UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST.

UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST.

r^-^fa AM. 1-%.

MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJRIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER II GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915

UDGIVNBafJULIXJS CLAUSEMocBFR^IST.

TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

TIENTSIN, PEKING, NANKING, CANTON, FORMOSA NU begyndte vore Agenter Chna at kalde paa mg. Jeg maatte derfor afvkle mne Husaffarer, pakke sammen, hvorpaa jeg ndskbede mg den 20. September paa Om Maru" for Shangha. V anløb Kobe underves, hvorfra jeg besøgte det nær derved lggende Osaka, som er Japans største Fabrksby. Der fandtes her et Arsenal, som bestyredes af en talensk Major Gllot, hvor man tlvrkede baade Haandvaaben, Ammunton og Kanoner, de sdste mest efter talensk Tegnng, men man fk ogsaa Materaler fra Armstrongs, med hvlke man fabrkerede deres Kanoner. Arsenalet laa paa den Grund, som havde tlhørt Shogunens nedbrændte Slot, som ansaas for at have været den pragtfuldeste Bygnng Japan. Kampestensmurene, som vare tlbage, havde mponerende Dmensoner. V foretog derefter den delge Fart gennem det ndlandske Hav og stoppede Nagasak. Underves havde jeg den Glæde endelg engang at tale Dansk. V havde nemlg en Styrmand Sørensen fra Rngkjøbng ombord. Jeg opdagede derved, at der kke var saa faa Landsmænd denne Tjeneste. I Nagasak fandt jeg endel af mne amerkanske kvndelge Venner. De vare Mellemtden fulgte med Eskadren tl Korea, hvor de havde besøgt Hovedstaden Seoul ved at blve bugserede fra Chemulpo paa en Tømmerflaade under Ledsagelse af Eskadrens Muskkorps. Den kongelge 1 II

Famle skldredes med glødende Farver. Det er overhovedet mærkelgt, hvor blødt Republkanerne altd tage paa kongelge Personer. Jeg fandt her en tdlgere Skolekammerat ved Navn Duus, hvs Fader havde været dansk Konsul Hongkong, og som selv var det japanske Dampskbsselskabs Tjeneste. Chna-Søen var denne Gang venlg mod os. V passerede Pallas-Klpperne, to eller tre smaa lodrette Klppespdser, der se ud som Selere. Man havde forsøgt at bygge et Fyrtaarn paa dem, men maatte opgve det, ford de rystede formeget. Dette maa vel forklares saaledes, at da de rese sg fra en Dybde af 100 Favne, have de kke tlstrækkelg Bass tl at være stable. Selskabet ombord bestod kun af en Mssonær-Famle og en amerkansk Konsul fra Chna, General Kennedy, en ualmndelg smuk Mand, som havde været Godseer Syden og var bleven runeret under Secessonskrgen. Den 27. September vare v Shangha, hvor jeg etablerede mg den komfortable engelske Klub. Her blev jeg kun nogle Dage, som vare optagne af Forhandlnger med vor tyske Agent Hr. Buchhester, som nylg var ankommen, og jeg gav mg derefter afsted tl Tensn og Pekng. Man havde Kystdampere, som gk omtrent daglg paa Ruten Shangha Tensn, va Chefoo, hvor man havde det ret godt ombord; men da der kun var ldt Vand paa Barren udenfor Peho- Floden, maatte de bygges derefter og vare derfor lave og brede, hvlket betød, at de vare meget urolge Søen. Resen tl Tensn tog omtrent 3 Døgn, forudsat at man kke blev stoppet af lav Vandstand paa Barren udenfor Peho-Floden. Efter Englændernes og Franskmændenes Angreb paa Taku-Forterne ansaa Chneserne denne Barre for et Led Forsvaret af Pekng og lod sg kke bevæge tl at foretage en Uddybnng. Efterat have forladt Yangtze-Flodens Delta gaar Seladsen gennem Chna Søen tl the North East Promontory",

