I 3. kolonne nedenfor foreslår arbejdsgruppen en række handlingstiltag. Handlingstiltagene er sammenfattet til en handleplan nederst i dokumentet.

1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Undervisningsmiljøvurdering, Læreruddannelsen på Fyn Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer På baggrund af kortlægningen af undervisningsmiljøet vha spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige studerende, har LAU og de studerendes UVmiljø repræsentanter (arbejdsgruppen) vurderet materialet og udvalgt nedenstående problemer (1. kolonne). Hele kortlægningen fremgår af dokumentet Kortlægning af undervisningsmiljø LuF Fyn. Handleplan I 3. kolonne nedenfor foreslår arbejdsgruppen en række handlingstiltag. ene er sammenfattet til en handleplan nederst i dokumentet. 1. Motivation Intet udvalgt. 2. Generel tilfredshed Spm: Hvor tilfreds er du samlet set med din uddannelsesinstitution? Der er størst tilfredshed på 1. og 2. årgang og mindst på 3. og 4 årgang og merit. På 3. årgang er i alt 36 % meget tilfreds eller tilfreds. På 4 årgang er i alt 32 % meget tilfreds eller tilfreds. På merit er tallet 40 %. På 1. årgang er tallet 68 %. På 2. årgang er tallet 59%. Spm: Er du stolt af din uddannelsesinstitution? Flest studerende på 1. og 2 årgang er stolte. På 3. og 4. årgang Det er for lidt at kun hhv 32% og 36% på 4. og 3. årgang er tilfreds eller meget tilfreds med institutionen. Det er ikke godt nok, at så få på 3. og 4. årgang er stolte af deres uddannelsesinstitution, når størstedelen samtidig er stolte af deres uddannelsesvalg. Forskellene mellem årgangene kan skyldes 1)at der er foretaget forbedringer som er slået igennem på 1. og 2. årgang, og/eller 2) at de studerende opdager flere problemer på Ved starten af 3. studieår orienterer ledelsen om de studiemæssige ændringer på

2 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 svarer 10% ja og 36% nej. Blandt merit svarer 14 % ja og 31% nej.. På 1. årgang svarer 36% ja og 19% nej. På 2. årgang svarer 32% ja og 19 nej. Spm: Er du stolt af dit uddannelsesvalg? 77% svarer ja. Spm: I hvilken grad kan du få den støtte og hjælp, du har brug for? Over halvdelen svarer i meget høj grad eller i høj grad, men en stor gruppe på 42% svarer i nogen grad, lidt færre på 1. årgang. institutionen jo længere de når frem i uddannelsen. 3) Uddannelsen skifter karakter efter 2. årgang, fordi de studerende ikke kun er knyttet til ét hold, og én studiegruppe. Der søges svar på den manglende tilfredshed og forskellene mellem årgangene gennem de efterfølgende spørgsmål, og på hvad en stor del af de studerende mangler støtte og hjælp til. De studerende, som har overvejet af opgive uddannelsen har angivet nogle grunde hertil. De grunde, der retter sig mod institutionen, kan være indikatorer på utilfredsheden. De fleste grunde vedr. planlægningsproblemer og information herom: Det bliver benævnt som dårlig struktur, manglende planlægning, institutionen mangler overblik, kaos. På 4. årgang er der specifikke kommentarer vedr. tilrettelæggelsen, som ikke giver tid til at arbejde med bacheloropgaven. 2. del af uddannelsen. 3. Det sociale miljø Spm: Hvor tilfreds er du samlet set med det sociale miljø? Der er stor tilfredshed på 1. årgang, hvor i alt 75% svarer meget tilfreds eller tilfreds. Tallet falder for hver årgang, og er lavest for merit hvor kun 36% svarer meget tilfreds eller tilfreds. Problemet ser ud til at være konflikter: Spm: oplever du at der er konflikter? Der er grund til at fokusere på de oplevede konflikter, fordi mange på især 3. og 4 årgang svarer at de har negativ indflydelse på hverdagen, og mange oplever at de ikke bliver løst fuldt ud. De studerende skriftlige kommentarer til konflikter: Vedr. konflikter mellem studerende nævnes følgende årsager: (især 1. og 2. årgang) Studieteknikkurset ved studiets start (1. årgang) skal også omfatte samarbejde og være obligatorisk. Ansvar: ledelsen På 1. årgang før praktik i januar gennemføres et kursus

