Beslutninger fra mødet Mandag 17.12.2007 kl. 17.30 Ordinært møde Åbent møde Kommunalbestyrelsen
KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget LBR = Det lokale Beskæftigelsesråd Mødet Mandag 17.12.2007, Borgerservice Fraværende: Michael Medom Hansen (V) Bemærkninger til dagsordenen: Ingen. Meddelelser: Ingen. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 2
Følgende sager blev behandlet på mødet KB-15/07-B Breeltegaard, bevilling til dækning af momsreguleringsforpligtelse Ved ansøgning om tillægsbevilling til tilbagekøb af 5 af kommunens leasede ejendomme, blev der ikke søgt bevilling til dækning af momsreguleringsforpligtelsen på 1,06 mio. kr. Der søges derfor om en bevilling til dækning af denne forpligtelse. Beslutning: *) Michael Medom Hansen (V). Side 11 ØU-121/07-B Sjælsmark Kaserne - Landsplandirektiv Efter rømningen af Sjælsmark Kaserne, har en arbejdsgruppe med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Miljøministeriet og Hørsholm Kommune arbejdet på at finde en genanvendelsesmodel der tilfredsstiller både Forsvarets forventning om indtjening ved salg af kasernearealerne og planmyndighedernes forventning om 0-vækst uden for byfingrene. Beslutning: Godkendt, idet Anne-Grethe Nissen, Peter Antonsen og Lars Høgh Hansen alle (T) og Susanne Rohde og Hanne Lommer begge (A) stemte imod. Borgerlisten (T) ønskede følgende tilført protokollen: Forslaget om byudvikling på Sjælsmark kaserne er i strid med al planlægning for området: Regionplan 2005, Fingerplan 2007 og Hørsholms kommuneplan (Helhedsplanen). I følge disse planer kan der ikke ske byudvikling i området. Borgerlisten vender sig skarpt imod planerne og ønsker fastholdt, at området efter forsvarets rømning alene skal anvendes til rekreative formål til almenvellets bedste. Der er ikke nogen planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling på Sjælsmark kasernes arealer. Ønsket om boligudbygning er alene Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 3
begrundet i ejerens, Forsvarsministeriets, ønske om at optimere det økonomiske udbytte i forbindelse med rømningen af kasernen. En sådan begrundelse er ikke lovligt grundlag for planlægning. Arealerne er blevet erhvervet af Forsvaret ved ekspropriation for kun 56 år siden, og de søges nu solgt til formål, som de oprindelige ejere af arealerne ikke ville have fået tilladelse til. Borgerlisten finder det uanstændigt således at anvende en eksproprieret ejendom til statslig ejendomsspekulation. Borgerlisten ønsker, at dette protokollat følger sagen ved behandling af anden myndighed. Socialdemokraterne (A) tilsluttede sig Borgerlistens protokollat. Michael Medom Hansen (V) Side 13 ØU-135/07-B Hørsholm Bymidte - frigivelse af rammebevilling Som led i realisering af intentionerne i masterplanen for bymidten har administrationen bedt om tilbud på udførelse af en række projektarbejder. Administrationen anmoder om at der frigives bevilling. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 22 ØU-136/07-B Breelte-trekanten Til Kommunalbestyrelsens stillingtagen som følge af, at licitationsresultatet vedr. projektet med ældreboligerne væsentligt overskrider rammebeløbet. Beslutning: Godkendt, idet Susanne Rohde og Hanne Lommer begge (A) stemte for forslag 2, idet Socialdemokraterne ønskede at anvende arealet til daginstitutionsformål. Michael Medom Hansen (V). Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 4
ØU-137/07-B Side 25 Kokkedal Slot Ejeren af Kokkedal Slot har bedt om forlængelse af fristen for færdiggørelsen af renoveringen af hovedbygningens klimaskærm. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 28 ØU-139/07-B Afskrivninger af tilgodehavender for året 2006 Administrationen har gennemgået kommunens aktiver og passiver og anbefaler at Kommunalbestyrelsen afskriver 11.026.105,96 kr. Afskrivningen vil ikke få betydning for kassebeholdningen. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 30 BSU-66/07-B Kommunalisering af Mariehøj I forbindelse med indførelsen af områdeledelse på daginstitutionsområdet ønsker den selvejende institution Mariehøj at overgå til kommunalt eje og indgå i område syd pr. 1. januar 2008. Da det vurderes, at der ikke er forbundet nogen juridiske, økonomiske eller personalemæssige problemer ved dette, foreslår administrationen, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at Mariehøj overgår til kommunalt ejerskab pr. 1. januar 2008. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 32 Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 5
