Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1
Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere med problematisk alkoholforbrug At skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejderne i hjemmeplejen 2
S-MAST-G (Short - Michigan, Alcoholism Screening Test - Geriatric Version) Spørgsmålene går på det sidste års tid 1. Når du taler med andre, underdriver du så indimellem, hvor meget alkohol du i virkeligheden drikker? 2. Har du efter at have drukket et par glas ikke følt sult eller været i stand til at springe et måltid over, fordi du ikke følte dig sulten? 3. Hjælper et par glas dig til at undgå at føle uro og ryste? 4. Gør alkohol det svært for dig at huske dele af dagen eller natten? 5. Tager du ofte en drink for at slappe af eller berolige nerverne? 6. Drikker du alkohol for at få tankerne væk fra dine problemer? 7. Har du øget dit forbrug af alkohol efter at have oplevet et tab i dit liv? 8. Har en læge eller en sygeplejerske nogensinde udtrykt bekymring over dit forbrug af alkohol? 9. Har du opstillet regler for at styre dit alkoholforbrug? 10. Når du føler dig ensom, hjælper det dig da at drikke alkohol? Frit oversat efter: University of Michigan Alcohol Research Center, Michigan Alcohol Screening Test (MAST-G). The Regents of the University of Michigan, 1991 3
Erfaringer med S-MAST-G Det er nyt at tale om alkohol med ældre borgere - KR(A)M Borgerne er generelt imødekommende overfor emnet Udfordringen er primært hos personalet Alkoholintervention hører traditionelt set ikke til i primær sektoren 4
Resultater fra spørgeskemaundersøgelser i Silkeborg N:170 10% af de ældre over 65 år som modtager hjemmehjælp har alkoholproblemer Alkohol funktion: Til afslapning eller til at dulme nerverne I forbindelse med tab af nærtstående 5
Resultater fra medarbejderundersøgelse 9 ud af 10 medarbejderne i Hjemmeplejen har/har haft kontakt med borger med problematisk alkoholforbrug 13% af medarbejderne kommer dagligt hos en borger med alkoholproblemer 6
Medarbejdernes strategier i håndteringen af problematisk alkoholforbrug hos borgere 32% : Jeg blander mig ikke i borgerens alkoholforbrug 55%: Jeg drøfter problematikken med borgeren 81%: Jeg drøfter problematikken med mine kollegaer 53%: Jeg drøfter problematikken med min leder 7
Medarbejdernes reaktion på spørgeskemaundersøgelse Han bliver sgu sur, hvis jeg spørger, om han vil besvare et spørgeskema om alkoholvaner. Han skal have lov til at drikke, som han plejer, han er jo 80 år. Og andre reaktioner var positive (jf. 55% drøfter problematikken med borgeren) 8
Intervention Hvad siger danskerne i stor undersøgelse om holdninger til alkohol og intervention? Danskerne vil gerne spørges om alkoholvaner af sundhedspersonale Danskerne forventer indsats De lavtuddannede kvinder har lettest ved at samtale om alkohol (Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne, Huset Mandagmorgen, 2009) 9
Nytter det noget? Om kort intervention Kort intervention: Ansigt til ansigt kontakt Brug af feedback Råd om reduktion af alkoholforbrug Fra 5-45 min. Gentagne besøg 10
Kort alkohol intervention Metaanalyse af kort alkohol intervention (KAI) i primær sektor Resultat: 19 RCT med total 5.639 deltagere KAI medfører mindre alkoholforbrug pr. uge KAI er effektiv mht. alkoholreduktion i 6-12 måneder Typisk KAI varer 15 min., der er skriftligt materiale og mulighed for et opfølgende besøg (Bertholet et al., 2005, Arch Intern Med.) 11
Hvad siger ældre borgere i Silkeborg om alkoholintervention? Borgeren oplevede ikke spørgsmålene fra S- MAST-G som grænseoverskridende, men relevante. Kunne især genkende det at drikke ovenpå et tab eller en sorg (mand på 66 år). Borgeren syntes, at det er positivt at kommunen vil beskæftige sig med emnet: Vi kan godt blive lidt gemt af vejen (kvinde på 70 år). Hvad skal der til for at hjælpe en ældre borger med alkoholproblemer? Han skal kunne tale med nogen om det (mand på 70 år) 12
Det er ikke emnet men måden Jamen - de vil jo ikke erkende, at de har et problem! (lokalleder om indsatsen) Udtryk din bekymring Spørg om lov til at informere Samtal om alkohol som et generelt problem og et sundhedsmæssigt problem Brug MI-teknikker 13
