LOGIK OG ARUMENTATIONSTEORI

LOGIK OG ARUMENTATIONSTEORI Anden forelæsning 23. februar, 2007 At nå frem til sandheden? At vinde tilslutning? At blive klogere? At få ret? At opnå magt? Hvad er formålet med argumentationen? 1 Lidt repetition Den grafiske model Kontekstprincippet. Et argument er ikke kontekst-uafhængigt! Der findes en lang række af forskellige slags argumentations-kontekster: Videnskabelige, etiske, juridiske, politiske, religiøse, osv. B P Kontekster fastsætter lokale normer, værdisæt og regler. Disse er medbestemmede for forståelsen og bedømmelsen af argumenter. Toulmins generelle model: Ræsonnementer indeholder mindst to dele og den ene begrunder den anden. H Påstanden P. Belæget B. Hjemlen H. Etablerer (ofte implicit) en sammenhæng mellem P og B. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 2 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 3

Hjemmel De forskellige argumentationstyper B P Hjemlen anskuet som regel kan være af en bestemt type. Argumenter kan klassificeres efter denne type: H Hjemlen er det interessante. Ofte noget generelt, regel-orienteret. Repræsenterer noget tidsligt og aktivt i forbindelse med argumentationen. Det indeholder den vedtagne regel der er adgangsbillet i argumentet, og giver os tilladelse til at rejse fra B til P. 1. Tegn 2. Årsag 3. Klassifikation 4. Generalisation 5. Sammenligning 6. Autoritet 7. Motivation Så hjemmel eller rettere viden om hjemmel kan ses som en operation H, der tager et belæg over i en påstand. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 4 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 5 Appelformer Logos I et argument kan der være en mere eller mindre eksplicit grundstemning. En generel fremtræden af argumentet. Der er: Argumentationen virker logisk, videnskabelig, saglig osv. og søger tilslutning ved hjælp af dette. Eksempel: Kong Haralds tale. 1. Logos. 2. Etos. 3. Patos. I retorikken betragtes disse i udgangspunktet alle som ligeværdige. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 6 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 7

Etos Patos Argumentationen søger tilslutning ved hjælp af modtagers tillid til en person. Denne kan være afsender eller andre. Det er generel stemning, som ikke er bundet op på et bestemt tidspunkt. Det ligger i etosbegrebet at det personlighedsbillede som modtager danner af afsender, skal have varighed ud over situationen. Patos appellerer derimod til stemninger og følelser, som (udelukkende) knytter sig til situationen. Spontane følelser. Stemninger piskes op. Afkodes i latter, klappen, piften, hujen m.m. Patos-argumenter er svære (at opbevare) på tekstform. Der skal altså dannes stabile følelser. Etos og logos bør (!) bruges sammen, for en god (!) retorik. (Kong Haralds tale). Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 8 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 9 Etos eller patos, ej logos God og dårlig argumentation Pia Kjærsgaard: To syn på gadevold: Skal vi straffe eller forebygge? Vi oplever i øjeblikket en alvorlig og truende optrapning af utryghed, vold og terror. Specielt i hovedstaden terroriseres byens natteliv af voldelige unge andengenerationsindvandrere, som truer alle, der vover at færdes på gaden efter mørkets frembrud. Vi oplever dagligt, hvordan glade unge, der blot ønsker at nyde en fredelig bytur, får aftenen spoleret af bandernes modbydelige vold. [...] Men lur mig, om ikke den sædvanlige garde af kriminalitetseksperter snart kommer rendende med deres statistikker i et forsøg på at bagatellisere problemerne og lulle justitsministeren i søvn. Men vi er mange, der for længst har droppet statistikkerne, vi behøver blot at kigge ud af vinduet, at færdes på gaden eller læse aviser og se tv for at konstatere, at den er helt gal. Den går bare ikke længere. Vi vil simpelthen ikke finde os det mere. (Dansk Folkepartis hjemmeside, 21/6 2003). Ifølge Praktisk argumentation er der fire kriterier at tage i betragtning, når vi skal bedømme argumentationen. Er den: 1. Korrekt? 2. Effektiv? 3. Interessant? 4. Redelig? Ifølge Praktisk argumentation går kun de to sidste igen i alle kontekster. Det centrale her er jo, hvad formålet med argumentationen er. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 10 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 11

