2. Nr. årgang 9 5. årgang Nr. 1 Januar December Januar 21 21 214 2 Foto Ricky John Molloy TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Boligunderskud koster Danmark fem milliarder kroner Byggeri af storbyboliger er ikke kun en sag for byboerne. Hele samfundet mister muligheden for produktivitet og vækst, hvis der er boligunderskud i byerne, viser en ny analyse Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, som ønsker at flytte dertil, vil samfundet gå glip af et vækstpotentiale på godt fem milliarder kroner, viser en ny analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri. Årsagen er, at de positive synergieffekter, der opstår i storbyer, ikke vil blive forløst. Denne produktivitetspræmie vokser med byens indbyggertal. Det vil sige, at hvis en by har dobbelt så mange indbyggere som en anden by, vil den også have 2-5 % højere produktivitet. Den positive effekt opstår blandt andet på grund af flere borgere med et højere uddannelsesniveau, øget videnspredning, specialisering af arbejdskraften og et bedre jobmatch på et større arbejdsmarked. Fortsætter side 3 Flere ældre kræver flere boliger Det stigende antal ældre betyder, at kommunerne skal i gang med at bygge eller renovere boliger, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri Læs mere side 4 Skolepraktikken virker Skolepraktik er med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne, og den øger deres chance for senere at komme i praktik i en virksomhed Læs mere side 6 Er København fremtidens "Udkantseuropa"? København halter bagud, både når det gælder befolkningstilvækst og økonomisk vækst. Nabostorbyer som Stockholm og Oslo er længere fremme Læs mere side 8
LEDER Danmark i bevægelse Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Danskerne vil have troværdige håndværkere Dansk Byggeri har i en undersøgelse spurgt de danske boligejere, hvad der er vigtigst for dem, når de skal benytte en håndværker. Resultatet er spændende, for forbrugerne er ikke som man måske skulle tro optaget af prisen, eller hvor hurtigt de kan få lavet en byggeopgave. De to forhold er blandt de mindst vigtige for forbrugerne. Forbrugerne lægger mest vægt på, at håndværkeren er troværdig, leverer topkvalitet og har styr på de byggetekniske regler. Danmark bliver i de kommende år en nation, hvor den ældre del af befolkningen vil udgøre en stadig større del af befolkningen. Vi skal derfor finde ud af, hvordan vi indretter os økonomisk og som samfund, når vi bliver færre om at bage kagen. Det kan ikke komme bag på nogen, at det går den vej. Det har vi længe talt om. Og der er også meget fokus på, hvordan vi sikrer de ældre gode og værdige forhold, når de fortjent skal nyde frugterne af mange års indsats på arbejdsmarkedet. Men Danmark bliver også i stigende omfang en nation af byboere. Der er en meget tydelig tendens til, at vækst og udvikling koncentrerer sig om især de største byer. Men det er ikke kun København og Aarhus, der trækker. Også i andre store bykommuner sker der en vandring fra landområderne til byen. Det er især de unge, der søger mod de byer, hvor uddannelsesstederne befinder sig, og hvor der efter endt uddannelse er et bredere udsnit af arbejdspladser. Vi skal selvfølgelig indrette os på de klare demografiske forskydninger og skal i de kommende år tilvejebringe mange ældreegnede boliger. Det gælder især i de byer, hvor efterspørgslen efter boliger er voksende, og hvor der også er mange ældre, der foretrækker at bo. Vi kan vælge at se på forskydningerne som problemer, men det er måske sjovere at se på mulighederne i denne udvikling. Det er kommunerne, som må foretage de holdbare politiske og økonomiske valg. Opfordringen er dog at bryde lidt med vanetænkningen og ofre mere opmærksomhed på de potentialer, som fraflytningen fra land til by giver os. Mange steder er regnestykket faktisk