Crime News 28.septemper 2011 Kvinde skudt i hovedet med jagtgevær I denne udgave vil vi sætte fokus på opklaringen af mordsager.
Kvinde brutalt myrdet i sin have i Greve Skrevet af Emilie Ravn, Louise Dahl, Oussama Amairi og Niels Jørgensen. Motivet for mordet er stadig uklart da politiet nogle få dage efter mordet har to mistænkte og et hold af dygtige teknikere til at opklare et af årets mest brutale mord i Greves omegn. Der er fundet op til flere afgørende beviser i sagen. Der er funder spor af DNA og op til flere fingreaftryk. Der blev tirsdag formiddag fundet en kvinde myrdet i sin have i Greve. Kvinden blev øjensynligt dræbt mandag eftermiddag. Hun blev fundet af det lokale postbud, da han skulle afleverer dagens post. Hun var blevet skudt i hovedet. Riffelen lå ved siden af liget, jeg fandt hende ude på verandaen. Hun havde blødt ud over det hele. Jeg tjekkede hendes puls, og kunne ikke finde den og derefter ringede jeg til politiet. siger Postbuddet, efter en meget overvældende oplevelse. Politiet har ikke villet kommentere mordmetoden, men vores journalister har fra pålidelige kilder fået fortalt at politiet tror at det er et planlagt mord. Der er fundet beviser i sagen, som heriblandt kan være afgørende spor af DNA og fingeraftryk. Der er indtil videre to mistænkte i sagen. Et vidne der overværede anholdelsen, mener at have set to mørkhårede kvinder blive anholdt. På pressemødet fortalte politiet, at de to mistænkte intet alibi har og begge har et overbevisende motiv til at dræbe kvinden fra Greve. Kollegaer til kvinden fortæller om en lidt asocial og våbenglad person. Jeg husker at hun engang fortalte at hun plejede at gå til skydning tre gange om ugen. Jeg syntes det var lidt mærkeligt, især fordi hun var advokat og derfor intet behov havde for at kunne skyde. Hvis jeg skal være ærlig havde hun også lidt specielle kunder også lidt specielle kunder, I ved sådan nogle højtstående kriminelle. Vi hørte aldrig så meget til hende, men hun plejede altid at komme med stil, i en Mercedes. Jeg kan huske at vi altid plejede at stå med næsen mod ruden, når hun kom kørende, hun var jo også en flot kvinde, fortæller en kollega smågrinende. Denne ønsker dog at være anonym. Politiet skal i løbet af den nærmeste fremtid afhøre de mistænkte i sagen. Vi har sendt beviserne ind til vores laboratorier, vi burde snart få svar tilbage, og så burde vi have vores morder siger politidirektør Andersen. Kunne det måske have været et forkert valg af klient, der endte hendes liv. Det må tiden vise.
Blod, hår og tøjfibre. Skrevet af Sarah Kamounah, Emil Dalsø og Mustafa Al-Hasnawi. Blodstænk kan være med til at afsløre en morder, da det ofte af kommet af, at blod har sprøjtet/dryppet eller udtværet af gerningsmanden på gerningsstedet. Man kan finde frem til, hvor gerningsmanden har stået, hvis offeret er ramt af et våben tæt på, idet at blodet sprøjter på ham i stedet for gulv/vægge. Gerningsmanden har altså stået, hvor der ikke er blod. Analyse af en blodplets mønster kan bruges til at beregne blodets vinkel, hvor det ramte underlaget, blodets fart og hvor det kom fra. Løse hår på gerningsstedet kan bruges til at finde frem til personens hårfarve, hårtype og evt. længde, men hårstrået bruges primært til at finde personen slægt. Hårstrået kan give os et tydeligt DNA, der kan bruges til at finde personens alder, køn, race etc., hvis hårsækken også er inkluderet. Man skal dog huske på, at håret kan tilhøre hvem som helst, da folk mister hår hver dag, så politiet kan være efter den forkerte og har derfor brug for andre spor. Der findes 2 slags fibre, organiske og uorganiske. Alt tøj, tæpper osv. (som er lavet af stof) er fibre. Alt vi bruger fra naturens side til at lave stof (Hør, uld, bomuld osv.) er organiske fibre. Uorganiske fibre kan være nylon og silke mm. Analyse af fibre, der findes på offerets lig vil fastlæggelse typer af fibre til stede på gerningsstedet. For eksempel kan en fiber overføres fra et tæppe til et organ. Offeret har en lille del af det oprindelige stykke stof, som muligvis ikke er til at finde på gerningsstedet.
Fingeraftryk Skrevet af Line Pajbjerg, Kirstine Sørensen, Kevin Turan og Mathias Sørensen. Fingeraftryk er særlige mønstre dannet af linjer, på de yderste led af fingrene. Fingeraftryk udvikles i tredje og fjerde fostermåned, ved at et væsketryk udvider huden på fingrene. Når trykket kort tid efter foretager sig igen, foldes huden. Herved dannes mønstertyperne og detaljerne, og de bliver forskellige fra finger til finger, ligesom at de er forskellige fra person til person. Tryk, varme og omgivelser bestemmer på det tidspunkt, hvordan et fingeraftryk kommer til at se ud. Derfor er det helt tilfældigt, hvordan de enkelte linjer fremtræder. Størrelsen af mønstre øges under opvæksten, men detaljerne, dvs. hvor to linjer mødes, eller to linjer stopper, og disses indbyrdes placering forbliver altid den samme. Ved identifikation af fingeraftryk, f.eks. ved en mordsag, er det en fingeraftryksekspert, en dakylog, som sammenligner to aftryk med hinanden. I Danmark skal der mindst være ti sammenfaldende detaljer i to aftryk, før at identifikationen er sikker, dvs. at samme finger og dermed samme person har afsat de to aftryk. Der må heller ikke være detaljer i det ene aftryk som ikke findes i det andet. Fingeraftryk er i hele verden accepteret som et endegyldigt bevis. Det betyder, at man har anerkendt, at der ikke findes to fingre i hele verden med det samme aftryk. I modsætning til dna-profiler, som hos enæggede tvillinger er helt ens, så er deres fingeraftryk lige så forskellige som hos andre mennesker. I Danmark er det Fingeraftrykssektionen hos Rigspolitiets Kriminal-tekniske Center, der registrerer og opbevarer fingeraftryk i en særlig database, der kaldes AFIS Automated Fingerprint Identification System. Cirka 330.000 personer er registreret i AFIS (november 2008). Hvert år modtager Fingeraftrykssektionen finger- og håndaftryk fra cirka 10.000 nye personer. Samtidig modtager sektionen cirka 6.000 recidivistaftryk af personer, der er registreret i forvejen. Vi har brug for dig! Gør en forskel og bliv Bioanalytiker
Blodtyper Anne Klose, Magnus Rune og Rassoul Said VI kan kun bruge en type blod Alle mennesker har en blodtype, som er arveligt betinget. Man kan sige med et fint udtryk, at hver Blodtype er variationer i blodlegemeoverfladens kemiske struktur. Der er beskrevet og findes mange blodtypesystemer. Blanding af AB0 blodtyper kan dræbe Det vigtigste boldtypesystem, er AB0- blodtypesystem. Det består af de fire blodtyper: A, B, AB eller 0. Forskellen på hver blodtype kommer af det kulhydrat, antigen, der er fæstet til blodlegemerne. Til A er fæstet antigenet acetyl-glukose, til B antigenet galaktose, til AB både acetyl-glukose og galaktose, til 0 er der ikke fæstet noget antigen. Antistoffer og antigener passer sammen sådan at antistof A og antigen A vil sætte sig sammen. Det kaldes at blodet agglutinerer, hvilket vil sige at det klumper i blodårerne. Derfor er det utrolig vigtigt at antigener og antistoffer ikke passer sammen i blodet. Antistofferne bevirker altså, at man ikke bare frit kan blande blod af forskellige AB0-typer. Hvis fx A -blod gives til en patient med blodmangel, som har type B, vil A-antistofferne i type B blodet agglutinere med A-antigenerne i type A-blodet og omvendt. Agglutinationen af blodlegemerne i patientens blodkar kan fremkalder alvorlige, måske endda dødelige reaktioner. Rhesus uden atistoffer har ingen indflydelse på organdonation. Rhesusblodsystemet er et andet vigtigt blodtypebestemmelsessystem. Rhesussystemet arves også fra forældrene, men uafhængigt af AB0 systemet. Rhesusblodtypen indeholder koder kun for antigenet D på de røde blodlegemer, men ikke for nogen antistoffer i blodplasmaet. Derfor er man enten rhesus positiv og har antigen D, eller rhesus negativ uden antigenet. Rhesus er derfor kun relevant i forbindelse med blodtransfusion, hvor antigenerne på de røde blodlegemer helst skal være de samme, men ikke organdonation, da der ikke er noget antistof i blodet der kan angribe donororganet. Antistoffer er proteiner, som produceres af immunsystemet. De svæver rundt i blodplasmaet og spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektioner. Vores blodplasma indeholder Blodtyper klassificeres efter AB0 og rhesus, nogle er mere sjældne end andre. Når man snakker om bloddonorer definerer man normalt en persons blodtype efter både AB0 sytemet og rhesus systemet. I danmark er en enkelt kobination meget sjælden: AB negativ, da kun 4% af befolkningen har AB og kun 15% af dem der har AB samtidig er rhesus negativ, Mens A positiv er den mest almindelige, da 44% af befolkningen har A, og 85% af de mennesker har rhesus positiv. Den samme forskelighed i hyppighed bruger politiet også, når de skal vurdere sandsynligheden for at blodet på et gerningsstedet kommer fra netop den mistænkte.
Opklaring af forbrydelser Skrevet af Mie Zilmer, Christina Wibe, Ali Mahmoud og Alexander Falsing I forbindelse med mordsager, voldtægter og andre kriminalsager kan man bruge DNA profiler til at finde den rigtige gerningsmand. Med en DNA profil kan man sammenligne DNA fra gerningsstedet med DNA fra mistænkte. DNA profiler bliver også brugt til slægtsskabsundersøgelser, faderskabssager og til diagnostik af arvelige sygdomme, kromosomfejl og cancer. Man opsamler noget DNA fra gerningsstedet, men i nogle tilfælde kan man ikke finde DNA nok, men så kan bruge PCR metoden til at opformere det, så man har nok til at lave en DNA profil. Denne metode foregår ret simpelt. Det DNA man ønsker at kopiere sættes i et mikro reagensglas med alle de dele som skal til ved en DNA replikation (primere, nucleotider og DNA polymerase) blandingen opvarmes til 90 grader, så strengene deles i to. Derefter sænkes temperaturen til 60 grader, så primerne hæfter sig fast på enkeltstrengene og DNA polymerasen sætter de frie nucleotider fast på strengene, så de bliver dobbeltstrengede igen. Nu består strengene af en gammel streng og en ny streng. Herefter gentages denne proces indtil der er DNA nok til analysen. Bagefter tilsætter man nogle restrikstionsenzymer, som klipper DNA strengen over nogle bestemte steder. Da DNA ikke er ens, vil hvert menneske få klippet sit DNA i forskellige stykker. Så støber man en gelplade med huller til de forskellige væsker med DNAstykkerne fra gerningsstedet og fra de mistænkte, så de hurtigt kan sammenlignes. Gelen lægges i et kar som fyldes med en væske, vi kalder buffer. Til den vil DNA et afgive en H + ion, og DNAstykkerne vil bevæge sig mod den positive pol i elektroforesen, hvor der løber en strøm over gelen. Det vil den gøre, fordi at DNA et efter at have fraspaltet H + ionen, vil være negativt ladet, og positiv og negativ tiltrækker hinanden, derfor vil DNA et gå mod plus. De små DNA stykker vil vandre længere end de store, da de lettere kan trænge igennem gelen. Derefter skal DNA et farves, så man kan se DNA stykkerne og sammenligne de forskellige profiler. Nu kan man finde gerningsmanden i kriminalsagen eller i andre tilfælde finde ud af hvem faderen til barnet er.
