Sagsbehandler SBC Januar 2010 Introduktion til Trafikselskabet Movia Danmarks største trafikselskab Movia blev som en del af kommunalreformen dannet 1. januar 2007 som en fusion af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR Trafik), Storstrøms Trafikselskab og Vestsjællands Trafikselskab. Selskabet er Danmarks største trafikselskab med ca. 216 millioner passagerer om året, 570 buslinjer og otte lokalbanestrækninger. Movia forsyner 2,4 millioner borgere med kollektiv trafik. Kollektiv trafik er offentlig service til borgerne, og de to regioner og 45 kommuner, der står bag Movia, bestemmer selv serviceniveauet altså hvor mange buslinjer de vil have, samt hvor og hvor tit busserne skal køre. Samarbejde over kommunegrænserne er dog en forudsætning for at sikre den nødvendige sammenhæng i den kollektive trafik. Movia er de østdanske kommuners og regioners fælles videnscenter om kollektiv trafik og bistår med rådgivning, passageranalyser og konsekvensberegninger. Ud fra kommunernes og regionernes ønsker planlægger og koordinerer Movia den samlede bustrafik på tværs af kommune- og regionsgrænser, og så den hænger sammen med tog og metro. Movia råder ikke selv over busser og chauffører, men udbyder kørslen til en række private busselskaber. Movia udarbejder køreplaner, laver trafikovervågning, har kundeansvaret, har ansvar for billetter og takster, og Movia markedsfører busserne. Movia varetager via to baneselskaber togdriften på otte østdanske lokalbaner med et samlet årligt passagertal på ca. 9 millioner. Desuden udvikler, planlægger og udbyder Movia patient-, skole- og lovpligtig handicapkørsel, den såkaldte Flextrafik, der ikke kører ad faste ruter, og Movia samarbejder med Metroselskabet og DSB om god sammenhæng i hovedstadens tætte, kollektive trafiknet. RESULTATER I DE FØRSTE TRE ÅR Flere passagerer i den kollektive trafik Den kollektive trafik foregår i tæt samspil mellem busser, tog og metro, og i hovedstadsområdet er der reelt tale om ét samlet produkt til kunderne. I disse år, hvor der sker store Trafikselskabet Movia Direktion 1/16
ændringer i den storkøbenhavnske kollektive trafik med blandt andet metro og S- togsudvidelser, giver det derfor ikke megen mening kun at anskue udviklingen i eksempelvis bustrafikken. Det er et langt mere frugtbart perspektiv at gøre overvejelser over, hvordan den samlede kollektive trafik i regionen kan udvikles og få flere passagerer. Movia går til denne opgave ud fra devisen, at hvis det går godt for den samlede kollektive trafik, går det nok også godt for bustrafikken. Og der er en stor opgave at løse. En større undersøgelse af passagerudviklingen i hovedstadsområdet fra 2002 til 2007 viste, at på trods af mange store investeringer og forbedringer af det samlede kollektive trafikudbud, gav det ikke en vækst i passagertallet. Det stod reelt stille i samme periode. Siden og navnlig i 2009 har der dog været tegn på, at det samlede passagertal igen er stigende, om end det ikke er busserne, der leverer væksten. Når det alligevel er vigtigt at have fokus på buspassagertallet, skyldes det ikke mindst, at der går en lige linje fra buspassagertal til kommunernes og regionernes økonomi. Flere passagerer giver bedre økonomi for den enkelte buslinje, mindre tilskudsbehov og dermed kontant virkning i kommunekassen. Den sammenhæng er kommunerne og regionerne meget opmærksomme på, og den opmærksomhed er naturligvis også til stede i Movias bestyrelse. Movias bestyrelse har i 2009 vedtaget en trafikplan, som netop giver en række anvisninger på, hvad der kan gøres lokalt for at styrke den kollektive trafik på en økonomisk ansvarlig måde. Målsætningen i de kommende år bliver derfor at arbejde for vækst i den samlede kollektive trafik, samtidig med at sikre, at busserne fortsat bringer passagererne frem, når de kommende udvidelser af metroen og andre baneforbedringer slår igennem. Movias lokalbaner har markant passagerfremgang på de baner, hvor der er foretaget mærkbare kvalitetsforbedringer. Generelt har banerne nu nyt eller nyere materiel, og der er sat kræfter ind på at forbedre skinnerne, så de nye tog også kan køre hurtigere end de må med den nuværende infrastruktur. Således kan Frederiksværk-banen udvise passagervækst med tocifrede procenter. Lokalbanedriften udføres af to aktieselskaber efter en forhandlet kontrakt med Movia. Movia