3 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 På 4. årgang svarer i alt 55% i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Tallet falder for hver årgang til 41% på 1. årgang. Merit ligger lavest med 38%. Spm: Har konflikter har negativ indflydelse på hverdagen? På 4. årgang svarer i alt 57% i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Tallet falder for hver årgang til 40 % på 1. årgang. Merit har samme tal som 2. årgang. Spm: Bliver konflikterne løst? På 4. årgang og merit svarer hhv. 49% og 50% i mindre grad eller slet ikke. På 2. og 3. årgang er tallet 32%. På 1. årgang er det 25% Spm: Hvilken type konflikter? På 1. og 2. årgang er der flest konflikter mellem bestemte grupper eller kliker af studerende. På 3. årgang er der flest konflikter i forhold til regler på institutionen, tæt forfulgt af konflikter mellem studerende og undervisere. På 4. årgang er der flest konflikter i forhold til regler, tæt forfulgt af konflikter i forhold til ledelsen. På merit er der flest konflikter med regler og undervisere. Spm: Hvad ser du som årsag til konflikterne? På 1. og 2. årgang angives årsagerne primært at være mangel på information tæt efterfulgt af misforståelser og forskellighed. På 3., 4 årgang og merit er det hovedsagelig mangel på information, men også at information er svær tilgængelig der angives som årsag. Forskellige holdninger og indstillinger og forventninger til studiet Mangler retningslinjer for studiegruppe arbejde og underviser støtte hertil. Vedr. konflikter i forhold til regler (især 3. og 4. årg) Ændringer i studievilkår og retningslinjer med kort varsel, f.eks. krav til eksamen Der mangler klare udmeldinger, og de er ofte modstridende, om tidsfrister, info om opgaver og forløb, retningslinjer. Vedr. konflikter mellem studerende og undervisere For lidt undervisning, mere konkret, bedre kvalitet. Underviserne er stressede og informationer for sent ude. Vedr. konflikter i forhold til ledelsen Her næves at ledelsen ikke er konsekvent i forhold til studerende, som har fravær eller dumper. Klager til ledelsen uden at noget sker. Manglende vikardækning. Rod med naturfags lokaler. om samarbejde i lærerarbejdet. Ansvar: ledelsen. Arbejdsgruppen foreslår at underviserne kvalificeres til at varetage opgaven med at vejlede studiegrupper. Ledelsen overvejer om det kan indgå i kompetenceudviklingsplanen. Ved studiestart holder ledelsen informationsmøder for hver årgang om årsplanen, regelgrundlag, studieordning og eksamensformer. Ledelsen udarbejder instruks for information og kommunikation (se pkt. 6). Ledelsen informerer om praksis for planlægning (hvornår kan man forvente planlægning af hvad).

4 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 4. Underviserne Der er stor tilfredshed med undervisernes faglige viden, forberedelse og engagement, men 3 spørgsmål i dette afsnit skiller sig ud. Spm: Ved du hvad dine underviseres forventer af dig? 10% svarer slet ikke eller i mindre grad, 43 % svarer i nogen grad. Spm: Giver underviserne dig brugbar tilbagemelding på din faglige indsats? 19 % svarer slet ikke eller i mindre grad, 41% svarer i nogen grad. For merit ligger tallene højere 29 og 49. Spm: Synes du, at dine undervisere se dig som den du er personligt og fagligt? 15 % svarer slet ikke eller i mindre grad, 38% svarer i nogen grad. For merit ligger tallene højere: 17 og 47. 5. Undervisningen 74 % svarer at det faglige niveau er passende, 6 % at det er for højt og 20 % at det er for lavt. Da faktorer som forventninger, tilbagemeldinger og at blive set (formentlig) har betydning for de studerendes udbytte og trivsel, herunder generel tilfredshed, er der behov for at overveje handlemuligheder. Tallene vedr. det faglige niveau er ok. Instruktorordningen kvalificeres med henblik på at styrke studenter til studenter formidlingen og erfaringsudveksling af faglige, studiesociale og kulturelle og relationelle forhold. Arbejdsgruppen foreslår at undervisernes kvalificeres til i højere grad at anvende undervisnings- og studieformer, som giver mulighed for tilbagemelding til og dialog med studerende. Ledelsen overvejer om det kan indgå i kompetenceudviklingsplanen. Der bliver foretaget ændring af studieordningen, så de studerende får indflydelse på studieprodukternes form, herunder tilbagemeldinger på produkterne. Arbejdsgruppen foreslår at undervisernes kvalificeres til