BSU-68/07-B Handleplan - Kvalitetsrapport 2006-2007 Børne- og Skoleudvalget har den 25. september 2007 drøftet den handleplan der skal udarbejdes som opfølgning på kvalitetsrapporten 2006/2007. Handleplanen har nu været til høring blandt skolernes bestyrelser og på den baggrund foreslår administrationen at Børne- og Skoleudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at den reviderede handleplan vedtages. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). KFU-96/07-B Side 35 Hørsholm Badmintonklub søger om tillægsbevilling til igangværende renovering af badefaciliteter Hørsholm Badmintonklub søger om en tillægsbevilling på 120.000 kr. til renovering af varmtvandsanlæg og varmtvandsfremføring til baderummene. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). KFU-98/07-B Side 38 Ridesporten i Hørsholm Økonomiudvalget besluttede den 13. september 2007, at der skulle iværksættes en undersøgelse af ridesportens forhold i Hørsholm kommune på baggrund af en ansøgning fra Hørsholm Rideklub af 2003 om tilskud til at drive en foreningsbaseret rideskole. Det blev i den forbindelse nævnt, at man nærmere bestemt ønsker en undersøgelse af de fire rideskolers økonomiske, strukturelle og organisatoriske forhold. Der er netop vedtaget en ny Lov om hold af heste, som har stor betydning for rideskolernes fysiske forhold. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 6
Side 41 TMU-96/07-B Usserød Kongevej - arkitektonisk grundlag Der er konstateret en stigende interesse fra grundejere og investorer i at udvikle ejendomme langs Usserød Kongevej. For at sikre at denne byudvikling sker på et fælles grundlag har Teknik og Miljøudvalget fået udarbejdet en vejledning for arkitektoniske og trafikale principper. Beslutning: Økonomiudvalgets indstilling om høring af borgerne godkendt, idet Anne-Grethe Nissen, Peter Antonsen og Lars Høgh Hansen alle (T) og Susanne Rohde og Hanne Lommer begge (A) stemte imod. Borgerlisten (T) ønskede følgende protokolleret. Vejledningen indeholder væsentlige supplementer og ændringer i forhold til den gældende helhedsplan. Den er tænkt som en del af plangrundlaget for fremtidig bebyggelse langs Usserød Kongevej og skal derfor enten vedtages som et tillæg til helhedsplanen eller indarbejdes i den revision af helhedsplanen, der skal vedtages inden udgangen af denne valgperiode. Vedtagelsen af vejledningen skal derfor behandles efter de retningslinier, der er angivet i planloven, herunder reglerne for offentlig høring. Borgerlisten ønsker, at dette protokollat følger sagen ved behandling af anden myndighed. Socialdemokraterne (A) tilsluttede sig protokollatet fra Borgerlisten. Michael Medom Hansen (V). Side 44 TMU-102/07-B Kommentarer til fremsatte synspunkter om forslag til fredning af Usserød Ådal Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2006, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), at fremsende forslag til fredning af Usserød Ådal til Fredningsnævnet. Fredningsmøde blev afholdt den 11. oktober 2006 af det daværende fredningsnævn. Fredningsnævnet har senest besigtiget området den 24. oktober 2007 og har efterfølgende bedt fredningsrejserne Hørsholm Kommune og DN om en fælles udtalelse til de modtagne bemærkninger og kommentarer ved besigtigelsen. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 7