har aktiemajoriteten i selskaberne, mens de to regioner betaler for trafikken fra baneselskaberne. Flextrafik til alle Movia vil i 2010 tilbyde Flextrafik til alle kommuner og regioner i Movias område, som måtte ønske det. Udrulningen af Flextrafik i kommuner og regioner vil afhænge af, hvornår de eksisterende kørselsaftaler udløber, hvornår der bliver truffet politisk beslutning om at indføre Flextrafik, og i hvilket omfang Flextrafik skal løse kommunernes og regionernes kørselsopgaver. Kommunerne kan vælge at tilbyde borgerne Flextrafik som en åben ordning, som en integreret del af det kollektive trafiktilbud. Her bestiller man kørslen i forvejen som med taxi og kører fra dør til dør men kørslen koordineres med andre kørsler, og de åbne brugere betaler 2/16
en kilometerpris på ca. halv taxi-takst. Vogne og ressourcer udnyttes bedst muligt, hvis mange fleksible kørselsordninger kan koordineres i samme område. Bustrafik på dagsordenen Regeringen har som mål, at den kollektive trafik skal opsuge over halvdelen af de kommende års trafikvækst, og hvis det skal nås, er også busserne centrale. Det lykkedes i 2009 for Movia, de øvrige trafikselskaber, KL og Danske Regioner at få kollektiv bustrafik på den landpolitiske dagsorden. I Folketingets store trafikaftale En grøn transportpolitik blev der afsat investeringspuljer, hvoraf en del har fokus på den kollektive bustrafik. Investeringspuljer Mio. kr. Fremkommelighed (50-50 bidrag) 1.000 Passagerfremmende tiltag 300 Højklasset kollektiv løsning på Ring 3 1.500 Grøn teknologi 284 Movia-relevante puljemidler i alt 3.084 I forbindelse med alle puljerne hjælper Movia kommuner og regioner med at finde og beskrive relevante projekter. Indtil videre har dette samarbejde resulteret i bevillinger på godt 72 millioner kroner i Movias område de enkelte projekter kan ses på næste side. Movias Trafikplan 2009 Movias bestyrelse har i december 2009 vedtaget en trafikplan, som angiver mål og indsatsområder frem mod 2020. Planen har været i høring i kommuner og regioner i efteråret 2009, og planen er modtaget med tilfredshed, selvom enkelte ønskede mere tid til høringsprocessen. Flere kommuner og regioner har foreslået mere vidtgående tiltag end de, som er skitseret i planen blandt andet med skærpede miljømål i takt med teknologiudviklingen og større fokus på landområder. 3/16
Bevillinger i 1. og 2. ansøgningsrunde Passagerpuljen Guldborgsund Bedre stoppesteder 365.000 Holbæk Nordvestkorridor 800.000 Køge Info ved stoppesteder 3.750.000 Rudersdal Holte Stationsforplads 400.000 Movia CountDown på stoppesteder 6.550.000 Movia Dynamiske infotavler 2.850.000 Movia Pendlerservice i MitMovia 2.575.000 Movia Skolepakke 1.218.750 Movia Brugerdreven Innovation 17.370.000 Movia-relevante bevillinger 35.878.750 Bevillinger i 1. og 2. ansøgningsrunde Fremkommelighedspuljen Gladsaxe Signalprojekter 445.000 Guldborgsund Ombygning af kryds 700.000 Helsingør Fremkommelighed i kryds 935.000 Helsingør Terminal ved Prøvestenscentret 3.902.940 Helsingør Forprojekt busterminal ved stationen 150.000 Helsingør Busfremkommelighed i kryds 950.000 København A-bus prioritering og stoppesteder 5.150.000 København Projektering af BRT på Frederikssundsvej 1.900.000 Ringsted A-bus etablering 2.031.250 Rudersdal Busprioritering i kryds 1.635.000 Sorø Sorø Stationsforplads 1.175.000 Vordingborg Banegårdspladsen 3.900.000 Regionstog Terminalforbedringer i Holbæk Kommune 4.112.500 Regionstog Terminalforbedringer i Stevns Kommune 2.265.000 Regionstog Intelligent Trafikstyring 7.253.139 Movia-relevante bevillinger 36.504.829 4/16
ØKONOMI Værdifuld mobilitet Økonomien i kollektiv trafik er et komplekst puslespil med mange forskellige aktører og interessenter. Kollektiv trafik hviler ikke i sig selv økonomisk, men er en investering i mobilitet, hvor folk kan komme til og fra arbejde, uddannelse, institutioner, fritidsinteresser og kultur. Bestilleren betaler Movias udgifter finansieres gennem indtægter fra salg af kort og billetter samt tilskud fra kommuner og regioner. Kommuner og regioner betaler et tilskud svarende til forskellen mellem indtægter og udgifter. Fordelingen af tilskuddet mellem de 47 enheder, der står bag Movia, er fastsat i lovgivningen ud fra et princip om, at den enkelte kommune/region betaler for den trafik, den bestiller. Buslinjer der krydser kommune- og regionsgrænser giver særlige udfordringer, da deling af udgiften mellem de berørte parter er baseret på detaljerede beregninger. Mio. kr. Budget 2010 Fordelingen af udgiften til buslinjer i flere kommuner er ikke Bus tilskud 1.667 en simpel sag. Rødovre og Dragør kommuner har anlagt Udgifter 3.141 sag mod Movia med påstand om, at fordelingen, der er Billetindtægter -1.474 foretaget i 2007 og 2008 på baggrund af repræsentantskabets beslutning om fordelingsnøgle, er Flextrafik tilskud 548 ulovlig, og at de to kommuner derfor har betalt for meget til Udgifter 574 Movia. Sagen forventes afgjort ved Østre Landsret i 2010. Billetindtægter -26 Budget 2010 Lokalbaner tilskud 307 Udgifter 465 I budget 2010 er der samlede indtægter på 1,7 mia. kr. og Billetindtægter -158 udgifter på 4,5 mia. kr. Tilskuddet fra regioner og kommuner er derfor budgetteret til 2,8 mia. kr. Busdriften Fællesudgifter 314 står for hovedparten af den kollektive trafik i Movia med 89 pct. af indtægterne, 70 pct. af udgifterne og 59 pct. Movia udgifter i alt 4.494 tilskuddet. Movia indtægter i alt -1.658 Takster og takstsamarbejde Tilskud i alt 2.836 Movia er opdelt i tre takstområder Hovedstaden, Vest og Syd og det er muligt at købe billet til en samlet rejse i bus, tog og metro. Indtægterne fra billetter i Movias område bliver delt mellem Movia, DSB, DSB First, DSB S-tog og Metroselskabet. Prisen på billetter og anden rejsehjemmel bliver fastsat af trafikselskaberne i fællesskab og inden for et takststigningsloft, som fastlægges af Trafikstyrelsen. I 2010 er den maksimale takstjustering fastsat til 4,8 pct., og i budget 2010 har Movia sammen med de øvrige parter vedtaget en takststigning på 3,0 pct. Parterne kan udmønte differencen ved kommende takstjusteringer. 5/16
Indeksreguleret betaling Den kollektive bustrafik i Movia er udbudt til busselskaber og vognmænd i trafikkøbskontrakter, hvor den månedlige betaling pristalsreguleres efter udviklingen i blandt andet løn, olie og rente. Udsving i disse påvirker derfor kommunernes/regionernes betaling for deres kollektive trafik. På den måde får busselskaberne stor økonomisk sikkerhed mod markedsudsving til gavn for konkurrencen, da de kan give tilbud uden en stor sikkerhedsmargin. Kommuner og regioner får de bedste priser på deres trafikkøb, men bærer risikoen for markedsudsving. Budgetstabilitet De finansielle risici (olieprisen, renteniveau, passagertal m.v.) har historisk skabt betydelige udsving i økonomien. Movia arbejder løbende på at udvikle systemer til rapportering og planlægning på økonomiområdet. Med 47 kommunale og regionale trafikbestillere, som har hver deres budgetproces, er der mange forskellige ønsker og hensyn. I 2009 er igangsat et evalueringsarbejde med det formål at skabe mest mulig stabilitet i Movias input til de kommunale og regionale budgetter, så den løbende dialog mellem Movia og de 47 trafikbestillere i højere grad kan fokuseres på udvikling af serviceniveau og trafiktiltag. MOVIA OG MILJØ Certificeret miljøindsats Movia arbejder systematisk med miljøet. Movias administration er i december 2009 blevet miljøcertificeret (EMAS) og resten af organisationen er på vej til at blive miljøcertificeret. EMAS er EU s certificering for miljøstyring og bygger oven på ISO14001. EMAS stiller skrappe krav til Movia som organisation og sætter fokus på systematisk miljøarbejde og fortsatte miljøforbedringer. Gule busser grønt valg Movia arbejder konstant på at gøre både busser og lokalbaner mere miljøvenlige. Der stilles store krav til de operatører, der kører for Movia, blandt andet om grænser for støj og udledning af forurening. Det har blandt andet betydet, at udledningen af partikler i hovedstadsområdet er faldet fra knap 25 ton til ca. to ton i løbet af de seneste otte år. Movias grønne regnskab Hvert år udarbejder Movia et miljøregnskab for at følge udviklingen i miljøarbejdet og effekten af de mange initiativer på området. Det grønne regnskab kortlægger miljøbelastningen for de enkelte kommuner og regioner samt for busserne, Flextrafik, lokalbanerne og for administrationen. Det grønne regnskab viser tydeligt, at busserne har den største miljøpåvirkning de steder, hvor busserne kører sidst i kontraktperioden og derfor med gammelt materiel. 6/16