5 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Spm: Savner du mulighed for at arbejde mere alene? På 1. og 2. årgang svarer hhv 56% og 55% i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. For de øvrige er det omkring 40%. Spm: Savner du mulighed for at arbejde mere praktisk med dine opgaver? 50 % svarer i meget høj grad eller i høj grad, 30% i nogen grad. Tallene for 1. årgang er lidt lavere. Spm: Savner du mulighed for at arbejde mere kreativt med dine opgaver? 41 % svarer i meget høj grad eller i høj grad og 29% i nogen grad. Tallene for 1. årgang er lidt lavere. Savn af mulighed for at arbejde mere alene på 1. og 2. årgang kan hænge sammen med at studiegrupperne er bærende enheder i forbindelse med studieprodukter og praktik. Vedr. at arbejde praktisk. Under grunde til at opgive uddannelsen nævner nogle studerende at teori, som ikke knyttes til lærerarbejdets praksis opfattes som irrelevant, og at der er for meget vægt på gennemgang af teori, og arbejde med lange tekster, som ikke bearbejdes og relateres til praksis. Det tyder på at ønsket om at arbejde mere praktisk, kan opfattes som 1) praktisk i betydningen anvendelse af teori 2) at relatere til skolens praksis. i højere grad at anvende undervisnings- og studieformer, så der i den teoretiske undervisning arbejdes med at koble til praksis. Fortsat udvikling af læremiddeltoningen kan styrke relationen til praksis. 6. Studieunderstøttende information og kontakt Spm: Får du den information du har brug for? / Ved du hvor du kan finde skriftlig information? / Ved du hvor du skal henvende sig med spørgsmål? Mellem 29-37 % svarer sommetider og 7-15% svarer sjældent til disse tre spørgsmål. 54 % har været i kontakt med studievejledningen få eller flere gange. 12% af de studerende har været i kontakt med internationalt kontor få eller flere gange. Der er for stor usikkerhed vedr. informationer. De studerendes kommentarer til hvad de mangler information om, handler primært om at det er vanskeligt at finde relevant og gældende info på Fronter. Der efterlyses overskuelighed og logisk indretning. Hvad benyttes årgangs rum til? Hvad med fællesrummet? Der ligger flere udgaver af papir om det samme. Oplysninger om f.eks. 3. årgangsopgaven skal findes i 4 forskellige rum. Desuden kommer information ofte meget sen i forbindelse med ændringer af rammer. Ledelsen udarbejder en instruks til studerende og ansatte for information og kommunikation i UCL s medier. Information og kommunikation i UCL s medier suppleres med ledelsens informationsmøder med hver årgang.

6 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Spm: Hvor tilfreds er du med mulighederne for at komme i kontakt med studiekontoret? 12 % er ikke tilfreds eller meget utilfreds. 34% er hverken tilfreds eller utilfreds. Spm: Tilfredshed med.. mulighed for kontakt med / hjælp og sagsbehandling / responstid... ledelsen? Her svarer færre tilfreds end ved de øvrige studiestøttende funktioner, og flere svarer, hverken tilfreds eller utilfreds. Spm: Savner du evt. støtte til noget andet i studiet? I kommentarerne nævner de studerende mange ønsker, som går i forskellige retninger. (se kortlægningen) Spm: Kender du dine muligheder for at klage over karakterer, underviserne, undervisningen, undervisningsmiljøet eller andet? 75% svarer nej. 7. Stress og arbejde i fritiden Der efterlyses især information om retningslinjer for professionsprojekter og opgaver. Information om praktik efterlyses flere gange. Vedr. studievejledning. Hvis studievejledningen opfattes som en støttende funktion, som de studerende kun har behov for at benytte i særlige tilfælde, er der for mange, som benytter studievejledningen. Hvem er det? Der er foretaget krydstjek på nogle udvalgte forhold, og data viser en positiv sammenhænge mellem kontakt med studievejledning og mindre opbakning hjemmefra til studiet (statistisk usikkerhed), utilfredshed med det sociale miljø samlet set, sjælden oplevelse af tryghed på sit hold. Internationalt kontor: der er ønske om større synlighed og flere kontakter. Kontakt med ledelsen skyldes uklarhed om hvem man skal henvende sig til om hvad. Savner mulighed for støtte til: opgaveskrivning, til planlægning, til at koble teori og praksis, til at lave aftaler om praktik. Klagemulighed. De studerende skal være informeret om klagemulighed. Studiekontoret kortlægger de studerendes tilfredshed med kontakt til studiekontoret. Ledelsen udarbejder en klar beskrivelse af, og systematik for henvendelser til studiekontor, ledelse, praktik, internationalt kontor etc. hvor skal jeg henvende mig med hvad? Klage mulighederne beskrives som en del af kvalitetssystemet og meddeles de studerende.

