Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne! Idékatalog til happenings, events og aktiviteter til Uge Sex 2013 på ungdomsuddannelserne
Indhold Indledning s. 3 1. Lynquiz Test din viden om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. s. 5 2. Do It Yourself-seksualundervisning Hvis I ikke får seksualundervisning på uddannelsen, kan I jo gøre det selv! s. 7 3. Lav en underskriftsindsamling eller en gruppe på Facebook Jo flere I er, jo bedre! s. 13 4. Flash mob: Unge har ret til god seksualundervisning Flash mobs er en sjov og utraditionel måde at få budskabet om, at alle unge har ret til god seksualundervisning, igennem på. s. 14 5. Frække film, kønskino og body bio Der er masser af gode film om ungdom, seksualitet, køn og krop. s. 15 6. Queer-din-uddannelse Sæt spørgsmålstegn ved sandheder om køn og seksualitet. s. 16 7. Sæt normer til vægs At udfordre normer om køn, seksualitet og krop er en vigtig del af seksualundervisningen til unge. s. 18 Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Michael Madsen, lady_elsinore og Stephen Monaghan Filmplakater side 15: Met Film/Redbird Productions, Sonet Film og IFC Films/The Weinstein Company 2
Indledning Dette er et idékatalog til jer, der sidder i elevråd på ungdomsuddannelserne (stx, hf, htx, hhx, erhvervsuddannelserne, produktionsskoler og egu) eller er valgt ind i ungdomsråd i kommunerne. Idékataloget er en inspiration til, hvordan I selv kan skabe sjove, spændende events og happenings, der sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at der er god og tidssvarende seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. For elevråd giver kataloget masser af forslag og inspiration til at engagere og inddrage elever og lærere i at gøre seksualundervisning mere synlig på uddannelsen og formidle til skoleledelsen og skolebestyrelsen, at I ønsker seksualundervisning på jeres uddannelse. Uge Sex på Facebook Meld jer ind i gruppen Uge Sex for elevråd og ungdomsråd på Facebook, og få tips, input mv. ad den vej. Invitér også gerne de andre i elevrådet/ungdomsrådet med. I gruppen kan I dele viden, erfaringer og idéer med hinanden og de andre elev- og ungdomsråd og for eksempel planlægge fælles aktiviteter og happenings: /groups/uge6.elevraad.ungdomsraad For ungdomsråd giver kataloget idéer og inspiration til at arrangere events i jeres by eller kommune for eksempel happenings og underskriftsindsamlinger for at fortælle jeres lokale politikere, at I ønsker seksualundervisning på ungdomsuddannelserne og til unge i jeres kommune. Og så kan det selvfølgelig være en rigtig god idé, at I i elevråd og ungdomsråd samarbejder med hinanden om events og happenings for at få en stærkere stemme! Alle har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne! Seksualundervisning er i dag obligatorisk i grundskolen, men desværre ikke på de forskellige ungdomsuddannelser. Sex & Samfund mener, at seksualundervisning er ligeså vigtig på ungdomsuddannelserne som i grundskolen blandt andet fordi de fleste unge først bliver seksuelt aktive, mens de går på en ungdomsuddannelse. Og mange unge fremhæver netop ungdomsuddannelsen som en god og vigtig ramme for seksualundervisning. Seksualundervisning handler om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen, men det handler også om sundhed, seksualitet, trivsel, rettigheder og respekt for mangfoldighed. I har ret til information og undervisning i disse emner, så I kender jeres og andres seksuelle muligheder og rettigheder. Ved selv at lave events viser I, at I er engagerede og vil tages alvorligt. Det er vigtigt, når I skal have jeres budskab Sex & Samfund står gerne til rådighed med sparring og input! Kontaktpersoner: Morten Emmerik Wøldike Projektleder National Afdeling mew@sexogsamfund.dk Tlf. 3369 5615 Pia Sandra Ernst Projektleder Afdeling for Kampagner, Fundraising og Frivillige pse@sexogsamfund.dk Tlf.: 3369 5607 igennem til lærere, skoleledere, skolebestyrelser og politikere: Unge har ret til god seksualundervisning på deres uddannelse! Det får I I dette katalog har Sex & Samfund samlet syv idéer til, hvordan I kan sætte fokus på seksualundervisning på jeres uddannelse eller i jeres kommune. I vælger selv, om I vil bruge dem alle sammen eller plukke i dem. Kataloget indeholder nogle øvelser, som kan bruges, hvis I selv vil arrangere seksualundervisning på jeres uddannelse både i de enkelte klasser eller eksempelvis til en fællessamling for hele skolen. Der er også forslag til, hvordan I kan skabe events og debat om køn, seksualitet, rettigheder, krop og sundhed. Vi opfordrer jer til at dokumentere jeres events og aktiviteter med billeder og film, og vi vil meget gerne høre om jeres erfaringer og gode forslag! I kan sende dem til ugesex@sexogsamfund.dk og også dele dem med hinanden i Facebook-gruppen Uge Sex for elevråd og ungdomsråd : www.facebook.com/groups/uge6.elevraad.ungdomsraad. 3