og den kan tl Tder være ubehagelg nok. Herfra styrer man vestlg Kurs nd Petchell-Bugten og naaer snart Chefoo efter 2 Dages Selads. Det er en llle Plads, men da det er en Traktat-Havn, har den Interesse for Europæerne. Beboerne af Shangha benytte den som Badested om Sommeren paa Grund af det kølgere Klma og den lange beskyttede Strandbred. Mssonærerne have gavnet Stedet ved at ndføre Slkeavlen. Ormen fodres her med Egeblade, og Produktet blver, hvad v kalde raa eller Pongee-Slke. Ogsaa have de oplært de Indfødte Vdefletnng, som gver Beskæftgelse for mange. V kom der tlankers en Morgenstund og fandt et Par fremmede Orlogsmænd og en chnessk Krgsjunke, som kke mponerede. Det fremmede Settlement" laa paa en Hø ved Stranden og bestod kun af faa Huse, men der vaede 4 Konsulatflag, af hvlke det danske var det ene. V lettede efter et Par Tmers Ophold, passerede en Øgruppe og vare da det Gule Hav. Et knapt Døgns Fart bragte os derefter tl Mundngen af Peho-Floden. Barren lgger saa langt tlsøs, at man kke ser meget tl det lave Land, naar man maa ankre udenfor den. Pramme fra et Lægterkompan kom paa Sden og udtog endel af Lasten, som de befordrede tl Tensn for en Fragt, omtrent lgesaa hø pr. Ton, som den v betale fra Kjøbenhavn tl Newcastle; men Folk derude vlle tjene Penge hurtgere end v herhjemme. Da Floden satte nd, lettede Damperen og gk nd det krogede Løb. Man passerede Taku-Forterne. En Ingeneur-Offcer vlde nødgt have havt Ansvaret for deres Bygnng. Der fndes en Masse af Lervolde, byggede Kareer og forsynede med Skydeskaar, ud af hvlke pegede Mundngerne af flere Hundrede Kanoner, alle af ulge, forældede Konstruktoner. Dog saa man enkelte Kavalerer«, paa hvs Top fandtes tlsyneladende brugelgt Skyts. Man kommer derefter forb den llle Lodsby Taku, dernæst er der et Orlogsværft med en Kran og en Dok, hvs Vægge ere af Ler

og Port af Mudder. Forresten ser man ntet andet end Mudder, gennemskaaret af en Masse smaa Vandløb. Der gaar et Par Tmer, nden Landskabet forandres. Saa kommer nogle smaa Landsbyer frem og nogle beplantede Agre. Floden slaar et utrolgt Antal Krumnnger, ofte under skarpe Vnkler, som forlænge Veen, og efter en 6 Tmers Selads lgger man ved Kaen det fremmede Settlement" af Tensn. Dette var en god halv Ml nedenfor den store Chneserby og havde det sædvanlge Bund", det vl sge Ka langs Flodbreden. Men Forholdene vare mere prmtve her. Varerne laa under aaben Hmmel, da ngen Pakhuse fandtes. Forresten vare Husene byggede paa lav sumpg Grund og uden Prætenson. Af offentlge Bygnnger fandtes kun et Raadhus, men ngen Klub, og man maatte slaa sg ned et anden Klasses tysk Hotel med Accompagnement af den fede, løgfyldte Mad, som denne Naton elsker. Jeg havde taget Stevnemøde her med en af Cheferne for Jardnes, Mr. Wllam Keswck^ men fandt, at han samme Morgen var gaaet tl Pekng og havde overladt tl en Skbsekspedtør at tage Vare paa mg. Jeg skulde nu først og fremmest forestlles for den store" Vcekonge L hun chang, som dengang var den setydelgste Mand Chna. Grundene hertl vare mange. Som Vcekonge Provnsen Chl havde han den vgtge Opgave at forsvare Hovedstaden, som lgger der. Dernæst var han Formand Forsvarskommssonen for at benytte en hos os kendt Betegnelse, og som saadan vare Rgets Arsenaler Tensn, Shangha og andre Steder, samt Skbsværftet Foochow ham underlagte, og alle Bestllnger paa Krgsmaterel fra Udlandet skulde gaa gennem ham. Tlsdst, og dette var maaske Hovedgrunden, var han den almægtge Enkekeserndes Yndlng. Forholdet mellem Centralregerngen Pekng og Vcekongerne, navnlg de paa Kysten, var altd underkastet Svngnnger. I Pekng søgte man at faa Overtaget, men dette strandede som

VICEKONGE LI-HUN-CHANG.

oftest, ford Vcekongerne, som skulde tlveebrnge Pengemdlerne, reste en passv Modstand, som den svage Centralregerng kke kunde besere. Centralregerngen havde netop da faaet en Støtte gennem Marks Tseng' s Ansættelse som Mnster; han hørte tl en anset Slægt og var nys hjemkommen fra sn Gesandtskabspost Pars; men denne Statsmand besad kke L hun changs Kraft, og en tdlg Død Qemede ham kort efter fra Arenaen. Men nden man nærmede sg Vcekongen, maatte man studere Terranet, og dette var vanskelgt. En større Rede for Intrger end det daværende Tensn kan neppe tænkes. Det var navnlg Krgsmaterel, som dengang var paa Dagsordenen. Englænderne havde hdtl holdt sg tlbage fra denne Forretnngsbranche, som krævede Opgvelse af endel Selvrespekt. I Vcekongens Forværelse maatte alle Underordnede honoreres, og naar man var hans Nærværelse, hvor der gerne fandtes et Par af de saakaldte ppe bearers", som stoppede hans Tobakspbe og bød Vnen omkrng, kunde man være skker paa, at dsse vare betalte af Konkurrenter tl at meddele dem Indholdet af den førte Samtale. Da jeg senere blev nøere kendt med Vcekongen, har jeg flere Gange, naar jeg havde en fortrolg Meddelelse at gøre, anmodet ham om først at sende dsse Fyre ud af Værelset. Den ledende Mand paa Pladsen var Hr. Detrng, en Tysker, som var Commssoner of Customs", det vl sge Tolddrecteur. Denne Mand var en Art Raadgver for Vcekongen, som besad stor Tlld tl ham, og Detrng havde derfor faaet fast Ansættelse Tensn af sn Chef, den bekendte Sr Robert Hart, medens hans Kolleger, de øvrge Commssoners, stadgt bleve forflyttede. Detrng var en veltænkende og retlnet Mand, men naar jeg skal yttre mg om ham, troer jeg, at han savnede noget af det Overblk og af den Verdenserfarng, som udkræves en saadan Stllng.

