Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Onsdag d. 3. oktober 2012 kl. 17. Vi varslede som aftalt vores ankomst en halv time før pr. telefon. Hvem har aflagt tilsynsbesøg (konsulenternes navne) Konsulenterne Anette Hansen og Lisbeth Due CAFA. Hvem modtog os/talte vi med (navn på leder/pædagog) En afdelingsleder modtog os. Brugere og personale til stede under tilsynet (ca. antal) Der var, udover afdelingslederen, to pædagoger og fire børn i alderen 3-10 år til stede. Beskrivelse af, hvordan konsulenterne blev modtaget på institutionen/opholdsstedet (af personale/brugere) Vi blev venligt modtaget af afdelingsleder og blev vist ind på kontoret, hvor vi kunne lægge vores tasker og jakker. Herefter aftalte vi en plan for vores besøg samt fik en kort orientering om, hvem der var i huset, og hvad de lavede. Herefter fik vi rundvisning i hele huset. På Familietilbuddets døgnafdeling var der ikke bemanding og ingen familier hjemme. Der er aktuelt indskrevet 2 familier i døgntilbud, hvoraf den ene bor i eget hjem og den anden var ude og handle. Derudover er der indskrevet 19 familier ambulant. Vi aftalte i stedet at bruge vores tid på Stuen TV, hvor der var 4 børn hjemme. En enkelt var på tur med en pædagog i svømmehallen. 1
Det oplystes, at der pt. er to familier indskrevet i døgnafdelingen, 14 familier er indskrevet det ambulante tilbud, og 5 børn er indskrevet på Stuen TV: Afdelingslederen fortalte om, hvordan sammenlægningen af Familieværkstedet og Familieafdelingen er blevet integreret i medarbejdernes, og brugernes hverdag, samt hvilke udfordringer de har stået over for. Han vurderer, at Bülowsvej har fået et kvalitetsløft qua denne sammenlægning. Der er opstået en bedre sammenhæng og ressourceudnyttelse i behandlingstilbuddene, og det har gjort en positiv forskel for både personale og brugere. Beskrivelse af situationen under besøget eks. igangværende aktiviteter og, hvordan konsulenterne indgik) Forud for vores besøg var børnene blevet adviseret om, at der nu kom to voksne på besøg. Under rundvisningen var en pædagog ved at færdiggøre aftensmaden sammen med et barn i køkkenet. Pædagogen rørte i gryderne, mens barnet så til stående på en taburet. Der blev talt om, hvad der var i gryderne, samt at det var meget varmt. Herefter kom vi ind på Stuen TV, hvor der om onsdagen normalt er turdag. Denne onsdag havde de dog valgt at blive hjemme, og havde lavet deres bagerste stue/spiseplads om til hjemmebiograf. Tre børn sad i sofaen og så Busters Verden sammen en pædagog. Der var en hyggelig og rar stemning i rummet, og børnene sad omkring/lænet op ad pædagogen, der nussede dem, aede dem og holdte om dem. Der var lavet popcorn, og de drak sodavand. Vi fik fortalt, at Busters Verden var valgt, fordi et af børnene hver aften fik buster sangen som godnat sang. En af konsulenterne gik herefter tilbage til køkkenet, mens den anden konsulent blev i stuen. Under filmen småsnakkede pædagogen med børnene om det, de så, og da filmen var slut, sang de sammen Buster sangen. Pædagogen 2
fortalte børnene, at de skulle spise om 10 minutter. Konsulenten spurgte, om et af børnene, ville vise sit værelse. Det ville barnet gerne, et andet barn fulgt med, og viste senere også sit værelse frem. I køkkenet var risene ved at koge færdige, og mens det skete, sad barnet og pædagogen i TVstuen ved køkkenet og så Ramasjang. De sad tæt op af hinanden, og den treårige blev nusset i håret, mens de talte om, hvad der skete inde i fjernsynet. Det var en hyggelig og familiær situation. Kl. 18 blev der kaldt til aftensmad, og inden børnene satte sig til bords, skulle de vaske hænder. Et par af børnene måtte huskes på, at de skulle vaske hænder. Børnene sad ved to borde sammen med en pædagog. Vi blev tilbudt at spise med, og satte os ved hvert sit bord. Et barn sad og slog på sin tallerken med sit bestik, inden han skulle spise. En af pædagogerne spurgte ind til, hvorfor han gjorde det, og det var tydeligt svært for drengen at sætte ord på sine handlinger. De to pædagoger indgik i en dialog med hinanden omkring, hvorfor man godt kunne blive vred, når man var syg. Det kunne være fordi, at så kunne man ikke komme i børnehave, selvom man gerne ville, man kunne ikke komme ud og lege i haven eller på tur, og man kunne heller ikke deltage i legen med de andre børn. Denne dialog foregik i drengens øjenhøjde, og han fulgte interesseret med i den. Og nikkede og sagde ja til de spørgsmål, som pædagogerne stillede undervejs i dialogen. Efter samtalen holdte han med at slå på sin tallerken. Der blev serveret ris med kylling i karry, og ærter og gulerødder ved siden af. Maden blev øst op af pædagogerne, og måltidet var sat til at vare tyve minutter. Børnene sorterede selv i, hvad de ville spise, og hvad de ikke ville spise. Inden alle havde sat til bords, havde et barn sat sig og var begyndt at hælde ris op på tallerke- 3
