RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet på en sund og hensigtsmæssig måde. Projektet er bygget op som en dynamisk proces omkring krop og psyke. Der vil være undervisning i, hvad sker der med os når vi rammes af stress, depression og angst. Hvad kan vi gøre for at få et bedre liv når vi er ramt at disse lidelser. Hvilken rolle spiller kost og motion når man er ramt af stress, depression og angst stress sygdomme og fysisk aktivitet, motion og undervisning. Målet er at kunne hjælpe den enkelte borger i sin nuværende situation, og dernæst skabe basis for en forebyggende proces for at undgå fremtidige episoder med stress, depression og angst. Den dynamiske proces mellem coaching og fysiske bedre velvære vil være med til at skabe øget livsglæde, livskvalitet og dermed en reducering af sygedage på arbejdsmarkedet fremadrettet. Vi vil med dette projekt give mulighed for at hjælpe de sygdomsramte borgere til en bedre og hurtigere vej tilbage på arbejdsmarkedet. Træning og fysioterapi Med udgangspunktet i fysisk aktivitet er hensigten at øge bevidstheden omkring motion, bevægelse og grounding. Det er vigtigt at sætte fokus på sundhedsfremme som værende en del af den helhed der er med til at vi fungerer i dagligdagen og kan tage ansvar for eget liv. Det er videnskabeligt bevist at motion og kost har en positiv indflydelse på mange af de processer der påvirker og styrer vores krop, humør samt socialt samspil med andre. Fysisk træning giver mere energi og flere ressourcer til at udfordre og leve livet på godt og ondt.
Derudover har træning en præventiv virkning overfor mange af de livstilssygdomme som præger vores samfund i dag. Depression, stress, overvægt, hjerte- og karsygdomme osv., er alle faktorer der er med til at forringe livskvalitet for det enkelte individ. Aktivitet frem for passivitet, er med til at fordre hurtigere tilbagevenden til en velfungerende tilværelse både privat samt som erhvervsaktiv på arbejdsmarkedet. Her er motion et effektivt middel til at hjælpe folk videre. Derfor kombineres fysisk aktivitet med generel perspektivering og indsigt i egen situation motion for alle, individuelt tilrettelagt med socialt udbytte Coaching Der arbejdes med coaching som en naturlig del af den dynamiske proces. Her udvikler den enkelte sine færdigheder i forhold til håndtering af forskellige problematikker så som bl.a. stress, depression og angst m.m. Coaching foregår i grupper, hvor samtalen tager udgangspunkt i en given problematik eller situation, hvor de enkelte ønsker rådgivning, vejleding og udvikling. Coaching består primært af spørgsmål, der har til hensigt at åbne for mere energigivende og udviklende tanker og retninger, hvor nye processer kan være med til at bevæge sig fra nutidssituationen til et fokus på hvilke mål og ønsker, man gerne vil opnå fremover. Denne form for gruppe-samtale kan være med til at hver enkelt får mulighed for at udvikle sig personligt og arbejdsmæssigt, således at disse to begreber er samstemmende og i balance med hinanden. Målet med coaching er endvidere at den enkelte indenfor overskuelig tid kan tilegne sig viden og redskaber til, at føle tilfredshed og øget bevidsthed omkring fremtidige personlige og arbejdsmæssige ønsker og behov. Under samtalen kan der være fokus på uhensigtsmæssige livsmønstre og arbejdet i grupperne kan tage udgangspunkt i at ændre disse mønstre som kan virke hæmmende for udviklingen. Bevidstheden om hvilke faktorer der er medvirkende årsag til udvikling, samt erkendelse af egen situation kan alene være grobund for vækst og fornyet energi. Forandringsprocessen er sat i gang og bevæger sig i den ønskede retning. Formålet er at den enkelte borger bliver i stand til at have fokus på eget ansvar og derigennem øget ressourcer i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Vi arbejder med begreber som: Oplevelse Hvordan oplever den enkelte sig selv på arbejdspladsen, som syg og sammen med sin familie? Hvilke meninger og holdninger giver de enkelte borgere udtryk for i sammenhæng med arbejdsplads og sygdom.