6 Detrng havde været Chnas Generalkommssarus ved Verdensudstllngen Wen 1873 og havde derfra hjemført en charmante Wenernde som Hustru. De førte et gæstfrt Hus, hvor man mødte de Fremmede, som søgte Vcekongen, og de som vare paa Gennemrese tl Pekng. En anden Mand, som ogsaa fortjener at nævnes, var Skotten, M.r. Mche. Denne var en ltterart dannet Mand, som var Redaktør for det Jardnes tlhørende Blad the Chnese Tmes". Bladet udkom kun een Gang ugentlgt, men ndeholdt ofte ntellgent skrevne Artkler. For at sprede dets Indhold blandt Chneserne fandtes der tllge et chnessk Blad Sh pao" under samme Ledelse, som oversatte Artkler fra Chnese Tmes". Det var dengang det eneste chnesske Blad foruden den mange hundrede Aar gamle offcelle Tdende. I Forbndelse med dsse Blade stod ogsaa en Mr. Dunn^ en mærkelg Mand. Han var begyndt sn Lvsbane som Skbsconstructeur, og var derefter kommen tl Chna Telegrafaffarer. Dernæst gk han særlg Sendelse fra det keserlge Hof tl Paven Rom. Dermed forholdt det sg saaledes: Katolkkerne Pekng havde ved sdste Fredstraktat erholdt Tlladelse tl at opføre en Kathedral, men denne var saaledes belggende, at den faldt Beboerne af den forbudne Stad det vl sge Keserhoffet stærkt Ønene. Enkekesernden, som nteresserede sg for at faa den flyttet, gav Sagen Hænderne paa L Hun Chang, som dertl benyttede M.r. Dunn. Denne var heldg sne Forhandlnger Rom, men Chneserne maatte betale en betydelg Affndelsessum. Manden gk under Navnet mysterous Mr. Dunn". Blandt Vaabenagenterne fandtes en Østerger, Hr. MandZ, som en kortere Td var Jardnes Tjeneste for senere at etablere sn egen Forretnng. Det var en Mand med en umaadelg Smdghed, som kendte Chneserne bedre end nogen anden. Under det muhamedanske Oprør chnessk Turkestan var han fulgt med den chnesske

Hær, som under Befalng af Tseng kwo fang undertrykkede det. Felttoget varede saa længe, at da Provantforsynngen udeblev, fk Hæren Td tl at saa og høste de Afgrøder, som den selv behøvede, og Hr. Mandl fk derved ogsaa Td tl at lære Sproget grundgt. Denne Mand blev senere mn farlgste Modstander Chna. Endnu en Personlghed bør nævnes her. En ung tysk Offcer Hr. von Hanneken, Søn af en anseet preusssk General, havde maattet forlade Tjenesten paa Grund af et llle ungdommelgt Uheld og var kommen herud, hvor han af Detrng blev ndført hos Vcekongen. Hanneken var baade en flttg og en dygtg Mand, som studerede Fortfkaton og Artller og endte med at blve Vcekongens Fortfkatonschef. Det var saaledes ham, som udførte det første Anlæg tl Port Arthurs Befæstnng. Den for mg betydelgste Chneser Vcekongens Omgvelse var hans Søstersøn Chang, en Mand, som var stærkt under Opummets Indflydelse, og som man sjeldent traf ubedærvet Tlstand. Da han desuden var meget raa, bleve Forhandlngerne med ham alt andet end behagelge. Mr. Mche, som var knyttet tl Jardnes, ndførte mg tl denne Neveu, som derefter arrangerede en Audens for mg. Vcekongen var dengang en Mand paa 64 Aar. Hertl maa bemærkes, at Chneserne beregne en Mands Alder saaledes, at han ved Fødslen sges at være eet Aar gammel, og ved næste Nytaarsdag blver han to Aar. Hvs han altsaa er født paa Aarets sdste Dag, blver han den næste Dag to Aar gammel. Japanerne følge samme Beregnngsmaade. Han havde en hø Skkkelse og et meget klogt Blk. En saadan chnessk Embedsmand har kke slet saa magelge Dage, som en af vore. L begyndte st Kontorarbede Kl. 6 om Morgenen, holdt det gaaende hele Dagen, og naar Klokken blev seks om Aftenen, har jeg adskllge Gange oplevet, at hans Hustru Nummer to