En del af Uge Sex Ved at lave events og happenings i uge 6, 2013, bliver I en del af en større, landsdækkende seksualundervisningskampagne på ungdomsuddannelserne, som sætter fokus på, at unge har ret til god seksualundervisning. Uge Sex er en gratis seksualundervisningskampagne, som løber af stablen i uge 6, 4.-8. februar 2013. Uge Sex tilbyder gratis og målrettede seksualundervisningsmaterialer film, artikler, opgaver og spil om blandt andet seksualitet, krop, køn, prævention og sexsygdomme. Uge Sex på ungdomsuddannelserne er koblet til onlineplatformen www.sexlinien.dk/ugesex, hvor alle film, blogs og materialer også ligger. Materialerne kan bruges af både lærere og elever på ungdomsuddannelserne og af ungdomsråd i kommunerne. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk) samt hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk, der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk. Gode argumenter for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne I 2011 deltog over 3.500 unge fra de forskellige ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Her er nogle af de vigtigste argumenter: Kun omkring 10 % af de unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. Omkring halvdelen af de unge angiver uddannelsen som en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Unge mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på ungdomsuddannelserne efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero- bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte grænser for sit sexliv og sin lyst samt seksualitet og etnicitet. Mange unge taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere. Unge efterspørger film, billeder og spil i undervisningen. 4
1. Lynquiz Test din viden om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. En måde at teste og synliggøre elever og læreres viden om sexsygdomme, prævention, abort, er ved at lave en quiz, et spil eller banko. Det behøver ikke tage lang tid i en frokostpause kan man godt nå at svare på spørgsmål i små hold i for eksempel kantinen. I kan bruge quizzen her i kataloget med korte spørgsmål om sikker sex (se næste side). Vinderne kan eventuelt belønnes med en præmie for eksempel kondomer eller slikkelapper! Kondomer kan købes i Sex & Samfunds webshop på www.sexogsamfund.dk/webshop. Lynquizzen kan også laves online på www.sexlinien.dk/ugesex. De rigtige svar på quizzen 1:B 2:A 3:A 4:A 5:B 6:B 7:C 8:A 9:C 10:B Fortsættes næste side 5
Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Sæt ring om det rigtige svar. 1. Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet ved sex mellem en kvinde og en mand? a) Afbrudt samleje. b) Kondom. c) P-piller. 2. Kan man have en sexsygdom uden at vide det? a) Ja, for eksempel har kun hver anden pige/kvinde og hver fjerde dreng/mand med klamydia tegn på smitte. b) Alle sexsygdomme medfører symptomer, så man ved straks, hvis man er smittet. c) Piger/kvinder får ofte ingen symptomer af sexsygdomme, mens drenge/mænd altid har symptomer. 3. Hvordan kan man beskytte sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge/mænd, der har sex? a) Kondom ved analsex, oralsex, og/eller hvis man deler redskaber (for eksempel dildo), og med handsker ved håndsex. b) Drenge/mænd, der har sex med drenge/mænd, bliver ikke smittet med sexsygdomme og behøver ikke beskytte sig. c) Drenge/mænd behøver kun beskytte sig med kondom ved analsex. 4. Hvornår i en piges/kvindes cyklus har hun størst mulighed for at blive gravid? a) 14 dage før sin næste menstruation. b) Lige efter en menstruation. c) Lige før og under en menstruation. 5. Hvor lang tid efter ubeskyttet sex kan man tage nødprævention (fortrydelsespiller)? a) Nødprævention skal tages inden for 12 timer. b) Den skal tages inden for 72 timer. c) Den virker helt op til en uge efter ubeskyttet sex. 6. Hvad er en slikkelap? a) Et stykke slik, du kan spise for at øge lysten til sex. b) En præventionsform, der kan bruges til at beskytte mod sexsygdomme ved oralsex i skeden og endetarmen på både piger/kvinder og drenge/mænd. c) Et andet ord for en lesbisk. 7. Hvad er herpes? a) Herpes skyldes en mide, der hedder Sarcoptes scabiei, som lægger æg under hudoverfladen. b) Herpes skyldes en bakterie, der kan sidde i for eksempel urinrøret eller i skeden. c) Herpes er en seksuelt overført virus, der giver blærer og sår på kønsorganerne og ved munden (forkølelsessår). 8. Hvilke følger kan man få af en klamydiainfektion? a) Ubehandlet klamydia kan forårsage underlivsbetændelse og ufrivillig barnløshed hos piger/kvinder, og drenge/mænd kan få betændelse i bitestiklerne. b) Så snart man er smittet med klamydia, bliver man steril og vil ikke kunne få børn senere i livet. c) Klamydia forsvinder af sig igen efter nogle måneder, og man får ingen følger af sygdommen. 9. Hvordan bliver man testet for klamydia? a) Den eneste sikre test er en prøve, lægen tager med en podepind (vatpind) i urinrøret. b) Man testes med en blodprøve. c) I dag bruger de fleste læger urinprøve til at teste drenge/mænd med, mens piger/kvinder podes fra livmoderhalsen og eventuelt i urinrøret. 10. Hvor mange bliver hvert år smittet med hiv i Danmark? a) Ingen. Der har ikke været nye tilfælde af hiv i Danmark siden 1990 erne. b) Cirka 250 personer. c) Cirka 1000 personer 6
2. Do It Yourself-seksualundervisning Hvis I ikke får seksualundervisning på uddannelsen, kan I jo gøre det selv! Seksualundervisning kan handle om mange forskellige emner, og uanset hvad I vælger at sætte fokus på, er det relevant. Lav for eksempel en seksualundervisningshappening i kantinen eller andre fælles lokaler, og invitér alle på uddannelsen også lærerne. Vi har samlet tre øvelser, der egner sig til mange deltagere, så I kan få hele jeres uddannelsessted med: Hvad er sex, køn og seksualitet? Refleksionsøvelse, der udfordrer normer og forestillinger om køn, sex og seksualitet og kan skabe grobund for en god diskussion om emnerne. Kondom-stafet. En klassisk stafet men med kondomer! TIPS Rare rammer Skab en mere uformel ramme om en seksualundervisningsevent ved at koble det på et andet socialt arrangement på jeres uddannelse, som for eksempel fredagsbar, koncert eller lignende. På denne måde kan I måske også fange de elever, som ikke umiddelbart tror, at seksualundervisning er noget for dem. En flot krop, en sund krop. En øvelse, hvor deltagerne diskuterer idealer om krop, sundhed og udseende. I kan finde mere inspiration til seksualundervisning på www.bedreseksualundervisning.dk under punktet Planlæg din undervisning. Hvis I gerne vil have nogen udefra til at stå for undervisningen, kan I eventuelt kontakte sundhedsplejerskerne i jeres kommune, Sex & Samfund eller andre seksualundervisere i jeres område.
2.1 Hvad er sex, køn og seksualitet? Beskrivelse Denne øvelse giver mulighed for, at I kan diskutere og reflektere over normer om sex, køn og seksualitet. Normer er usynlige, uskrevne sociale regler, der først bliver synlige, når nogen bryder dem. Normer om køn og seksualitet kan derfor være svære at få øje på og tale om, fordi de virker som en helt naturlig og uforanderlig del af hverdagen. Det kan for eksempel være normen om, at drenge er vilde med sex, mens piger hellere vil tale om følelser eller normen om, at heteroseksualitet er mest normalt og rigtigt. Tidsforbrug 15-30 minutter. Forberedelse Print eller kopiér siderne med spørgsmål og faktabokse (står på næste side). Pointen med denne øvelse er, at I bliver opmærksomme på, hvilke normer, der eksisterer om køn, sex og seksualitet, og hvad konsekvenserne kan være, hvis man bryder med disse normer. Sæt jer i grupper á fire personer, og sørg for, at alle grupper får siderne med spørgsmål og faktabokse. Faktaboksene er Sex & Samfunds anbefalinger til, hvordan I kan tale med hinanden om køn, seksualitet og sex ved at skabe en god dialog, som alle er trygge ved. Læs gerne alle spørgsmål og bokse højt, så I har samme udgangspunkt for diskussionen. Diskutér forskellige svarmuligheder på spørgsmålene det kan være en god idé at skrive stikord ned undervejs. Lav eventuelt spørgsmålene som kort, som man skiftes til at trække. Saml gerne op i fællesskab, så I kan høre, hvad I hver især fik ud af øvelsen. Det er nemmere at holde styr på en fælles diskussion, hvis der er en eller to, der er ordstyrere. Fortsættes næste side 8