Erkendelse Ved enhver begyndelse kan det handle om erkendelse af eget liv, ved erkendelsen igangsættes en forandringsproces som er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde med sig selv. Bevidsthed Ved erkendelsen følger en øget bevidsthed om hvem man er og hvilke ønsker og behov man har, personligt som arbejdsmæssigt. Ved bevidsthedsarbejdet handler det om at se på livsmønstre og derved blive mere bevidst om sig selv, sine handlinger og reaktioner. Forståelse Ved øget bevidsthed kommer større forståelse for hvordan livet fungerer for den enkelte i samspil med omverdenen, familien og på arbejdsmarkedet. Handling Det bliver klart hvilke handlingsmuligheder de enkelte borgere har haft i fortiden og derved får den enkelte borger mulighed for at undersøge sin egen udvikling og nye handleredskaber i fremtiden. Resultatet af disse begreber bliver for borgeren at kunne imødegå krav på arbejdsmarkedet med nye redskaber og fokus på egne egenskaber. Projekts indhold Målgruppe Målgruppen er borgere der er sygemeldte pga stress, angst, depression ect. Borgere med kroniske psykiske diagnoser er ikke potentielle deltagere i projektet da disse oftest kræver anden og dyberegående behandling. Projektmedarbejdere Projektet af sammensat af et tværfagligt team bestående af en coach/terapeut, en fysioterapeut/arbejdsmiljøkonsulent, en socialrådgiver, en lægekonsulent og en psykologkonsulent. Screening Inden projektet startes op kommer hver borger til en screeningssamtale hos en psykologeller lægekonsulent. Dette for at sikre både overfor LBR og kommunen at borgeren er egnet til at deltage i forløbet. Det er jobcenteret der visitere de sygemeldte borgere til projektet. Der er plads til 10 14 deltagere Program Projektet består af 8 moduler som hver har et hovedtema. Hvert modul består af 2 mødedag af 6 timer. Der vil fortrinsvis være coachsamtaler om formiddagen og efterfølgende fysisk aktivitet om eftermiddagen.
1. modul Introduktion til forløbet og repræsentation af forløbets undervisere/coaches og indføring i arbejdet omkring stress, angst og depression m m.. Introduktion til systemisk og narrativ tænkning. Introduktion til motion og træning. Motions indflydelse på kroppens fysiske og mentale tilstand. Sundhedsfremme i det store perspektiv. 2. modul Arbejde med processer omkring oplevelse. Samtaler i gruppen omkring sygdom og symptomer. Egne styresystemer. Sundhedsprofil 3. modul: Arbejde med erkendelse af nuværende situation. Der laves opgaver omkring det at nå erkendelse og der samtales i grupper omkring processen. Hvordan er jeg havnet i denne sygdomssituation.? Arbejde med narrativ metode. Betragtninger omkring sundhedsfaktorer, kost, rygning, alkohol og motion, der har indflydelse på vores daglige livsførelse. 4.modul Der arbejdes målrettet med den nye bevidsthed og hvad den kan bruges til. Fokus på at handle forebyggende på stress, depression og angst, m.m.. Hvordan passer vi bedst mulig på vores krop og hvordan forholder vi os mest hensigtsmæssigt til vores dagligdag og de fysiske rammer vi skal fungerer i. Løfte- og arbejdsteknik i hverdagen og på arbejde. 5. modul Ny forståelse af nuværende situation på arbejdspladsen og af sygdom. Der arbejdes med introduktion til nye landskaber og håndtering af udefrakommende stresspåvirkninger. Opfølgning på sundhedsprofil. 6. modul Nye handlemuligheder integreres i den nuværendes situation. Redskaber implementeres i nye og sunde, og mere hensigtsmæssige handlemønstre.
7. modul Opsamling og gennemgang af foregående lektioner. Hvordan ser fremtiden ud på arbejdsmæssigt og personligt. Hvad har vi lært? Ergonomiske forhold i forbindelse med kontor- og administrative arbejdspladser. 8. modul. Afrunding af forskellige cases som er blevet gennemgået i forløbet. Hver enkelt får mulighed for at melde tilbage. Ved kursets afslutning evalueres hver enkelt og der meldes tilbage til sagsbehandler i jobcenter. Evaluering på sundhedsprofil. Evaluering af motion og træning med fokus på muligheder og videreførelse i fremtiden. Afslutning Den tilknyttede socialrådgiver på projektet er ansvarlig for at der iværksættes en rundbordssamtale med pågældendes arbejdsgiver, a-kasse, faglige repræsentant, og kommunen under eller umiddelbart i forlængelse af projektet. Dette med henblik på at der fremadrettet iværksættes den rette indsats så borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarked. Effekt 75 % af deltagerne gennemfører forløbet. 75 % oplever at de har fået redskaber til tackle måde deres arbejds- og privatliv bedre. 50 % vender tilbage til beskæftigelse umiddelbart efter forløbsafslutning. 25 % afklares i forhold til indstilling til erhvervsfremmende tiltag, fleksjob eller pension. 25 % vil have behov for yderligere sygemelding. Evaluering Alle deltagere vil blive bedt om at udfylde et evalueringsskema i modul 8. Evalueringsskemaerne vil blive forlagt LBR. Der vil endvidere blive udarbejdet statistisk materiale til belysning af hvor mange af deltagerne der efterfølgende vender tilbage til arbejdsmarked. Budget Løn til coach/terapeut incl. forberedelse Løn til fysioterapeut/arbejdsmiljøkonsulent incl. forberedelse Løn til socialrådgiver Løn til læge/psykolog konsulent incl forberedelse Leje af lokaler Undervisningsmaterialer og udstyr Afrapportering og evaluering Administration Revisor I alt Alle udgifter er uden moms. 70.000 kr. 70.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 35.000 kr. 5.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 260.000 kr.