8 sendte de pyntede Børnebørn nd tl ham for at erndre ham om, at det var Td tl at ophøre med Arbedet; men det hjalp kke, han tog dermod Børnene paa st Skød og benyttede dem som Tolk Børnene kunde Engelsk, han selv kke og nden jeg slap bort, var Klokken syv det allermndste. Dette gver 13 Tmers Arbedsdag Avs tl de Herrer Socalstførere med deres otte Tmers Arbejds-Dag. Lgefra St. Petersborg og østerover er det Skk, at høe Embedsmænd gve al mulg Offenlghed tl deres Audenser. Jeg har oplevet nævnte Stad, at en Mnster, som kendte mg personlgt, ved en saadan Modtagelse har spurgt mg, om jeg kke talte Russsk, saa at de nærmest staaende kunde forstaa, hvad jeg havde at foredrage. Mandarnerne for at anvende dette portugsske, af Chneserne ukendte Ord følge det samme Prncp og modtage Besøgende for aabne Døre, saa at selv den rngeste af Tjenerne kan høre, hvad der blver sagt. Den eneste Undtagelse herfra, som jeg har mødt, var L Hun Chang. Hos ham fandtes to europæsk monterede Modtagelsesværelser, hvs Døre kun aabnedes for de Besøgende med deres Tolke og for de førnævnte ppe bearers". Dsse Værelser vare kke luksurøst udstyrede. Der fandtes et grønt Vadmelstæppe paa Bordet det ene af dem, saaledes at man kunde benytte Udtrykket Forhandlngerne ved det grønne Bord". Paa hver Sde af Døren mellem Værelserne stod to fuldkommen ens Bronceuhre, som altd gk fuldkommen forskellgt. Paa Væggen over den Plads, hvor den Besøgende sad, hang et Olemaler af den salgt hensovede Hr. Alfred Krupp fra Essen Westphalen, og over Vcekongens Plads et stort Fotograf af den afdøde General Gordon af Khartum-Berømmelse. Endelg fandtes foran Kamnen en Broncestatuette af samme Hr. Krupp J agtkostume, uden kunstnersk Værd. Man kunde maaske forundre sg over at fnde et Bllede af Gordon her. Under Tapng-Oprøret, hvor

9 L førte Kommandoen paa keserlg Sde, var Gordon som ung Offcer kommen tl Chna med st Regment. Som bekendt havde Eventyrere, navnlg af amerkansk Ekstrakton, dannet et Hjælpekorps for den keserlge Armee. Efter dets første Chef, Barlngham's Bortgang tog Gordon Kommandoen over dette. Men Enden paa Oprøret var nær. De Keserlge ndesluttede Suchow, hvor de sdste Rester af Tapngerne vare samlede, under Befalng af deres 5 Høvdnger, de saakaldte 5 Konger. De Belerede vare bragte tl det yderste, og da de en Dag erfarede, at L var fraværende paa en Rese, sendte de Parlamentarer tl Gordon med Tlbud om Overgvelse paa Vlkaar, at deres Lv skulde spares. Gordon ndgk herpaa og førte dem som Fanger tl sn Ler. Da L ved sn Tlbagekomst hørte dette, bemægtgede han sg straks Fangerne og gjorde dem et Hoved kortere. Saasnart den store Idealst, Gordon, erfarede, at L havde gjort hans Ord tl Skamme, greb han en Revolver og gk paa Jagt efter L. Da denne saa ham komme, tog han Benene paa Nakken, og der opstod en Jagt gennem Leren med L som Vldtet og Gordon som Jægeren. Fælles Venner stoppede Forfølgelsen og tlveebragte en Forsonng. Gordon blev ogsaa mange Aar derefter kaldet engang tl Chna som Raadgver nogle mltare Spørgsmaal. L Hun Chang førte Samtalen paa en egen Maade, som jeg vl kalde drllende", og naar jeg senere Aar sad dette Modtagelsesværelse og havde været under hans Behandlng en Tme eller to og var nær ved at tabe Taalmodgheden, var mn bedste Trøst at se paa Gordon's Fotograf og genkalde mg den nu beskrevne Scene Leren foran Suchow. Mn første Audens hos ham gk mdlertd meget glat og behagelgt. Som sædvanlgt Chna aabnedes Konversatonen med yderste Detal at begære Oplysnng om mn Alder, om hvorlænge jeg havde været Søcadet, hvad jeg havde bestlt senere, hvorfor jeg var