OPGAVERNE Infrastruktur-konsulent Movia har stor viden om fremkommelighed, busprioritering og infrastruktur og fungerer som konsulent for kommuner og regioner. Movias trafik- og rådgivningscenter er inddelt i fire afdelinger med hver sit geografiske ansvarsområde, hvilket sikrer kontinuitet og viden om lokale/regionale forhold. Movia samarbejder med kommuner og regioner om at sikre, at busserne kan komme hurtigt gennem trafikken til glæde for passagererne og til gavn for buslinjens økonomi, da hurtigere busser giver flere passagerer, flere indtægter og færre omkostninger. Planlægning Movia arbejder med en lang række trafikprojekter, som skal forbedre trafikudbuddet, og arbejder for at få flere passagerer i busserne. Movia bistår med at optimere den samlede trafikløsning over kommunegrænser inden for de givne økonomiske rammer. Bevilges der flere ressourcer til kollektiv trafik i et område, bistår Movia kommunen eller regionen med at beregne, hvor de vil gøre mest gavn, og skal der reduceres, bistår Movia med at beregne, hvor det vil gøre mindst skade. Når en kommune eller en region har givet sin bestilling, laver Movia de detaljerede køreplaner, så det samlede kollektive transportnet passer bedst muligt sammen, og så der tages størst muligt hensyn til køreplaner i togtrafikken og rejsemønstrene fx mødetider på skoler, uddannelsesinstitutioner og store arbejdspladser. Sammenhængende transportsystem For at den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til privatbilerne, skal det være let og overskueligt at benytte nettet af busser, tog og metro. Derfor lægger Movia i sit arbejde stor vægt på, at bussernes ankomster og afgange passer sammen, så skift til og fra andre busser eller tog sker let, hurtigt og sikkert. Det foregår ved grundig koordination med togenes køreplaner og ved vejledning og rådgivning i forbindelse med etablering eller ombygning af trafikknudepunkter og terminaler. Optimering Movia bruger sin viden om rejsemønstre, og sørger hele tiden for at optimere ressourcerne. I sommerferien er der fx mindre trafik, og busserne kan derfor komme hurtigere frem i byerne til glæde for passagererne og til gavn for buslinjernes økonomi. Ligeledes er der i sommerhalvåret færre, der benytter busserne, og der er derfor brug for mindre buskapacitet end i vinterhalvåret. Salg, markedsføring og information Det er vigtigt for passagererne at kunne regne med den kollektive trafik, og derfor lægger Movia vægt på at informere om både planlagte og uforudsete ændringer i driften. 7/16
Realtidsprognoser og personlige mails/sms'er giver relevant og brugbar information og er et vigtigt fokusområde. Movia tiltrækker passagerer ved at markedsføre produkter som A-busser, S-busser og telebusser, billetprodukter som SMS-billetter og erhvervskort, og ved specifikke kampagner eksempelvis hvor et enkelt klip er gyldigt hele dagen. Markedsføring og kampagner gennemføres ofte i samarbejde med de øvrige parter i den kollektive trafik Metroselskabet, DSB og DSB S-tog. Drift og driftsopfølgning I det daglige tager Movias Trafiktjeneste sig af trafikomlægninger ved vejarbejde, udskiftning af køreplaner ved stoppestederne, kontrol af busoperatørernes drifts- og kvalitetsforpligtelser, billetkontrol og andet arbejde på gaden. En stor opgave i 2010 bliver opsætning og konfigurering af en lang række nye CountDown-moduler ved stoppesteder, så passagererne kan se realtidsprognoser for de kommende afgange. Selve stoppestederne er kommunernes ansvar, men Movia rådgiver og vejleder gerne for at opnå de mest optimale løsninger. Digitalisering Movia ønsker i videst muligt omfang at give realtids information til kunderne på computeren, ved stoppestedet og på mobiltelefonen. Ved at tilmelde sig MitMovia kan man få aktuel, relevant trafikinformation tilsendt gratis pr. sms eller e-mail, på computeren eller mobiltelefonen kan man følge med i de kommende afgange fra ens foretrukne stoppesteder, og man kan se, om der er ruteomlægninger eller driftsforstyrrelser på ens udvalgte buslinjer. FLEXTRAFIK Koordinerede individuelle rejser Movia Flextrafik samler og koordinerer forskellig kørsel, der ikke foregår ad fastlagte ruter. Flextrafik organiserer 5 forskellige kørselsordninger, som bliver koordineret på tværs af kommuner og regioner det drejer sig om den individuelle handicaptransport til fritidsformål, den siddende patientbefordring til og fra behandling på sygehuse, den kommunale kørsel til og fra