nen. Pædagogen bemærkede overfor barnet, at man skulle vente med at øse op, til alle sad ved bordet. Pædagogen fortalte, at det normalt var de voksne, der øste mad op til børnene det skal ses som en del af omsorgen for dem. Et barn havde netop fået lov til selv at øse mad op, fordi barnet havde en alder og et funktions- niveau som gjorde, at det var relevant. Et barn ville ikke have ærter og gulerødder. Pædagogen sagde, at han skulle tage lidt på tallerknerne, så kunne det være han fik lyst, når barnet så de andre spise grøntsager. Barnet valgte til slut at spise et stykke gulerod. Pædagogen forberedte barnet på, at det snart var færdig med at spise, og efter 20 minutter sagde pædagogen, at barnet skulle ind og lege. Adspurgt oplyste pædagogen, at formålet med at afslutte måltidet var, at barnet fik en oplevelse af at kunne mestre måltidet. Efter maden var der leg fra kl. 18.20 til kl. 18.45. De to yngste børn blev fulgt ind i det bagerste TV-rum de ønskede at bygge hule og fik lov til det. Der blev holdt strengt på, at børnene skulle blive inde i rummet, men det var lidt svært, da konsulenten og afdelingslederen talte sammen i et værelse, der lå skråt over for TV-rummet. Det var muligt at lave en aftale med barnet om, at konsulenten nok skulle komme ind til hende, når hun var færdig med at tale med afdelingslederen. Derefter gik hun ud af værelset. Under maden, konstaterede pædagogerne, at et af børnene havde feber. Han blev puttet på sofaen med tæpper. Senere fik han, som han plejer onsdage, lov at ringe til sin mor. Først talte pædagogen med moderen, senere talte barnet selv. Pædagogen ryddede af bordet sammen med et barn. Barnet fik lov at tage rester af mad med til frokost i skolen. Barnet fortalte, at de havde micro ovn i skolen. Pædagogen kom sammen med et barn ud i køkkenet, efter han var blevet skiftet. Barnet 4
skulle have æble og knækbrød. Det var det samme barn, som fik at vide, at han var færdig med at spise efter 20 min. Da vi gik, virkede han utilfreds og græd. Personalet tog mappen med planer/tidspunkter frem efter spisning, for at se hvilke planer, der var for det enkelte barn, ligesom pædagogerne flere gange undervejs tjekkede op på, hvilke planer og tidspunkter, der var for den enkelte. Inden vi gik, spurgte vi, om det havde været en sædvanlig dag/aften, eller den havde været påvirket af vores tilstedeværelse. De syntes ikke, at det havde påvirket børnene, bortset fra at de var nysgerrige på os, og gerne ville være sammen med os. Beskrivelse af, hvordan de fysiske rammer så ud/oplevedes under besøget Huset opleves lyst og venligt, og lokalerne var velindrettede til formålet. I haven var der for nylig etableret en rigtig fin legeplads med gynger, bålplads, cykelstier, sandkasse og legetårn. Vi fik oplyst, at den blev brugt flittigt. Børnenes værelser var ryddelige, pæne og rene med plads til personlige effekter, såsom billeder af familie på væggene. Vi fik alle børnenes værelser at se, og tre af børnene viste os selv deres værelser og fortalte om, hvad, de havde på deres værelser. Pædagogerne fortalte, at de hjælper børnene med at holde orden på værelserne. Toilet og badeforhold så fine ud. Der var både børne og voksentoiletter samt badekar i forskellige størrelser. Alt var pænt og rent. Det blev oplyst, at der skal lægges nyt gulv i den bagerste afdeling af Stuen TV. Dette skal gøres til sommer, når børnene er på koloni. Stemning/atmosfære og kom- Der var en varm og rar atmosfære på Stuen TV. 5