7 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Spm: føler du dig stresset? De studerende på 4. årgang føler sig mest stresset: i alt 85% svarer hele tiden, ofte eller i perioder (57%). 1. årgang føler de sig mindst stresset, og det tilsvarende tal er 50% (38% svarer i perioder). For de øvrige studerende er tallet 69%. Som årsager til stress angives forberedelse/lektier, opgaver der kræver samarbejde med andre og prøver / eksamen. Spm: Af hvilke grunde følger du dig stresset? (Fra kommentarfeltet) Af de studerende kommentarer fremgår det, at den hyppigste studierelaterede grund er, at afleveringsfrister på opgaver ligger samtidig, og det giver en skæv arbejdsbyrde over året. Desuden nævnes uklarhed eller uoverensstemmelser i studiegruppearbejde. 8. Fysiske rammer Kantinen får generelt en god vurdering: Spm: hvad er dit indtryk af kantinen? Helt op til 65 % svarer meget godt eller godt (1.årgang). 4. årgang og merit skiller sig ud, idet kun 36 % svarer meget Det er ok at føle sig stresset i perioder, men ikke ofte eller hele tiden. Data peger på, at der bør være fokus på at opnå en mere jævn fordeling af arbejdsbyrden, især hvad angår aflevering af opgaver. Desuden skal der være opmærksomhed på konflikter mellem studerende i studiegruppearbejde. 4. årgang udtrykker en oplevelse af at være særlig udsat. I kommentarerne nævnes samtidig placering af praktik og arbejde med bacheloropgaven som grund, og hertil arbejde med studieprodukter. Det er opfattelsen, at året ikke har været tilrettelagt hensigtsmæssigt. Vedr. kantinen, der kan være usikkerhed forbundet med data, idet nogle studerende (f.eks. 4. årgang) kan have svaret før de har set ombygningen / den nye indretning. Der laves ændring i studieordningen, så forhold vedr. studieprodukter aftales på de enkelte hold mellem studerende og undervisere. Det betyder, at de studerende selv kan bidrage til at koordinere afleveringer. For at udvikle de studerendes kompetencer til at kunne håndtere forskellen på 1. del og 2. del af uddannelsen (bl.a. kompetence til planlægning), indføres en del 2 af studieteknikkurset ved starten af 3. årgang. Vedr. konflikter i studiegrupper: Se arbejdsgruppens forslag om at udvikle undervisernes kompetencer til at støtte det relationelle i studiegrupper (se pkt 3). Der er ikke mulighed for at lave bygningsmæssige ændringer i de eksisterende bygninger.

8 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 godt eller godt. Spm: Hvilke ord synes du, passer bedst på din uddannelsesinstitution? 51 % svarer kedelig, 49% svarer upersonlig, 44% svarer nedslidt. Nedenfor er udvalgt punkter med størst utilfredshed. Spm: Hvor tilfreds er du med antallet af lokaler eller steder til gruppearbejde? 28 % svarer meget utilfreds, 36% svarer ikke tilfreds. Spm: Hvor tilfreds er du med antallet af steder / områder, hvor man kan være i ro? 23 % svarer meget utilfreds, 40% svarer ikke tilfreds. Spm: Hvor tilfreds er du med mulighed for at opbevare overtøj? 14 % svarer meget utilfreds, 25% svarer ikke tilfreds. Spm: I hvilken grad oplever du, at de studerende har indflydelse på hvordan lokaler skal indrettes og udsmykkes? 29 % svarer slet ikke, 21% svarer i mindre grad, 30% svarer ved ikke. Spm: Hvor tilfreds er du samlet set med møbler og øvrigt inventar? Svarene varierer med hvilken bygning de studerende primært har undervisning i og med årgang: Naturfagslaboratorierne ved M har flest utilfredse, i alt 49 % svarer meget utilfreds eller ikke tilfreds. D og C pavillonen Tilfredsheden med steder at arbejde i grupper og i ro er ikke ok. Opbevaring af overtøj er et problem. Vedr. indflydelse tyder svarene på at de studerende ikke er opmærksomme på at de er repræsenteret i rådgivende udvalg, som giver mulighed for indflydelse. Vedr. møbler, inventar og indeklima. 3. og 4. årgangs opfattelse af disse forhold kan være svar på at 3. og 4. årgang også har lavere generel tilfredshed jf. område 2 ovenfor. Arbejdsgruppen har en forventning om at campusprojektet (indretning af studieområder) og investering i møbler og færdig indretning af naturfagsområdet får en betydning og giver større tilfredshed med de fysiske rammer. Derfor afventes virkningen heraf. Der indkøbes skærme, som kan anvendes til studiegruppearbejde. Der anskaffes inventar til overtøj, så de studerende kan hænge overtøjet i lokalerne. DSR gør de studerende opmærksom på deres adgang til indflydelse gennem studenterrepræsentanter, der har indflydelse på udsmykning og indretning. Vil fremgå af opslagstavle.

9 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 har færrest utilfredse hvv 27 % og 23 %. M (hovedbygningen) og B pavillon ligger i midten med 37 % og 34% utilfredse. Der er generelt mange, der svarer hverken tilfreds eller utilfreds (35-38 %). Der er størst utilfredshed på 3. og 4. årgang og merit, hvor hhv 38 %, 41% og 34% svarer meget utilfreds eller ikke tilfreds. På 1. og 2. årgang er tallene hhv 20 og 19 %. Spm: Hvor tilfreds er du samlet set med indeklimaet? Svarene varierer med hvilken bygning de studerende primært har undervisning i og med årgang: Der er størst utilfredshed med M (hovedbygningen), hvor 45 % svarer meget utilfreds eller ikke tilfreds. Der er mindst utilfredshed om D og C pavillonen, hvor hhv. 28 % og 32 % svarer meget utilfreds eller ikke tilfreds. B pavillon og naturfagslaboratorierne ved M placerer sig i midten, bl.a. kendetegnet ved at rigtig mange svar i hverken tilfreds eller utilfreds (hhv. 39 og 42 %) Der er størst utilfredshed på 3. og 4. årgang med hhv 43 % og 41 % som svarer meget utilfreds og ikke tilfreds. På 1. og 2. årgang er tallene 28 og 24 %. Merit ligger i midten med 34 %. Da indeklimaet lever op til bygningsreglementet, er der ikke juridisk grundlag for handlinger, og det vurderes at det er urealistisk at foretage forbedringer. 9. Aktivitetsmuligheder Spm: Savner du mulighed for bevægelse? 17 % svarer i høj grad og 38% i nogen grad. Spm: Savner du mulighed for pause? 6 % svarer i høj grad og 25% svarer i nogen grad. Institutionen anser det ikke som sin opgave at tilrettelægge bevægelsesaktiviteter for alle som en del af undervisningen i uddannelsen, men støtter at de studerende selv tilrettelægger det i fritiden (idrætsudvalg). P.t. kan gymnastiksalene ikke være åben for alle pga tyveri, så der er kun adgang for idrætsstuderende og i Det undersøges om de studerende har mulighed for at benytte motionsfaciliteterne på Blangstedgårdsvej.