sådan, at fraflytningen giver et boligoverskud, som i mange tilfælde vil kunne omdannes til attraktive og velfungerende ældreboliger. Det kunne tilmed i mindre bysamfund være en tiltalende og bæredygtig idé. Vi skal med andre ord turde gribe udfordringen og begynde i højere grad at optimere gevinsten ved den udvikling, som er i fuld gang. Vi kan næppe ændre udviklingen, men vi kan selv være med til at få det bedste ud af den. 2 Konkurstal spreder ikke julehygge Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i november måned var 76 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er akkurat det samme antal konkurser som sidste år. Det bringer antallet af konkurser op på 494 i indeværende år, og efter tre gode kvartaler ser 214 ud til at slutte af på dårlig maner. Men selv med en dårlig afslutning på 214 hersker der ingen tvivl om, at vi ender med at opleve færre konkurser i år end sidste år. Smartphone hører til i værktøjskassen Byggeriet er kommet med i førerfeltet, når det handler om it, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ni ud af ti byggevirksomheder har en mobil bredbåndsforbindelse og det bliver kun overgået af virksomheder inden for information og kommunikation. Der er sket en markant stigning, idet kun 6 % af virksomhederne i byggeriet havde mobilt bredbånd for blot et år siden. Tallene viser også, at 43 % af de ansatte i branchen har mobil internetadgang til arbejdsbrug. Det er en stigning fra 27 % i 213. December 214 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen og Per Bøjgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6. virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Nørre Voldgade 16, 1358 København K. Telefon 72 16. E-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 1 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 191-6328. Elektronisk ISSN 2245-319.
TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Fortsat fra forsiden Boligunderskud koster Danmark fem milliarder kroner - Vi oplever i disse år en stor tilflytning til de største byer i Danmark. Men her er der en massiv mangel på boliger, og denne analyse understreger vigtigheden af, at de store bykommuner tager problemet meget alvorligt. Mangel på boliger koster dyrt på vækstbarometeret og dermed på Danmarks muligheder for at komme ud af krisen, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Behov for 12. flere boliger De største byer er trækplastre for tilflyttere fra hele landet, og frem mod 22 er der behov for knap 12. flere boliger i Danmark. Det østjyske bybånd vil efterspørge knap 3. boliger frem mod 22, og København 4. boliger. - År 22 er desværre ikke fjern fremtid. Det er om blot seks år. Og hele processen med planlægning, projektering og byggeri af nye boliger tager tid. Så det er lige nu, at kommunerne skal ud af starthullerne, hvis de skal undgå, at boligunderskuddet bliver problematisk for Danmarks vækst, siger Lars Storr-Hansen. Pendling er dyrt Personerne, der flytter til byen, bliver altså selv mere produktive, fordi de kommer på et mere effektivt arbejdsmarked, som tillader dem at specialisere sig eller finde et bedre jobmatch. Men også alle byens øvrige beskæftigede bliver mere produktive, da de bliver i stand til bedre at specialisere sig og nyder godt af videnspredningen. Dermed kan tilflyttere løfte hele byens potentiale. Men det er ikke ligegyldigt, hvor tilflytterne bosætter sig. Boligmangel kan betyde, at tilflytterne er nødt til at slå sig ned i randområderne. Ifølge analysen vil det være bedre, end at de helt afholder sig fra at flytte, idet tilflytterne nu vil deltage aktivt som en del af byområdet i økonomisk forstand, og på den måde er med til at udløse produktivitetsgevinsten. Men prisen for det er øget transporttid, hvilket vil reducere den samfundsøkonomiske gevinst af storby-synergieffekten. - Vi