Sikkerhed ved undersøgelser Skrevet af Cecilia Pedersen, Sarah Petersen, Malthe Nannestad og Josefine Fjordvald. Der behøves kun ganske små mængder biologiske spor (DNA) til en efterforskningssag. Disse biologiske spor kan være spyt, hudceller, hår sæd eller blod. De består nemlig af mange mikroskopiske celler, som indeholder DNA. At indsamle DNA fra gerningssteder er blevet mere normalt hos politiet. Før blev det kun anvendt i alvorlige sager som drab, voldtægt eller røveri, hvor politiet nu også bruger det til at identificere omkomne i ulykker, som er meget svære at identificere. Det er blevet så normalt, at udstyr, som handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser, som bruges til at indsamle DNA, er standart udstyr i patruljebiler. Det er kun i meget alvorlige krimisager, at politiet tilkalder kriminalteknikere. De prøver, som politiet indsamler, bliver sendt til Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet, som det eneste sted i Danmark foretager dna-analyser i straffesager. De DNA-profiler bliver så tastet ind i Det Centrale DNA-register, som styres af Rigspolitiets DNA-sektion. Registeret kan bruges til at identificere personer i straffesager eller ved ulykker, hvor en almindelig identifikation er udelukket. Det register er så delt op i to dele, en del til spor og en til personer. I sporregistret står dna -profiler fra spor på gerningssteder, og i personregistret står DNA-profiler fra en række sigtede personer. I krimisager (mord, voldtægt) gælder det om at finde ud af hvem der er forbryderen. Man kan ikke udelukke med 100 % sikkerhed at der ikke findes flere personer med samme DNA-profil. Fx vil enæggede tvillinger tit have helt identiske eller rigtig lignende DNAprofiler. Også almindelig helsøskende vil kunne have samme eller lignende DNAprofiler. Derfor kan det være vanskeligt at finde ud af sandheden hvis fx to brødre er involveret i den samme kriminalsag eller begge påstår de er faderen til det samme barn. Derfor er det altid et stort spørgsmål om politiet kan være sikre på at de har buret den korrekte forbryder inde. Sandsynligheden for at en anden person i befolkningen har samme DNA-profil som dig selv ligger mellem 1:100.000 og 1:100.000.000.
Amagermanden er varetægtsfængslet Skrevet af Jakob Borup og Selina Sundahl. Uskyldige kvinder blev på Amager voldtaget og nogle myrdet, men nu er "Amagermanden" tiltalt for de to drab og otte voldtægter, oplyser Rigsadvokaten. Amagermanden udplyndrede sine ofre. Statsadvokaten har rejst stribevis af tiltaler for drab og voldtægter mod en 45-årig familiefar fra Valby. Den 45-årige såkaldte "Amagermand" er tiltalt for gennem de seneste 24 år at have slået to kvinder ihjel, voldtaget otte - heriblandt mindreårige piger. Desuden er han tiltalt for at have udplyndret både sit første drabsoffer og de mindreårige piger. Statsadvokaten oplyser, at ifølge anklagemyndigheden slog den 45-årige tidligere fodboldtræner sit første menneske ihjel i en alder af bare 20 år. Det var en 73-årig pensionist fra Valby, og bare tre år senere dræbte han så en 40-årig kvinde og efterlod hende død i Fasanskoven på Amager. I alt fem gange har han angrebet og voldtaget i alt otte forskellige ofre. Senest i september 2009, hvor en 17-årig pige blev voldtaget i en haveforening på Amager. Og det blev endestationen for den 45- årige gerningsmand. Takket være dna-spor kunne politiet knytte den samme gerningsmand til sidste års voldtægt 2009 samt til det 20 år gamle drab i Fasanskoven. Og så startede jagten på serieforbryderen der altså kort efter viste sig at lede frem til fodboldtræneren og familiefaren med bopæl i Valby. Umiddelbart var der intet, der bandt forbrydelserne sammen, og politiet stod på bar bund i alle tre sager. Lige indtil da en 45-årig mand i 2010 troppede op til afhøring hos Københavns Politi. Han var en af de 260 personer, politiet efter henvendelser fra borgere havde indkaldt, fordi de kunne være interessante for efterforskningen. Under afhøringen fik manden foretaget et mundskrab til en dna -prøve. Fem dage senere modtog efterforskerne på Politigården et opkald fra retsteknikerne. Mandens dna-profil matchede dna fundet på gerningsstederne for alle tre forbrydelser, og han blev anholdt i sin lejlighed få timer senere. Retssagen mod den 45-årige starter til november 2011. Ud over drab, voldtægter og røverier er han tiltalt for forsøg på brandstiftelse for at skjule sporene efter sit første drab og grov vold.
Krimi QUIZ! Hvem tror DU morderen er? Angiv dit svar ud fra informationerne i boderne. Mistænkt nr. 1 Mistænkt nr. 2 Dit svar afleveres i redaktionens postkasse. Der udleveres præmie til tre udtrukne vindere. Vejen til din fremtid..