10 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 forbindelse med idrætsudvalgets arrangementer. Der er ikke altid opbakning til idrætsudvalgets torsdagsidræt. Se indsats om bevægelse i pauser under pkt. 12. 10. Sikkerhed De fleste studerende svarer nej til om de ved hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand eller opstår en ulykke (hhv 53 % og 54 %), og mange svarer ja, det tror jeg. 11. Kost og stimulanser Spm: Hvor tilfreds er du med muligheden for at købe sund og varieret kost på uddannelsen? De fleste er tilfredse, men en stor gruppe svarer ikke tilfreds (16 %) eller meget utilfreds (8 %). Spm: Føler du dig generet af rygning? 10 % svarer ja og 13 % svarer nogen gange Den lovpligtige brandinstruks er hængt op. Der er ikke informeret om håndtering af ulykker. Det er hensigtsmæssigt at informere én gang om året. Der kunne evt. informeres på Fronter i forbindelse med den årlige brandgennemgang. Da næsten ¼ er utilfreds med muligheden for at købe sund og varieret kost, skal der være fokus på mulighederne. Det er ikke godt nok at næsten ¼ har følt sig generet af røg. Noget af problemet kan skyldes mangel på mulighed for at ryge i nærheden af festsalen i forbindelse med forelæsninger. Ledelsen informerer én gang om året på Fronter om instruks ved brand og ved ulykker. Kantinen får øget buffet mulighed og ændrer udbud. Der følges op på om det giver mere sund og varieret kost. LAU går i dialog med Provstegårdsskolen, om der kan blive lavet et rygeområde i atriumgården ved festsalen. 12. Helbred Spm: Hvor tit har du hovedpine? 4 % svarer hverdag eller næsten hver dag 18 % svarer en eller flere gange om ugen. Spm: Hvor tit har du ondt i nakke, ryg eller skuldre? Her er tallene 16 % og 20 %. Hyppigheden stiger med årgang. Overraskende mange har ofte hovedpine eller ondt i nakke, ryg eller skuldre. Hvem er det? Der er foretaget krydstjek på nogle forhold, og der er en positiv sammenhæng mellem ondt i nakke, ryg eller skuldre og: lav tilfredshed med det sociale studiemiljø samlet set, har seriøst overvejet at opgive uddannelsen, Under nogle af de andre punkter arbejdes der på at fjerne nogle af årsagerne til ondt i nakke, ryg og skuldre. Der laves indsats for at fjerne symptomerne ved at opfordre

11 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Merit ligger lavet. Spm: Hvor tit har du følt dig træt og uoplagt / haft svært ved at koncentrere dig inden for de sidste 2 måneder? Hhv 12 % og 13 % svarer hele tiden eller det meste af tiden. 4 årgang ligger højst og merit lavest. Spm: Har nogen (repræsentanter for uddannelsen) spurgt til dit fravær? Her er der variation fra årgang. På 1. årgang svarer 70% nej, på 2 og 3 årgang 76%, på 4. årgang 85%, og blandt merit svarer 91% nej. oplever i høj grad konflikter på institutionen, underviserne giver i mindre grad tilbagemeldinger, har tit for meget at se til, savner i højere grad mulighed for bevægelse. Desuden stiger hyppigheden med årgang. Da den kropslige tilstand er værre hos studerende på 3. og 4. årgang. Kan det også forklare den lavere generelle tilfredshed hos dem jf. pkt. 1 ovenfor. Der kan være en sammenhæng mellem oplevelsen af stress jf. område 6, som kan sætter sig som smerter i kroppen. 4 årgang oplever sig hårdest ramt i begge områder. de studerende til at lave bevægelsesøvelser, så ensidig brug af kroppen undgås. Trivselsudvalget foranstalter at der laves opslag med øvelsesforslag senest september. Handicap 13 studerende svarer ja til at de har et fysisk handicap. Der er i alt 5 spm til området. Ved 3 af spørgsmålene svarer to studerende ikke tilfreds eller meget utilfreds. Ved de to spørgsmål er der én. Handleplan - sammenfatning af punkterne fra kolonnen handlingstiltag. Ledelsens information og instruks (ledelsen) Ved studiestart holder ledelsen informationsmøder for hver årgang om årsplanen, regelgrundlag, studieordning og eksamensformer. Ved starten af 3. studieår orienterer ledelsen om de studiemæssige ændringer på 2. del af uddannelsen. Ledelsen informerer om praksis for planlægning (hvornår man kan forvente planlægning af hvad). Ledelsen udarbejder en instruks til studerende og ansatte for information og kommunikation i UCL s medier. Information og kommunikation i UCL s medier suppleres med ledelsens informationsmøder med hver årgang.

