Københavns Universitet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Overbygningen Visuel kultur Sommereksamen 2008 Spørgsmål 3: På baggrund af pensum ønskes en redegørelse for samt diskussion af forholdet mellem magt og synlighed. Billedmateriale efter frit valg kan inddrages i diskussionen. Fag: Visualitetens historie og teori. Bunden hjemmeopgave Udarbejdet af Rikke Dela
Indholdsfortegnelse Spørgsmål 3 Indledning 3 4 Red Road 4 Kort historisk rids af den organiserede overvågnings historie Disciplinering Panoptikon Synligheden 5 6 6 7 Kritik af Foucault 9 Strategi og taktik Walking in the City 9 10 Konklusion 13 Litteraturliste Billede 1 14 15 Billedmateriale: DVD med filmen Red Road er vedlagt.
Spørgsmål 3: På baggrund af pensum ønskes en redegørelse for samt diskussion af forholdet mellem magt og synlighed. Billedmateriale efter frit valg kan inddrages i diskussionen.
Indledning Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i Michel Foucaults teori om Panoptisme, for at redegøre og diskutere forholdet til magt og dets forhold til synlighed. Jeg vil endvidere inddrage Michel de Certeaus begreber strategi og taktik ( Making do : Uses and tactics ) og forskellige måder at bevæge sig på i byen herunder betragterpositioner ( Walking in the city ) Jeg vil anvende filmen Red Road 1 som billedmateriale, da den bl.a. handler om det eskalerende overvågningssamfund, vi er en del af i dag. På baggrund af ovenstående vil jeg perspektivere, hvordan panoptikonet kan skabe magtfulde relationer til synet og hvordan forskellige betragterpositioner kan skabe roller eksempelvis fra at have en overbliks/voyeur rolle til at få en deltagende rolle som fodgænger der bevæger sig rundt i byen. Red Road Filmen foregår i et nedslidt forstadsområde i Glasgow og den handler om hovedpersonen Jackie, som har overlevet et stort tab med et efterfølgende ensomt og trist liv. Jackie forsøger at holde størst mulig distance til andre mennesker. Hun arbejder i et overvågningsfirma hvor hun overvåger byen fra alle vinkler. Hendes arbejdsplads er et mørkt med vægge dækket af tv- skærme. Ved hjælp af en direkte hotline til politiet, kan Jackie slå alarm, hvis der ses anslag til voldtægter eller andre forbrydelser. Stedet kaldes meget passende The City Eye Control Room det har både funktionen at overvåge og kontrollere det man kan se. Jackie lever via de skæbner som, hun ser på skærmene, der afslører livets gang. Hun følger med i menneskenes færden på skærmen som var det en TV- serie. 1 Red Road er den første film i The Advance Party - et Dogme- lignende filmprojekt udtænkt af Lars von Trier i et samarbejde mellem det skotske Sigma Films og danske Zentropa. Projektet går ud på, at de debuterende instruktører Andrea Arnold, Morag McKinnon og danske Mikkel Nørgaard har fået udleveret de samme ni personer (og de samme ni skuespillere), som er udtænkt af manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen og instruktør Lone Scherfig. Blandt de øvrige regler for projektet er, at handlingen skal foregå i Skotland. http://dnfx.dfi.dk/pls/dnf/pwt.page_setup?p_pagename=dnffuldvis&p_parmlist=filmid=51066
En dag genkender Jackie en mand på en af overvågningsmonitoren og føler at hun er nødt til at opsøge den mand, som hun mener er skyld i hendes triste liv. I sit arbejde kan Jackie benytte sig af skærmene og udnytte kameraerne til at eftersøge den mand, som hun har genkendt. Manden bor i det sociale boligbyggeri Red Road kvarter 2 i Glasgow. Der er overvågningskamera placeret overalt, da området er hærget af kriminalitet. Som privatperson opsøger hun Clyde og deltager i en af hans fest. De ender med at være sammen seksuelt og Jackie fingere at hun er blevet voldtaget og han bliver umiddelbart efter fængslet, da han er prøveløsladt. Jackie ender dog med at opgive anklagen og opsøger ham bagefter for at konfrontere ham med, at hendes datter og mand blev dræbt, da han påvirket kørte dem ned. Jackie giver endeligt slip på sin sorg, og ender med at tage kontakt til sin svigerfamilie, så alle kan få sagt farvel til hendes mand og datters, hvis aske hun opbevarer i lejligheden. Filmen afprøver grænser og stiller skarpt på det Big Brother/overvågning