Beslutning: Godkendt, idet Jesper Sperling (V) stemte imod. Jesper Sperling (V) bad om at få følgende tilføjet protokollen: Jeg er principielt imod fredninger af byzoneområder og stemmer imod høringssvaret og den fortsatte fredningsproces. Jeg ønsker kommuneplanens intention om Usserød Ådal som et grønt rekreativt område fastholdt, men mener, at en fredning er en urimelig og unødvendig beslaglæggelse af den til enhver tid siddende kommunalbestyrelses råderum. *) Michael Medom Hansen (V). TMU-104/07-B Side 49 Lokalplan 137 for Breeltegården Forslag til Lokalplan 137 samt Tillæg 5 til Helhedsplan 2005-2016 har været i offentlig høring i perioden fra den 29. august 2007 til den 24. oktober 2007. Der er indkommet 3 høringssvar hvoraf et repræsenterer 13 husstande i Breeltehaven. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). TMU-108/07-B Side 53 Idefasen for søer, åer og Øresund i Hørsholm I forbindelse med at Danmark skal gennemføre miljømålsloven, foretages der indledningsvis en såkaldt idéfase fra 22. juni til 22. december 2007, som skal sætte fokus på at få skabt idéer til natur og miljøprojekter, der kan sikre, at Danmark kan få gennemført målene i vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Idéfasen drejer sig således om at skabe fokus i befolkningen, interesseforeninger og kommuner om konkrete forbedringer af miljøet og naturen. Det er muligt at komme med idéer frem til 22. december 2007. Beslutning: Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 8
Michael Medom Hansen (V). Side 56 BEU-37/07-B Erhvervsudviklingsstrategi for Hørsholm Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har udarbejdet et udkast til erhvervsudviklingsstrategi for Hørsholm. Strategien skal fungere som et strategisk redskab for det erhvervspolitiske arbejde i kommunen. Udkastet til strategi forelægges til godkendelse af Hørsholm Kommunalbestyrelse. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 60 BEU-39/07-B Seniorpolitik Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget ønsker jævnfør beslutning den 26. september at der udarbejdes et tillæg til seniorpolitikken med fokus på seniorer og arbejdsmarkedet. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 63 KB-16/07-B Skift af medlem i Økonomiudvalget og i Kultur- og Fritidsudvalget 2 medlemmer udpeget af Venstre i valggruppen CV i henholdsvis Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstilles af Venstre til at skifte pladser fra 01-01-2008. Beslutning: Michael Medom Hansen (V). Side 65 Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 9
Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 10
Kommunalbestyrelsen Fra: Politisk Administrativt Sekretariat Punkt: KB-15/07-B Sagsbehandler: Mette Clemmensen Mødedato: 17.12.2007 Sagsforløb: KB - Åben sag GoPro Sagsnummer: 07070518 Breeltegaard, bevilling til dækning af momsreguleringsforpligtelse Resume Ved ansøgning om tillægsbevilling til tilbagekøb af 5 af kommunens leasede ejendomme, blev der ikke søgt bevilling til dækning af momsreguleringsforpligtelsen på 1,06 mio. kr. Der søges derfor om en bevilling til dækning af denne forpligtelse. Forslag Økonomiudvalget anbefalede 6. december 2007 til Kommunalbestyrelsen, at der afgives bevilling på 1,06 mio. kr. til dækning af momsreguleringsforpligtelsen. Udgiften finansieres af salgsprovenuet. Bilag Ingen. Sagsfremstilling Momsreguleringsforpligtelse I forbindelse med tilbagekøb af 5 af kommunens leasede ejendomme gav Kommunalbestyrelsen den 18. juni 2007 alene tillægsbevilling til den samlede tilbagekøbssum på 32,2 mio. kr. På Breeltegården er der en momsreguleringsforpligtelse på 1,06 mio. kr., som skyldes, at leasingselskabet i forbindelse med opførelse af ny længe i 1998 (laden) samt ombygning af den anden længe i 2000 (stalden) fik momsrefusion for de samlede byggeudgifter på ca. 17,5 mio. kr. Momsen afskrives over en 10-årig periode. Da ejendommen tilbagekøbes af kommunen indenfor afskrivningsperioden overgår momsreguleringsforpligtelsen i henhold til leasingaftalen til kommunen. Der er ikke afsat midler til dækning af denne udgift, som foreslås finansieret af nettoprovenuet fra indtægten ved salg af ejendommen. Lovgrundlag Privatretslig aftalegrundlag leasingkontrakter. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 11
Økonomi Forslaget forudsætter følgende bevilling (hele kr. / - betyder indtægt): Beløb Tillægsbevilling Drift/anlæg m.v. Indeværende år Overslagsår 1 Overslagsår 2 Overslagsår 3 Politikområde: 81 Politikområde: Anlæg 1.060.000 I alt 1.060.000 0 0 0 Anlægsbevilling: (igangsætningstilladelse) Politikområde: 81 Politikområde: Anlæg 1.060.000 I alt 1.060.000 0 0 0 Beslutning Michael Medom Hansen (V). Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 12