12 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Ledelsen udarbejder en klar beskrivelse af, og systematik for henvendelser til studiekontor, ledelse, praktik, internationalt kontor etc. hvor skal jeg henvende mig med hvad? Ledelsen informerer én gang om året på Fronter om instruks ved brand og ved ulykker. Kurser for studerende (ledelsen) Studieteknikkurset ved studiets start på 1. årgang skal også omfatte samarbejde og være obligatorisk. På 1. årgang før praktik i januar gennemføres et kursus om samarbejde i lærerarbejdet. Forslag om kompetenceudvikling af underviserne (Ledelsen overvejer om det kan indgå i kompetenceudviklingsplanen). Arbejdsgruppen foreslår at underviserne kvalificeres - til at varetage opgaven med at vejlede studiegrupper og støtte det relationelle i studiegrupper. - til i højere grad at anvende undervisnings- og studieformer, som giver mulighed for tilbagemelding til og dialog med studerende. - til i højere grad at anvende undervisnings- og studieformer, så der i den teoretiske undervisning arbejdes med at koble til praksis. Fortsat udvikling af læremiddeltoningen kan styrke relationen til praksis. Instruktorordningen (ledelsen) Ordningen kvalificeres med henblik på at styrke studenter til studenter formidlingen og erfaringsudveksling af faglige, studiesociale og kulturelle og relationelle forhold. Studieordningsændring (ledelsen) Der bliver foretaget ændring af studieordningen, så de studerende får indflydelse på studieprodukternes form, herunder tilbagemeldinger på produkterne. Der laves ændring i studieordningen, så forhold vedr. studieprodukter aftales på de enkelte hold mellem studerende og undervisere. Det betyder, at de studerende selv kan bidrage til at koordinere afleveringer. Studiekontoret (kontorleder) kortlægger de studerendes tilfredshed med kontakt til studiekontoret. Kvalitetssystemet (kvalitetsudvalg) Klage mulighederne beskrives som en del af kvalitetssystemet og meddeles de studerende. For at udvikle de studerendes kompetencer til at kunne håndtere forskellen på 1. del og 2. del af uddannelsen (bl.a. kompetence til planlægning), indføres en del 2 af studieteknikkurset ved starten af 3. årgang.

13 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Undervisningsmiljøvurdering. Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer samt handleplan. KAAG maj 2012 Bygninger og inventar (ledelsen) Der indkøbes skærme, som kan anvendes til studiegruppearbejde. Der anskaffes inventar til overtøj, så de studerende kan hænge overtøjet i lokalerne. DSR DSR gør de studerende opmærksom på deres adgang til indflydelse indflydelse på udsmykning og indretning gennem de studenterrepræsentanter, der deltager i relevante råd og udvalg. Det vil fremgå af opslagstavle. Kantinen får øget buffet mulighed og ændrer udbud. Der følges op på om det giver mere sund og varieret kost. LAU LAU går i dialog med Provstegårdsskolen, om der kan blive lavet et rygeområde i atriumgården ved festsalen. Trivselsudvalget Under nogle af de andre punkter arbejdes der på at fjerne nogle af årsagerne til ondt i nakke, ryg og skuldre. Der laves indsats for at fjerne symptomerne ved at opfordre de studerende til at lave bevægelsesøvelser, så ensidig brug af kroppen undgås. Trivselsudvalget foranstalter at der laves opslag med øvelsesforslag senest september. Det undersøges (ledelsen) om de studerende har mulighed for at benytte motionsfaciliteterne på Blangstedgårdsvej. Opfølgning på handleplanen Arbejdsgruppen indkaldes til møde om et halvt år (kvalitetsmedarbejder ansvarlig), hvor gruppen gennemgår handleplanen og undersøger om alle tiltag er sat i værk. På dette møde følges der også op på om processen vedr. undervisningsmiljøvurderingen har været tilfredsstillende, og om der er forslag til ændringer af processen og den anvendte fremgangsmåde.