Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention



Relaterede dokumenter
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Bristede Drømme-Nyt håb

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Helbredsangst kan behandles effektivt over internettet

Når hovedet bliver rystet

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Udvikling af langvarige symptomer efter commotio: en mulig sygdomsmodel og intervention

Neuropsykologisk forundersøgelse: Finansieres via sundhedslovens 79, stk. 2 (indenfor fritvalgsrammen)

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Børn med hjernerystelser

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

INFORMATION TIL FAGPERSONER

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

Hjernetumorer & motion

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser.

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

Center for Hjerneskade er et ikke-kommercielt specialsygehus med. Når hjernerystelsen ikke går væk. Neurologi

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Børn med hjernerystelser

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Børneungecenter for Rehabilitering

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Temadag om Førtidspensionsreform

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

Konference om hjernerystelse

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

Har du behov for smertebehandling?

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Tidlig Interventions Team

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

MIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression

Forskning i børne og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask

angst og social fobi

Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Fra Komplians til Konkordans

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Transkript:

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital Projektgruppe: Afdelingslæge Charlotte Ulrikka Rask, PhD Afdelingslæge Andreas Schröder, PhD Overlæge Susanne Wulff Svendsen PhD Professor, overlæge Jørgen Feldbæk Nielsen, Dr Med Fysioterapeut Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt, PhD stud. Ergoterapeut Birthe Tornegård Holm & Afsnitsleder Helle Dybkjær Salomonsen Afsnitsleder Karin Ibsen

Baggrund Hvert år diagnosticeres > 25.000 personer i DK med en hjernerystelse efter et mindre hovedtraume (Landspatientregisteret 1996) Langvarige (> 3 mdr) & invaliderende Post Concussion Symptoms (PCS) forekommer hos ca. 5-15 % (Iverson2005)

Omtågethed Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Kognitive mangler Kognitive symptomer Besvær med at falde i søvn Afbrudt søvn For meget/for lidt søvn Søvn problemer Fysiske symptomer Hovedpine Svimmelhed Kvalme Lys og lyd overfølsomhed Emotionelle symptomer Irritabilitet Tristhed Angst

Årsag?? Den præcise årsag er ukendt En biopsykosocialforståelsesramme som inkluderer en kombination af neurobiologiskeog psykosociale faktorer giver bedst mening (Silverberg N et al, Neurorehabilitation 2011)

Forslået forklaringsmodel for Post Concussion Symptoms (PCS) Hou R et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:217-223

Evidens for psykologiske behandlingsmetoder af PCS Information, almindelig rådgivning og beroligelse er ikke tilstrækkelig som behandling Begrænset evidens for multimodale rehabiliteringsprogrammer Bedst evidens for effekt af Kognitiv Adfærds-Terapi(KAT) Der er behov for større og mere systematiske undersøgelser af KAT baserede programmer for PCS Sayegh AA et al, 2010

Studie Design Diagnosticeret med hjernerystelse påskadestue (register baseret) 15-30 år (n=2000 over 2 år?) Baseline spørgeskema Epidemiologisk studie (risikofaktorer) Baseline RCT: 3 mdr efter traume Tidligt interventions studie 3 mdrsassessment, n=240: Neurologisk undersøgelse(inkl. hjernescanning) Neuropsykologisk testning Psykiatrisk interview Ekskluderet n=? Invaliderende PCS, n=180 1. randomisering Kronisk syge, intensiv behandling FU1: 6 mdr efter traume Kontroller TAU n=90 Behandling 1 Tidlig intervention n=90 Kronisk syge, n=50 + 30 Udvidet assessment 2. randomisering FU2: 9 mdr efter traume Follow-up 3 mdr efter behandling Follow-up 3 mdr efter behandling Kronisk syge n=30 Behandling 2 (BDS behandling) n=40 Kontroller TAU + råd + bre til e.l. n=40 FU3: 18 mdr efter traume Follow-up ved 6 mdr Follow-up ved 6 mdr

Involverede faggrupper i behandlingsprogrammet Neuropsykolog KAT-baseret psykoedukation Supervision af fysioterapeut og ergoterapeut under det graduerede genoptræningsprogram Fysioterapeut Ergoterapeut Kortlægning af individuelle ressourcer Målsætning Plan for gradueret genoptræning Coaching af træningsprogrammet Neurolog Medicin justering, fx af smertestillende behandling for hovedpine overordnet mål er at reducere negativ sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd

Præliminært behandlingsprogram Psykoedukation i grupper: 2 sessioner (2 x 45 min) Sidste gang: Ressourcer & målsætning, model for gradueret genoptræning Gradueret genoptræning i grupper: 5 sessioner (á 1½ time) Plan for Genoptræning Vidensudveksling Værktøjer Opgaver Træning Justering af plan Værktøjer Træning Justering af plan Værktøjer Introduktion af nye øvelser Justering af plan Værktøjer Træning Træning Evaluering Fremtidige redskaber? Monitorering af træningseffekt: fx ved SMS beskeder? Evaluering og tilbagefaldsforebyggelse: 1 session

GRADVIS GENOPTRÆNING OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.

Til fortsat drøftelse Hvordan involveres? Forældre og andre relevante pårørende Netværk (fx. skole, arbejdsplads) Andre regier(kommune, egen læge)

Aktuel status Ansættelse af neuropsykolog i projektet Regelmæssige projektmøder Fastsættelse af basis spørgeskema til epidemiologisk studie Klargøring af måleredskaber Fastsættelse af klinisk udredning før intervention Udvikling af endelige behandlingsmanual Aftale ansøgning af fondsmidler Efter sommerferien: epidemiologisk studie påbegyndes Efteråret: Inklusion af de første patienter med pilottestning af behandlingsprogrammet Primo 2014: Randomiseretkontrolleret undersøgelse påbegyndes