Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas og at det derfor vil være en god ide for samfundet, at deres elomkostningerne ikke belastes yderligere, som det sker ved at fjerne 8- øres tilskuddet og samtidig indføre CO2 afgift? Det ønskes herunder oplyst hvilken gaspris de små værker typisk betaler i dag? Gasprisen består af to elementer. A. Pris for selve den fysiske gas. B Tarif for transport mv. af gassen. A. Prisen for den fysiske gas er markedsbestemt. Hvis kunden finder prisen ved én leverandør for høj kan kunden prøve at finde en billigere leverandør. I et konkurrencemarked vil det føre til, at prisen på gas konkurreres ned mod gas sælgernes alternativ omkostninger. Hvis der er stordriftsfordele ved store handler vil større kunder kunne købe gassen billigere end små kunder. Det har ikke været muligt at få et billede af prisforskellene for store og små decentrale kraftvarmeværker, jf. at der er ofte er tale om individuelt aftalte rabatter. B. Distributionstariffen er degressiv. Det vil sige man betaler mere for de første dele af forbruget end af det marginale forbrug. I følgende tabel er vist DONG s distributionstarif for 2007: Tabel 1: DONG s distributionstarif 2007 Nm3 Øre/Nm3 0-6.000 101,7 6.000-20.000 101,7 20.000-75.000 95,3 75.000-150.000 54,6 150.000-300.000 30,6 300.000-10.000.000 23,0 Side 1 af 9

10.000.000 35.000.000 16,2 35.000.000-15,1 De fleste mindre decentrale kraftvarmeværker har et forbrug på 0,3-10 mio. Nm3. Af 0,3 mio. NM3 = 3,3 mio. kwh kan fremstilles omkring 1,2 mio. kwh el og varme til 75-100 parcelhuse. Af 10 mio. NM3 = 110 mio. kwh el kan fremstilles ca. godt 40 mio. kwh el og varme til godt 2.500 almindelige huse. Her er distributionstariffen 23 øre/nm3 for det marginale gasforbrug. For større decentrale værker er distributionstariffen 15-16 øre/kwh af det marginale gasforbrug. Det er tariffen for det marginale forbrug, der er afgørende for kalkuler over om det kan betale sig at producere el eller ej. På grund af den degressive struktur betaler de små værker dog væsentligt mere i gennemsnit end de store værker. Bruger værket således 0,3 mio. Nm3 gas er gennemsnitstariffen godt 53 øre/nm3, mens et værk, der bruger 10 mio. Nm3 i gennemsnit betaler ca. 24 øre/nm3 Hvad svarer de 8 øre/kwh i elproduktionstilskud. I forhold til at samme varmemængde fremstilles på en naturgaskedel er merforbruget af brændsel ved samproduktion ca. 1,25 gange elproduktionen. Altså ved at bruge 100 kwh gas mere får man 80 kwh el, men samme varmeproduktion. Et elproduktionstilskud på 8 øre/kwh billiggør dermed merforbruget af gas til elfremstilling med ca. 6,4 øre/kwh gas svarende til 17,8 kr./gj gas svarende til ca. 70 øre/nm3 naturgas. Det er langt mere end forskellen i distributionsafgift mellem store og små kraftvarmeværker. Bør mindre værkers merpris for gas kompenseres ved højere elproduktionstilskud? Nej. Det vil ikke være omkostningseffektivt. Ved afgiftsrationaliseringen sikres omkostningseffektivitet ved reduktion af CO2 og NOx udledninger ved elproduktion. Omkostningseffektivitet betyder, at produktionen af el sker på billigste måde, når man korrigerer for forskelle i miljøbelastning. Miljøafgifterne på CO2 og NOx korrigerer for miljøbelastningen. Side 2 af 9

