B C D E F G H I J K L M N O

KORT OG GODT KORTTYPER FYSISKE KORT 1.1 Lav et temakort Formål: At udarbejde et temakort og forstå, hvad det er. Materialer: Kort/foto over skoledistriktet. Find et kort over jeres skoledistrikt på fx krak.dk eller maps.google.dk. A B C D E F G H I J K L M N O 1 2 3 4 5 6 7 Tegn et fintmasket net ind på kortet. Giv kolonnerne og rækkerne bogstaver og tal. Afmærk med prikker på kortet, hvor alle elever i klassen bor. Farvelæg felterne i nettet. Det skal gøres på en sådan måde, at de felter, hvori der bor flest elever, bliver mørke. Mens felter med få elever bliver lysere. Lav en signaturforklaring til kortet fx således: Områder med 0 elever en farve. Områder med en elev en mørkere farve osv. Hvilket mønster tegner sig Bor der fx flest elever tæt ved skolen Hvorfor er det en god idé at bruge den samme farve i forskellige nuancer, når man skal lave signaturforklaringer Find tre eksempler i et atlas, hvor den samme farveteknik er brugt. A GEOGRAFI GYLDENDAL 6

KORT OG GODT KORTTYPER TEMATISKE KORT 1.2 Specielle kort Formål: At få kendskab til forskellige temakort. Materialer: Internettet. På den amerikanske hjemmeside http://www.worldmapper.org/ kan man finde mange forskellige og overraskende kort. Kortene på hjemmesiden er opbygget på den måde, at landenes størrelse er tegnet i forhold til det tema, som skal vises. Kortet herunder viser fordelingen af verdens befolkning. Jo større andel et land har af verdens befolkning, des større bliver landet på kortet. Kina er størst, men Indien følger lige efter. Da Danmark har en lille befolkning, er det næsten ikke til at se. KINA INDIEN Find på hjemmesiden fem forskellige kort, der viser et bestemt tema. Udvælg et af kortene, og forbered dig på at forklare kortet for de andre i klassen. På de fleste kort er Danmark ikke særlig tydelig. Find et kort, hvor Danmark er særlig tydelig. Hvilket tema fandt du det under Beskriv fordele og ulemper ved kortene fra denne hjemmeside. A GEOGRAFI GYLDENDAL 7

KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT SIGNATURER 1.7 Tegn dit eget kort med signaturer Formål: At bruge signaturer. Materialer: Internettet, gennemsigtigt papir. Find et område fra din by på fx krak.dk eller maps.google.dk, og print det. Læg et stykke gennemsigtigt papir over printet og tegn vejene af. Herefter skal du på dit kort indtegne: Boligområder, industriområder, parker, søer, skoler osv. Giv de forskellige områder en signatur. Fx et symbol eller en farve. Tegn kortet færdigt og husk at lave en forklaring på dine signaturer. Hvilket målestoksforhold er dit kort tegnet i På mange kort er man nødt til at snyde en smule og tegne fx veje for brede. Hvorfor A GEOGRAFI GYLDENDAL 12

KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT MÅLESTOK 1.9 Målestoksforhold (2) 0 100 200 300 m 1:10 000 1 cm på kortet = 100 m Christiansholm Christiansholm Dokøvej Christiansholm Galionsvej Galionsvej Danneskjold-Samsøes Allé Bohlendachvej Kanonbådavej 0 250 500 750 m 1:25000 1 cm på kortet = 250 m Bredgade Forlandet Trangravsvej Halvtolv Refshalevej Danstrupvej Strandgade Ovengaden Oven Vandet Bodenhoffs pl. Prinsessegade Arsenalvej Refshalevej Torvegade Kløvermarksvej Raffinderivej 1:1000 000 1 cm på kortet = 10 km 0 10 20 30 km 0 Göteborg 100 200 300 km 1:10 000 000 1 cm på kortet = 100 km Hillerød Landskrona Frederikssund Lund Nordsøen København Roskilde Malmø SVERIGE ÖLAND Ålborg København Malmø Østersøen DANMARK Esbjerg BORNHOLM Kolobrzeg GOTLAND Gdansk Køge HOLLAND Groningen Assen Bremen Hamburg TYSKLAND Berlin POLEN Poznan Find et kort over Europa i et atlas. Hvad er målestoksforholdet for dette kort Hvor langt er der i kilometer, hvis man skal flyve fra København til London Find et kort over verden i et atlas. Hvad er målestoksforholdet for dette kort Hvor langt er der i kilometer fra København til Durban i Sydafrika Beskriv, hvad der sker, hvis man ændrer målestoksforholdet fra 1:10.000 til 1:10.000.000. A GEOGRAFI GYLDENDAL 15

KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT MÅLESTOK 1.10 Silkeborgkortet (1) Formål: At undersøge, hvad et kort i målestoksforholdet 1:100.000 kan bruges til. Materialer: En lineal. Nedenstående kort viser området sydøst for Silkeborg. Kortet er i målestoksforholdet 1:100.000. Hvad betyder 1:100.000 Se nøje på kortet og dets signaturer. Beskriv, hvordan landskabet ser ud sydøst for Silkeborg. Er der meget bakket, er det fladt, findes der mange søer osv. A GEOGRAFI GYLDENDAL 16

KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT MÅLESTOK 1.11 Retninger (1) Formål: At kunne retningsangive både med ord og grader. Materialer: Kompas. Når man skal angive retninger, kan det gøres som nord, syd, øst, vest, nordøst, sydvest osv. Man kan også gøre det med gradtal. Se på kompasset. Vest kan således angives som 270 grader, og sydøst kan angives som 135 grader. Med gradtal kan man angive retninger mere præcist end med ord. Se på kortet herunder og find Møgelø. A GEOGRAFI GYLDENDAL 18

KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT LÆNGDE- OG BREDDEGRADER 1.12 Længde og breddegrader Formål: At kunne angive positioner med længde og breddegrader. Materialer: Atlas. På dette verdenskort kan du se længde- og breddegradssystemet. 150º 120º 90º 60º 30º 0º 30º 60º 90º 120º 150º 60º 60º 30º 30º Ækvator 0º 0º Ækvator 30º 30º 60º 60º Udfyld dette skema. 150º 120º 90º 60º 30º 0º 30º 60º 90º 120º 150º Skriv numrene fra følgende byer ind på verdenskortet ovenfor. Angiv derefter længde og breddegrader på byerne. For at finde så præcis en angivelse som muligt, skal du bruge et atlas. Tal By Breddegrad Længdegrad 1 Madrid 2 Durban 3 Cairo 4 Sydney 5 Wellington (New Zealand) 6 New York 7 Bogota Planlæg en flyvetur Jorden rundt. Du skal starte i København og mellemlande fire gange undervejs, inden du er hjemme igen. Angiv byerne for de fire mellemlandinger i længde og breddegrader. Lad en kammerat flyve turen og finde ud af, hvilke byer du mellemlander i. A GEOGRAFI GYLDENDAL 20

KORT OG GODT JORDENS INDDELING TIDSZONER 1.13 Tidszoner Formål: At arbejde med tidszoner og undersøge tidsforskelle. Materialer: Atlas. Når man skal rejse langt med fly, er det vigtigt at kende til tidszonerne. 11 180 10 9 8 150 7 6 120 5 4 90 3 2 60 30 5 1 0 +1 +2 0 1 +3 +4 30 +5 60 +6 +7 90 +8 +9 120 +10 +11 +12 12 150 180 søndag 12 mandag 3 +1 7 3:30 Hawaii 11 +1 Acorerne 1 0 Madeira Kanariske 1 Øer +5 +8 +3:30 +4:30 +5 +5:30 +6 +6:30 +4 +6 +3 6 0-meridianen +3 5 STILLEHAVET 4 3 +12 +6 ATLANTERHAVET 6 +11 +8 +4 0 5 +9 +5 +4 +3 8 +10 +7 +2 +9 11 +5INDISKE OCEAN Maldiverne +5:30 +2 +12 Cocosøerne +8 +9:30 datolinien 9 +10 3 + + ingen standardtid 180 kl. 0 150 kl. 1 120 kl. 2 kl. 3 kl. 4 90 kl. 5 kl. 6 60 kl. 7 kl. 8 30 kl. 9 kl. 10 0 kl. 11 kl. 12 30 kl. 13 kl. 14 60 kl. 15 kl. 16 90 kl. 17 kl. 18 120 kl. 19 kl. 20 150 kl. 21 kl. 22 180 kl. 23 kl. 0 Udfyld skemaet med de manglende tider. Afgang er fra Kastrup lufthavn. Fly mod Afgang Helsinki 10.00 2.20 New York 10.30 6.30 Cape Town 10.40 11.25 Bangkok 11.00 9.45 Flyvetid i timer og minutter Ankomst (Kbh. tid) Ankomst (lokal tid) Du skal flyve til Auckland i New Zealand. Du starter fra København fredag d. 18. december kl. 20.00. Du skal flyve via Bangkok. Flyvetiden til Bangkok er 9 timer og 45 minutter, og flyvetiden fra Bangkok til Auckland er 10 timer. I Bangkok er der et ophold på 4 timer. Hvornår lander du i Auckland lokal tid Det kan nogle gange være svært at huske, om timerne skal lægges til eller trækkes fra. Prøv at lave en nem huskeregel. Hvornår kan det ellers være nyttigt at have styr på tidszonerne A GEOGRAFI GYLDENDAL 21