2.1 Hvad er sex, køn og seksualitet? Spørgsmål til gruppediskussion Er køn noget man er eller gør? Hvad er forskellen? Hvad afgør ens køn? Hvem afgør ens køn? Kan man kun have/være ét køn ad gangen? Er der en sammenhæng mellem ens køn og ens seksualitet? Bliver man født med en bestemt seksualitet? Kan en persons seksualitet ændre sig? Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er der altid penetration forbundet med sex? Hvis sex er noget, der handler om samleje (penetration i skede eller endetarm), betyder det så, at telefonsex, hvor to eller flere stimulerer hinanden gennem telefonen, ikke er sex? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Eller begge steder? Hvis sex handler om at få orgasme, betyder det så, at det ikke er sex, hvis kun én af parterne får orgasme? Et trygt rum For at øvelsen kan være en spændende og sjov oplevelse for alle, er det vigtigt, at I ikke fortæller personlige historier om jer selv eller andre. Det vigtige er, at I diskuterer forskellige holdninger og muligheder, og det kan I sagtens gøre uden at bruge jer selv eller andre som eksempel. Pointen er, at I skal undersøge forskellige muligheder sammen ikke hænge hinanden ud! For at få en god og tryg dialog i gang, er her nogle forslag til, hvordan I kan spørge ind til hinandens svar: Kan du uddybe, hvad du mener med at? Det vil sige, at det er normalt? Hvis betyder det så at? Sex & Samfund anbefaler: At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogle som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. At man er særligt opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde mennesker i nogle snævre roller. At man italesætter piger og drenges kroppe og seksualitet i termer af både lyst og reproduktion (forplantning/at få børn). Meget af det eksisterende undervisnings- og oplysningsmateriale fokuserer på pigers reproduktion og drenges lyst (for eksempel når pigers kønsorganer beskrives i forhold til graviditet og cyklus, drenges i forhold til seksuel tilfredsstillelse). At man ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til eller mulighed for at have et sexliv. At man ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Vi har helt forskellige definitioner af sex, men tror ofte, at andre har den samme definition, som vi selv har. På samme måde kan man have forskellige lyster og præferencer, men være tilbøjelig til at tro, at andre har de samme lyster og præferencer som én selv. 9
2.2 Kondomstafet Beskrivelse Del deltagerne i lige store grupper (eventuelt efter klasse eller hold), der skal lave en kondomstafet. På et bord i den ene ende af lokalet fastsættes to penisattrapper til et bord (brug tapen under attrappen). Ved siden af dem lægges en bunke kondomer. Der skal være ét kondom til hver plus nogle ekstra. Bag bordet stilles en skraldespand. I den anden ende af lokalet står grupperne i rækker. De skal nu kæmpe om, hvilken gruppe der er bedst og hurtigst til at rulle kondomer på. De skal på skift: Løbe frem til bordet. Åbne kondomet korrekt. Sætte kondomet korrekt på. Tage kondomet af igen og binde knude på det. Smide det i skraldespanden (uden at det ryger ved siden af). Løbe tilbage og klappe den næste i hånden. Dommerne står ved bordet og tjekker, at deltagerne gør alting korrekt. Man må gerne være en benhård dommer med humor! Hvis det ikke gøres korrekt, skal deltagerne løbe tilbage bagerst i rækken og vente på, at det bliver hans eller hendes tur igen. Det kan være en god idé at finde noget god musik i en hurtig rytme, som afspilles samtidig med, at stafetten laves det skaber stemning og energi. I kan overveje at belønne det hurtigste og dygtigste hold med en præmie. Som afslutning på øvelsen kan dommerne stille følgende spørgsmål: Tidsforbrug Cirka 30 minutter men det afhænger af, hvor mange der deltager. Materialer Kondomer og penisattrapper (materialepakke kan købes i Sex & Samfunds webshop: www.sexogsamfund.dk/webshop) Computer og projektor. Borde og skraldespande. Forberedelse Computere med internetadgang. Eventuel bestilling af materialer. Opstilling af borde, penisattrapper og skraldespande. Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge kondom? De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der mange, som ikke bruger det hver gang, de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan? Hvilke udfordringer med brug af kondomet tror I, at unge oplever (for eksempel uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, det er bedre uden, det er svært at tale om med sin partner, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom eller graviditet)? Hvilke forklaringer, tror I eventuelt, er myter, og hvilke er reelle nok? Hvad tror I, der skulle til for at flere unge brugte kondom både ved deres seksuelle debut og bagefter? Hvad gør man, hvis man ikke fik brugt kondom eller kondomet gik i stykker? (Går til lægen og bliver testet for sexsygdomme/graviditet). Tips til arrangøren Undersøgelser peger på, at mange unge synes, at det er svært at bruge kondomer rigtigt, og at det er én af begrundelserne for, at de undlader at bruge det. Øvelse i korrekt kondombrug er derfor én af vejene frem, hvis man vil blive bedre til, og mere tryg ved, at bruge kondom. Selv om øvelsen ikke ligner virkeligheden, er det alligevel en relevant forberedelse. Der er andre præventionsformer, som også er vigtige at have kendskab til, men som kan være svære at bruge i en stafet! For eksempel kan kvinder, der har sex med kvinder, bruge en slikkelap (et tyndt stykke latex- eller gummi) til oralsex, latex- eller gummihandsker til håndsex og kondom til dildoer. I kan eventuelt have disse præventionsformer liggende også, så folk kan se dem efter stafetten. 10
2.3 En flot krop, en sund krop. Fordele og ulemper Beskrivelse De fleste unge er tilfredse med deres krop og udseende, men der er også en del som er kede af eller ligefrem hader deres kroppe. Vi lever i et samfund, hvor der er rigtig meget fokus på krop og udseende, og kropsidealer og normer for skønhed bliver formidlet gennem medier, porno, film, blade, tv med mere. Formålet med denne øvelse er, at I bliver opmærksomme på de normer og idealer, der findes om kroppen og om det at være sund og smuk. Normer er usynlige, underforståede, uskrevne sociale regler, der først bliver synlige, når nogle bryder med dem. Normer kan derfor være svære at få øje på og tale om, fordi de virker som en helt naturlig og uforanderlig del af hverdagen. Tidsforbrug Cirka 20-30 minutter. Forberedelse Print eller kopiér spørgsmål og boksen Et trygt rum (se næste side), og sørg for blankt papir og kuglepenne. Ved at diskutere hvilke fordele og ulemper, der er ved forskellige valg om krop, sundhed og udseende, kan I reflektere over valg, I selv ser som en mulighed, og valg, som andre træffer, fordi det er det rigtige for dem. Deltagerne inddeles i grupper á fire personer, og alle grupper får et ark med spørgsmålene og boksen Et trygt rum. Desuden er det en god idé, at grupperne skriver alle fordele og ulemper op, for eksempel på et papir delt i to. Grupperne diskuterer i 20-30 minutter, og bagefter er det godt med en fælles opsamling, så I kan høre, hvad hinanden har talt om. I kan bruge følgende spørgsmål til at lægge op til en afsluttende fælles refleksion over, hvordan man bevidst og ubevidst påvirkes af normer, når man selv træffer valg og hvordan man kan anerkende andres valg. Det kan være en god idé at have en eller to ordstyrere til at sætte diskussionen i gang. Hvordan var det at skulle finde både fordele og ulemper ved at alle spørgsmålene? Var der noget, der overraskede jer? Hvad? Hvorfor? Hvad, synes I, påvirker jeres valg omkring jeres krop mest medier, venner, familie, kærester, film, eller måske føler I ikke, I bliver påvirkede? Tror I, det er muligt slet ikke at lade sig påvirke af normer og idealer for krop, skønhed og sundhed? Hvordan? Hvis ansvar er det, når unge er utilfredse med deres udseende og krop? Hvad kan man selv gøre for at have det godt med sit udseende, sin krop og ansigt og sin sundhed? Fortsættes næste side 11
2.3 En flot krop, en sund krop. Fordele og ulemper Spørgsmål til gruppediskussion Hvilke fordele og ulemper er der ved at ændre sin krop med kirurgi? For eksempel at få lavet større bryster, ændre kønslæbernes størrelse, ændre pikkens størrelse, blive omskåret eller at skifte køn. Hvilke fordele og ulemper er der ved at ændre sin krop ved at dyrke sport? For eksempel at træne meget eller træne på en bestemt måde. Hvilke fordele og ulemper er der ved at ændre sin krop via ens kostvaner? For eksempel ved at leve efter en bestemt diæt eller spise meget eller lidt. Hvilke fordele og ulemper er der ved at ændre sit udseende ved at få lavet tatoveringer og/eller piercinger? Hvilke fordele og ulemper er der ved at forsøge at ligne et bestemt kropsideal? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bryde med eller ikke at forsøge at ligne et bestemt kropsideal? Hvilke fordele og ulemper er der ved at gå op i sit udseende? Hvilke fordele og ulemper er der ved at være ligeglad med sit udseende? Hvilke fordele og ulemper er der ved at gå op i at være sund? Hvilke fordele og ulemper er der ved at være ligeglad med sundhed? Et trygt rum For at øvelsen kan være en spændende og sjov oplevelse for alle, er det vigtigt, at I ikke fortæller personlige historier om jer selv eller andre. Det vigtige er, at I diskuterer forskellige holdninger og muligheder, og det kan I sagtens gøre uden at bruge jer selv eller andre som eksempel. For at få en god og tryg dialog i gang, er her nogle forslag til, hvordan I kan spørge ind til hinandens svar: Kan du uddybe, hvad du mener med at? Det vil sige, at det er normalt? Hvis betyder det så at? 12