Hvis der er stordriftsfordele ved fremstilling af el herunder ved leverance af brændsel, vil det ikke være omkostningseffektivt at prøve at korrigere herfor ved særlige tilskud til de små. Det vil give anledning til et ressourcespild, at man gennem særlige tilskud opretholder produktion, der f.eks. koster 100 kr., hvis samme vare kan fremstilles af en større producent for f.eks. 75 kr. Hvad er prisen for naturgas? Prisen for (fysisk) naturgas er typisk fastsat ved en aftale mellem leverandør og kunde. Aftalen kan være i form af, at man skal betale en listepris der korrigeres med udviklingen i oliepriser mv. fratrukket en individuelt aftalt rabat. Det er meget vanskeligt at få et fuldt billede over, hvordan rabatstrukturen er. I aftalen kan være indbygget forsikringer mod prisændringer. Listeprisen for DONG s naturgas og den gennemsnitlige markedspris for el i Vestdanmark er vist i følgende tabel 2. Tabel 2: Listepris for naturgas og markedspris for el i Vestdanmark Listepris for naturgas Listepris for naturgas Markedspris for el Øre/Nm3 gas Øre/kWh gas Øre/kWh el Januar 2006 236,8 21,5 31,1 Februar 2006 246,1 22,4 35,1 Marts 2006 249,4 22,7 35,6 April 2006 250,6 22,8 33,8 Maj 2006 261,2 23,7 27,0 Juni 2006 254,4 23,1 32,9 Juli 2006 254,1 23,1 36,1 August 2006 259,6 23,6 39,0 September 2006 261,7 23,8 36,1 Oktober 2006 230,1 20,9 33,6 November 2006 (1) 222,9 20,3 30,5 December 2006 217,1 19,7 25,2 Januar 2007 213,0 19,4 19,1 Februar 2007 197,8 18,0 21,2 Marts 2007 208,9 19,0 18,6 April 2007 215,8 19,6 18,1 Maj 2007 230,1 20,9 18,3 Juni 2007 234,4 21,3 25,1 (2) Fra 1. november 2006 er listepris sat op med 28,6 øre/nm3, men efter det oplyste er rabatter til erhvervskunder sat tilsvarende op. Den angiven pris er efter fradrag af de 28,6 øre/nm3 fra 1. november 2006 (2) uge 23,24 og 25 Side 3 af 9

I kalkuler tages udgangspunkt i listeprisen, der ikke indeholder individuelle rabatter, men heller ikke distributionstarif. Derfor regnes med, at listeprisen giver et nogenlunde billede af prisen for naturgas for decentrale kraftvarmeværker. I tabel 2 er priserne til naturgas sammenlignet med markedspriserne for gas. Da man bruger ca. 1,25 kwh gas for at fremstille 1 kwh el, og der yderligere er særomkostninger ved elfremstilling service på kraftvarmeanlæg vil en gaspris på 20 øre/kwh give en omkostning ved elfremstilling på ca. 30 øre/kwh. Hertil kommer virkninger af afgifter og kvoteomkostninger. En kvotepris på 150 kr./ton belaster gas med ca. 33,9 øre/nm3 eller ca. 3 øre/kwh gas. Det ses af tabellen, at det gennem 1 halvår af 2007 har været gældende, at elprisen har været på niveau eller under prisen for naturgas. Ved gældende forhold elproduktionstilskud, treledstarif, og manglende betaling for CO2 udledninger, har det dog været en god forretning for de små værker at fremstille elektricitet. Spørgsmål 2. Kan det ligeledes bekræftes, at forslaget om CO2 afgift for de små værker (dvs uden for kvotesektoren) reelt ikke er udtryk for en ligestilling med de store producenter fordi de betaler for meget for gassen? Nej. Ved afgiftsrationaliseringen skabes lige tilskuds- og afgiftsincitamenter vedrørende elproduktion for værker indenfor og udenfor kvotesektoren. Store værker sælger el til markedspris. Det foreslås også for de små. Store værker får ikke elproduktionstilskud på marginalen. Det foreslås også for de små Store værkers forbrug af brændsel til elproduktion belastes af CO2 kvoteprisen. For de små foreslås, at de betaler en afgift på samme størrelse. Det forhold at små værker måtte betale mere for gassen end store er ikke nødvendigvis udtryk for at de små betaler relativt for meget i forhold til de store, jf. svaret på spørgsmål 1. Er der stordriftsfordele ved levering og salg af gas betyder højere priser for små ikke, at de betaler for meget, men at de betaler i forhold til omkostningerne ved leverancerne. Spørgsmål 3 Kan det bekræftes at forslaget om at flytte elproduktion fra de små naturgasfyrede værker til den kvoteomfattede sektor, vil øge det samlede CO2 udslip fra elsektoren.? Side 4 af 9