Kommunalbestyrelsen Fra: Plan og Byg Punkt: ØU-121/07-B Sagsbehandler: Susanne Koch Mødedato: 17.12.2007 Sagsforløb: ØU - Åben sag GoPro Sagsnummer: 06110469 Sjælsmark Kaserne - Landsplandirektiv Resume Efter rømningen af Sjælsmark Kaserne, har en arbejdsgruppe med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Miljøministeriet og Hørsholm Kommune arbejdet på at finde en genanvendelsesmodel der tilfredsstiller både Forsvarets forventning om indtjening ved salg af kasernearealerne og planmyndighedernes forventning om 0-vækst uden for byfingrene. Forslag Administrationen anbefaler at Hørsholm Kommune tilslutter sig den løsningsmodel, der blev peget på i udkast til planlægningsgrundlag 14. juni 2007 med følgende indhold: Bebyggelsesprocenten nedbringes fra 15,2 til 9 ved udtynding på nord, øst og sydsiden 60 % af arealet genanvendes til rekreative formål 10 % af arealet genanvendes til boligformål 30 % af arealet genanvendes til erhvervsformål Samtidig anbefaler administrationen, at det drøftes om fordelingen mellem 30 % erhverv og 10 % bolig af den samlede genanvendelse kan forskydes til fordel for en større boligandel f.eks 30 % bolig og 10 % erhverv således at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes ønske om en større boligandel kan imødekommes i et vist omfang. Økonomiudvalget 15-11-2007: Udsat til Økonomiudvalgets møde den 6. december 2007. Uffe Thorndahl (C), Anne Ehrenreich (V) Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 13
Økonomiudvalget 6-12-2007: Uffe Thorndahl (C), Isabella Meyer (C), Jens Frederiksen (C), Kjeld Holm (V), Anne Ehrenreich (V) og Henrik Klitgaard (B) stemte for følgende forhandlingsmandat: Kommunalbestyrelsen er enig om, at det primære ønske er, at kasernearealet i overensstemmelse med den overordnede planlægning blev frilagt til rekreativt grønt område. Men i erkendelse af at de eksisterende investeringer foretaget i området repræsenterer en vis samfundsmæssig økonomi, er man dog indstillet på en begrænset indpasning af blandede funktioner i området. Dette må dog ikke få et omfang, så der er tale om en egentlig markant byvækst, og der skal lægges vægt på den landskabelige indpasning, den trafikale adgang til området og den trafikale sammenhæng i form af vej- og stiforbindelser til eksisterende byområde og rekreative stiforløb, der åbner området for offentligheden. Det kan i denne sammenhæng oplyses, at antallet af eksisterende boliger i landzonen i Hørsholm Kommune udgør ca. 250 (532 personer ifølge Danmarks statistik). På denne baggrund kan Kommunalbestyrelsen anbefale, at der forhandles videre med de implicerede parter med udgangspunkt i følgende udnyttelse af arealet: Bebyggelsesprocenten nedbringes fra ca. 15 til ca. 9 (svarende til ca. 20.000 m2 etageareal) ved udtynding på nord, øst og sydsiden. Minimum 50 % af etagearealet (ca. 10.000 m2 etageareal) genanvendes til rekreative formål. Maksimum 25 % af etagearealet (ca. 5000 m2 etageareal svarende til 40-50 boliger) genanvendes til boligformål 25 % af etagearealet genanvendes til erhvervsformål (liberale erhverv, mindre håndværksvirksomheder mm.). Forudsætningen for beslutningen er, at kommunen ydes fuld kompensation for udgifter til nødvendige/hensigtsmæssige infrastrukturelle investeringer. Peter Antonsen (T) stemte imod, og ønskede følgende tilført protokollen: Borgerlisten kan ikke tilslutte sig, at Hørsholm Kommunalbestyrelse går videre med planer om byudvikling på Sjælsmark kaserne som foreslået af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Miljøministeriet og Hørsholm Kommune. Forslaget er i strid med al overordnet planlægning for området: Regionplan 2005, Fingerplan 2007 og Hørsholms kommuneplan (Helhedsplanen). Ifølge disse planer kan der ikke ske byudvikling i området. Borgerlisten vender sig skarpt imod planerne og ønsker fastholdt, at området efter forsvarets rømning alene skal anvendes til rekreative formål til almenvellets bedste. Der er ikke nogen planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling på Sjælsmark Kasernes arealer. Ønsket om boligudbygning er alene begrundet i ejerens, Forsvarsministeriets, ønske om at optimere det økonomiske udbytte i forbindelse med rømningen af kasernen. En sådan begrundelse er ikke lovligt grundlag for planlægning. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 14