10 kommen derud, og hvormeget jeg havde Løn. Armstrongs havde dengang to Krydsere Bygnng for ham, og han sagde mg, at Rapporterne om dsse vare gunstge. Dernæst kom naturlgvs Sønnen London paa Tale, og de af mg medbragte Gaver fra ham. Om egentlge Forretnnger ytrede han sg kke. Dermod satte han Prs paa at lægge st Kendskab tl de forskellge Kanonsorter for Dagen. Han sluttede med at sge mg, at naar jeg fremtdgt ønskede at tale med ham, behøvede jeg kun derom at henvende mg tl hans Secretar. Det næste, jeg nu havde at gøre, var at rese tl Pekng for at gøre mg bekendt med Forholdene der. Hertl kunde man enten benytte Landeveen om dette Ord overhovedet kan bruges Chna eller Flodveen. Herved maatte Hensyn tages tl at Portene Pekng lukkedes ved Solnedgang, og tllge skyldte man sg selv at benytte chnesske Kroer saa ldt som mulgt. Unge Mennesker og Kavallerster brugte at rde hele Veen, og at sende Bagagen med Muldyrskærre. De havde da Relas af Rdeheste flere Steder underves og gjorde Turen 2 Dage, saaledes at de slap med een Nat chnessk Kro. Med mn Ggt var denne Befordrngsmaade udelukket. Tlbage stod Floden. Man maatte lee en Baad, som blev trukket tl Tungchow, Pekngs Havn ved Peho- Floden, som lgger 2-3 Ml fra Hovedstaden, og gøre dsse sdste Mle paa Hesteeller Æselryg. Der fandtes et uendelgt Antal af Baade paa Floden, udstyrede med et Tag af Bastmatte paa Mdten, hvor man kke havde megen Beskyttelse. En Besætnng paa 4 Mand slæbte dem hele Veen, saafremt Vnden kke var fuldt gunstg, og man brugte da mndst 3 Dage for at naa Tungchow. Men der fandtes et bedre Befordrngsmddel, og dette var en større Baad med 1 1 Mands Besætnng, tlhørende Toldvæsenet. Det lykkedes mg at faa denne; en Kok blev engageret. Provant og Vn anskaffede, og jeg var klar. For at

11 spare de Resende den langsommelge Fart gennem Broerne Byen forhales Baaden Dagen før Afresen tl en Plads ovenfor Staden, hvortl man da begver sg pr. Jnrdsha. Farten gennem den store By er alt andet end behagelg om Morgenen. Den mandlge Del af Befolknngen besørger sn Nødtørft paa aaben Gade. Man passerer bogstavelgt mellem to Rækker sddende Mandfolk, som kke vende Forsden mod os. Svneret paa den lange Ve var ubeskrvelgt. Mdt Byen kom man tl Keserkanalens Udløb Pehofloden. Her paa dette Centralpunkt Nord Chna laa den 1870 under en krsten Massacre nedbrændte katolske Kathedral. Det er en underlg Man, de Herrer Mssonærer have for altd at lægge deres monumentale Bygnnger paa saadanne ønefaldende Steder, skøndt det stadgt straffer sg. V kom gennem den store Trængsel paa Baadebroerne og fandt mn Baad. Farten begyndte, 5 Mand spændtes for en Slæbelne, fastgjort Toppen af den høe Mast og trællede langs Sten paa Flodbreden. Naar der var ldt gunstg Vnd, hestes Selet, og saaledes kom v jevnt fremad. Henpaa Formddagen mødte v Mr. Spence fra Jardnes for Modgaaende. Det var en kold Dag med en raa Taage over det sumpede Land, og skøndt Mr. Spence var klædt Sknd, maa han dog have havt det ganske drøt under Bastmaatten paa sn chnesske Baad. V satte Stevnemøde Canton og drog hver sn Ve. Landet var unteressant, næsten ngen Træer, store Oversvømmelser bevrkede af Brud paa Floddæmnngerne, smudsge Landsbyer med Huse af Ler, og af Grønt kun nogle Køkkenurter her og der. Der var meget ldt Vanddybde Floden, og dette forværredes efterhaanden, som v kom høere op. Men Tden gk dog, takket være, at jeg kunde baade læse og skrve. Dermod fk jeg kke noget Skud tl alt det Fuglevldt, som efter Sgende skulde fndes. Om Aftenen gk jeg tlkøs en god Seng, som dog først maatte befres for Legoner af Kæmpekakke-

