Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg ved. - at du skal tage dig selv alvorligt, når du er ked af det. - at du ikke skal tænke, at dit tab er mindre alvorligt end andres. - at det er almindeligt at blive bange for at miste igen eller for selv at være syg - at du kan føle, at du bliver revet itu, og at livet ikke er værd at leve - at du kan få forskellige symptomer som f.eks. hovedpine, søvnløshed, uro, angst, dårlig hukommelse, manglende koncentration. - at hvis du får det sådan, går det over med tiden, også selv om du slet ikke kan forestille dig det lige nu. - at du kan blive meget optaget af at tale om døden og om, hvad der bliver af de døde. - at du nok er nødt til at hjælpe dine venner ved at fortælle dem: - at de ikke skal være bange for at spørge, hvordan du har det. Hvis du begynder at græde, er det fordi du har brug for det. - at de ikke kan spørge dig tit nok du har brug for at tale om din sorg. - at det aldrig er for sent at spørge dig. Hvis dine venner ikke selv har prøvet at miste, vil de måske ikke vide det.
Om tab og sorgens følelser. Skrevet til dig, der har brug for at forstå sorgens og smertens betydning i den lægende proces efter tab. Sorg, er den kærlighed, der ikke har nogen modtager mere. Sorg forbindes som regel med tab af en person på grund af dødsfald eller skilsmisse, men der kan også være andre tab som f. eks. arbejde, sygdom, ulykke, emigration mm. Tab forårsager sår i sjælen, og tiden alene læger ikke alle sår. Der er også brug for at forløse sorgen i gråd, vrede og fortvivlelse. Sorgens opgave er at bearbejde tabet og læge såret. Helingsprocessen kaldes sorgarbejde. På lang sigt er det sundt at gå ind i sorgarbejdet lige efter sorgen. En af sorgens følelser er skuffelsen. Det handler jo om tabet af alle vore bevidste og ubevidste drømme om fremtiden. Skuffelser gør ondt, og der er grænser for, hvor meget psykisk smerte, vi kan håndtere ad gangen. Derfor tager sorgprocessen tid lang tid også hos børn. Tabet kan ryste sjælen så voldsomt, at sorgens følelser kan blive til en krisetilstand, hvor man har brug for hjælp. Der kan komme en oplevelse af kaos og uvirkelighed, og man kan for en tid miste kontrollen over sine følelser blive angst, briste i gråd eller blive vred uden grund. Alle disse reaktioner er både sunde og naturlige, selv om de for mange mennesker føles foruroligende.
At arbejde med sorgen og at sørge er en nødvendighed for et fremtidigt godt liv! Resultatet af sorgarbejdet er ikke, at man glemmer, men at man bliver fri for den trykkende længsel, som er forbundet med det mistede. Forstanden forstår hurtigt, hvad der er mistet. Men også følelserne skal indse, hvad der er sket, og følelserne er meget længere om det end forstanden. Først når følelserne har bearbejdet tabet, er helingsprocessen færdig, og man bliver i stand til at knytte nye bånd, finde nyt livsindhold og lære de nye færdigheder, der skal til, for at leve det nye liv. Efter svære tab er man forandret. Sorgen er en af de mest gennemgribende og dybe psykologiske processer i livet bl.a. fordi den aktiverer tidligere tab. En sorgproces går helt ned til følelser fra menneskets tidligste barndom, hvor adskillelse var mest smertefuldt. Psyken har et stærkt ønske om at læge gamle skader. Det medfører, at alle tidligere smertefulde sår, der ikke er blevet lægt, kan vælde frem og forsøge at blive helet. Dette kan ske pludseligt, uden varsel, som om sårene var helt nye, og tabet var indtruffet i dag. Det er risikabelt ikke at sørge over et tab. En sorg forsvinder ikke af sig selv, den må sørges igennem for at forsvinde. Længslen efter det mistede forsvinder ikke, selv om tabet er glemt. Tabet vil hele tiden forsøge at komme op til bevidstheden igen, for at blive helet og vil man ikke sørge, må følelsen holdes aktivt nede ved hjælp af psykisk energi. Dette kan give stor træthed. Så snart tabet er fortrængt, ved man ikke længere, hvad det er, man længes efter. Længslen er der stadig og kan føles stærkt og undertiden tvangsmæssigt.
Denne ukendte længsel er så ubehagelig, at man, for at få den væk, omformer den til noget andet en ny ægtefælle, nyt arbejde, ny skole, flere materielle ting osv. Man arbejder derefter hårdt for at få tingene stiller mange krav og bliver ikke tilfreds, selv når kravene opfyldes. Det, som man ubevidst længes efter, kan man ikke få, fordi man ikke ved, hvad det er, man har mistet. En ubearbejdet sorg, kan, selv efter mange år, bryde igennem i forklædt form. Så kan den være svær at gennemskue. Den kan vise sig som pludselige stærke angstanfald, tvangshandlinger, forvirring, rastløshed, søvnbesvær, depression, rygsmerter mm. Jo flere tab, man ikke har sørget over, jo sværere er det at komme i gang. Årsagen er, at en bearbejdning af det nyeste tab, vækker alle tidligere tab til live. Dette opleves som farligt. Det føles som om, at sorgen, efter dette nye tab, vil være for svær at klare, da en gammel, fortrængt sorg jo kan bryde frem samtidig. Er der derfor flere gamle sorger i bagagen, vokser den psykiske beskyttelse, som holder sorgens følelser væk og som sørger for, at man ikke mere ved, hvad det er, man har mistet. Beskyttelsen kan blive så stærk og hård, at den lægger beslag på næsten al personens psykiske energi. Når beskyttelsen langsomt og nænsomt fjernes, og sorgen får sin plads, vil den psykiske energi, livsenergien, atter vende tilbage, og livet vil blive forandret og igen blive godt og meningsfuldt. Med venlig hilsen Mariann Lundgren Andersen Psykoterapeut MPF, sorgterapeut, tandlæge, Alhøjvænget 43, 4220 Korsør Tlf.: 58371131