læge etc., kørsel af elever til og fra undervisning på specialskole samt flextur, hvor Flextrafiks vogne kan bestilles af privatpersoner som teletaxi. Individuelle aftaler Bortset fra den individuelle handicaptransport til fritidsformål, som er lovbestemt, vælger kommuner og regioner hver især, hvilke ordninger de ønsker varetaget af Movia, og kommuner og regioner bestiller kørslen hos Movia Flextrafik. Herefter indgår Movia aftaler med vognmændene og varetager alt vedrørende driften. Det eneste kommuner og regioner skal koncentrere sig om, er at visitere borgere og bestille kørslen. Movia Flextrafik indgår aftaler med vognmænd eller taxafirmaer, som via EU-udbud byder ind 8/16
på kørslen, og Flextrafik varetager alt vedrørende evt. driftsproblemer. Flextrafik sørger desuden for kvalitetssikring i forhold til chaufføruddannelse og vognenes indretning. Kunderne i centrum For at kommuner og regioner er tilfredse med det produkt, Movia leverer på Flextrafik-området, er det afgørende, at kunderne, som kører med Flextrafik, er tilfredse med kvaliteten. Derfor er der opstillet klare krav til serviceniveauet og udviklet hovednøgletal, som kontinuerligt måler servicen over for kunderne. Målene omhandler blandt andet Flextrafiks rettidighed, når kunderne hentes og afleveres, samt den ekstra tid, kunderne sidder i bilerne, når kørslerne koordineres i forhold til, hvis de blev kørt den direkte vej. I 2009 har Flextrafik ydermere foretaget en kundetilfredshedsundersøgelse. Den viser at 80 pct. af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med brugen Flextrafik mens kun knap 10 pct. er utilfredse. Optimal udnyttelse af ressourcer Den anden hovedstreng i at kunne levere et godt produkt til kommuner og regioner er ved at drive kørslen omkostningseffektivt. Ved at koordinere de mange forskellige kørsler, bliver bilerne så vidt muligt fyldt op med passagerer, og kører ad de mest fordelagtige ruter og med så lidt tomkørsel som muligt. Det giver både stordriftsfordele og besparelser. FLEXTRAFIKS KØRSELSORDNINGER Handicapkørsel Individuel handicapbefordring til fritidsformål Handicapkørselsordningen giver svært bevægelseshæmmede adgang til kollektiv trafik, når de skal til fritidsaktiviteter, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Brugerne betaler selv en mindre del af kørslen, mens kommunen finansierer størstedelen. Det er kommunen, der visiterer til ordningen. Visiterede patienter Siddende patientbefordring Kørsel for borgere der går til behandling på sygehus, og som er raske nok til at sidde op under kørslen, men for syge til at benytte almindelig kollektiv trafik, eksempelvis dialyse- og kræftpatienter. Det er regionen, der visiterer til ordningen. Flextrafik Rute Specialskolekørsel Kørsel i henhold til Serviceog Folkeskolelovene. Omfatter specialskoleelever, der køres til og fra skole og voksne handicappede, der køres til og fra dagtilbud. Kørslen varierer kun lidt fra dag til dag. Visiterede borgere Kommunal visiteret kørsel kommunen visiterer borgere til at blive kørt til og fra læge, speciallæge, genoptræning mv. Denne ordning følges ad med Movia Flextrafiks åbne ordning, Flextur. Flextur Åben kørsel som et supplement til den traditionelle kollektive trafik tilbydes alle kommunens borgere at benytte Movia Flextrafik. Med Flextur kan man bestille kørsel med Flextrafik og blive kørt fra adresse til adresse mod en vis egenbetaling. Flextur ordningen følger med den kommunalt visiterede kørsel. 9/16
Koordineringen betyder fx, at de siddende patienter, der skal til behandling på sygehuset, kan køre sammen med andre borgere i de øvrige ordninger. Jo flere ordninger der kan koordineres i et geografisk område, desto bedre kan vognene udnyttes. To hovednøgletal vedrører netop koordinering og effektivitet. Begge parametre er forbedret kraftigt det seneste år, og er begge over målsætningen. LOKALBANERNE Nyt materiel, nye selskaber, flere passagerer Der er otte lokalbaner i Movias område Frederiksværkbanen, Gribskov- og Hornbækbanen, Lille Nord og Nærumbanen i Region Hovedstaden, samt Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen og Lollandsbanen i Region Sjælland. Movias udgifter til lokalbanerne finansieres af regionerne, og drives af Lokalbanen A/S i Hillerød og Regionstog A/S i Holbæk. Movia ejer begge selskaber sammen med en række mindre aktionærer. Lokalbanernes