samfund vi er del af i dag, samtidigt med at det er en dramatisk skildring af et menneskes sorg, og hvordan det påvirker det enkelte menneske. Red Road er en oplagt reference til Alfred Hitchcoks berømte Voyeur film Rear Window (1954), men uhyggen består ikke i at fjerne tilskueren fra virkeligheden, men derimod ved gennem rendyrket nøgtern observation at gøre det umuligt for tilskueren at kigge væk. På baggrund af dette har jeg valgt ikke at inddrage Laura Mulvey tekst Skuelysten og den fortællende film, da hendes udgangspunkt er, at manden er den iagttagende og handlende, hvorimod kvinden optræder som objekt for mandens blik. I Red Road er rollerne byttet om; manden bliver iagttaget og forfulgt af en kvinde. Kort historisk rids af den organiserede overvågnings historie I Foucaults bog Overvågning og straf gennemgås tre måder at forstå, organisere og udføre den straffende magt på. I middelalderen var der tale om enevældens iscenesatte straf, som både var afskrækkende og underholdende. Straffen skabte mærker på kroppen, hvilket herefter var beviset på at retfærdigheden var opnået. I det 18. århundrede var det sociale bånd en kontrakt og forbrydelsen blev anset som et kontraktbrud. Kroppen tilhørte almenvælden og ikke enevældet. Der blev arbejdet på at genindsætte moralen gennem straffearbejde for at reintegrere 2 Filmen er opkaldt efter det sociale boligbyggeri og det meste er også filmet i Red Road kvarteret.
forbryderen. Straffearbejdet havde to funktioner, at reintegrere forbryderen og samtidig være moralsk opbyggende for befolkningen. Derved havde straffen udviklet sig fra at være en påført ydre/fysisk straf til at være en indre/psykisk straf. Disciplinering Ifølge Foucault opstod der i det 19. århundrede en disciplinering, hvis form/struktur har været at finde i bekæmpelsen af pesten, eller mere specifikt: De disciplinære skemaer, som anbefalede adskillelse, individualisering og inddeling. Disciplineringen indskrev sig i kroppen gennem eksercits, kontrol og overvågning. Indespærringen opstod på baggrund af ideen om det rene samfund, som fandt sin model i måden hvorpå de spedalske var interneret. Det drejede sig, om at udelukke de syge og indelukke dem for at bevare sundheden i samfundet. 3 Interneringen og disciplineringen er forskellige magtmodeller, men de nærmere sig hinanden i det 19. århundrede. Disciplinen kan anskues som et blik og en teknologi, der har sans for detaljen. Den opdeler tid, rum og kroppen(mennesket) for at opnå og sikre en total kontrol gennem en konstant overvågning. Ifølge Foucault er der to forestillinger om disciplinen, den ene yderlighed er blokade- disciplinen, en lukket institution. Den har negative funktioner: Den stopper det onde, bryder forbindelser og standser tiden. Som den anden yderlighed er der panoptismen, mekanisme- disciplinen: Et funktionelt apparat, som gennem overvågning forbedrer magtudøvelsen ved at gøre den hurtigere, lettere, mere effektiv. 4 Panoptikon Panoptikonmodellen 5 (se billede1) muliggjorde en disciplinering ved hjælp af en arkitektonisk struktur. En struktur, som tillader maksimal overvågning af fanger fra et centralt placeret observationstårn i midten af gården omgivet af en cirkulær cellebygning. Fra tårnet er der fri udsigt til alle celler, men fra cellerne kan man ikke se ind i tårnet, og fangerne kan ikke se hinanden. 6 Dette forhold ses også afspejlet i mange andre tilfælde af overvågning. I filmen Red 3 Foucault, Michel: Panoptismen in: Overvågning og straf København:samlerens bogklub, 2002. p. 215 4 Ibid p. 226 5 Benthams (1791) tidligere beskrevet som en kombinations arkitektur. Det skaber nogle rumlige enheder, som gør det muligt at se uden ophør og erfare noget straks. Ibid p. 217 6 Ibid p. 217