3. Lav en underskriftsindsamling eller en gruppe på Facebook Jo flere I er, jo bedre! Jo flere elever I er, der kræver god seksualundervisning på jeres uddannelse, jo nemmere er det at overbevise lærere, ledelse og politikere om, at I skal have det. Alle øvelser, events og happenings kan afsluttes med, at arrangørerne (eksempelvis elevrådet eller ungdomsrådet) indsamler underskrifter fra alle deltagende elever og overrækker det til skoleledelsen med budskabet om, at I ønsker seksualundervisning på jeres uddannelse. Alternativt kan I oprette en Facebook-gruppe eller Facebook-side for at få seksualundervisning på jeres uddannelse. Ved at have mange medlemmer eller likes kan I vise hinanden, lærere og politikere, at I er mange, der bakker op om projektet. I kan også bruge en Facebook-gruppe eller Facebook-side til at dele viden, billeder og links og til at opdatere hinanden. Husk også at melde jer ind i Facebook-gruppen Uge Sex for elevråd og ungdomsråd! (http://www.facebook.com/groups/uge6.elevraad.ungdomsraad) 13
4. Flash mob Flash mobs er en sjov og utraditionel måde at få budskabet om, at alle unge har ret til god seksualundervisning, igennem på. Se eksempler på flash mobs En flash mob handler helt enkelt om, at en www.youtube.com/watch?v=o8x0iaxflbe gruppe mennesker gør noget, som de på forhånd har planlagt, og som overrasker de forbipasserende. Det kan for eksempel være en mas- www.youtube.com/watch?v=pos0ioz1e44 se studerende, som sætter sig ned og læser i tre www.youtube.com/watch?v=snsvymmirp8 minutter midt i morgenmyldretiden på Københavns Hovedbanegård. Flash mobs er en god mulighed for at involvere mange mennesker på én gang, så det er oplagt at lave en flash mob på jeres uddannelse. I kan også samarbejde ungdomsråd og elevråd imellem om at lave en flash mob på jeres lokale rådhusplads eller lignende. En flash mob behøver kun at tage et par minutter, og det kræver ikke meget forberedelse. Det vigtige er, at det er simpelt og nemt at være med og at alle har synkroniseret deres ure på forhånd. Der er én, der skal give tegn, eller man skal have aftalt et tidspunkt for start og slut. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en flash mob kan foregå I kan sætte jer helt stille, danse til høj musik, hoppe, kysse og så videre. Hvad er den sjoveste, vildeste, mest opsigtsvækkende måde at få budskabet om, at I ønsker seksualundervisning på jeres uddannelse, igennem på? Det er rigtig vigtigt at huske at filme det, så andre kan se jeres flash mob! I kan lægge filmen op på Facebook, fx i gruppen Uge Sex for elevråd og ungdomsråd og det er helt oplagt at kontakte medierne om, at I laver en flash mob. I kan lave en gruppe eller event på Facebook for flash mob en. Husk at invitere jeres medstuderende, så de også kan invitere deres venner, eller spred rygtet på Lectio eller jeres intranet på skolen. 14
5. Frække film, kønskino og body bio Der er masser af gode film om ungdom, seksualitet, køn og krop. Der findes rigtig mange gode film om ungdom, seksualitet, køn og krop, så lav en fællesvisning af en relevant film eventuelt i forbindelse med en caféaften eller et debatarrangement. Her er inspiration til, hvilke film I kan vise: Filmforslag Boys Don t Cry (1999) Amerikansk drama om den transkønnede teenagedreng, Brandon Teena, som kæmper forgæves med sin første forelskelse og med at holde sin biologiske krop skjult for omverdenen. Filmen er baseret på en tragisk og autentisk historie. Orchids: My Intersex Adventure (2010) En australsk kvinde tager på en roadtrip for at møde andre intersex-personer. Undervejs konfronteres hun med sine forældres hemmelighedskræmmeri og med sit eget ønske om at stifte familie med sin mand. Fucking Åmål (1998) Svensk drama om den ensomme teenagepige Agnes, der forelsker sig i skolens populære pige, Elin som bare vil væk fra deres lille provinsby og måske vil have Agnes med North Sea, Texas (2011) Teenagedrengen Pim forelsker sig i nabodrengen, Gino, hvis lillesøster er forelsket i Pim. Men Gino er måske også forelsket i Pim, selvom han har svært ved at vise det. Transamerica (2005) En transkvinde opdager pludselig, at hun er far til en vild teenagesøn, og det umage par ender på en roadtrip, hvor de er tvunget til at lære hinanden at kende. Patrik 1,5 (2008) Svensk komedie om Patrik på 15 år, der adopteres af et bøssepar, der tror, de får en søn på 1,5 år. Donor Unknown (2010) Amerikansk dokumentar, der følger en piges søgen efter sin donor-far. Undervejs finder hun ud af, at hun har mange andre søskende. The Kids Are All Right (2010) Amerikansk komediedrama, hvor de to teenagebørn af et lesbisk par forsøger at få et forhold til deres sæddonor-far, hvilket skaber en del problemer for hele familien. 15