Alkoholintervention blandt ældre Meget sparsom litteratur Alle enige om behovet for indsats: Den stille epidemi eller den våde generation Alcohol Problems in Older Adults Prevention and Mangement af Barry, Oslin og Blow, 2001 Motivationssamtalen i Sundhedssektoren af Rollnick og Miller, 2010 14
Trin for trin - kort alkohol intervention 1. Identificer fremtidsmål (sundhed, aktiviteter, relationer, økonomi) 2. Opsamling på sundhedsvaner KRAM evt. fra screening 3. Introducer en genstand 4. Alkoholforbrug blandt ældre og anbefalinger 5. Konsekvenser ved risiko- og problemdrikkere 6. Grunde til at stoppe eller skære ned 7. Drikkeaftale 8. Tilbagefaldsforebyggelse 9. Opsamling på samtale 15
Når samtale ikke rækker Hvis borgeren ikke ønsker alkoholintervention hvad gør vi så? Skadesreduktion Reducere alkoholmængden hvis muligt! Boligændring? Mere hjemmehjælp? Sociale netværk? (besøgsven) Flere årsager såsom depression, demens eller andet? Alle mennesker rummer et forandringspotentiale 16
Hvad med medarbejderen? Hvis borgeren ikke ønsker en indsats? Hvis medarbejderen har svært ved at være i hjem med selvdestruktiv borger? Hvis borgeren gentagne gange ligger på gulvet? Når lægen ikke vil indlægge borgeren? 17
Mangel på viden er udmattende! Der var lavet en aftale om, at det (hvidvin) måtte hun få, og det skulle vi hjælpe hende med. Det kunne hun ikke selv, fordi hun var efterhånden så afkræftet og så dårligt gående med rollator. Så satte vi jo spørgsmålstegn ved, om vi måtte hjælpe hende med at være alkoholiseret, om vi godt måtte skænke det vin. Det var der egentligt ikke rigtig nogen, der viste sådan helt præcist, men vi viste jo da, der var da nogen af os, som havde læst lidt om det, at hvis man ikke fik det, så kunne man faktisk dø af det! Og vi var da heller ikke interesseret i at slå konen ihjel. Så det var jo da et dilemma (sosu-medarbejder i Silkeborg Kommune). 18
Konkrete indsatser hos borgeren Behov for afrusning samt Antabus og/eller Campral Skadesreduktion Behov for yderligere udredning ved egen læge ex. medicinjustering, depression, demens Samtaler i hjemmet om alkohol og forebyggelse af tilbagefald (sociale tiltag) udredning Samtaler og tiltag afrusning skadesreduktion 19
Som medarbejder At være medarbejder hos en borger med problematisk alkoholforbrug kræver uddannelse, viden, tid, samarbejde, forståelse fra leder, struktur m.m. Problematisk alkoholforbrug kræver indsats og viden på linje med demens Et forsigtigt skøn er, at der er omkring lige så mange demente borgere som ældre med alkoholproblemer! 20
telefonliste Den kommunale alkoholrådgivning tlf. Afrusning/afgiftningenheder tlf. Boformer tlf. AA tlf.vagt. 70101224 Besøgsvensordninger tlf. Blå kors hjem tlf. Den blå linie tlf. 70 100 130 HOPE-linien gratis anonym støttende telefonrådgivning Tlf. 80330610 21
Ældre og alkohol Nyttige websider: www.altomalkohol.dk www.hope.dk 22
Litteraturliste Alcohol Problems in Older Adults Prevention and mangement af Barry, Oslin og Blow, 2001 Motivationssamtalen i Sundhedssektoren af Rollnick og Miller, 2010 Konferencerapport: En åben debat om ældre og alkohol. Udgivet af Ældremobiliseringen, 2002. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987-2003 af Bjørk, C. et al, Ugeskrift for læger. 2006. 23
Konkrete indsatser i Silkeborg Temakonference om ældre og alkohol for medarbejdere i primær og sekundær sektor 5 undervisningsdage i Silkeborg for 50 medarbejdere i primær sektor Undervisning om ældre og alkohol på gruppemøder Temadage for ældre borgere på lokalcentre i viden om alderdom, alkohol og medicin Supervisionsgruppe Hjemmebesøg hos borgere Begyndende samarbejde med Sosu-skolen i Silkeborg 24
Konklusion Mange ældre har alkoholproblemer Mange ældre ønsker hjælp Alkoholintervention nytter Alkoholindsatser er en sundhedsfaglig opgave på linje med demens, diabetes etc. Alle mennesker rummer et forandringspotentiale og et ønske om et godt liv 25
Temaer til drøftelse Der er nogle overordnede barrierer dels i form af: Sosu-medarbejdernes selvforståelse som bevarende status quo indsats vs. en terapeutisk forandrende indsats. Hvor hører alkoholinterventionsdelen til? Strukturen i sundhedssystemet er ikke gearet til at modtage ældre plejekrævende borgere til afrusning og udredning. Hvem skal tage imod? Kunne man forestille sig, at der arbejdes hen imod en alkoholspecialfunktion som på demensområdet? Hvad ville det i så fald indebære? 26