Road kan Jackie fra sit udsyn i Glasgow City Eye overvåge, hvordan mennesker agerer med hinanden, og om der er en forbrydelse under opsejling. Hun kan se menneskerne, men de kan ikke se hende. De kan se overvågningskameraer, men de ved ikke, hvem som styrer, hvad der skal observeres eller ej. Her er tale om en taktisk kontrol. Det er en grundlæggende organisation af overvågning og kontrol, som intensiverer og strukturerer magten. Synligheden Det panoptiske fængsel flyttede dagsorden fra, at det var, de mange som så på de få, til de få som så på de mange. I Red Road kan Jackie se de mange mennesker, der færdes i Glasgow, men hun er ikke den eneste som kan se de mange. Hun har andre kollegaer, som også kan se, og der er andre observationstårne i Skotland og England. 7 Der er i dag en vis decentralisering af panoptikonet med byens mange overvågningskameraer, som skal forsøge at forebygge kriminelle handlinger, men da mange af dem styres og samkøres centralt, opstår der en samlet overvågende magt. Panoptikonet kan ses som en maskine, der adskiller parret se og blive set. I den perifere ring ser man uden, at se noget, og i det centrale tårn ser man alt, uden at blive set. Den indsatte bliver set, men kan ikke se, hvem der ser. Hver enkelt er på sin plads godt indelukket i en celle, hvor man kan ses fra den anden side af vagten, men sidemurene forhindrer ham i at træde i kontakt med sine medfanger. Han bliver set, men han ser ikke. Han er genstand for en information, aldrig subjekt i en kommunikation 8 Ifølge Foucault kan et hvilket som helst menneske styre maskinen. Det vigtige er, at personen vil påtage sig den overvågende rolle. 9 Jackie styrer på sin vis panoptikonet, når hun iagttager de forskellige overvågningsmonitor, men hun har også en vis magt, når hun vælger, hvem kameraet skal følge. Da Jackie bliver besat af at følge/eftersøge Clyde, lader hun det kamerasynsfelt, som Clyde befinder sig i, dominere hendes syn. Dette medfører, at hun ikke holder ordentlige øje med om der er anslag til vold i andre dele af overvågningsfeltet (hun får ikke zoomet ind på en gruppe piger, der overfalder en anden pige). 7 England er det mest overvågede land I verden, og indbyggerne I London bliver i gennemsnit betragtet 300 gange om dagen. Alene i undergrundenstogene og byens berømte busser er der 6.000 kameraer. 8 Ibid p. 217 9 Ibid p.218-219
Panoptikonets vigtigste virkning eller funktion er: Sætte den indsatte i en bevidst og permanent tilstand af synlighed, som sikrer magtens automatiske funktion Foucault, 10 Ved en konstant tilstand af synlighed, sørger overvågningen selv for, at den har en permanent virkning, hvilket kan medføre at magten perfektioneres, og det kan i yderste konsekvens resultere i at udøvelsen(overvågning) bliver overflødig. Den indsatte (eller for den sags skyld den observerende vagt) skal dog aldrig vide om han bliver overvåget af en højere myndighed eller ej, men han skal være sikker på, at det hele tiden er en mulighed. 11 Ligesom videoovervågninger af menneskerne i Red Road, kan have forebyggende effekt, da de ved, at de kan blive filmet/set mens de bryder loven. Panoptikonet kan forstås som en generalisérbar funktionsmodel, som kan definere magtens forhold til det enkelte menneskes daglige liv. Panoptikonmodellen kan anvendes i mange forskellige situationer; ved sygdomsbehandling, ved undervisning af skoleelever, ved overvågning af sindssyge. Der er en fordeling af individer ift. andre, en hierarkisk organisation, en ordning af centre og kanaler for magten. Så hvis der er brug for at få overvåget et vis antal mennesker kan man anvende panoptikonmodellen. Hver gang man har med en mangfoldighed af individer at gøre, som man skal påtvinge en opgave eller en bestemt adfærd, kan den panoptikons model bruges. 12 George Orwells alvorlige advarsel med Big Brother is watching you, har udviklet sig fra at være totalitær mareridtsfortælling til en banal del af hverdagen i et overvågningssamfund. 13 Den panoptiske model har flere måder at forstærke magtapparatet; den er økonomisk, da den kan reducere antallet af dem, der udøver magten, samtidig med den kan øge antallet af dem, den kan udøves på. Den sørger ligeledes for en vis effektivitet som kan have en forebyggende karakter. Det er en måde at opnå magt på, den kan bestå i enhver institution som man kan anvende den på. 14 10 Ibid p.218 11 Ibid 12 Ibid.223 13 www.camerafilm.dk/movies/255_redroad/press/presse%20red%20road.doc - 14 Foucault, Michel: Panoptismen in: Overvågning og straf København:samlerens bogklub, 2002. p. 223