gamle og miljøbelastende tog er de senere år udskiftet med nye tog, der lever op til moderne krav om miljøhensyn og bekvemmelighed. Frederiksværkbanen, Gribskov- og Hornbækbanen og Lille Nord i Nordsjælland, Tølløsebanen og Odsherredsbanen i Vestsjælland og Østbanen på Stevns har alle fået nye Lint41 togsæt i 2006-2007. På Lollandsbanen blev de sidste gamle tog udskiftet med IC2-tog i 1997. De moderne tog og forbedrede sporforhold, der tillader højere hastighed, har medført en passagerfremgang på 2 pct. i 2008 og fremgangen er fortsat i 2009, hvor Lokalbanerne i Nordsjælland har oplevet fremgang på 10 pct. og Østbanen på Stevns fremgang på 8 pct. På trods af, at banerne på Lolland og i Vestsjælland har mistet henholdsvis 3 og 5 pct. passagerer, er lokalbanernes samlede passagertal fra 2008 til 2009 vokset med godt 5 pct. UDLICITERET DRIFT Udbud Kommuner/regioner bestiller kollektiv trafik, Movia koordinerer og planlægger kørslen og udbyder den til private busselskaber, der driver kørslen med egne busser og egne chauffører. Movia samler busdriften i udbudspakker med ensartet busdrift og geografisk placering, og ud fra de indkomne tilbud forhandles der med relevante tilbudsgivere, indtil Movia kan vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er ikke nødvendigvis det prismæssigt billigste tilbud, da der også tages hensyn til kvalitet af driften og kvalitet af materiel herunder miljø. Hvis en tilbudsgiver tilbyder at køre med busser af en bedre miljøstandard, tillader Movia altså, at vedkommende giver tilbud med en højere pris. 10/16
Kvalitet, bod og bonus Movia måler kundernes tilfredshed på de enkelte buslinjer, og på baggrund af tilfredsheden og driftens stabilitet udbetaler Movia bonus til operatøren eller modregner bod. Tilfredsheden er generelt høj med 17 pct. meget tilfredse og 76 pct. tilfredse kunder. Nogle linjer skiller sig ud fx 5A, hvor andelen af meget tilfredse kunder er helt oppe på 23 pct. Kvalitetssystemet har i mere end femten år givet operatørerne økonomisk incitament til at holde kvalitet og driftsstabilitet høj til glæde for passagererne. Stordriftsfordele Operatørfordeling april 2010 Operatør Pct. kørsel Arriva 49 City-Trafik 18 Netbus 6 DitoBus 5 De Blaa Omnibusser 5 Nobina 4 De Hvide Busser 4 Fjord-bus 4 At Movia udbyder kørslen i udbudspakker giver Østtrafik 2 mulighed for at opnå stordriftsfordele. Byder et Kruse 1 busselskab fx på alle linjer omkring et garageanlæg, vil Skørringe Turistbusser 1 det give driftsfordele, der medfører billigere tilbud og Bent Thykjærs Turistbusser < 1 kommuner/regioner sparer penge. Torbens Rute- og turistbusser < 1 Kontrakterne er som udgangspunkt seks-årige med Sven Enevoldsen < 1 mulighed for forlængelse i op til seks år. Da bussers levetid er ca. 12 år, giver det operatøren en relativt stor sikkerhed for at få udnyttet investeringen i busmateriel, hvilket giver billigere tilbud. Kontrakterne indeholder en vis elasticitet, så driften kan udvides eller reduceres et antal procent årligt uden at kontrakten skal genforhandles. Ved at samle buslinjerne i udbudspakker kan reduktion i én kommune og udvidelser i en anden kommune ofte gennemføres inden for kontrakterne, så der spares penge på genforhandling eller genudbud. Strategi for udbud Movias udbudsstrategi sikrer, at kunden er i centrum i alle beslutninger. Derfor er der fokus på at udnytte ressourcerne på en måde, som giver størst mulig værdi for kunderne. Fx er der fokus på at skabe incitamentsstrukturer i kontrakter med operatørerne, så de også vinder ved at få flere kunder i busserne. Kvaliteten af det, operatørerne leverer, søges også forbedret gennem fokus på samarbejde frem for kontrol. Kommuners og regioners udgifter til busdrift er afhængig af et sundt marked med konkurrence på både pris og kvalitet, og Movia arbejder konstant på at vedligeholde konkurrencen blandt andet ved at sikre, at både små og store operatører har adgang til at byde på kontrakter. 11/16