Arealerne er blevet erhvervet af Forsvaret ved ekspropriation for kun 56 år siden, og de søges nu solgt til formål, som de oprindelige ejere af arealerne ikke ville have fået tilladelse til. Det er uanstændigt efterfølgende at anvende en eksproprieret ejendom til statslig ejendomsspekulation. I øvrigt skal bemærkes, at indtægterne ved det foreslåede salg til boligformål skal tilgå Staten (Forsvaret), mens de ikke ubetydelige udgifter ved at etablere infrastruktur i området, offentlig transport, daginstitutioner, skoler etc. kommer til at påhvile Hørsholm Kommune. Sagen sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Morten Slotved (C) og Hanne Lommer (A). Bilag 1. Notat om planforhold af 2. november 2007. 2. Planlægningsgrundlag, udkast af 14. juni 2007. 3. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste svar af 6. juli 2007 til planlægningsgrundlaget. Sagsfremstilling Sagens tidligere behandling ØU KB 25. oktober 2007. Sagens fakta Forhistorie I forbindelse med forsvarsforliget i 2004 blev det besluttet at forsvaret skulle fraflytte Sjælsmark Kaserne i 2005. Kasernearealets mulige fremtidige anvendelse har derfor været drøftet på møder mellem Forsvarets Bygningstjeneste, Miljøministeriet og Hørsholm Kommune. Kasernearealet andrager 216.745 m² og er bebygget med 33.900 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 15,6 Kasernens placering i beskyttet landskab, en genanvendelse til byformål vil være i strid arealplanlægningen. Kun hensynet til den samfundsmæssige interesse der ligger i, at samfundsmæssige værdier ikke går tabt, gør det relevant at drøfte en mulig genanvendelse med en ekstensiv udnyttelse af arealer og bygninger. Formålet med møderne har været, at finde en model for udnyttelse af kasernearealet, som sikrede en bedre landskabelig tilpasning bl.a. gennem udtynding af bebyggelsen, sikre en anvendelse af arealerne, som skabte mindst muligt konflikt med arealplanlægningen, og sikre forsvaret en vis indtægt ved salget. I arbejdsgruppen har været drøftet 3 teoretiske modeller for kasernens fremtid om henholdsvis rummelighed og arealanvendelse. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 15
3 teoretiske modeller for fremtidig anvendelse Model 1, kasernemodellen: Det bebyggede areal reduceres fra 33.900 m² til 27.400 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 12,6. Arealerne kan fordeles således: 1.1-10 % erhverv svarende til 2740 m² bebygget areal -60 % boliger svarende til 16.440m² el 137 boliger med gennemsnitlig størrelse på 120 m² -30 % offentlige formål, rekreation svarende til 8220 m² bebygget areal eller: 1.2-30 % erhverv svarende til 8220 m² bebygget areal -10 % boliger svarende til 2740 m² el 23 boliger med en gennemsnitlig størrelse på 120 m² -60 % til offentlig formål, rekreation svarende til 16.440 m² bebygget areal Reduktion i bebyggelsen sker ved nord, øst og sydkanten af bebyggelsen således at bebyggelsen fases bedre ud i landskabet Model 2, landsbymodellen: Det bebyggede areal reduceres fra 33.900 m² til 19.541 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 9. Arealerne kan fordeles således: 2.1-10 % erhverv svarende til 1954 m² bebygget areal -60 % boliger svarende til 11.724m² el 98 boliger med gennemsnitlig størrelse på 120 m² -30 % offentlige formål, rekreation svarende til 5862 m² bebygget areal eller: 2.2-30 % erhverv svarende til 5862 m² bebygget areal -10 % boliger svarende til 1954 m² el 16 boliger med en gennemsnitlig størrelse på 120 m² -60 % til offentlige formål, rekreation svarende til 11.724 m² bebygget areal Reduktion i bebyggelsen sker ved nord, øst og sydkanten af bebyggelsen således at bebyggelsen fases bedre ud i landskabet, der skabes landskabskile øst vest og den nord sydgående midterakse udtyndes Model 3, åbent land modellen: Det bebyggede areal reduceres fra 33.900 m² til 10.831 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 4,9 Arealerne kan fordeles således: 3.1-10 % erhverv svarende til 1083 m² etageareal -60 % boliger svarende til 6498 m² el 54 boliger af en gennemsnitlig størrelse på 120 m² -30 % offentlige formål, rekreation svarende til 3249 m² bebygget areal eller: Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 16