munikation (konsulenternes vurdering) Der blev kommunikeret meget mellem pædagogerne for at cleare med hinanden og afstemme situationer. Vi oplevede, at der var en fin kommunikation med børnene. Havde børnene svært ved at forklare, hvad de gerne ville, gav man dem tid til at prøve at finde ordene selv, førend pædagogerne bød ind med muligheder. Børnene talte positivt med hinanden, og alt foregik i et roligt toneleje. Børnene var interesserede i at tale med os på en naturlig og alderssvarende måde. Information om evt. særlige henvendelser fra brugere Ingen af børnene henvendte sig vedr. særlige problemstillinger. Beskrivelse af afslutningen af besøget Vi gik rundt og sagde farvel til børn og voksne og blev fulgte til døren af afdelingslederen samt to af børnene. Konsulenternes samlede vurdering Vi fik indtryk af en professionel og hyggelig institution. Børnene var blevet forberedt på, at vi kom, og der herskede en naturlighed under vores besøg, og stemningen var let og afslappet. Det var tydeligt for os, at der er en struktur og en plan for det enkelte barn. Vi fik et indtryk af, at struktur og plan tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ligesom vi fik en klar fornemmelse af, at pædagogerne er optaget af at følge de planer og dagsrytmer, der er lagt Vi oplevede nærværende og omsorgsfulde pædagoger, der mødte børnene, dér hvor de var og hjalp dem med lige netop dét, som de stod og havde brug for på pågældende tidspunkt. Som eksempel kan nævnes den omsorg pædagogerne havde for det barn, der var syg. Kommunikation og samvær mellem børn og 6
pædagoger og mellem børnene oplevedes ligeledes naturlig og ordentlig. De hjalp hinanden, og tog hensyn til hinandens forskelligheder. Der virkede til at være plads til at indgå i en gruppe, men også til at trække sig, og være alene. Vi vil tilkendegive en overvejelse, som går på den miljøterapeutiske tilgang, som vi, ud fra det vi så under besøget - vurderer, at man på institutionen udøver på en indfølende og nænsom måde. Det var vores oplevelse, at man i et vist omfang kunne være fleksible ift. struktur og plan, bl.a. i forhold til det barn, der var syg og den dreng, der øste mad op, inden de havde sat sig. Der er dog heller ikke tvivl om hos os, at man er meget tro mod planer og strukturer, og vores overvejelser går på, om det, at der hele tiden er, planer for det enkelte barn, kan virke stressende for barnet i nogle situationer. Vores overvejelser går ligeledes på, om børnene bliver afbrudt i en aktivitet, fordi en ny aktivitet skal ske efter planen. F.eks. undrede det os, at det barn, som fik at vide, at han var færdig med at spise efter 20 min. efter blot 30 min. igen sad ved bordet, hvor han skulle have æbler og knækbrød. Inden da havde det pågældende barn skulle nå at lege med en pædagog, blive skiftet og få nattøj på. Udkast til rapport sendt til udtalelse hos institutionen/opholdsstedet (dato) Udtalelse modtaget (dato) Den 8. 10. 2012. Der er modtaget udtalelse af 10.10.12 fra forstander Sanne Juliussen. Vi har tilrettet faktiske informationer og udtalelser fra personalet i rapporten ud fra denne. Derudover udtales følgende: Under Beskrivelse af situationen under besøget, anden sidste afsnit, side 3: Det er det beskrevet, at måltidet er sat til at vare tyve minutter. Dette gør sig gældende for tre af børnene og er 7
besluttet på baggrund af observationer samt videoanalyser (marte meo), med udgangspunkt i Sterns udviklingspsykologi. Baggrunden for, at vi vælger at afslutte måltidet efter 20 minutter for disse tre børn, er med udgangspunkt i, at møde børnene udviklingsstøttende og give dem erfaringer med mestring og fuldføringer. At afslutte måltidet, imens det er rart, efterlader barnet med erfaringen om at det, at spise sammen er en positiv oplevelse, barnet styrkes i såvel selvværd, selvtillid og selvregistrering. Derudover mener vi, at det er af betydning i forhold til det enkelte barns repræsentation af sig selv i forhold til de øvrige børn (sociale kompetencer) X er hyggelig at spise sammen med ergo rar, at være sammen med. Side 4, tredje afsnit Afdelingsleder fortæller, at han, med udgangspunkt i kendskabet til dette barn, fastholdt hende i sin aftale om at lave hule. Det pågældende barn, bruger mange resurser på at holde styr på hvad der sker i hendes omgivelser og har brug for støtte til at fokusere koncentration og opmærksomhed på sig selv og sine egne initiativer lave hule. At der har været to konsulenter tilstede, har aktiveret hendes behov for at have styr på sine omgivelser. At afdelingslederen fastholder hende i aktiviteten og tager ansvaret for konsulenten, er i overensstemmelse med dette barns behov for udviklingsstøtte. Sidste afsnit side fire: Afslutningen af aftensmåltidet kobles sammen med, at barnet får tilbudt knækbrød og æble. Måltidet afsluttes ikke som en del af reguleringen af madindtaget, men for at skabe gode erfaringer med måltider. Jeg læser sammenkoblingen som en undren over, hvorfor man afslutter måltidet og så tilbyder barnet mad igen 30 mi- 8
