eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

Relaterede dokumenter
Sæt metoderne på skemaet!

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Prøver Evaluering Undervisning

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Skabelon for læreplan

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Sæt metoderne på skemaet!

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsbeskrivelse

De femårige gymnasieforløb

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Prøver evaluering undervisning

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Linjer i klasse - valget er dit.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Undervisningsbeskrivelse

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

Bæredyg(ghed i undervisningen

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Biologi A stx, juni 2010

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Bedømmelseskriterier Naturfag

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger

Censormøde Naturfag. May 06, Censormøde d notebook

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på klassetrin

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Søborg Privatskole & Skovbørnehave

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Undervisningsbeskrivelse

Indhold. Hvad er træningsmiljø. 1) Træneren 2) Sprog og fortællinger 3) Tilhørsforhold. Eksempler Opsummering

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

VELKOMMEN & RAMMESÆTNING PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DEN TRADITIONELLE FRITIDSPÆDAGOGIK BEVÆGEGRUNDE FOR FORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

Læremidler og fagenes didaktik

Biologi C Htx Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen Indhold

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

De pædagogiske pejlemærker

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

Naturvidenskabelig metode

I Assens Kommune lykkes alle børn

10 principper bag Værdsættende samtale

Undervisningsbeskrivelse

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj Skive Tekniske Gymnasium

En vidunderlig bog om is

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr Naturhistorisk Museum Århus

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Værtskab for naturparker - et fælles anliggende

Søndervangskolen klasse

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Frederikshavn, september, 2015

Kemi B stx, juni 2010

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Årsplan for 6.klasse i natek

Natur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Undervisningsbeskrivelse

Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Transkript:

Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager +l forståelse af betydningen af menneskets ak+vitet, herunder principperne i bæredyg+g udvikling.

Kompetencemål gennemføre selvstændige observa2oner og undersøgelser og 2lre8elægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

Konklusion Forståelsen af og viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder går via eksperimenter - som bør udgøre mindst 20% af undervisnings+den

Kri+sk syn på eksperimenterende arbejde Er det rig+gt at det øger læringen? Hjælper det eleverne i forståelse af naturvidenskab? Lever virkelighedens eksperimentelle arbejde op +l de idealer der står i læreplaner? Findes der undersøgelser/dokumenta+on, der kan underbygge deje?

Læreres begrundelser for eksperimenter sammenfa8er Hodson i 5 kategorier 1) Mo2vere ved at s2mulere interesse 2) Laboratoriefærdigheder 3) Videnskabelig viden 4) Naturvidenskabelige metoder 5) Naturvidenskabelige holdninger og objek2vitet Mona (2008)- 3

# 1 Om prak+sk arbejde som mo+verende Eksperimenter er at udforske lærerens problems+llinger ener lærerens opskrin Man kan sagtens følge en kogebogsvejledning uden at begribe hvad forsøget går ud på Meget prak+sk arbejde er kedeligt Men det kan være mo+verende, fx når eleverne selv deltager i formulering af projekt og planlægning af eksperimenter og selv designer den undersøgelsesprocedure der skal følges

# 2 Om prak+sk arbejde som +legnelse af færdigheder og metoder Tilegnelse af laboratoriefærdigheder har meget begrænset værdi Eksperimenterende arbejde som metode bedrives ikke nødvendigvis ved eksperimentelt arbejde Man skal være mere kri+sk i udvælgelsen af hvilke færdigheder, der skal undervises i. Færdighederne skal umiddelbart kunne bruges i meningsfulde læringsak+viteter

# 3 Om prak+sk arbejde +l at fremme læring af videnskabelig viden Det der foregår i laboratoriet bidrager kun i ringe grad +l elevernes læring af naturvidenskab eller +l deres læring om naturvidenskab De bliver heller ikke engageret i at udøve naturvidenskab i nogen meningsfuld forstand. Man skal være kri+sk i forhold +l hvad naturvidenskabelig viden er, og hvordan man bedriver naturvidenskab

Hodsons konklusion: Meget svært at enervise at eksperimentelt arbejde styrker elevernes læring om naturvidenskab og om naturvidenskabelig metode, men Nogle lærere anvender med held eksperimentelt arbejde og når i forhold +l nogle elever nogle af deres mål!!

Didak+sk refleksion ved eksperimentelt arbejde

Robin Millar, professor, udannelsesforsker, fysiker, University of York Har ops+llet en model, der er blevet brugt +l at vurdere en læringsak+vitets effek+vitet (se f.eks. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod, red Metoder i naturfag en antologi, København 2009)

Millars vig+gste pointer I Man kan ikke tale generelt om prak+sk arbejdes effek+vitet, men må vurdere hvert eksperiment for sig Lærerens opgave er at bestemme læringsmålene så præcist som muligt og gøre sig umage med at designe/organisere det prak2ske arbejde, så eleverne når målene.

Millars vig+gste pointer II Grundlæggende effek+vitet (1): Gør eleverne som det var tænkt i det prak+ske arbejde både med de involverede naturvidenskabelige tankegange, teorier og genstande

Millars vig+gste pointer III Effek+vitet 2, vanskelig at måle!

Analyse af prak+sk arbejde Millar s skabelon (2009) Læringsmål Udformning Præsenta+on