Nej. Samlet set falder CO2 udledningerne. Udenfor kvotesektoren falder udledningerne ved, at værker bruger mindre brændsel, når de ikke fremstiller el og ved, at de i videre omfang bruger VE til kraftvarme eller varmeproduktion. Der er tale om et fald på 0,45 mio. tons årligt. Indenfor kvotesektoren er de samlede udledninger uændrede jf. udledningerne er fastsat ved de samlede kvoter, der udstedes. Sandsynligvis vil udledningerne fra elværker indenfor kvoterne stige, mens udledningerne fra andre sektorer vil falde. Hvor store bruttobevægelserne vil være, er meget vanskeligt at beregne eller skønne, men nettoeffekten er helt enkelt, at der ikke sker nogen ændring i udledningerne indenfor kvotesektoren. Spørgsmål 4 Kan det bekræftes at andre kvoteomfattede sektorer (industrien) dermed skal løfte en større del af CO2 reduktionen (i Europa) - også i perioden 2008-12, fordi de skal købe flere kvoter (hvorved både kvote- og elpris iøvrigt stiger)? Ja. Ved mindre elproduktion på værker udenfor kvotesektoren vil prisen på elektricitet på det danske marked og i nabolandene stige en anelse. Det vil føre til øget produktion på andre anlæg/ mindre forbrug af el. Ved større produktion ved CO2 udledende brændsler, vil kvoteprisen stige for hele i EU. Jf. Danmarks udledninger i forhold til hele EU og at faldet i elproduktion fra de berørte anlæg er beskedent i forhold til Danmarks samlede elproduktion, vil virkningen på kvoteprisen være lille, men entydig. Det skal bemærkes, at selv om Danmarks gevinst ved ændringerne i nogen udstrækning modsvares af, at borgerne i andre lande taber, vil der samlet set være tale om en velfærdsgevinst for EU. I øvrigt gælder idet mindste for kraftværkerne i EU, at de i gennemsnit har interesse i, at kvoteprisen stiger. Kulkraftværker der producerer ved kondensdrift taber ved højere kvotepris, mens f.eks. værker, der bruger CO2 fri energi eller samproducerer el og varme vinder. Spørgsmål 5. Er der foretaget en vurdering af, om man ikke mere samfundsøkonomisk omkostningseffektivt kunne opnå en reel CO2 besparelse, der er mindst ligeså stor Side 5 af 9

eller højere end de 0,45 mio. tons, der er angivet i notatet ved at udvide fjernvarmenettene i den individuelt naturgasopvarmede boligmasse. Afgiftsrationaliseringen er samfundsøkonomisk gevinstgivende i det omfang værkerne reager på afgiftsændringerne reducerer CO2 udledningerne. Det gælder også forslagene vedrørende de små kraftvarmeværker. Ved afgiftsrationaliseringen belastes udledningerne svarende til omkostningerne for Danmark ved udledninger uden for kvotesektoren. Om udvidelse af fjernvarmenet i den individuelt naturgasopvarmede boligmasse er et omkostningseffektiv har ikke været vurderet i forbindelse med udformningen af afgiftsforslagene. Afgifterne på varme fra kraftvarmeværker er lavere end på individuel varme. Afgiftsincitamentet til at udbrede kraftvarme fra kvotesektoren så fossil brændsel til individuel opvarmning fortrænges, er større end værdien af den mulige CO2 