Den levende jord Pladebevægelser og jordskælv Plader glider forbi hinanden 2.3 A Lithosfæreplader A GEOGRAFI GYLDENDAL 34

Den levende jord Vulkaner Mudderstrøm 2.9 Hvor går det galt næste gang Formål: At fastlægge hvilke af verdens storbyer, der er udsat for jordskælv i fremtiden. Materialer: Atlas. Ingen ved, hvilket område, der næste gang bliver ramt af et kraftigt jordskælv. Vi ved kun, at det med stor sandsynlighed opstår ved en af pladegrænserne. Mange af verdens millionbyer ligger netop ved pladegrænser, og der er således stor chance for, at katastrofen rammer en af disse byer. Herunder finder du navnene på 20 af dem. Alle 20 byer er markeret med en prik på kortet. Skriv det rigtige tal ved prikkerne. I 11 byer må befolkningen leve med risiko for jordskælv. Sæt kryds ved de 11 byer, hvor du tror, at risikoen for jordskælv er størst. 1. Mexico City 6. Osaka 11. San Francisco 16. Cape Town 2. Paris 7. New York 12. Moskva 17. Jakarta 3. Athen 8. Beijing 13. Manila 18. Istanbul 4. Los Angeles 9. Santiago 14. København 19. London 5. Teheran 10. Rio de Janeiro 15. Sydney 20. Tokyo Hvilke årsager kan der være til, at folk ikke flytter fra storbyer, som er i farezonen for jordskælv A GEOGRAFI GYLDENDAL 40

DANMARK PÅ OVERFLADEN LANDSKABSKORT BAKKEØER 3.5 Lammefjorden (1) Formål: At kende til dannelsen af det danske istidslandskab og sammenhæng mellem naturgrundlag og dyrkningsmønstre. Materialer: Atlas, internettet. Figur A Figur A Kig i et atlas. Hvor i Danmark ligger Lammefjorden På figur A står der Lammefjorden inde på land. Hvorfor tror du ikke, der er vand i fjorden I samme område finder du nogle tal på kortet, fx -3 og -4. Hvad betyder de Hvad viser de mange streger i Lammefjordsområdet Hvor på kortet vil du tro, der er fladt, og hvor er der meget bakket Søg efter Lammefjorden på internettet. Hvad er historien om området, kort fortalt A GEOGRAFI GYLDENDAL 53

BEFOLKNING BEFOLKNINGSPROBLEMER TILFLYTNING ELLER FRAFLYTNING 4.10 Udkantsdanmark Formål: At blive bevidst om, at befolkningsudviklingen er forskellig fra sted til sted. Materialer: Atlas, internettet. I Danmark er der områder, hvor folk fraflytter, arbejdspladser der forsvinder, og huse der står tomme. Disse områder kalder vi også udkantsdanmark. Under -5% -4,9% 0% 0 4,9% 5 9,9% 10% og derover Kortet viser, hvordan den fremtidige befolkningsudvikling forventes at blive, helt frem til år 2030. Beskriv i hovedtræk, hvad kortet viser. (Brug evt. disse stikord: faldende, stigende, udkantsområder, mønster, syd-nord-øst-vest, landsdele) Hvordan ser udviklingen ud i den kommune, du selv bor i Er der grund til bekymring eller optimisme for dit eget område (begrund dit svar) Er der grund til bekymring eller optimisme for landet som helhed Hvad tror du, der vil ske med de områder, der måske helt affolkes A GEOGRAFI GYLDENDAL 83