3.2-30 % erhverv svarende til 3249 m² etageareal -10 % boliger svarende 1083 m² el 9 boliger af en gennemsnitlig størrelse på 120 m² -60 % til offentlige formål, rekreation svarende til 6498 m² etageareal Reduktion sker ved at der udtyndes i bebyggelsen således at der bibeholdes 3 bebyggede enklaver. Alle tal baserer sig på at det bebyggede areal på kaserne i dag udgør 33.900 m² bebygget areal, tallet kan være behæftet med en vis usikkerhed. Resultaterne af drøftelserne, som bl.a. inkluderede en temadag for kommunalbestyrelsen den 26. marts 2007 mundede ud i, at der blev lagt op til at model 2.2 kunne danne grundlag for et landsplandirektiv med en revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan. Imidlertid måtte Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste pege på, at model 2.2 ikke tilfredsstillede Forsvarsministeriets behov for økonomisk gevinst af salget af kasernen og at især boligandelen ønskedes øget, idet det forventedes at først og fremmest salg til boligformål ville give størst provenu. Senere er denne udmelding suppleret med at Forsvarsministeriet forventer at den eksisterende bebyggelsesprocent kan opretholdes og at mindst halvdelen af det bebyggede areal kan anvendes til boliger. På denne baggrund har Hørsholm Kommune og Miljøministerium genovervejet forholdet mellem bebyggelsens tæthed og fordeling af arealanvendelsen. Vurdering af de enkelte anvendelsesønsker Erhverv Hvis kaserneområdet skal omdannes til et blandet bolig, erhvervs- og fritidsområde, må det forudsætte at kun lette erhverv, klasse 1-3 med rimelighed kan lokaliseres på kaserneområdet. Det drejer sig typisk om kontor og administration samt f. eks elektronikvirksomheder. I Fingerplan 2007 er det fastsat at kontorbyggerier på mere end 1500 m² etageareal kun kan opføres inden for det stationsnære kerneområde dvs. 600 m fra en station. Hensigten hermed er, at sikre at det bliver nemmere og mere attraktivt at anvende kollektiv trafik til og fra arbejde, herved kan trængslen på vejnettet nedbringes. Kontorarbejdspladser rummer mange ansatte pr m² etageareal, typisk 1 medarbejder pr. 25 m². At placere kontorarbejdspladser på Sjælsmark Kaserne vil således generere ganske meget trafik og måske begrænse muligheden for at virksomheden kan rekruttere nok arbejdskraft på grund den dårlige tilgængelighed med kollektiv trafik. Normalt regnes der med 6 bilture (1 tur =tur-retur) om dagen pr 100 m² etageareal, med den dårlige beliggenhed i forhold til kollektiv trafik må der sandsynligvis regnes med en højere turrate. Egentlige produktions- og lagererhverv må forventes at belaste miljøet unødvendigt, bl.a. med tung trafik. Kreative vækst- og videnserhverv kunne måske passes ind på kaserneområdet, men fraværet af et egentlig mangesidet bymiljø gør måske, at området ikke er attraktivt for denne særlige gruppe af mindre, innovative virksomheder. En billig husleje kunne måske tiltrække disse erhverv i iværksætterfasen. Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 17
Som ovenfor beskrevet vil det sandsynligvis være en begrænset kreds af erhvervsvirksomheder som kunne have interesse i at lokalisere sig på kasernen eller som kan lokaliseres uden miljømæssige problemer. Hørsholm Kommune, udkast til erhvervsstrategi august 2007 I erhvervsstrategien er udpeget 5 indsatsområder, 1. regionalt handelscenter, 2. branding og profil, 3. kultur, idræt og erhverv, 4. infrastruktur 5. erhvervsservice. Under indsatsområderne er udpeget 16 projekter til understøtning af de enkelte indsatsområder. Under indsatsområdet kultur, idræt og erhverv er udpeget projektet Sjælsmark Kaserne. I Erhvervsstrategien er der