reduktion. Yderligere gælder, at fjernvarmeværker ofte anfører, at den nuværende afgiftsrabat er helt nødvendig for at fjernvarmen skal være konkurrencedygtig i forhold til individuel opvarmning. Dette tyder på, at udvidelse af fjernvarmenet i områder, hvor der ikke tidligere har været fjernvarme, men hvor der allerede er nedgravet gasrør i almindelighed ikke vil være omkostningseffektivt. Tværtimod. Men man kan ikke udelukke at det kan være omkostningseffektivt i visse tilfælde, hvis fjernvarmen kan fremstilles ved billige brændsler og prisen på naturgas er meget høj, samt udgifterne til nedgravning af fjernvarmerør er lav. Spørgsmål 6 Er der korrekt forstået at elproduktionstilskuddet på 8-øre fjernes med afgiftspakken? Ja. Tilskuddet omlægges. For dem, der producerer under 8 mio. kwh afhænger det beløb, der gives i tilskud af elproduktionen. Produceres 1 mio. kwh gives et tilskud på 80.000 kr. Produceres 2 mio. kwh el gies et tilskud på 160.000 kr. Ved regeringens forslag afkobles tilskuddet elproduktion. Dem, der tidligere har fået tilskuddet, vil få et tilskud af samme værdi, hvis de ikke ændrer adfærd i forhold til før. Men tilskuddet vil være uafhængig af elpriser og størrelsen af elproduktionen. Side 6 af 9

Spørgsmål 7 Er det korrekt forstået, at det indgår i afgiftspakken, at muligheden for at forblive på treledstariffen for decentrale værker på 5 MW eller derunder, fjernes? Ja. Mindre værker vil som de større skulle sælge el på markedsvilkår og som de større værker få et produktionsuafhængigt tilskud. Spørgsmål 8 Hvis det er rigtigt er det også rigtigt, at det først vil være interessant for de små kraftvarmeværker at producere el ved en markedspris på omkring 35 øre, dvs. tab på 8 øre + tab på 3-4 øre pga. CO2 afgift + NOx afgift, der skal lægges oveni marginalomkostningerne? Ved afgiftsrationaliseringen gives de rette prissignaler, således at der bliver sammenfald mellem om det kan betale sig at producere el eller ej for værket og for samfundet. Hvornår det kan betale sig at producere el for små værker vil afhænge af prisen på naturgas, afgifter samt særomkostninger ved produktion af elektricitet, værkernes effektivitet samt omkostningerne ved at forsyne kunderne med varme fra anden kilde end kraftvarme. Da forholdene varierer fra værk til værk og over tid kan man ikke beregne en enkel elpris, der er afgørende for elproduktion for alle. Er prisen for gas omkring 2 kr./nm3 (den nuværende gaspris er højere end den forventede) vil gas koste 18 øre/kwh. Udgifterne til gas til elproduktion på et decentralt kraftvarmeanlæg vil udgøre omkring 22 øre/kwh el. Hertil kommer særomkostninger ved elproduktion ca. 5 øre/kwh. Afgiften på gas til elfremstilling og NOx afgiften vil snarere være omkring 5 øre/kwh, men der vil fortsat være en afgiftstilskyndelse til fremstilling af varme svarende til 2 øre/kwh el, når elpatron forslaget træder i kraft mod omkring 7 øre/kwh el i dag. Efter elpatronforslaget er trådt i kraft vil 30 øre/kwh således være en afgørende pris for, om der produceres el eller ej ved en gaspris på 2 kr./nm3 i eksemplet ovenfor. For hver gang gasprisen stiger 10 øre/nm3 stiger omkostningerne ved elproduktion med godt 1,1 øre/kwh el. Elprisen i 2008 forventes at blive ca. 35 øre/kwh ( 27. juni 2007) Man skal også værre opmærksom på, at elprisen varierer over døgnet og over året. I de 8 dage fra og med den 21. juni til 28. juni 2007 har elprisen således været på mellem 3,7 øre/kwh og 45,8 øre/kwh gennemsnit 22,7 øre/kwh i Vestdanmark. Side 7 af 9