SAMARBEJDE Rejsekort A/S Movia ejer en tredjedel af Rejsekort A/S, der fra 2010 til 2012 vil indføre et elektronisk betalingskort til lokale, regionale og landsdækkende kollektive rejser i hele landet. Movia og DSB udruller rejsekortet som rejsehjemmel fra Odsherred til Vest- og Sydsjælland, hvorefter hovedstadsområdet også kommer med. Man har valgt at udrulle Rejsekort i Movias område først, da den kollektive trafik hér er bedst rustet til opgaven. Rejseplanen A/S Rejseplanen er en af Danmarks mest benyttede offentlige online tjenester, og er et aktieselskab, der er ejet af de seks trafikselskaber og DSB, Arriva, Metroselskabet, Netbus, Trafikstyrelsen og Abildschou Busser. Movia ejer 21,7 pct. af aktierne, og formandskabet går på skift mellem Movia, DSB og Vestdanmark (de jyske/fynske trafikselskaber). Lokalbanen A/S og Regionstog A/S Movia ejer lokalbanernes to driftsselskaber, Lokalbanen A/S og Regionstog A/S, sammen med en række mindre aktionærer. Lokalbanen A/S i Hillerød driver Frederiksværkbanen, Gribskov- og Hornbækbanen, Lille Nord og Nærumbanen i Region Hovedstaden, og Regionstog A/S driver Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen og Lollandsbanen i Region Sjælland. Direktørsamarbejdet i hovedstaden På direktørniveau er der et fast samarbejde mellem Movia, DSB, DSB S-tog, Metroselskabet og Trafikstyrelsen om en række fælles opgaver. Det drejer sig blandt andet om deling af indtægterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, fælles takster, diverse fælles markedsføringsinitiativer eksempelvis ved større begivenheder som COP15 og tværgående kundeinformation. Samarbejdet sikrer et koordineret og sammenhængende kollektivt trafiktilbud i hovedstadsområdet. Trafikselskaberne i Danmark Foreningen er en interesseorganisation for landets seks trafikselskaber. Trafikselskaberne i Danmark mødes kvartalsvis med KL og Danske Regioner for at drøfte trafikpolitiske spørgsmål. Bestyrelsen består af formanden fra hvert selskab og næstformanden fra Movia. Bus & Tog Bus & Tog er et samarbejdsforum for landets seks trafikselskaber samt Arriva Tog, DSB, DSB S-tog, Metroselskabet, Trafikstyrelsen (Kystbanen), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Bus & Tog er organiseret med en styregruppe, et formandskab og et sekretariat. Formandskabet går på skift mellem Movia, DSB og Vestdanmark (de jyske/fynske trafikselskaber). 12/16
2010 OG FREM Udviklingsaktiviteter R-net og A-busser i Region Sjælland I december 2009 er et nyt R-net sat i drift på Sjælland. R-nettet binder Region Sjælland sammen med halvtimes drift og med gode korrespondancer. Det københavnske A- buskoncept med højfrekvente stambusser udbredes til købstæderne Køge og Ringsted. Nye incitamentsaftaler I trepartssamarbejde mellem Movia, operatører og kommuner/regioner er der indgået fem nye incitamentsaftaler, der alle vil være trådt i kraft inden udgangen af 2010. Aftalerne betyder, at en passagerfremgang vil medføre øget indtjening til operatøren, flere afgange til passagererne og mindre tilskud fra kommune/region. Mobil-billetter til hele Movia Movia, DSB, DSB S-tog og Metroselskabet gjorde det i januar 2009 muligt at bestille, betale og få leveret kontantbilletter på mobiltelefoner ved hjælp af sms. Forsøget i hovedstadsområdet har været en stor succes, og der arbejdes på at indføre en permanent løsning, der fungerer i hele Movias område. I 2009 blev der solgt 1.175.708 SMS-billetter tæt på 10 pct. af det samlede kontantbilletsalg. Styrket S-net og hyppigere tog Region Hovedstaden ønsker at styrke driften på S- buslinjer og etablere en ny S-bus som variant af 300S. Lokalbanerne øger i løbet af foråret hastigheden på Odsherredsbanen og Østbanen og kører flere afgange på de to baner samt Lollandsbanen og Gribskovbanen. INCITAMENTSKONTRAKTER Movia har sammen med en række operatører og kommuner/regioner indført incitamentskontrakter på et antal buslinjer, hvor en stigning i passagertallet vil medføre øget indtjening til operatøren, flere afgange til passagererne og i visse tilfælde mindre tilskud fra kommuner/regioner. Godt 17 pct. af al Movias busdrift er omfattet af incitamentsaftaler. Da buslinjerne har en relativt stor passagerbelægning, vil ca. 29 pct. af alle påstigninger ske på en bus med incitamentsaftale. Incitamentskontrakterne omfatter buslinjerne 3A, 4A, 5A, 150S, 173E, 300S, 330E, 350S, 400S samt busserne i Rudersdal Kommune. Foruden Rudersdal er Frederiksberg, København, Ballerup, Herlev, Dragør, Tårnby, Fredensborg, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Gentofte kommuner samt Region Hovedstaden med i incitamentsaftalerne. Flere populære nedtællingsstandere Movia har fået bevilget penge fra en investeringspulje, så der med 50-50 finansiering kan opsættes CountDown moduler (realtidsprognose med nedtælling til næste busafgang) ved 600 stoppesteder. Modulerne tæller både ned for A-busser og andre busser. Personlig trafikinformation Realtidsprognoser bruges også i mobiltjenesterne SMS Næste Bus og Movias mobilportal samt på MitMovia.dk, hvor kunder kan tilmelde sig online og få gratis trafikinformation pr. email eller sms ved driftsuregelmæssigheder på personligt udvalgte buslinjer. På MitMovia.dk kan man også få en oversigt over de næste afgange fra ens foretrukne stoppesteder vist med realtidsprognoser. 13/16