anført følgende om projektet Sjælsmark Kaserne: Der skal tages stilling til omfanget af boliger, erhvervs rekreative faciliteter mv. Det anses for væsentligt at indtænke Sjælsmarkområdets muligheder sammen med eferspørgslen efter oplevelser. Ligesom der for så vidt angår erhverv tænkes i relation til til kreative klasser, oplevelsesøkonomi og innovation og netværksdannelser. Der kunne også være tale om at anvende de faciliteter som allerede findes inden for kaserne og øvelsesområdet til f. eks. outdoor life and facilities (skydning, terrænløb, motion, bueskydning, hundetræning, agility, lerdueskydning mv.) Det er vigtigt at sikre: - at der i den igangværende proces omkring områdets fremtidige anvendelse og plangrundlag søges indarbejdet bestemmelser og retningslinier, somkan medvirke til at fremme erhvervslivets udviklingsmuligheder, attraktivitet og tiltrækning af medarbejdere. Boliger Placering af boliger på Sjælsmark Kaserne vil uanset antal generere en række problemer først og fremmest for de nye beboere på kasernearealet. Ganske vist vil nye boliger komme til at ligge i et meget attraktivt landskab, men der vil være langt til alle daglige servicetilbud af såvel offentlig som privat karakter. Det vil formodentlig betyde, at mange vil vælge individuel biltrafik. For mange vil det måske være mere attraktivt at benytte servicefaciliteter i Allerød/Blovstrød som ligger tættere på kaserneområdet, og hvor myldretidstrafikken er mindre udtalt end omkring Bymidten. Generelt regnes der med at én husstand genererer 4, 5 bilture til og fra boligen om dagen, Det kan forventes at turraten vil være højere da servicetilbud ligger længere væk end hvad der ellers regnes med i bymæssig sammenhæng. Det vil være nødvendigt at anlægge både cykel og gangstier langs Sjælsmarkvej og øge frekvensen af busafgange på ruten for at sikre beboerne en vis mobilitet uafhængig af bil. Dette vil også medvirke til at øge tilgængeligheden til det attraktive landskab. Den attraktive beliggenhed vil formodentlig gøre det nemt at sælge arealer til boligformål, men selv en mindre boligudbygning vil medføre, at der skal investeres i cykel- og gangstier og øget busfrekvens for at afhjælpe den trafikalt dårlige beliggenhed. Boliger forventes dog at medføre mindre trafik end Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 18
erhverv hvor der regnes med en turrate på 6 pr. 100 m² etageareal i modsætning til boliger, hvor der regnes med en turrate på 4,5 pr. husstand på f. eks 120 m² Forsvarsministeriets seneste udmelding er, at boligandelen skal øges op i mod 150-200 boliger. Hørsholm Kommune har foretaget beregninger på, hvad etablering af 167 boliger vil betyde for efterspørgsel efter pladser på skoler og institutioner indtil 2019. Med det foreløbige beregningsgrundlag vil befolkningssammensætningen med 167 boliger på Sjælsmark Kaserne se således ud i 2019: 0 årige 6 0-2 årige 22 svarende til 2 vuggestuegrupper 3-5 årige 27 svarende til 2 børnehavegrupper 6-16 årige 61 svarende til 3 skoleklasser 17-24 årige 10 25-64 årige 260 65-79 årige 34 80-99 årige 34 SKIN oplyser, at med den justerede befolkningsprognose og tilbygningen af Sjælsmarks Kaserne, vil der være kapacitet til alle med dagens forudsætninger, men at der skal løbende holdes øje med udvíklingen. Offentlige formål, rekreation Generelt skal bymæssige rekreative fritidsfunktioner placeres i bymæssig sammenhæng. Det er vigtigt at idrætsanlæg, sportsbaner etc. er placeret så de er nemt tilgængelige for børn og unge, men presset på byzonejorden, ikke mindst i Hovedstadsområdet, hvor der er begrænset mulighed for at inddrage nye arealer til byzone, betyder, at visse typer af arealkrævende anlæg placeres ude i landområderne, det gælder f. eks rideskoler, golfbaner, kolonihaver etc. I Helhedsplan 2005-2016 er kasernearealet udlagt til rekreative formål. Hørsholm Kommune behandler i forbindelse med Planstrategidebatten muligheden for at placere en 18 hullers golfbane på arealerne nord og øst for kaserneområdet. Der vil nemt kunne indrettes rideskole og ridebaner på kasernearealet og det vil være en særlig attraktion hvis/når øvelsesterrænet