Kritik af Foucault Thomas Mathiesen kritiserer i sin tekst The Viewer Society 15 Foucaults manglende forståelse for, hvilken betydning og magt massemedierne senere ville få. Med massemedierne er det ikke længere givet, at det er de få, der ser på de mange i dag kan det lige så godt være de mange der ser de få. Mathiesen har videreudviklet panoptikonet og tilføjet det udvidede begreb synoptika. Den væsentlige forskel er, at det er de mange som skal se de få. Modellen er blevet opdateret i forhold til massemediernes betydning for magt og synlighed. Et relevant spørgsmål kunne dog være, om nyere medieudviklinger (podcasts, Facebook, YouTube, Myspace etc.) ikke i en vis grad har udhulet såvel den traditionelle panoptikonmodel som synoptikamodellen, der der i disse (masse)medier optræder en stærk interaktion mellem iagttageren og den iagttagede. En anden kritik er at finde i Gilles Deleuze tekst Postcripts on the Societies of Control 16. Deleuzes opfattelse er, at det disciplinerede samfund som begreb er blevet overtaget af begrebet kontrolsamfundet. Kontrollen behøver nødvendigvis ikke være negativ, den kan ændre sig i takt med al anden udvikling. Magten fungerer på andre måder end i institutionerne. Meget kontrol er bundet til computeren. Det er den digitale verden, det meste af kontrollen foregår. Kontrolsamfundet er det næste skridt, som Foucault ikke har taget højde for. Strategi og taktik Michel de Certeau adskiller og definerer de to begreber strategi og taktik på en ny og anden måde end tidligere 17. Strategi er nært relateret til institutioner og magtstrukturer, (en afgrænset enhed, som udgør systemet i sig selv). Strategi udøves af et subjekt, der har vilje og magt, og det bemægtiger sig et sted, der kan beskrives som dets eget. Fra dette sted skabes der overblik over omgivelserne, og man kan i sikkerhed overveje sit næste skridt. Til strategien hører det gode udsyn også til. Fra det egnede sted observeres og måles objekter. Strategiens sted og dets inddeling kan gøre det muligt at anvende en panoptisk praksis, som kan øge strategiens evne til 15 Mathiesen, Thomas: The viewer society: Michel Foucaults Panopticon revisited In: Theoretical Criminology Vol. 1(2) 16 Deleuze, Gilles: Postscript on the Societies of Control in: October, 59, winther 1992. 17 Tidligere var disse begreber forbeholdt militæret.
at se og forstærke synets rolle. 18 Det vil sige, at panoptikonet og strategien forstærker hinandens virkning og giver synet en rolle som værende en planlæggende og styrende magtudøver, som ikke deltager i samfundets liv. I modsætning til det, anvendes taktik af det enkelte menneske til at skabe rum for sig selv i et miljø, som definerer strategier. Taktikker har ikke sit eget sted, men de er de magtesløses måder at omgå magten på. Taktikken har ingen base, hvorfra den kan kapitalisere sine fordele, ekspandere og sikre sin uafhængighed; den udsættes i stedet for de magtfuldes strategier. Taktikken er afhængig af tid, da den ikke har et sted. Den lurer på gunstige øjeblikke, hvor den kan gribe de muligheder, der byder sig. Selv om taktikken vinder, kan den ikke beholde gevinsten. 19 Strategi og taktik er hinandens modsætninger; med andre ord kan man benævne dem som magt og modstand. Den ene har brug for den anden og vice versa. Walking in the City Michel de Certeau beskriver, hvordan brugerne af forskellige samfundsmæssige og kulturelle fænomener opererer. Hverdagslivet er anderledes end andre praksisser i den daglige eksistens, fordi de er gentagende og ubevidste. De Certeau forsøger at skitsere den måde individer, også kaldet brugere, ubevidst navigerer i alting, lige fra gader til litterære tekster. Michel de Certeau begynder sin analyse øverst oppe i World Trade Center i New York. Herfra ser betragteren ned på byen som en gud, der ikke deltager i myriaden/massen under sig, men som tværtimod har et totalt overblik. Ved at blive løftet op på toppen af World Trade Center transformeres betragteren gennem elevationen til at blive en voyeur. De Certeau beskriver det således: 18 De Certeau, Michel: Making do: Uses and Tactics in The Practice of everyday life, Berkely, Los Angeles & London: University of California Press, 1993 p. 36-37 19 Ibid