6. Queer-din-uddannelse Queer sætter spørgsmålstegn ved sandheder om køn og seksualitet. Queer er et oplagt begreb at bruge, når man ønsker at skabe debat og diskussion om køn og seksualitet. Queer vender vores idealer og forestillinger om køn og seksualitet på hovedet ved at spørge kritisk til, hvorfor normen er, at alle er heteroseksuelle, og at drenge og piger er på bestemte måder. Hvorfor er det for eksempel ikke særlig tit, at nogen bliver spurgt om, hvornår de sprang ud som heteroseksuelle, mens det ofte sker for homo- og biseksuelle og transpersoner? Hvorfor skal man identificere sig som enten dreng/mand eller pige/kvinde? Er kønnet det vigtigste ved en persons identitet? I kan sætte begrebet queer i fokus på jeres uddannelse gennem debatter, arbejdsgrupper, foredrag, udsmykninger og udklædninger. Lav for eksempel en Transformerboks : en kønsudtryks-happening, hvor man bytter og mikser køn gennem udklædning, for at sætte fokus på og skabe debat om kønsnormer. Transformerboksen er en sjov måde at synliggøre og lege med kønsstereotyper på. I kan eventuelt tage billeder og lave en fotoudstilling eller holde en fest med transformer-tema. Se billeder fra en lignende happening her: www.sexlinien.dk/default.aspx?id=28737 Tre artikler om køn og queer Hvad er det egentligt, det dér queer? www.bedreseksualundervisning.dk/files/filer/bs/queer.pdf Sexlinien for Unge om queer! www.sexlinien.dk/default.aspx?id=29284 Køn betyder noget på godt og ondt! www.sexlinien.dk/default.aspx?id=30009 Fortsættes næste side LGBT "Lesbian" (Lesbiske), "Gay" (Bøsser), "Bisexuals" (Biseksuelle) og "Transgender" (Transkønnede/transpersoner) er en international samlebetegnelse for en række identiteter, livsformer og kulturer baseret på seksualitet og køn. Betegnelsen bruges især af grupper og organisationer, der arbejder for LGBT-personers rettigheder og levevilkår. LGBT bruges også som en inkluderende betegnelse for ikke bare homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede, men for alle, der ikke definerer sig som heteroseksuelle. I nogle miljøer og organisationer suppleres LGBT derfor også med et "Q" for "Questioning" og "Queer" for at inkludere alle dem, der sætter spørgsmålstegn ved deres seksuelle identitet og/eller kønsidentitet og normerne om, at man som dreng skal være tiltrukket af piger og omvendt. 16
fortsat fra forrige side Køn På engelsk skelner man mellem sex (biologisk køn) og gender (socialt køn). På dansk findes der kun ét ord, men der er alligevel måder, man kan skelne mellem de forskellige funktioner og betydninger, køn har. Biologisk køn: Det biologiske køn handler om, hvordan din krop ser ud. Det biologiske køn defineres ud fra de indre og ydre kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Kønsroller: Kønsroller er et sæt normer for, hvordan en person med et bestemt køn skal opføre sig i et samfund eller system. De viser, hvilke forventninger der er knyttet til det at være pige/kvinde eller dreng/mand. Traditionelle opfattelser er for eksempel, at mænd skal interessere sig for biler, og at kvinder skal lave mad i hjemmet. Det er også en norm, at drenge/mænd og piger/kvinder bliver tiltrukket af hinanden. Men køn afgør ikke ens seksuelle præference/identitet. Kønsidentitet: Kønsidentitet handler om din egen oplevelse af, hvilket køn du har. Du fødes ikke med en kønsidentitet, og det er dig selv, der bestemmer din kønsidentitet. Ens kønsidentitet stemmer ikke nødvendigvis overens med ens biologiske køn. Eksempelvis føler transkønnede personer, at deres kønsidentitet ikke passer til deres biologiske krop. En transkønnet persons kønsidentitet har ikke noget at gøre med personens seksuelle præference/identitet. Kønsudtryk: Kønsudtryk handler om, hvordan du udtrykker dit køn. Du kan for eksempel udtrykke dit køn gennem tøj, frisure, kropsholdning, stemme, makeup, navn med mere. 17