er blevet meget mere mobile i dag og kører gerne langt for det rigtige job. Det er positivt og med til at holde liv i landdistrikterne. Men løsningen på byernes boligmangel er desværre ikke, at flere folk bare skal pendle mere. For pendling udhuler produktivitetspræmien og slider på infrastrukturen. Derudover æder transporttiden store værdifulde bidder af danskernes fritid, og det kan hverken den enkelte eller hans familie være tjent med, siger Lars Storr-Hansen. Giv borgerne valgfrihed Hvis boligmanglen stiger, betyder det øget pendling eller i værste fald at potentielle tilflyttere vil undlade at flytte til en storby. Det er dyrt for Danmark. Men ifølge Lars Storr- Hansen er det også en udhuling af vores velfærdssamfund: - I et velfærdssamfund bør borgerne have frit valg til at bosætte sig, hvor de gerne vil. Ønsker man at nyde godt af de tilbud, storbylivet byder på, skal der være boliger, der matcher behovet. Og ønsker man de fordele, der er ved et roligt liv på landet, skal der være mulighed for at have det samtidig med, at både den digitale og den fysiske infrastruktur bidrager til, at Om analysen 2 International forskning dokumenterer, at hvis en by har dobbelt så mange indbyggere som en anden by, vil den også have 2-5 % højere produktivitet. 2 En produktivitetspræmie er kraftigt afhængig af befolkningstætheden. Det vil sige, at hvis et tyndtbefolket landområde oplever en tilflytning, vil det ikke opleve stigning i produktiviteten i samme grad, fordi den nødvendige befolkningstæthed ikke er til stede til at fordre en produktivitetspræmie. 2 Hvis boligmarkedet i byerne ikke kan matche de mange potentielle tilflyttere, vil den mulige samfundsgevinst blive tabt på jorden på forhånd. En produktivitetspræmie, som svarer til en stigning på 3,5 % i produktiviteten, betyder godt 5 mia. kr. i tabt bruttoværditilvækst. man kan arbejde i en af de større byer. Danmark bør som velfærdssamfund kunne give sine borgere disse muligheder. 2 Det samfundsøkonomiske tab fra manglende tilflytning og øgede pendlingsomkostninger Mia. kr. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 København og omegn Aarhus Odense Aalborg 2-3,5 % produktivitetspræmie 2 % produktivitetspræmie Kilde: DAMVAD og Dansk Byggeri Grafen illustrerer, hvordan det samfundsøkonomiske tab ved manglende tilflytning og øget pendling vil materialisere sig for Danmarks fire største byområder, hvis ikke boligunderskuddet imødekommes Andel af tilflyttere til kommunen med en given alder, 213 I procent 1 8 6 4 2 Byen København København omegn Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Kolding Horsens Vejle Roskilde Øvrige aldersgrupper 45-55-årige 2-44-årige Herning Kilde: Danmarks Statistik Det er i høj grad unge og midaldrende, som flytter til byerne, hvilket skyldes, at mange flytninger er motiveret af uddannelsesstart, lønniveauer og nyt job eller bedre beskæftigelsesmuligheder 3
TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Flere ældre kræver flere Allerede om seks år vil der være godt 165. flere personer i Danmark på 7 år eller ældre, og de vil ofte bo alene i enten parcelhuse eller store lejligheder. Hvis der skal være tag over hovedet til de mange ældre borgere og plads til rollator og et aktivt liv, så kræver det, at der i løbet af de næste seks år bliver bygget eller renoveret 116. flere boliger end i dag. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Øget boligbehov til ældre borgere over 7 år i de danske kommuner. År 22 De ældre har særlige behov Hvis tilflytningen fortsætter i samme tempo som nu, kommer der om seks år til at mangle næsten 36. boliger i København heraf 7., som er indrettet specielt til ældre. Også i lidt mindre byer som fx Randers kommer der til at mangle cirka 2. boliger også udelukkende til personer over 7 år. - Det er konsekvensen, når vi bliver flere mennesker, og der samtidig sker en forskydning i demografien, som gør, at antallet af ældre over 7 år stiger. Unge mennesker og børnefamilier bor på meget færre kvadratmeter per person end ældre mennesker, og det sætter et ekstra pres på efterspørgslen af boliger ude i de enkelte kommuner, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen, og uddyber: - Selvom nogle kommuner i dag har mange tomme boliger, så løser det desværre ikke problemet. De er ofte i så dårlig stand, at de bør rives ned, de ligger langt væk fra storbyerne og er derfor ikke attraktive for ældre mennesker, der i dag ønsker et aktivt otium, hvor de fx kan tage bussen eller toget til kulturarrangementer, den dag de ikke længere kan køre bil. Og i byerne handler det om no- get så simpelt som at kunne tage elevatoren i stedet for trappen op til lejligheden på fjerde sal. Boliger og skattekroner I landdistrikterne er der ikke kun udfordringer i forhold til mængden af boliger, der er egnede til de ældre borgere. Der er også en økonomisk udfordring. Om blot seks år vil henholdsvis hver fjerde og hver tredje indbygger på Ærø og Læsø være 7 år eller ældre. - En af de store vanskeligheder for de mindre kommuner langt væk fra storbyernes vækstcentre bliver at få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at antallet af ældre stiger. Når de unge flytter fra kommunen, mens der bliver flere ældre, hvem skal så tjene penge til kommunekassen? Den gordiske knude bør flere af landets kommuner tage alvor- 4
boliger De bor ofte alene i parcelhuset eller lejligheden, og der kommer flere af dem. Det stigende antal ældre betyder, at kommunerne skal i gang med at bygge eller renovere boliger, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, ANS@danskbyggeri.dk Øget boligbehov til ældre borgere over 7 år i de danske kommuner. År 23 Øget boligbehov på under 5 boliger 5-1.5 boliger 1.5-3. boliger 3. - 5. boliger over 5. boliger Boligbehovet skal kortlægges Kommunernes muligheder for at tilpasse bygningsmassen til den demografiske udvikling afhænger ikke blot af, hvor mange ældre i kommunen, der har brug for en bolig. Kommunerne bør også tage i betragtning, i hvor høj grad der er ledige boliger, som kan omdannes til ældrevenlige boliger, eller om kommunen oplever en generel befolkningstilvækst, da det i så fald kan være lettere at bygge nye ældrevenlige boliger for at imødegå behovet. ligt, for den skal løses i løbet af ganske kort tid, siger Maria Schougaard Berntsen. Hun henviser til, at problemet vil være endnu større i 23, hvor 46 kommuner vil have mere end 2 % ældre over 7 år. Det gælder for 11 kommuner i 22. - Det er ikke kun de allermindste kommuner, som står med den udfordring. Det er knap halvdelen af kommunerne, der kan få svært ved at få indtægter og udgifter til at passe sammen, siger Maria Schougaard Berntsen. Knap seks ud af ti danskere bor i dag i byområder eller tæt på de største danske byer. Landdistrikterne længere væk fra storbyerne dækker derimod næsten halvdelen af Danmark rent størrelsesmæssigt, men her bor kun 14 % af befolkningen. - Landdistrikterne må ikke tro, at de gyldne tider vender tilbage, men de skal i stedet være progressive og satse på fx turisme og sammenhold i lokalområdet eller stedbundne kvaliteter som natur, og dermed være et attraktivt alternativ til børnefamilier, der ikke ønsker eller har råd til at bo i byen, siger Maria Schougaard Berntsen. 2 5
Skolepraktikken virker for byggeriets elever 2 Foto Nicky Bonne Når praktikpladssøgende elever i første omgang ikke har held med at finde en virksomhed og derfor skal i skolepraktik, er det bygge- og anlægseleverne, der får størst gavn af opholdet Af PER BØJGAARD SØRENSEN, pbs@danskbyggeri.dk Mange unge vælger skolepraktikken fra og satser udelukkende på at finde en plads i en virksomhed. Men det er en dårlig idé, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Skolepraktikken er nemlig med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne, og den gavner elevernes chance for på et senere tidspunkt at komme ud i en virksomhed. - Det er glædeligt at se, at den øgede indsats, der er gjort på byggefagsuddannelserne de seneste år, virker. Skolepraktikken er simpelthen blevet bedre, og samarbejdet med virksomhederne for at finde flere elevpladser, som kan bruge elevernes erfaringer i skolepraktikken, er også lykkedes bedre end tidligere, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Lavere frafald og flere praktikpladser i virksomheder Sammenligner man Undervisningsministeriets tal for byggefagene med resten af uddannelserne på erhvervsskolerne, har de generelt både en lavere frafaldsrate samt en større andel, der sidenhen finder en elevplads i en virksomhed. For ser man på byggefagselever seks måneder efter, at de var praktikpladssøgende i februar 214, er andelen, der er kommet i virksomhedspraktik eller fortsætter deres skolepraktik, henholdsvis to og fire procentpoint højere end gennemsnittet af erhvervsuddannelserne. Og andelen af de byggefagselever, der får en plads i en virksomhed, mens de er i skolepraktik, er fem procent højere end andelen af elever, der takker nej til skolepraktik. Så selv om de unge, der ikke er begyndt i skolepraktik, burde have bedre tid til og mulighed for at finde en elevplads, så viser tallene, at eleverne øger deres chance for praktik i en virksomhed, hvis de i første omgang vælger skolepraktikken. Louise Pihl peger på partnerskabsaftalerne som en af årsagerne til, at det er lykkedes at give flere unge en attraktiv uddannelse. - Tendensen med, at byggefagene har flest elever, der fuldfører uddannelserne i en blanding af skolepraktik og virksomhedspraktik, er i høj grad på grund af de partnerskabsaftaler, som stadig flere kommuner vælger at indgå med Dansk Byggeri. Men når det er sagt, skal vi hele tiden finde nye måder at udvikle aftalerne og gøre uddannelserne endnu bedre. Specielt for den tredjedel af byggefagseleverne, der dropper ud og finder en anden uddannelse, et ufaglært arbejde eller kommer på en offentlig ydelse, siger hun. Næsten ens jobmuligheder Undervisningsministeriets tal viser desuden, at stort set samtlige unge, som i løbet af deres uddannelsesforløb har været i skolepraktik, også kommer i praktik hos virksomheder. Og når uddannelsen er fuldført, har de unge, som har haft meget skolepraktik, næsten lige så gode muligheder for at få et job som de unge, der har haft mest virksomhedspraktik. - Selvfølgelig har de elever, der slutter deres uddannelse med at være i praktik i en virksomhed, en lidt større chance for bagefter at få tilbudt en fast stilling i samme firma, og heldigvis afslutter de fleste elever, der har været forbi skolepraktik, deres uddannelse i en virksomhed, siger Louise Pihl. 2 Status efter seks måneder for elever, der var praktikpladssøgende i februar 214 I procent 4 3 2 1 Udlært I praktikaftale Bygge- og anlægsindgangen I skolepraktik Søgende Tilstand ukendt Alle indgange 6
Pengene fosser ind i statskassen! Dansk økonomi har fortsat fødderne solidt plantet i ingenmandsland mellem krise og opsving. På plussiden tæller, at beskæftigelsen i løbet af 214 er begyndt at stige. I negativ retning trækker det, at privatforbruget ikke har fået luft under vingerne Af BO SANDBERG, bsa@danskbyggeri.dk 215 står for døren og dermed også en god anledning til at gøre status for, hvor 214 har bragt dansk økonomi hen. Julen er hjerternes fest, og derfor er det naturligt at begynde statusopgørelsen i den positive ende. Der er ikke længere tvivl om retningen for dansk økonomi. Mens samfundsøkonomien bevægede sig baglæns både i 212 og 213 de to første hele år, hvor den nuværende regering har haft det overordnede