His elevation transfigures him into a voyeur. It puts him at a distance. It transforms the bewitching world by which one was possessed into a text that lies before ones eyes. It allows one to read it, be a solar Eye, looking down like a god. 20 Verden transformeres til at blive til en tekst for øjet. Det bliver muligt at læse den, og betragteren bliver et enkelt øje, som kigger ned ligesom en gud. Jackie i Red Road bliver eleveret i sit City Eye Control Room så hun kan kigge ned/ud på massen og have kontrol over byen vha. overvågningskameraerne. Jackie er på sin vis en Voyeur; både som en person, der er løftet op, men også som den, der nyder at se på de samme velkendte mennesker hver dag: Eksempelvis manden som lufter den gamle og syge hund; hun lever gennem de mennesker, hun iagttager. Ifølge Michel de Certeau er det er først når man løfter sig selv op 110. etage, at Manhattans rationelle byplan bliver synlig og giver mening. Betragteren er en voyeur, der på afstand kan aflæse byens tilsyneladende kaos uden at blande sig i byens liv; hans mål er at blive et singulært udkigspunkt. Strategiens mål er at styre byen og disciplinere borgerne og gøre dem til homogene konsumenter/forbrugere. Bykort, systemer, netværk og tegn er strategier. 21 Jackie følger overvågningskameraerne, som i sig selv kan ses som systemer; de er placeret steder, hvor det menes at været nødvendigt at overvåge dele af byen. Jackie sidder i sit City Eye Control Room og iagttager; hun er ikke en del af byen eller samfundet, hun lever et ensomt liv og hun er sat til at overvåge mennesker. Betragterens modsætning er fodgængeren, der befinder sig nede i byens labyrint. Hvor den modernistiske planlæggers kort beskriver byen som en samlet helhed, oplever fodgængeren byen helt anderledes, når han bevæger sig rundt i dens forskellige rum. de Certeau følger nogle handlemåder, som undslipper disciplinen. Uden for så vidt at være uden for det felt, hvor disciplineringen udfolder sig. 22 Fodgængeren er ikke adskilt fra, men deltager i byens liv. Byen kan derfor sammenlignes med sproget. At bevæge/gå sig gennem byen er som at tage et sprog i brug. 23 20 De Certeau, Michel: Walking in the city in The Practice of everyday life, Berkely, Los Angeles & London: University of California Press, 1993 p. 92 21 Ibid p. 92, 97 22 Ibid p. 96 23 Ibid p. 97
Når fodgængeren bevæger sig gennem byen, er der ikke nogen norm for rigtig adfærd. Det eneste virkelige er en uendelig samling af subjektive vandringer og livsbaner. Den brugte by afhænger af hver persons valg af rute og tempo. Hver fodgænger skriver sin helt egen oplevelse, hvor oplevelserne ligger langt væk fra overblikket. Byen opleves som en rute fuld af sanseindtryk, der hele tiden skifter. Den måde byen bruges på, er det Michel de Certeau kalder taktikker. Taktikkerne forholder sig afprøvende, pragmatiske og afvigende i forhold til normen. Dermed ydes der uundgåelig modstand mod den overordnede rationelle strategi. Blikket er i massen, det er aktivt, det beskriver selv byen når det bevæger sig rundt. Det er ikke voyeuristisk eller distanceret. En måde at eksemplificer det på er, når Jackie holder op med at være betragteren/voyeuren og viser sig som en privatperson, der også kan deltage i livet og befinder sig på fodgængerens niveau. I det hun begynder at deltage i livet, kan hun også begynde at skrive sin egen historie. Ifølge de Certeau kan man se det fra en anden synsvinkel, hvis man tager et skridt videre og lægger diskursen bag sig. Det urbane system, som havde til opgave at administrere og undertrykke, har mistet sit greb One can try another path: One can analyze the microbe- like, singular and plural practices which an urbanistic system was supposed to administer or suppres, but which have outlived its decay; one can follow the swarming activity of these procedures, far from being regulated or eliminated by panoptic administration, have reinforced themselves in a proliferating illegitimacy,developed and insinuated themselves into the networks of surveillance, and combined in accord with unreadable but stable tactics to the point of constituting everyday regulations and surreptitious creativities that are merely concealed by the frantic mechanisms and discourses of the observational organizations. 24 Ifølge de Certeau har det panoptiske regime spillet fallit; overvågningen og styringen frembringer til stadighed en modsatrettet kraft, som giver sig udtryk i kreative måde at overleve og finde vej gennem det strengt kontrollerede og planlagte samfund. Denne vej, som de Certeau beskriver, kan ses som en følge af, men også som et modspil til de magtstrukturer, Foucault analyserer. 24 Ibid p. 96