12 laker. Jeg laasede mn Dør forsvarlgt og lagde Revolveren under Hovedpuden, th Røverer hørte tl Nattens almndelge Begvenheder paa Floden. Der var ogsaa omtrent hver Nat Skydnng, men det antoges, at Røverne som Regel lode Europæerne Fred, ford de vdste, at dsse vare bevæbnede. Om Aftenen paa den trede Dag naaede v Tungchow, hvorfra jeg først den næste Morgen kunde begve mg afsted tl Pekng, hvor jeg var ndbudt tl at bo hos den russske Mnster, M. de Koumanyy som tllge repræsenterede Danmark. Jeg havde faaet et Muldyr uden Saddel tl mg selv og en Kærre tl Tjener og Bagage. I dette Optog drog v udenom Tungchows gamle Mure ud paa Landet. Dette havde her en hyggelgere Karakter med store Trægrupper og med Sukkerrørsmarker. Naturlgvs var der ogsaa det Chna sædvanlge Utal af frtlggende Grave. Efter et Par Tmer naaede v Palkaobroen, som henlaa samme Tlstand, som da Englændere og Franskmænd beskød den 25 Aar tdlgere. Herfra gk en flse- Ve tl Pekng; men da denne var fuldkommen belagt ufarbar for en Kærre, valgte vor Fører en Sdeve, som hvert vel nok havde lgesaa mange Huller, men som Fald var blødere. Ved 12-Tden naaede v Pekngs Ydermure med deres vældge Porttaarne. Adgangen var vanskelg. V maatte nu op paa den stenbelagte Ve gennem Porte, hvs Smuds kke kan beskrves, og vente paa Køretøer, som vare kørte fast. Pekng bestaaer af tre Dele: den sydlge, Chneserbyen, som er Handelskvarteret, og er omgven af en rektangulær Mur; den nordlge, som er Legatonernes, den offcelle Verdens og Bannermændenes" By, med en kvadratsk Mur, som støtter sg tl Chneserbyens Nordmur; samt Keserbyen, nden Tartarbyen, ogsaa med en kvadratsk Mur, støttende sg tl denne sdstes Nordmur. Alle dsse Mure ere af kolossale Dmensoner og meget forfaldne. Chneserbyens Mur er alt 20 engelske Mle lang, og Tartarbyens 15. Mn Ve

13 førte gennem Chneserbyen, langs dennes Nordmur, gennem en af de mange Porte nd Tartarbyen, og ved Et-Tden naaede jeg den russske Legaton udaset Tlstand, hvor jeg blev yderst vel modtaget af den russske Mnster og hans Frue. Jeg tlbragte en 14 Dages Td hos dsse elskværdge Mennesker, under hvlke jeg havde god Lelghed tl at blve bekendt med de mest fremstaaende Personlgheder og med Stedets Herlgheder. M. de Koumany selv var en Mand, som havde set sg meget omkrng Verden. Oprndelg Søoffcer, havde han været Chef for den russske statonnare" Konstantnopel og havde da ledsaget Mentschkoff ved dennes berømte Audens hos Sultanen, hvor hans graa Paletot spllede en saadan Rolle, at den bagefter fk Skyld for at være Aarsag tl Krmkrgen. Koumany forklarede mdlertd, at dette beroede paa en Msforstaaelse. Mentschkoff havde kke vdst, at Sultanen opholdt sg det Værelse, hvor han kom nd med Overtøet paa, og havde straks aftaget det berømte Klædnngsstykke. Senere havde Koumany deltaget som Gortschakoffs Secretar Berlner-Kongressen, og derefter levet tldels orentalske Lande. Den russske Legaton var smukt anlagt. Der var en stor Grund, som næsten kunde kaldes en Park, hvor Mnsterens Hotel dannede Centrum. Detacherede Bygnnger vare opførte for det betydelge Personale, som ndbefattede flere Secretarer, Tolke, Præst og Postmester. Der var en Krke, en Pavllon tl Gæster, ogsaa en Kosak-Kaserne. Den russske Gesandt var vstnok den af Dplomaterne, som havde størst Betydnng for Chneserne, og dette var kke alene paa Grund af den meget lange Grænse mellem Staterne, som altd maatte gve Anlednng tl Dfferencer, men ogsaa ford han var den eneste, hvs Naton havde ntmere Forbndelse med det chnesske Folk. Østsbren beboes af en Folke-