Ved en elpris på 22,7 øre/kwh kan elproduktion ved gas klart ikke betale sig, men værkerne vil kunne placere elproduktionen på de tider, hvor der er behov for el, og dermed få økonomi ved elproduktionen. Men oplagt ville elproduktionen og CO2 udledningerne have været klart mindre i de seneste 8 dage, hvis de foreslåede afgiftsregler mv. havde været gældende. Spørgsmål 9 Hvis man skal følge logikken i de hidtdige besvarelser (hvor øget elproduktion i den kvotebelagte sektor ikke har nogen negative konsekvenser) var det så ikke mere logisk at erstatte individuel naturgas- og olieopvarmning med direkte elvarme? EU s kvotesystem er et givet faktum. Hvis man vil opnå reelle CO2 reduktioner må vurderinger af virkninger af forskellige tiltag tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Set i et CO2 perspektiv vil det være omkostningseffektivt ikke at have CO2 afgift på elforbrug, men på CO2 udledninger ved elproduktion, mens energiafgiften er ens på alle brændsler mv. ved givet opvarmningsbehov. Hvis det fører til mere individuel elvarme, er det en omkostnings effektiv reduktion af CO2 udledninger. Afgifterne på elektricitet er højere end miljøforholdene kan begrunde. Derfor er der en velfærdsgevinst og større efter indregning af CO2 effekt ved at nedsætte afgifterne på forbrug af el til opvarmning i det omfang elvarmen herved vil blive udbredt. Såvel staten, andre elforbrugere, elværkerne og varmekunden vil vinde samtidig med, at CO2 udledningerne falder. Man kan dog ikke heraf udlede, at det vil være hensigtsmæssigt at påbyde elvarme, jf. at prisen på el ofte også uden afgifter, men inklusive distributionstariffer mv. i sig selv er et dyrt brændsel i forhold til andre brændsler. Spørgsmål 9 ad Nordsøen (svar på mit spørgsmål): Hvad menes der med "Men da indvindingen af olie er energiintensiv ville afgifterne i alle tilfælde blive tæt på 0, hvis der ikke havde været særregler for Nordsøen? I øjeblikket er forbrug af energi i Nordsøen slet ikke omfattet af afgiftslovene. Side 8 af 9

Hvis forbrug af energi skulle omfattes af afgiftslovene, ville man skulle tage stilling til, om energiforbruget skulle omfattes af reglerne for tung proces eller let proces. Da aktiviteterne er energiintensive ville energiforbruget skulle omfattes af reglerne for tung proces, hvis Nordsøen skulle behandles på samme måde som tilsvarende aktiviteter i land. Nettoafgiften på forbrug af energi omfattet af tung proces er meget lav. Hvis man pålægger Nordsøen højere skatter end tilsvarende aktiviteter i land, vil DUC efter aftale med staten kunne få kompensation for merafgiften. Spørgsmål 10 Hvem er det, der fortolker EUreglerne således, at man ikke kan pålægge afgifter, der er proportionale med energiforbruget? Blandt andre EU Kommissionen og Domstolen. Afgiften på CO2 vedrørende raffinaderiers brug af eget brændsel er således afviklet. EU-kommissionen gav raffinaderierne ret i, at CO2 afgiften ikke kunne gælde raffinaderiernes brug af egen olie og gas. De danske myndigheder fandt ikke, der var udsigt til, at Danmark kunne vinde en sag ved domstolen. Sverige har måttet afvikle en afgift på udledninger fra fly fordi afgiftsgrundlaget var proportional med brændselsforbruget dog differentieret fra flytype til flytype. Fritagelserne for fly og raffinaderier har samme udformning som for indvinding af olie og gas. Side 9 af 9