økonomiske ansvar så bliver facit for 214 en moderat økonomisk vækst i omegnen af +,7 % af bruttonationalproduktet. Men en vækst på,7 % er ikke ensbetydende med et økonomisk opsving. I givet fald ville det have været buldrende i 21 og 211, hvor BNP-væksten landede på hhv. 1,6 og 1,3 %. Offentlig saldo 21-214 Mia. kr. 4 2-2 -4-6 -8-1 21 211 212 213 214 Offentlig saldo, realiseret skæftigelsen endelig er begyndt at stige. Siden bunden blev nået midtvejs i 213, er der kommet 23. flere i job. Men der er også meget at indhente: Fra 28 til 213 faldt beskæftigelsen med 169. primært i den private sektor. Et andet lyspunkt er de offentlige finanser, som fem år i træk har udviklet sig bedre, end mørkemændene i Finansministeriet havde skønnet i begyndelsen af året. Det har sparet de kommende generationer for en gældsætning på over 2 mia. kr., og det er jo også en slags penge sidst på måneden. Pengene fosser ind i statskassen, og 214 bliver første år siden finanskrisen med overskud på den offentlige saldo. Lavt privatforbrug Vender man så blikket mod den mere dystre side af dansk økonomi, så er det de "forkerte" ting, der i 214 bragte væksten op i positivt territorium. Dels Offentlig saldo, regeringens skøn primo året Kilde: Danmarks Statistik samt Økonomisk Redegørelse, diverse årgange (ØIM & FM). Anm.: 214-skønnet for faktisk saldo, er hentet fra Nationalbankens kvartalsoversigt, dec. 214. - Danskerne sparer på pengene. Der er fornuftigt for de enkelte familier, men knap så godt for samfundsøkonomien, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy en stigning i det offentlige forbrug på 1,1 %, dels en lageropbygning i industri og engroshandel men dog også som noget positivt, en lille fremgang i de private investeringer fra et historisk lavt udgangspunkt. Eksporten har for længst rejst sig efter finanskrisen, men er nu udfordret af blandt andet Ukraine-konflikten. Derfor ville det være godt, hvis privatforbruget kunne træde til som hjælpemotor. Men her har det vist sig, at krisens ændrede forbrugs- og opsparingsmønster har bidt sig fast. Det er både fornuftigt og rationelt for de enkelte familier, men knap så godt for samfundsøkonomien. Det hjælper heller ikke på privatforbruget, at BoligJobordningen ophører til nytår. Det er skidt for både forbrugere, håndværkere og samfundsøkonomi og cementerer en Flere i job Mest glædelig er udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor bemodproduktiv politik. stop-and-go- Vi venter fortsat på opsvinget Spørgsmålet er så, hvad 215 vil bringe? Prognosemagerne har vanen tro i efteråret gentaget de seneste års mantra om, at økonomien godt nok har skuffet i år, men at NÆSTE ÅR kommer der gang i hjulene. Og hvis man bliver ved med at råbe "opsvinget kommer!", så sker det såmænd nok på et tidspunkt. Sikkert er det, at det kraftige olieprisfald isoleret set giver dansk økonomi et løft. Det mindsker omkostningerne for virksomheder og forbrugere og virker dermed reelt som en stor skattelettelse. Indtil videre indtager vi i Dansk Byggeri en forsigtig og afventende attitude. Så kan man altid blive positivt overrasket, hvis det bliver i 215, at opsvinget indfinder sig. 2 7
Er København fremtidens "Udkantseuropa"? København halter bagud, både når det gælder befolkningstilvækst og økonomisk vækst. Nabostorbyer som Stockholm og Oslo er længere fremme. Hvordan sikrer vi, at København ikke reduceres til en provinsby, hvor udviklingen kører lige forbi? Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk International forskning viser, at der er en klar synergieffekt i storbyer, og at vi bliver mere effektive og produktive, når vi bor tæt sammen. Men hvor ligger fremtidens storbyer og hvilke byer bliver reduceret til udkantsområder? København er flere år i træk blevet kåret som verdens bedste by at bo i senest i det internationale livsstilsmagasin Monocle i juni 214. På plads nummer fire finder vi Stockholm, Helsinki indtager en femte plads og Oslo en 24. plads. Det er især københavnernes frisind, investeringen i byens infrastruktur samt brugen af byens offentlige steder, som sikrer byen førstepladsen. Men vælger man at anskue den danske hovedstads succesfulde fremgang fra en økonomisk vinkel, ser situationen knap så positiv ud. Haltende I procentbefolkningstilvækst Hvad 9 angår befolkningstilvæksten til 8 byen, så viser de nyeste tal, at hovedstadsområdet 6 fra 27 til 211 ikke har haft 7 nær 5 samme befolkningstilvækst som i de 4 nordiske nabohovedstæder. Københavns 3 Kommune 2 oplever en tilflytning på knap 1. 1 personer om måneden, og selvom det lyder som mange, er det ikke tilstrækkeligt til, at København kan følge med de København Stockholm Oslo Helsinki andre storbyer i Nordeuropa. Kun sølle fire procent, svarende til 66. nye indbyggere, blev det til i "Storkøbenhavn", mens hovedstadsområderne Stockholm og Oslo har haft en langt mere kraftig tilstrømning, både procentmæssigt og antalsmæssigt. - I perioden har hovedstadsområdet i Sverige fået 139. flere indbyggere og Oslo 9., hvilket begge steder er temmelig meget mere end København. Hvis ikke København følger med rent strukturelt i form af flere indbyggere og dertil nye bygninger, infrastruktur og institutioner, så vil der i fremtiden ikke være et naturligt Befolkningstilvæksten for hovedstadsområderne 27-211 I procent 9 8 7 6 5 4 3 2 1 I 1. euro 8 7 6 5 4 3 2 1 København Kilde: Eurostat København Oslo Kilde: Eurostat og Dansk Byggeri BNP for 211, euro pr indbygger Oslo Stockholm Helsinki Stockholm Helsinki vækstpotentiale i byen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Lavere BNP Målt i BNP pr. indbygger i regionen ligger København ligeledes lavere end både Oslo og Stockholm. Dog klarer vi os bedre end Helsinki. - Hvis vi betragter samme femårige periode som før, så klarede København sig bedre end Stockholm lige efter, at krisen indtraf. Men det seneste år har væksten taget fart i Stockholm og har overhalet København indenom, siger Torben Liborius. - Det stemmer overens med, at Danmark i I øvrigt 1. euro har et generelt problem med 8 at indhente tabt BNP set i forhold til centrale samhandelspartnere. 7 6 Tyskland, Norge og Sverige 5 har for længst indhentet krisens negative 4 indflydelse, mens Danmark forsat befinder 3 sig under 27-niveau, siger Torben 2 Liborius og fortsætter: 1 - Krisen ramte Danmark hårdere, så for at løfte vækstniveauet, København skal Stockholm der mere til. Afgørende er Oslo det, at København Helsinki fortsat er en attraktiv by at bo og investere i. Pointen er, at byens størrelse i sig selv har betydning for produktivitet og vækst. Tilflyttere skal derfor kunne finde boliger, der matcher deres ønsker og behov og så hjælper det ikke noget, at vi henviser dem til det københavnske opland, hvis de helst vil bo i det centrale København. Et boligunderskud i storbyerne går nemlig direkte ud over produktiviteten og dermed væksten. Boliger og infrastruktur En ny analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at Danmark vil gå glip af et vækstpotentiale på godt fem milliarder kroner, hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, som ønsker at flytte dertil. - Vi er nødt til at sikre os, at vi har nogle stærke vækstmotorer i form af solide byer med gode rammer for udvikling. Ud over et attraktivt boligmarked handler det om mange forhold, fx en god infrastruktur, uddannelser på internationalt niveau og kulturelle tilbud. Pointen er, at byen skal ses som en helhed, og at vi nu kender tabet ved, at vi ikke udbygger byen tilstrækkeligt. Med det nuværende niveau er der en oplagt risiko for, at København reduceres til en europæisk provinsby, slutter Torben Liborius. 2 8 2 Foto Simon Ladefoged