nutter senere. Drengen sættes ikke til bordet for at spise. Drengen sættes til bordet for at få læst godnathistorie, hvortil han får serveret et stykke æble og et stykke knækbrød. Det der serveres, er således en del af putteritualet. Under konsulenternes samlede vurdering I andet afsnit på side 7: I en vurdering af den miljøterapeutiske tilgang, kommer det for mig til at fremstå som om, vi udelukkende arbejder miljøterapeutisk. Jeg ved, at afdelingslederen har fortalt CAFA meget om Marte Meo, som én af de metodiske tilgange i arbejdet. Marte Meo, er en metode der bygger på Sterns udviklingspsykologi, og på væsentlige områder adskiller sig fra den psykodynamiske forståelse. Den struktur vi har bygget op omkring det enkelte barn, er med udgangspunkt i det enkelte barns behov for udviklingsstøtte. I forhold til CAFAs overvejelse om hvorvidt, det, at der hele tiden er planer, for det enkelte barn kan virke stressende i nogle situationer. Det vil jeg ikke afvise, vores praksis bygger dog på et andet teoretisk grundlag samt vidensopsamling gennem års erfaring i arbejdet med 1. gangsanbragte børn. I forhold til at arbejde med forudsigelighed og dermed struktur, henter vi vores viden fra den neuroaffektive udviklingspsykologi/hjerneforsk ning. Her har man meget fokus på stress, samt stress regulering. Der er to afgørende forhold der gør sig gældende i evnen til at regulere stress og arosalnivau. Det ene er forudsigelighed og det andet er adgang til trygge, velkendte og kompetente omsorgspersoner. Vi er således af den overbevisning, at forudsigelighed er med til at regulere barnets stressniveau, samtidig med det skaber rammer for adgangen til trygge, velkendte og kompetente om- 9
sorgspersoner og forudsætningen for behandling. CAFA stiller spørgsmålet, om børnene bliver afbrudt i en aktivitet, fordi en ny aktivitet skal ske efter planen. Jeg har tidligere været inde på, at afbrydelsen af måltidet ikke handlede om mad og at æblet og knækbrødet er en del af putteritualet. I forholder Jer til det, barnet skulle nå, forud. Vi ser det ikke som, hvad barnet skal nå, men at han med udgangspunkt i vores teoretiske grundlag får adgang til en tryg, velkendt og kompetent voksen i en halv time før putteritualet og derudover en halv time i putningen. Denne tilgang struktur er tilrettelagt ud fra, at det pågældende barns behov for udviklingsstøtte. Det pågældende barn har brug for omfattende udviklingsstøtte i forhold til affektregulering, hvilket der bedst arbejdes med, i relationen til en kompetent voksen, der kan møde barnet hvor han er og støtte ham op/ ned i arousal. Det pågældende barn havde ved indskrivning omfattende søvnproblemer både i forhold til indsovning og en stabil søvn natten igennem. Han sover nu, fra kl. 19.30 til kl. 6.30 næste morgen. At han græder, da han kommer ud til bordet, læser jeg, at CAFA tilskriver stress. En anden hypotese kunne være, at barnet i relationen til den voksne, er kommet ned i arousalniveau, efter en meget krævende dag. Dels fire timers samvær med en kommende plejefamilie og besøg af to ukendte voksne. At græde, kan være et udtryk for at mærke sig selv og en måde at udtrykke sig på. Struktur og planer På siderne 5-7 er struktur og planer nævnt 10 gange. Det forvirrer mig, at blive efterladt med en fornemmelse af, at konsulenterne har oplevet 10
struktur som det dominerende element i arbejdet med børnene, idet struktur og planer på intet tidspunkt fremgår af Jeres beskrivelser. Jeg får en opfattelse af, at konsulenterne forholder sig til praksis i Stuen TV ud fra for forståelser af miljøterapi. Den pædagogiske tilgang i Stuen tv. er, udover den psykodynamisk funderet miljøterapi, tilrettelagt ud fra Sterns udviklingspsykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi/hjerneforskning og adskiller sig markant fra den klassiske miljøterapi. Dette med udgangspunkt i en integrativ holdning i det terapeutiske og pædagogiske arbejde. Det var også en mulighed at tillægge forudsigeligheden for det enkelte barn, tilrettelagt med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone, den ro og de rammer for den stemning I observerer der er imellem børn/ voksne, børn/børn og voksne/voksne. Underskrifter og dato Lisbeth Due Anette Hansen Den 15.10.2012. 11