14 stamme, Buraterne, der lgesom Thbetanerne ere Lamadyrkere. Dsse sdstes Indflydelse Pekng er stor, og da den næsthøeste af Lamaerne hører hjemme Sbren, have Russerne dergennem Lethed for at faa Indblk Chnas Forhold. Det var kke uforstandgt af Russerne, at Postmesteren deres Legaton Pekng var Broder tl denne Lama Nummer to. Da Russerne havde etableret en rdende Post fra Tensn gennem Ørkenen Gob tl Grænsestaden Kakta mellem Mongolet og Sbren, som afgk jeg troer hver 14. Dag og brugte 12 Dage om Veen, og da denne Post maatte eskorteres, laa der altd et Skfte af Kosaker tl Afløsnng Legatonen, og dette benyttedes som Eskorte for os, naar v red omkrng Pekng. Af Gæster var der dengang ogsaa Hr. Hennngsen fra Store Nordske", som havde Forretnnger paa Stedet; men tllge var der en russsk Mltar-Attaché, Oberst Putata, som tl daglg levede Tensn. Denne Offcer havde altd tjenstgjort Asen og kendte kke tl de Vanskelgheder, som v andre følte, naar v skulde rese Landet eller leve blandt Folket. Han var kommen tl Pekng for at overvære Bannermændenes", det vl sge Tartarhærens, Efteraars-Manøvrer, og red en Morgen ud af Legatonen med sn Mafu" Staldkarl uden at medføre andet end sne personlge Effekter. Han kom tlbage efter 8 Dages Forløb og kunde fortælle os om deres Bevæbnng med Buer og Ple, eller høst Luntebøsser, og om Kanonerne af Læder forstærkede med Jernbaand, som Gustav Adolphs Td, af hvlke Mærkelgheder v øvrgt ogsaa saa endel Pekng selv. Senere foretog han en Marsche gennem Manschuret paa 3 Maaneders Varghed med samme Bagage. Han syntes at uddanne sg tl at være Chef for Avantgarden, naar Russerne engang vlde rykke nd Chna. Endnu en Gæst kom tl Legatonen. Det var Baron Gabrel Gunzburg af det bekendte Banquer-Frma, som

15 førte en vagabonderende Tlværelse Chna, naar han kke var oppe ved Lenafloden for at tlsee sn Famles Guldvadskerer. Det var en behagelg Mand, som jeg ofte har mødt senere. Dette Selskab red meget omkrng med Eskorten for at se Pekngs Mærkværdgheder, og de fortjente at blve sete. Naar man først er bleven vant tl Byens urmelge Smudsghed, vl det snart staa klart for en, at Grundlæggerne af Pekng have været stort anlagte. Ydermurene alene med deres Porttaarne ere jo enestaaende Verden, lgesom hele Planen for Byen. Gaderne have større Dmensoner end noget andet Sted. Det samme gælder om Keserens Resdens eller den forbudne Stad, som den ogsaa kaldes. Naar man bevæger sg paa Gaderne og møder dsse Optog af mongolske Prnser eller andre Storheder, tlhest eller paa Muldyr, større end Heste, klædte flagrende Gevandter, efterlade de, trods deres Følges Pjalter, Indtrykket af Stor- falden. hed, men en Storhed, som er Man maa kke gaa Detaller Pekng. Gaderne have denne uhyre Brede; men den nærsomme Chneser har kke kunnet taale at se en saadan Ødselhed. Der er derfor bygget en uafbrudt dobbelt Række af Boder, som ndsnevre Kørebanen, efterladende den tlbageblevne Halvdel af denne en saadan Tlstand, at det var næsten blevet tl en Troesartkel, at efter et Regnver var et Muldyr druknet et Hul en af Gaderne. Jeg har kke været ndenfor Døren af noget af Templerne. Det bzarre Lamatempel var utlgængelgt paa Grund af Munkenes Fremmedhad, og Hmlens Tempel, hvor Keseren engang aarlgt selv udførte Ofrngen, havde med sne enorme Dmensoner ntet tltrækkende. Men naar man var kommen op paa den 40 Fod høe Stadsmur og vandrede paa dens brede Krone, havde

16 man et stort Syn for sg. Først Staden selv med sne tre Afdelnger, af hvlke den forbudte Stad var kendelg paa sne gule Tage gult er Keserens Farve. De mange Haver og Parkanlæg, som ofte næsten skjulte Husene, havde en god Effekt. I det Fjerne mod Nord saa man den Bjergkæde, som skller Chna fra Mongolet, man saa flere Templer, der benyttedes som Sommerresdens for endel af Legatonerne. Paa den østlge Sde af Muren laa det saakaldte Observatorum. Paa Ludvg den Fjortendes Td var det lykkedes nogle Jesutter at skaffe sg Adgang tl Keserhoffet som Lærere. Da de dyrkede Astronomen, sendte deres Konge som Gave tl Keseren en superb Hmmelkugle af Guldbronce, og denne sdste lod flere andre Instrumenter forfærdge. Denne Samlng, som anses for at være omtrent den skønneste Broncesamlng Verden, havde sden da staaet her under aaben Hmmel. Efter Undertrykkelsen af Bokseropstanden delte de ndrykkede fremmede Armeer Pekng Kvarterer, et for hver Naton. Amerkanerne havde besat det, hvor Observatoret laa, men dette forhndrede kke Tyskerne at bemægtge sg dsse unque Kunstværker, og at sende dem som Serstrofæ tl Berln. Imdlertd maa der være opstaaet nogen Skamfølelse over dette lgefremme Rov, th ved et senere Høflghedsbesøg af en chnessk Prns Berln, tlbød man ham at sende dem tlbage, hvlket han havde den gode Smag at afslaa. Der var en Adgang tl den forbudne By, som var ret besynderlg. En Bygnng, som laa der, maatte være tlgængelg for de Fremmede. Englænderne sge om Chneserne, at de gøre meget to save face", og dette opnaaede de her ved at slaa Hul paa Muren ved Sden af en lukket og bevogtet Port og at tllade Passage gennem Hullet. V rede gennem dette, og saa da Marmorbroen, som regnes for at være noget af det skønneste Pekng, samt Templet paa Toppen af Kul-