ERHVERV PÅ ARBEJDE I NATUREN SVINEPRODUKTION 5.6 Erhvervsudvikling og befolkningsudvikling (1) Formål: At få indsigt i danske udviklingsmønstre i forhold til befolkningstal og arbejdspladser. Forventet befolkningstilvækst i kommunerne frem til år 2030. Under -5% -4,9% 0% 0 4,9% 5 9,9% 10% og derover Kig på kortet herover og undersøg følgende: I hvilke dele af Sjælland vil befolkningstallet vokse mest I hvilke dele af Jylland vil befolkningstallet vokse mest Hvor vokser befolkningstallet mest på Fyn Hvordan ser det ud for de danske øer (Bornholm, Langeland, Als, Læsø m.v.) A GEOGRAFI GYLDENDAL 95

ERHVERV PÅ ARBEJDE I NATUREN SVINEPRODUKTION 5.6 Erhvervsudvikling og befolkningsudvikling (2) Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen (efter bopæl) i perioden 1996-2006. < 0,52 % 0,52-0% 0-0,76 % > 0,36 % Kortet herover fortæller, hvor der er kommet flest nye arbejdspladser. Hvor i Danmark har denne vækst været meget lille Sammenlign de to kort. Hvilken sammenhæng ser der ud til at være mellem befolkningstilvækst og vækst i arbejdspladser Hvordan vil du forvente, det går i fremtiden Hvordan vil du mene, man evt. kan ændre udviklingen A GEOGRAFI GYLDENDAL 96

VEJR OG KLIMA VIND VINDSTYRKER 6.4 Vind Formål: At skaffe viden om vindforholdene i Danmark via DMIs hjemmeside. Materialer: Internettet. Gå ind på DMIs hjemmeside. Herefter finder du frem til følgende (aktuelle) figur/animation ved at klikke på: Danmark Vejrkort Vind. Vinden til lands Find Danmark på vejrkortet. Giv en kort forklaring på, hvad farverne og de små pile betyder. Beskriv vindens retning og styrke, der hvor du bor. Hvordan bliver vinden om 24 timer A GEOGRAFI GYLDENDAL 113

VEJR OG KLIMA NEDBØR FRONTER OG DANMARK 6.6 Lavtryk over Danmark Formål: At beskrive en typisk dansk vejrsituation med passage af et lavtryk. Kortet viser en typisk vejrsituation i Danmark. Danmark bliver passeret af et vandrende (dynamisk) lavtryk, som har sit centrum lidt nord for Danmark. Lavtrykket bevæger sig fra vest mod øst. 1000 hpa 990 980 Først passerer varmfronten (den røde linje) Danmark, hvorefter landet bliver passeret af koldfronten (den blå linje). A 1010 B Under kortet er vist et tværsnit af lavtrykket fra A B, som det er markeret på kortet. 1020 1030 A Bygeskyer B Fjerskyer Kold luft Varm luft Regnskyer Kold luft Forestil dig, at du står i København. Giv en beskrivelse af vejret i forbindelse med 1. Varmfrontpassagen 2. Varmsektoren 3. Koldfrontpassagen Man kan tit høre, at det danske vejr er meget omskifteligt og svært at forudsige. Giv et bud på, hvorfor det danske vejr tit er meget forskelligt fra dag til dag. A GEOGRAFI GYLDENDAL 115

VEJR OG KLIMA KLIMA KLIMAZONER 6.8 Klimazoner Formål: At kende de forskellige klimazoners udstrækning på Jorden. Materialer: Klimakort. Her ser du et kort over de syv klimazoner. 1 2 3 4 5 6 7 Løs følgende opgaver ved hjælp af klimakortet og et atlas. Hvilket klima har man i Grønland Hvilket klima har man i det sydlige Spanien Hvilket klima har man i Danmark Hvilket klima har man i Thailand I USA har man et område med tropisk klima. Hvor Hvilke to klimatyper har man på New Zealand Hvilke tre klimatyper har man i Australien Det meste af Colombia har tropisk klima. Kan du forklare, hvorfor noget af landet har subtropisk klima På Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, som ligger i det tropiske bælte, kan man finde alle klimatyper. Hvordan kan det forklares A GEOGRAFI GYLDENDAL 117