også kunne åbnes for ridning. Der har været en forespørgsel om at placere hestecenter/rideskole på kasernearealerne. I den aktuelle forespørgsel lå dog indbygget, at der skulle stilles arealer og bygninger vederlagsfrit til rådighed for hestecentret. Arealerne kunne anvendes til kolonihaver/nyttehaver. For at opfylde behovet for haver til hovedstadsområdets indbyggere både i den tætte indre by og i byfingrene, er der i regionplan 2005 peget på at både by og landzonearealer inden for fingerbyen kan udlægges areal til kolonihaver såfremt landzonearealerne ikke er omfattet af særlig beskyttelse. Arealerne er beliggende i en afstand af op til 4 km fra stationer i den ydre del af byfingrene, er potentielt egnede til nye haver. Kasernen ligger mindre end 4 km fra Allerød St. derfor kan indpasning af haver på arealet overvejes, dog er arealet omfattet af regionplanens bestemmelser om områder med landskabelige værdier. Da der vil være en del rejsetid forbundet med at skulle bruge haverne, må det påregnes at haverne skal have status af overnatningshaver kolonihaver. Da en af forudsætningerne for genanvendelse af kasernearealet er genbrug af eksisterende bygninger, kan det overvejes man i stedet for den traditionelle kolonihaveindretning - et hus på hver havelod - i stedet kunne Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 19
eksperimenterer med andre former, f. eks kolonihave-rækkehuse. Belægningsbygninger kunne måske genbruges og opdeles i et antal kolonihavehuse med hver sit havelod i umiddelbar tilknytning til bygningen. Der findes en del bygninger med fællesfaciliteter som kunne anvendes i forbindelse med en udnyttelse til kolonihaver. Kasernearealet er placeret i grænsefeltet mellem fingerbyens grønne 4. ring og de store nordsjællandske skovområder. Der findes et stort oplevelsesmæssigt og rekreativt potentiale i dette sammenhængende og varierede landskabsområde. Det er gennem planlægningen forudsat, at der skabes bedre tilgængelighed i landskabet, det vil derfor være af interesse at reservere areal og bygninger på kasernearealet til et grønt støttepunkt som kunne indeholde f. eks naturcenter, naturskole, vandrehjem og teltpladser. Konklusion En egentlig byudvikling på området vil være i strid med den overordnede arealplanlægning, hvorfor der må opretholdes en stor andel af rekreativ, ekstensiv genanvendelse. I tilknytning til en rekreativ hovedanvendelse kan en vis andel af bygningerne og arealer anvendes til erhverv og/eller boligformål. Desuden er det ønskeligt at udtynde bebyggelsen så der sker en blødere udfasning i landskabet på øst og vestsiden af kasernen. I det forslag til udnyttelse som blev forkastet af forsvaret var der regnet med, at nedbringe bebyggelsesprocenten fra 15,6 til 9, at anvende 60 % af arealerne til rekreative offentlige formål, at anvende 10 % af arealer til boliger, at anvende 30 % til erhverv. Det er Forsvarsministeriets holdning, at salgsprisen for Sjælsmark Kaserne ville blive for lav med den skitserede udnyttelse. I stedet ønskes at bebyggelsesprocenten på 15 skal fastholdes og mindst 50 % skal anvendes til boligformål svarende til 150-200 boliger. Det er administrationens opfattelse, at en udtynding i bebyggelsen fra en bebyggelsesprocent på 15,2 til 9,0 bør fastholdes, ligeledes bør andelen på 60 % til rekreativ anvendelse fastholdes. Det er samtidig administrationens opfattelse, at fordelingen mellem erhverv og boliger, 40%, kan drøftes. I vægtningen mellem erhverv og boliger er det især følgende problemstillinger der presser sig på Erhverv genererer mere trafik pr. m² etageareal end boliger Både erhverv og boliger vil afstedkomme udgifter til anlæg af cykel- og gangsti langs Sjælsmarkvej og opgradering af busforbindelse. Boliger vil afstedkomme efterspørgsel efter offentlig og privat service både i Hørsholm og Allerød, men indbyggerne betaler skat i Hørsholm. Det vil formodentlig være nemmere at sælge arealerne til boligformål end erhverv. Såfremt 30 % anvendes til boliger i stedet for 10 % boliger, vil det andrage 49 boliger med en gennemsnitlig størrelse på 120 m². Kommunalbestyrelsen 17.12.2007 Side 20