17 høen, hvor den sdste Keser af Mng-Dynastet hængte sg, efterat Tartarhæren allerede var trængt nd Pekng. Udenfor Staden, støttet tl den nordre Mur, lgger den mongolske Ler, som var Hovedkvarter for dette Folk. Der er en vældg Karavanetrafk med Kameler, som strømmer ned gennem Passerne fra Mongolet tl Pekng-Sletten og fortsætter tl Tensn, hvor Varerne ndskbes. Dsse ere væsenlgt Kamelhaar, Trækul og Kalk, samt Faareuld. Leren tjener som Hvleplads for dsse Karavaner, men de mongolske Fyrster holde ogsaa tl her. Dette Lands Forhold tl Chna er neppe meget kendt. Landet var delt mellem 16 Fyrster, der vare saa godt som uafhængge. Chna holdt en Generalgouverneur der, hvs Opgave egentlg kun bestod at nddrve den aarlge Trbut. Prnserne, som ved Gftermaal vare allerede med den keserlge Famle, skulle tl alle Tder have havt megen Indflydelse Pekng og vare nogle af de fornemste Chna. Chneserne ere et stærkt demokratsk anlagt Folkefærd. Man ser jo tl Eksempel, at den smpleste Mand kan naa at blve Vcekonge eller Censor. Det er Eksamen, som er det ene afgørende, og ved denne er der sørget for, at Persons Anseelse er udelukket. Det er ogsaa et forsvndende Antal Famler, som have faaet nogen Særstllng, eller hvad v kalder Adel. Blandt dsse er der naturlgvs den keserlge Famle med sne talrge Forgrennger, som er fordelt paa kke mndre end 32 Klasser; dernæst kommer nogle Manchu- Fyrsteslægter, som hjalp med tl Erobrngen af Chna, og de ovennævnte mongolske Prnser. Af Chnesere er Tallet meget rnge. Slægterne efter de to gamle Vsmænd Confucus og Mencus ekssterer man maa kke glemme, at hvor Adopton fndes, er det kke svært at vedlgeholde en Famle Aartusnder og have en arvelg Ttel, som svarer tl Hertug hos os. Hertug 2 u

18 Confuctts har en Besddelse Shantung Provnsen, hvs Indkomster øvrgt væsenlgt anvendes tl relgøse Formaal. Foruden dsse er der vstnok kun tre chnesske Famler, som besdde Arveadel, og denne er af relatv moderne Dato. Dsse ere Famlen Tseng, paa Grund af Tseng kwo fangs Undertrykkelse af Oprøret Turkestan ; dernæst L hun chang paa Grund af hans Fortjenester under Tapng Oprøret; og endelg Lu mn chuan af samme Aarsag som L. Lu var nu Gouverneur paa Formosa, hvor jeg havde meget med ham at gøre, saaledes som senere vl blve fortalt. Endelg var det Skk, at naar en særlg fortjenstfuld Mand døde, fk hans Famle Adelsttel for et vst Antal Generatoner. Man førte en behagelg Tlværelse blandt de Fremmede Pekng. Det var kke tlladt andre end Legatonernes Medlemmer at bo der, saaledes at Kredsen kke var stor, og man var dengang frtaget for noget forstyrrende Element, som saa let kan ødelægge Tonen et llle Samfund. Den daværende socale Leder var Lady Walsham, den engelske Mnsters Frue, en høst elskværdg Dame med stor Verdenskundskab, hentet fra hendes Ophold Udlandet lgefra Barnealderen. Hun førte et smukt Hus den statelge engelske Legaton, som var et ombygget chnessk Prnsepalæ. De fremmede Huse laa næsten alle een Gade, parallel med Sydmuren af Tartarstaden, som daglg Tale kaldtes Legatonsgaden. Nær ved Englænderne laa den tyske Legaton. Dens daværende Chef, Hr. von Brandt, var en fremstaaende Mand, der havde begyndt sn Carrere som Konsul Japan; han havde forfattet forskellge ltterare Arbeder om Chna, og havde ogsaa gjort sg fortjent ved at hjelpe Kunstndustrmusæet Berln tl dets udmærkede Samlng fra Chna. Da jeg kom dertl, led han af den Sygdom, som kaldes Høfeber, der har den besynderlge Vrknng, at Patenten kke kan taale Lugten af Heste. Naar han skulde forlade Pekng, maatte