Korrekthed Toulmins oprindelige motiv Korrekt argumentation er gyldig argumentation. Det vil sige, sandhed af præmisser (belæg og hjemmel) medfører sandhed af konklusion (påstand). Dette er det videnskabelige erkendelsesideal Kan praktisk argumentation analyseres herudfra? Panden mod en mur? When I wrote it [The Uses of Argument], my aim was strictly philosophical: to criticize the assumption, made by most Anglo-American academic philosophers, that any significant argument can be put in formal terms: not just as a syllogism, since for Aristotle himself any inference can be called a syllogism or linking of statements, but a rigidly demonstrative deduction of the kind to be found in Euclidean geometry. Thus was created the Platonic tradition that, some two millennia later, was revived by René Descartes. (Toulmin, 2003, vii) Giver det mening at forsøge at rekonstruere argumenter, som gyldige argumenter? Hvad er perspektivet? Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 12 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 13 Er korrekthed problematisk? Ad hominem argumentet Antag, at vi ser et argumentet som noget aktivt og tidsligt, der finder sted i en konkret kontekst. Hvad så med: Form kontra indhold. Forstening kontra handling. Sprogligt udtryk kontra mening (bestemt af kontekst). Praktisk argumentation: Sandhed kontra kvalificerede meninger og følelser i al almindelighed. Sidstnævnte er gode, dårlige, hensigtsmæssige eller frugtbare. Men hvad så? God argumentation er ikke det samme som formelt gyldig argumentation. Argumentet går mod at opbygge en negativ etos: Man drejer argumentationen fra sagen til personen. En fejlslutning? Eksempel: Henriette Kjær (tidl. familie- og forbrugsminister); Et par ubetalte sofaer, en markise og en håndværkerregning tvang i februar 2005 Henriette Kjær til at forlade sin post som forbrugsminister. Forbrugsministeren havde et stort forbrug. Fejlslutning? [F]ormen misbruges når angrebet rettes mod personlige og private forhold som er irrelevante i det sagforhold der skal tages stilling til. (p. 90) Og hvad der opfattes som relevant er netop kontekstafhængigt (ikke det forstenede univers). Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 14 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 15

Cirkelslutning Effektiv argumentation Belæg og påstand siger det samme. Dette forekommer at være et problem. Britta Schall-Holberg (efter hukummelsen). Hvilken begrundelse ligger der til grund for den nye lovgivning, som udelukker svært traumatiserede flygtninge med kronisk PTSD (post traumatisk stress syndrom) i at opnå indfødsret, fordi de ikke længere kan søge om dispensation fra kravene om danskkundskaber? Fordi nu har vi lavet lovgivningen sådan, at de ikke er muligt mere! Fordi man lider af et eller andet, så er det jo ikke ensbetydende med direkte adgang til statsborgerskab. Det er en helt forkert opfattelse (Britta Schall Holberg) Målet for retorisk argumentation er at vinde tilslutning (p. 92) Hvorfor så ikke bare gå efter det som virker? Praktisk argumentation: Hvis der er et åbenlyst brud på afsenders (og modtagers) normer i argumentationen, så er det svært at kalde argumentationen for god. Men hvorfor egentlig det? Eks.: Man lover mere end man ved man kan holde, for at sælge en vare... uha, man risikerer fængsel... Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 16 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 17 Effektiv argumentation Universelle maximer? Kvaliteten af et tv-program kan jo heller ikke afgøres af seertallet alene; man må bl.a. også se på om programmet opfyldte en funktion man med rimelighed kan kræve af det. Hvis seerne ikke føler sig oplyst, bliver det ikke bedre af at hele befolkningen har set det. (p. 92) Princippet om at praktisk argumentation er situationsafhængig, betyder at det er umuligt at opstille faste, ufravigelige regler for god argumentation. (p. 92) Men hvad er målet med argumentationen? Hvad er målet med fjernsynsprogrammet? Vi vil ikke tilslutning for enhver pris! Men hvad vil det så i realiteten sige? Hvad er det for en pris vi ikke vil betale? Konteksten bestemmer visse regler, som vi helst ikke vil gå på kompromis med. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 18 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 19

Grice s maximer Det deskriptive og det normative Overordnet set må vi antage samarbejdsprincippet: Vi sigter mod et fælles mål. Kvantitet. Gør dit indlæg præcist så informativt muligt. Kvalitet. Sig ikke noget, du mener er usandt, eller noget du ikke har tilstrækkeligt belæg for. Relation. Vær relevant. Måde. Udtryk dig klart, udgå tvetydigheder og vær kortfattet. effektiv argumentation >< god argumentation >< gyldig argumentation Deskriptivt En blanding Normativt God argumentation opfylder de krav, som konteksten stiller. Praktisk argumentation: Derfindes kun to universelle maximer. Søg det 1. Interessante 2. Redelige Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 20 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 21 Interessant argumentation (U)redelig afsender Væk din modstanders interesse! Man skal ramme modtagers sproglive niveau. Man skal sige noget nyt. Kontroversielt: Skyd hverken over eller under målet. Men mange argumenterende tekster er simpelt hen kedelige, fordi de er alt for konsensussøgende. Når man tilslutter sig noget, frakender man sig noget andet. Det provokerende og skarpt optrukne giver en mur at spille bold op af. Det modsatte af interessant argumentation er den kliche-fyldte og trivielle argumentation. Her kommer det normative igen ind i billedet. Der tales om vildfarelse, misbrug, forførelse, vildfarelse m.m. Kommunikationsforholdet kan være symmetrisk eller asymmetrisk. Undgå løgn, fortielse og fordrejning. Undgå overdreven forenkling (stråmand). Afsender prøver at vinde tilslutning i kraft af noget som ellers ville afholde modtager fra at tilslutte sig. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 22 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 23

Eksempel på uredelig argumentation Hvad er de universelle normer? Colin Powel som fremlægger beviser i FN s sikkerhedsråd. Det er ikke blot noget vi tror, det er noget, vi ved [at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben]. Jamen, ønsker I ham tilbage? (forenkling: Enten, eller.) Hvorfor skal vi altid være redelige? Er det virkelig rigtigt, at det interessante er ofte uredeligt, og det redelige ofte kedeligt? Det underlæggende begreb om rationalitet og sprog, er vist ikke gjort helt klart. Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 24 Logik og argumentationsteori; anden forelæsning 25