7. Sæt normer til vægs At udfordre normer om køn, seksualitet og krop er en vigtig del af seksualundervisningen til unge. Normer er usynlige og uskrevne sociale regler, der først bliver synlige, når nogle bryder med dem. Normer om køn og seksualitet kan derfor være svære at få øje på og tale om, fordi de virker som en helt naturlig og uforanderlig del af hverdagen. Det kan for eksempel være normen om, at drenge er vilde med sex, mens piger hellere vil tale om følelser eller normen om, at heteroseksualitet er mest normalt og rigtigt. Med denne happening kan I sætte kritisk fokus på, at normer kan være problematiske. Ved at sætte ord på, hvilke normer der er om køn, seksualitet og krop på jeres skole, bliver normerne nemlig synlige for alle. Og det gør det muligt for jer at skabe et studiemiljø, hvor der er plads til alle. Sæt et langt stykke papir eller pap på en væg et synligt sted på skolen det kan være i kantinen, ved indgangen, eller hvor I vurderer, at flest mennesker kommer forbi i løbet af en dag. Det kan være en god idé at hænge billeder op for at tiltrække opmærksomhed se eksempelvis www.sexlinien.dk/default.aspx?id=28737 og www.bedreseksualundervisning.dk/default.aspx?id=28354. Det er også godt, hvis I selv begynder med at skrive nogle ord og sætninger, så andre kan se, hvad happeningen går ud på. Lav eventuelt også nogle plakater med fakta om køn, krop og seksualitet, og find inspiration på Sexlinien for Unge, www.sexlinien.dk, og i faktaboksen her på siden. Lad alle skrive deres bud på følgende spørgsmål, og find gerne på flere selv: Hvad er køn? Hvad er seksualitet? Hvilke normer for køn og seksualitet er der på jeres uddannelse? Hvilke muligheder og begrænsninger skaber de normer for jer? Hvordan kan man skabe bedre muligheder for, at alle på jeres uddannelse kan være sig selv og hvis ansvar er det? I kan eventuelt invitere lærere og rektor til selv at give deres bud så kan de også se, hvad I tænker om disse emner. Fortsættes næste side 18
fortsat fra forrige side. Fakta om køn, seksualitet og krop Køn og seksualitet Danmark har underskrevet FN s Yogyakarta principper om seksuel orientering og kønsidentitet, men en del af principperne, blandt andet om anerkendelse af transkønnethed, er endnu ikke implementeret i den danske lovgivning (6 og 7). Nogle unge har negative holdninger overfor anden seksualitet end heteroseksualitet, derfor anbefaler flere undersøgelser, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen (2). Seksualitet er et af de emner, som unge på ungdomsuddannelserne efterlyser mere undervisning i (4). Unge, der er sammen med mennesker af deres eget køn, oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser) (8). 92 % af alle unge har set porno én eller flere gange, heraf 99 % af drengene og 86 % af pigerne (1). Flere drenge end piger synes, det er okay at se porno på nettet, i blade eller på film (1). Køn og krop Kønsorganer ser ligeså forskellige ud fra menneske til menneske som resten af kroppen og ansigtet. Nogle mennesker oplever, at deres køn ikke stemmer overens med deres biologiske krop. Man kan skifte køn i Danmark, men det er svært at blive godkendt til operation. Der bliver givet 4-5 godkendelser om året. Derfor taget mange transkønnede til andre lande og betaler selv, for eksempel Tyskland, Sverige eller Thailand (6). Mange transkønnede ønsker ikke en operation, men definerer sig som det køn, de ønsker. Uden en operation kan man imidlertid ikke blive officielt anerkendt som et andet køn i Danmark. Transkønnethed opfattes stadig som en psykiatrisk lidelse i Danmark. Undersøgelser på www.sexlinien.dk peger på, at mange unge generelt er tilfredse med deres krop, men at der også er en stor gruppe, der ikke er særligt tilfredse eller ligefrem "hader den" (5). Unge siger blandt andet, at de er kede af deres vægt, af deres mave, deres kropsform og deres behåring, men også af udseendet af deres kønsorganer (5). Det er almindeligt, at drenge i puberteten får hævede bryster, og at mange piger får synlig behåring på ryg, baller, mave, arme mv. Relativt flere unge fyre end piger har prøvet at tage betaling for sex (3). Kilder: 1. Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden. 2. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung 2006. 15-24-åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. 3. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 5. www.sexlinien.dk 6. Europarådets rekommandation om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (2010): http://www.transdanmark.dk/articles.php?article_id=108. 7. The Yogyakarta principles (2007): http://www.yogyakartaprinciples.org/ 8. CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen (2009):. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. 19