Erhvervskort vinder terræn Movia har fortsat fokus på at udbrede erhvervskortet, hvor arbejdsgivere tilbyder medarbejderne periodekort til den kollektive trafik ved fradrag i bruttolønnen. Albertslund, Ishøj, Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Hørsholm, Høje-Taastrup, København og Solrød kommuner tilbyder i januar 2010 sine medarbejdere Erhvervskort mod træk i bruttolønnen, og yderligere syv kommuner er tæt på at kunne træffe beslutning om at indføre Erhvervskort. Bus Rapid Transit Movia arbejder på at udvikle et koncept for Bus Rapid Transit BRT. For at imødekomme brugernes og potentielle brugers ønsker om høj rejsehastighed, regularitet, præcision og komfort med begrænsede midler er der flere steder især i Europa indført BRT, der kombinerer tankegangen fra banetrafik med bussernes fleksibilitet. BRT betragtes som et samlet transportsystem, der omfatter elementerne infrastruktur, rullende materiel, administration og markedsføring. BRTs infrastruktur er kendt fra letbanerne, da der reserveres et særskilt areal for den kollektive transport midt på vejen, så den kollektive transport ikke generes af ulovlig parkering, vareleverancer etc. og kan køre stort set uhindret. Rejsehastigheden øges desuden ved større afstande mellem stoppestederne samt aktiv prioritering i forbindelse med signalregulerede kryds. BRT systemer kan tilbyde en meget høj kapacitet. I flere europæiske systemer opnås kapaciteter der er højere end for letbaner. Intelligent busprioritering De fleste af Movias busser er udstyret med teknologi, så de løbende sender Movia data om, hvor de er. Movia har sammen med Københavns kommune benyttet denne teknologi til at sørge for grønt lys, når busser nærmer sig en lysregulering. I modsætning til traditionel busprioritering med spoler i vejbanen, er denne teknologi vedligeholdelsesfri og intelligent, så der kan skelnes mellem busser, der er forsinket i fht. køreplanen, og øvrige busser. 14/16
MOVIAS ORGANISERING Fra politisk side er Movia organiseret med et repræsentantskab og en bestyrelse på ni medlemmer. Repræsentantskabet udpeger seks medlemmer af Movias bestyrelse, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden hver udpeger et medlem. Københavns kommune har som den største bidragyder også en plads i bestyrelsen. Movias medarbejdere har en observatør i bestyrelsen. Movia er forretningsmæssigt organiseret i tre centre, og derudover er Flextrafik en selvstændig enhed. I Kunde- & markedscentret er alle Movias kunderettede aktiviteter, ansvaret for kørselsaftalerne samt kvalitetsopfølgningen i forhold til operatørerne samlet. Samlingen af disse aktiviteter sikrer kundefokus i forbindelse med kørselsaftalerne og sikrer en tæt sammenhæng til kvalitetsopfølgningen i forhold til driften. Movias kundeservice, analyser, markedsføring og Movias andel af Rejsekortprojektet er placeret i Kunde- og markedscentret. I Trafik- & rådgivningscentret er der fire geografiske rådgivningsområder, der varetager rådgivningen af kommunerne og regionerne i forhold til trafikplanlægningen for busser og lokalbaner. I centret varetages også rådgivning om infrastruktur og koordinering af ansøgninger til statens trafikinvesteringspuljer. Ressourcecentrets opgave er løbende at sikre en effektiv administration. Ressourcecentret er ansvarligt for Movias IT, økonomi, HR og interne service. Flextrafik står for indkøb og planlægning af handicapkørsel, kommunernes og regionernes lovmæssige personbefordring samt åben kørsel for alle, de steder, hvor anvendelse af normale busser er uforholdsmæssig dyrt. 15/16
YDERLIGERE MATERIALE KLIK FOR LINK Trafikplan 2009 (pdf) Budget 2010 (pdf) Årsberetning 2008 (pdf) Movia og miljøet (web) Movias samarbejde med kommuner og regioner (web) Flextrafik Film (video) 16/16