Konklusion Panoptikons modellen perspektiverer en verden, som skal være synlig, og gennem synligheden opstår der en magtrelation at se noget giver en viden, som det kan være mulig at bruge eller kontrollere til egen fordel. Jackie ser på overvågningsmonitoren den mand, som har ødelagt hendes liv; hun får en viden om, at han er ude af fængslet. Jackie vælger at eftersøge manden, hun kan overvåge ham og det giver hende en vis følelse af kontrol over sin situation. Jackie handler, da hun går ud af The City Eye Control Room ; idet hun går, ændrer hendes blik fra at have et overblik over byen, til at blive en fodgænger i de Certeaus termer. Jackie kan ikke styre byen og mister kontrollen. Foucaults panoptikonmodel har flere aspekter, som er sammenlignelig med de Certeaus strategi begreb. De kan begge relateres til institutioner og magtstrukturer, og de har begge et overblik/det gode udsyn. Desuden kan strategiens sted og dets inddeling anvendes som en panoptisk praksis, som kan øge dens magt og synets rolle. Derimod er taktikken en del af hverdagslivet, det at gå og tale det er måden hvorpå man kan agere indenfor f.eks. et panoptisk system, og benytte sig af strategiens måde at virke på, ved at fordreje den. Jackie gør brug af taktikken, når hun går ud for at møde/opsøge manden; hun bøjer reglerne ved at overskride voyeurens grænser og ændrer sit blik fra ikke at blive set til at blive set. Hun ser ikke længere fra en distance, men er en del af hverdagslivet. Michel de Certeaus begreber om fodgængeren og taktik beskriver hvorfor panoptikontanken ikke kommer til at styre samfundet totalt. I Red Road udnytter Jackie sin position som overvåger til at forfølge et helt personligt mål. Hendes funktion er at være nøgtern, upåvirkelig og passivt iagttagende; meningen med hendes arbejde er at opretholde ro, orden og vedligeholde systemets strategier. Men selv i det panoptiske systems mest hellige områder, i overvågningscentralen, sniger der sig personlige motiver, følelser og taktikker ind. Hendes mål er ikke at omstyrte systemet; hun (mis)bruger det bare til at få orden på hendes kuldsejlede liv. På den måde er hun helt i tråd med de Certeaus forudsigelser om det ustyrlige, kreative liv, der udfolder sig i det panoptiske systems skygge.
Litteraturliste Foucault, Michel: Panoptismen in: Overvågning og straf, København: Samlerens bogklub, 2002 p. 211-245 De Certeau, Michel: Making do: Uses and Tactics in The Practice of everyday life, Berkely, Los Angeles & London: University of California Press, 1993 p. 29-42 De Certeau, Michel: Walking in the city in The Practice of everyday life, Berkely, Los Angeles & London: University of California Press, 1993 p. 91-110 Mathiesen, Thomas: The viewer society: Michel Foucaults Panopticon revisited In: Theoretical Criminology Vol. 1(2) p. 215-234 Deleuze, Gilles: Postscript on the Societies of Control in: October, 59, winther 1992. p. 3-7 Billedmateriale: Filmen Read Road. Red Road er den første film i The Advance Party - et Dogme- lignende filmprojekt udtænkt af Lars von Trier i et samarbejde mellem det skotske Sigma Films og danske Zentropa. Projektet går ud på, at de debuterende instruktører Andrea Arnold, Morag McKinnon og danske Mikkel Nørgaard har fået udleveret de samme ni personer (og de samme ni skuespillere), som er udtænkt af manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen og instruktør Lone Scherfig. Blandt de øvrige regler for projektet er, at handlingen skal foregå i Skotland. Den vedlagte DVD er en promotionkopi; den er ikke i fuld kvalitet, og er ikke til videregivning til tredjepart.
Billed 1 Panopticon planskitse af Jeremy Bentham, 1791 Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.