en fisk, et insekt eller en plante, når man hører navnet? Hvad er for eksempel en hyrdetaske, en læderløber, en regnløje eller en munk? tal lidt om dyrenavne, øgenavne og kælenavne. Giv jeres dyr og planter et eller flere øgenavne og kælenavne. Tal om Hvor mange forskellige navne får bladlusene i eventyret? Kan I komme i tanke om dyr, der har fået navne, vi opfatter som negative? Kan I komme i tanke om dyr, der har fået navne, vi opfatter som positive? Viser H.C. Andersen i eventyret, at han ved noget om naturen? Hvorfor tror I, forfatteren blæser bobler af sæbevandet? s26 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Supplerende aktiviteter Lav jeres eget rosenvand Find først nogle roser, der dufter kraftigt. Hybenroser er fine. Pluk en håndfuld rosenblade. Pres dem mellem fingrene og læg dem i et glas vand natten over. Om morgenen har I en stærkt duftende rosenparfume. Den holder kun en dags tid. I oldtiden lagde man rosenblade i olivenolie og trak på den måde duften ud i olien. Den brugte man så til vellugtende salver. Tekster til faglig læsning I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående tekster, så de passer til målgruppen. Roser Rosen er en smuk blomst, der dufter dejligt, og som findes i mange forskellige størrelser og farver. Mennesker har dyrket roser i mange tusinde år. Der er flere slags vilde roser i den danske natur. Klitrose og hunderose er de eneste, der stammer fra Danmark. Æbleroser ligner hunderoser, men dufter godt af æbler. Rynket rose eller hybenrose vokser mange steder ved strande. Den breder sig hurtigt og er svær at udrydde. Hyben kan bruges til marmelade. Myrer Myrer er insekter. Du kender sikkert bedst de store, røde skovmyrer, der laver tuer i skovbunden, men der er cirka 50 forskellige slags myrer i Danmark. Flere forskellige slags myrer malker bladlusene for honningdug oppe i træer og buske. Den gule engmyre har et særligt tæt forhold til bladlusene. Bladlusenes æg bæres ind i tuen, hvor de beskyttes mod vind og vejr. De holdes som myrenes små malkekøer. Bladlus Der findes mange forskellige slags bladlus. Alene i Danmark har vi over 400 forskellige slags. Der er grønne, grå, sorte, og nogle er nærmest gennemsigtige. Bladlusene er en meget vigtig del af naturens kredsløb. Små dyr som mariehøns, ørentvister, guldøjer og rovtæger guffer mange af bladlus. Heldigvis får bladlusene masser nye unger hele tiden. s27 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Kanon Natur - Insekter Aktivitet tag på gå-, løbe- eller cykeltur til en skov, en strand, en have eller et andet sted i naturen, hvor der er gode chancer for at møde insekter. Læs uddrag af fagteksterne om insekter fra Kanon Naturbogen. Sæt fælder op for insekterne eller forsøg at fange forskellige insekter med fingre og net. Se, om I kan genkende nogle af insekterne fra teksterne eller opslagsbøger. Leg en myldre-bogstavleg, hvor alle børnene får en post-it med et bogstav i panden. Vokaler er røde, og konsonanter er blå. Sørg for at have mange sedler, så bogstaverne kan byttes eller skiftes ud mellem de forskellige omgange. Gå eller løb rundt blandt hinanden på et afgrænset område. Dan ord med de andre. I må gerne se jeres egen seddel, når legen starter, men I må ikke tage den af panden, før tiden stopper. Når man har et ord, løber man hen til læreren, der tjekker og skriver ordet ned. Måske kan I tælle points. Hvor lange ord kan I lave? Hvor mange forskellige ord kan I lave? Kan nogen lave en sætning? tøm fælderne og kig på insekter og andre smådyr. Lav eventuelt en beskrivelse af dyrene til en logbog. Hvad skal med i en god beskrivelse? Sæt dem forsigtigt ud, før I tager hjem. Tal om Hvad er forskellene på insekter og andre smådyr? Hvordan kan man hjælpe insekter? Er insekter skadedyr eller nyttedyr? Kan I finde eksempler på insekter, som hjælper mennesker? Kan I finde eksempler på insekter, som skader mennesker? Supplerende aktiviteter Byg en insektbolig ved skolen, så I får lidt vildere omgivelser. Lav en insektvold eller en billebank. plant et bed med blomster til sommerfuglene. Lav jeres eget system, hvor I kan registrere og beskrive de insekter, I finder. Måske skal det være elektronisk og med fotos. s28 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Eksempler på tekster fra bogen til faglig læsning I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående tekster, så de passer til netop jeres børn. Hvad er et insekt? Insekter er små dyr med vidt forskellige former, farver, levemåder og levesteder. De kryber, kravler, svømmer, flyver og løber omkring, og I kender sikkert både irriterende, farlige, smukke og hjælpsomme insekter. Der er nemlig rigtig mange af dem. Otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Vi har opdaget over en million forskellige arter på jorden, og vi finder hele tiden nye. I Danmark har vi ca. 20.000 arter. Spot et insekt Insekter har tre særlige kendetegn, som adskiller dem fra andre dyr. 1. Det voksne insekt har seks ben 2. Dyret har udvendigt skelet 3. Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i hoved, forkrop og bagkrop Kun dyr med alle tre kendetegn er helt sikkert insekter. De fleste insekter kan flyve på et tidspunkt i deres liv. Luften siver ind og ud af insekterne Insekter har ingen lunger som os eller gæller som fisk. De har nogle små huller i huden. Herfra siver luften ind og ud gennem nogle fine rør til insekternes indre. Insekterne skal bruge ilt fra luften. Deres ånde-system kaldes tracheer. Det er ikke effektivt for større dyr. Derfor findes der ikke kæmpeinsekter. Kroppen Insekter er leddyr. Deres krop er delt op i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet findes øjne, mund og antenner. Forkroppen har vinger og ben. De fleste insekter har to par gennemsigtige vinger. Bagkroppen kan have en brod, der kan bruges til at stikke eller lægge æg med. Udvendigt skelet Insekterne bærer skelettet uden på deres bløde krop. Det svarer næsten til, at man gav dig en ridderrustning på, limede den fast til din hud og derefter hev dit skelet ud. Det kan virke lidt klodset, men insekternes skelet er både stærkt, let og smidigt. Det er lavet af et stof, der hedder kitin, og insekternes muskler sidder fast på indersiden af skelettet. Der er også mange andre dyr, der har udvendigt skelet for eksempel krabber og edderkopper. Hvordan kan man se, at de ikke er insekter? s29 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk Litteratur og links Faglig læsning i fagene Temahåndbog Skafte Jespersen, Lone og Risum Kamp, Anne Akademisk Forlag 2010 Kanon Natur Insekter Laursen, Ole og Langebæk, Susie Danmarks Naturfredningsforening 2011 Kan hentes gratis på www.naturkanon.dk sammen med undervisningsvejledninger Eventyrene Hurtigløberne, Hyldemor og De små grønne Andersen, Hans Christian Vanddråben og tre andre eventyr Andersen, Hans Christian Carlsens Forlag 2005 alle H.C. Andersens eventyr kan hentes på www.hcandersen-homepage.dk Hjælp til at komme ud i naturen www.udinaturen.dk Hent flere ideer hos www.naturkatapulten.dk s30 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk s31 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri Matematik i det fri Hjørdis Gade-Jørgensen Uddannet agronom og læsevejleder for erhvervsskolerne. Arbejder som faglærer på Skovskolen, blandt andet med undervisning i matematik for EUD Skov- og Naturtekniker elever s32 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte
Matematik i det fri Indledning Det er slet ikke så svært! Jo mere aktive børn er, jo mere lærer de! Der er kun godt at sige om at flytte matematikundervisningen udenfor. Det er lettere at aktivere eleverne, når de kommer ud, og det er lettere at gøre undervisningen levende. Udendørs undervisning giver mulighed for at lade eleverne lære på andre måder, og deres læring bliver mere kropslig, end når de sidder indenfor i et klasselokale. At rykke undervisningen udenfor giver også eleverne mulighed for at arbejde med matematikken på andre måder end til daglig og jo flere måder man arbejder med nyt stof på, jo bedre lærer man. Talforståelse kan fx gøres meget mere praksisnær, når eleverne kan se, føle og røre matematikken! Så hvorfor flytter vi ikke oftere undervisningen udenfor? Blandt andet, fordi vi har en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tiden til at udvikle nye aktiviteter. Derfor vil jeg i dette kapitel dele mine erfaringer med at flytte undervisningen udenfor også med de mere almindelige matematikemner. Jeg vil give eksempler på, hvor let det egentlig er - uden at man tager vigtig tid fra den egentlige undervisning. For disse aktiviteter er egentlig undervisning. Jeg vil også gerne vise, at det ikke behøver være en ekspedition til den nærmeste skov, når man laver udendørsmatematik. Skolegården, boldbanen eller den nærmeste park kan nemt gøre det ud for et udendørs klasseværelse. Aktiviteterne er beskrevet som selvstændige enheder eller forløb, der let kan lægges ind i en eller to lektioner. Men man kan også tage på matematikskovtur og bruge flere af aktiviteterne på en dag. God fornøjelse det er slet ikke så svært! s33 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri Målsætning Jeg har i beskrivelsen af aktiviteterne taget udgangspunkt i Trinmålene for Fælles Mål Matematik. Ved hver aktivitet har jeg skrevet, hvilke(t) matematiske emner under Trinmålene, der arbejdes med i netop den aktivitet. Trinmål efter 3. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence) Trinmål 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence) s34 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte