Livskvalitet & vægtøgning

Transkript

1 Livskvalitet & vægtøgning

2 Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt Journal of Positive Psychology Journal of happiness study Quality of life research Tyder på at tiltag rettet mod at bedre livskvaliteten/lykken forebygger bedre end tiltag rettet mod grundtilstanden

3

4 Hvad er livskvalitet? Synes du jeg har det godt? Synes jeg at jeg har det godt? Anton Aggernæs (f. 1935) 1) Biologiske behov 2) Menneskelig kontakt 3) Meningsfuld beskæftigelse 4) Spændende oplevelsesliv

5 Fysiske faktorer: Sociale faktorer: Kost Bolig Mobilitet Miljø Fritid Familie/venner Sociale ydelser Uddannelse LIVSKVALITET Økonomiske faktorer: Psykologiske faktorer: Sikkert job Indtægt Velstand Leve standard Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

6 Health Related Quality of Life (HRQoL) Psykologiske faktorer: Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

7 Hvorfor? Opnå en bedre forståelse af patienten Bedre samarbejde med patienten Bedre prognose

8 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet

9 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression

10 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression Identificere subtyper

11 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose

12 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning

13 Global Burden of Disease Study, 1990 Disability Adjusted Life Years (DALY) = Years Lived with Disability (YLD) + Years of Life Lost (YLL) Vos et al., Depression 2 Demens 3 Slidgigt 4 Astma 5 Sukkersyge 6 Angst 7 Brystkræft 8 Syns sgd 9 Slagtilfælde 10 KOL 11 Høre tab 12 Iskæmisk 13 Alkohol misbrug 14 Parkinson 15 Spiseforstyrrelser 16 Social fobi 17 Infertilitet 18 Bipolar lidelse 19 Psykoser 20 Ledegigt sgd

14 Hvorfor? Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning Hvad med som mål for behandling?

15 Outcome Recovere d Improved Chronic

16 Hvordan? Generiske spørgeskemaer Enhver patient gruppe/sygdom Helbredsundersøgelser F.eks. Short-Form 36 (SF-36) 1992 Sygdoms-specifikke spørgeskemaer Udviklet til en specifik gruppe/sygdom Tager højde for de små nuancer i sygdommene F.eks. Eating Disorder Quality of Life Scale (EDQLS) 2004/5

17 Short-Form 36 (SF-36) Generisk spørgeskema Udviklet i Version 2 i spørgsmål fordelt på 8 subskalaer (Score 0-6) Physical functioning (PF) Physical role functioning (RP) Bodily pain (BP) General health (GH) Vitality (VT) Mental health (MH) Social role functioning (SF) Emotional role functioning (RE) Physical domain Psychological domain Højere score = bedre livskvalitet

18 GH HT PF

19 RP SF BP RE

20 BP VT & MH

21 SF PF RP BP GH VT SF RE MH PCS MCS Score Norm SD GH

22 SF-36 scores Physical Mental PF RP BP GH VT SF RE MH Norm DM Depr AN

23 EDQLS Sygdomsspecifikt Udviklet i 2004/ spørgsmål på 12 subskalaer (score 1-5) Minimere egysyntone respons Højere score = dårligere livskvalitet

24 EDQLS Fremtoning: Jeg forsøger konstant at ændre på min krop Forhold: Jeg fravælger at være sammen med mine venner Spisning: Jeg tænker konstant på mad hele dagen Livssyn: Jeg føler ikke jeg har noget liv Følelsesmæssigt: Jeg overvejer min egen lykke når jeg træffer beslutninger

25 Eating disorders and quality of life: a review of the literature Jenkins et al Patienter med en spiseforstyrrelse har en dårlig livskvalitet Jo flere symptomer, jo dårligere livskvalitet Helbredte patienter Grænsetilfælde AN? BN? EDNOS? BED?

26 Quality of life in eating disorders: a meta-analysis Winkler et al., 2014 Formål: undersøge forskelle i livskvalitet hos AN, BN, EDNOS og BED Metode: meta-analyse 7 studier (757 patienter) SF-36 Resultater: Nedsat livskvalitet hos spiseforstyrrede Ingen forskel i de 4 diagnosegrupper

27 Funen Anorexia Nervosa Study

28 Residing outside of Funen county 52 ED diagnosis FPAS Funen county 1012 Declined invitation Project info, statement of consent, questionnaires Written reminder Questionnaires returned 528 DXA scans 39 Telephone contact Declined Not possible to contact

29 Vægtøgning & livskvalitet FANS Afslutningsvægt Laveste vægt SF-36 ved follow-up N=291 vægtændring AN 10.7 kg BN 7.3 kg EDNOS 8.4 kg PCS MCS * Konklusion: ikke en signifikant sammenhæng imellem vægtøgning og livskvalitet ved follow-up

30 Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Nuværende behandling fokus på vægtøgning Klinikeren: fuld vægtrestitution som endeligt mål Kronikeren: ikke samme mål som klinikeren Primære mål: bedring i QoL >< vægt/symptomatologi? Er patienten mere modtagelig for behandling hvis QoL er målet fremfor vægtøgning?

31 Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Formål: undersøge sammenhængen imellem QoL, vægt og symptomer ved AN Outcome: primær: sekundære: Metode: n=63, AN, kvinder, EDQLS, SF-12, WSAS, BDI, BMI, EDE start, 15 uger, EOT, 6+12 mdr QoL vægt & symptomer

32 Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al., 2015 Behandling: 8 mdr ambulant behandling CBT eller SSCM (RCT) Patienterne informeret om primære outcome Resultater: 87% færdiggjorde behandling 80% follow-up 12 mdr efter Konklusion: Bedring i QoL, BMI og symptomer 1) fokusændring til QoL = lav drop-out rate 2) QoL som mål kan føre til bedring i vægt Kan bedring i QoL ske uden vægtøgning og symptombedring?

33 Symptomer Vægt Livskvalitet

34 TAK Hovedvejleder: René Klinkby Støving Medvejledere: Niels Bilenberg Kirsten Hørder Økonomisk støtte: Psykiatriens forskningsfond Odense Universitets Hospitals PhD pulje Syddansk Universitets PhD pulje TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED