Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?



Relaterede dokumenter
"Lær at tackle kroniske smerter"

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle job og sygdom

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Lær at tackle angst og depression

At være pårørende...

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Lær at tackle angst og depression

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Lær at tackle angst og depression

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

Temadag om Førtidspensionsreform

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE angst og depression

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Lær at tackle kroniske smerter

TILBUDSINDHENTNING OG KRAVSPECIFIKATION FOR EVALUERING AF SATSPULJEPROJEKTET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

FÆLLES FOR alle kurserne

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Har du erfaringer med intensiv indsats?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

KL s sundhedskonference 2012

Livskvalitet & vægtøgning

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Funktionelle Lidelser

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Anne Illemann Christensen

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Behandling af Stress (BAS) - projektet

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Transkript:

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning

Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe: Mennesker på tværs af diagnoser og symptomer Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe: Mennesker med kronisk eller langvarig smerte Lær at tackle angst og depression Målgruppe: Mennesker med symptomer på angst og/eller depression Kursernes formål At øge deltagernes helbredsstatus, helbredsrelaterede adfærd, self-efficacy og reducere forbruget af sundhedsydelser. Kurserne er ikke behandling, men supplement til behandling og sygdomsspecifik patientuddannelse

Effekten af Lær at leve med kronisk sygdom Internationale studier: Moderat til god evidens for positive, signifikante effekter på: - Selvvurderet helbred - Smerte - Træthed - Funktionsnivau - Psykisk helbred (Health distress) - Fysisk aktivitet - Self-efficacy* *Patient Education a Health Technology Assessment Copenhagen: National Board of Health, Monitoring & Health Technology Assessment, 2009. Health Technology Assessment 2009; 11 (3)

Effekten af Lær at leve med kronisk sygdom Dansk evaluering: Positive, signifikante effekter på - selvvurderet helbred - livskvalitet - psykisk helbred - smerte/ubehag - træthed - funktionsbegrænsning - tidsforbrug på fysisk aktivitet - brug af kognitive strategier til at håndtere symptomer - kommunikation med sundhedspersonale* Marthedal R et al. Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. Dansk Sundhedsinstitut 2011.

Gennemførte N=356 Køn (%) Kvinder Mænd Alder (%) < 40 40-49 50-59 60-69 > 70 Udannelse (%) Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial/videregående udd. Sygdommens varighed (%) < 1 år 1-2 år 3-5 år > 6 år Tilknytning til arbejdsmarkedet (%) Beskæftiget Uden for arbejdsstyrken 79.2 20.5 8.7 18.3 27.0 26.7 19.1 27.8 39.0 27.2 3.4 13.8 22.2 59.8 37,6 57.9

Forskelle i effekterne - Lær at leve med kronisk sygdom Målt på smerter, selvvurderet helbred, fysisk aktivitet Ingen signifikante forskelle i effekterne i forhold til: - Køn - Alder - Uddannelseslængde - Diagnose - Sygdommens varighed* Marthedal R et al. Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. Dansk Sundhedsinstitut 2011.

Evaluering af Lær at tackle kroniske smerter Gennemført af Aarhus Universitetshospital, Forskningsenheden for funktionelle lidelser og psykosomatik Tidshorisont: 2010: Pilottest (4 kommuner) 2011-2014: Evaluering af programmets effekter samt årsagerne til effekter Forskningsdesign: RCT (baseline, lige efter kurset, efter 6 mdr., efter 18 mdr.) Interviews Status: 25 kommuner og 431 deltagere er kommuner er inkluderet i RCT Data er indsamlet for baseline og 1. follow-up (svarprocent på 93 %) Mangler stadig data på 6-mdrs og 18-mdrs followup samt kvalitative data

Interventionsgruppe N=216 Kontrolgruppe N=208 Alder (år) 54.1 (13.2) 54.7 (12.8) Kvinder Mænd 155 56 147 58 Ægteskabelig status (%) Gift Samlevende Fraskilt Enlig Enke/enkemand 61 9 10 14 6 52 12 12 18 6 Udannelse (%) Folkeskole EFG/teknisk skole Studentereksamen Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregå. Lang videregående 18 4 3 26 14 30 5 20 3 2 27 15 29 4 Smertevarighed (år) 9.9 (9.4) 9.1 (7.9) Medicin (%) Ingen Håndkøbsmedicin Receptpligtig medicin Flere slags medicin 18 7 35 40 17 5 36 42

Resultater - lige efter kurset Funktionsbegrænsning Somatiske klager

Resultater - lige efter kurset Depression Katastrofetanker om smerter

Resultater - lige efter kurset Helbredsangst

Development in pain Pain 100 mm VAS Pain 5-point Likert scale

Forskelle i effekter Funktionsbegrænsning, somatiske klager, depression, helbredsangst, katastrofetanker om smerte Ingen signifikante forskelle i effekter i forhold til: Køn Alder (over eller under 60 år) Leve alene vs. samlevende Ugift vs. gift/samlevende Smerternes varighed (0-2 år vs. over 2 år) Beskæftigelse Uddannelse (Funktionsbegrænsning, somatiske klager, helbredsangst) Signifikant forskel på effekten af katastrofetanker om smerte samt depression i forhold til kortuddannede vs. deltagere med mellemlang og lang uddannelse

Foreløbig konklusion Programmet ser ud til at være velegnet til en bred gruppe af mennesker med kronisk/længerevarende smerte på tværs af køn, alder, civilstatus, beskæftigelse, smerternes varighed og uddannelse Kommende resultater i 2013-2014 på: Kursets effekter efter 6 og 18 mdr. Forskelle i effekter efter 6 og 18 mdr. Årsagerne til effekterne

Measures Dimension Symptom Scales/measure Symptom reduction Pain McGill short form + VAS Functional disability Illness behavior Health care utilization Register data Roland-Morris disability questionnaire Use of prescribed drugs Register data Sickness leave Register data Illness perception Illness perception The brief illness perception questionnaire Self-efficacy Modified version of the arthritis self-efficacy scale SES Stigmatization Modified Perceived stigma in irritable bowel syndrome scale Pain catastrophizing Pain catastrophizing scale Benefitfinding Modified benefitfinding scale BFS-17 Quality of life Health related QoL SF36 Life satisfaction Depression & anxiety Somatic symptoms Health worries Social constraint Satisfaction with life scale SCL-8 SCL-SOM Whitely-7 Modified social constraint scale SCS-15