Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur. og juridisk konsulent i Lægeforeningen, og Ole Nørskov er alment praktiserende læge i Strib. Per Fraulund Sørensens adresse Juridisk rådgivning, Lægeforeningen, Kristianiagade 12, 2100 København Ø. PFS@dadl.dk Det er ikke kun børnene, der lider under en skilsmisse, hvor forældrene ligger i krig. Også bedsteforældre, pædagoger og læger kan uforvarende blive ofre, og derfor er det godt at kende rettigheder og pligter. Forfatterne forsøger at guide os sikkert ind i det farlige felt og ud igen og samtidig lande på benene. Denne artikel beskriver de retlige regler om forældres ret til aktindsigt i barnets journal, og hvorledes den alment praktiserende læge praktisk skal håndtere henvendelser fra forældre, som anmoder om aktindsigt i barnets journal. Bag ved forælderens henvendelse om aktindsigt i barnets journal kan der ofte ligge en aktuel strid mellem forældrene om enten en sag om samværsret eller en sag om forældremyndighed ved retsinstanserne. Eller der er ved at blive lagt i kakkelovnen hertil fra en forælders side. Det er af væsentlig og af afgørende betydning, om A) forælderen har del i forældre-myndigheden (forældremyndighedsindehaver) eller B) ikke har del i forældremyndigheden. Case Mikkel ringer til lægehuset og siger, at han er far til Karoline på fem år, og han vil gerne have en kopi af Karolines journal. Lægehuset kender ikke Mikkel, men lægehuset har Karoline og moderen som patienter. A. Når forælderen har del i forældremyndigheden (forældremyndighedsindehaver) Sundhedslovens 14, 17 og 37 regulerer dette område (se Boks 1). 830
Den forælder, som har del i forældremyndigheden over et mindreårigt barn (forældremyndighedsindehaver), er berettiget til aktindsigt i barnets journal. Udgangspunktet efter de gældende regler er således, at en forælder, som har del i forældremyndigheden, vil kunne få kopi af hele barnets journal. Der er en begrænsningsmulighed for forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i deres mindreårige børns patientjournaler i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Baggrunden herfor er, at der i enkelte tilfælde kan foreligge følsomme oplysninger om eksempelvis abort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, som kan være til skade for den mindreårige, hvis de kommer til en forældremyndighedsindehavers kendskab. Det er således alene på disse områder, hvor der kan ske en udeladelse af oplysninger i forhold til den forælder, som har del i forældremyndigheden. Disse regler gælder for optegnelser efter 1. januar 2010 i barnets journal. Ovennævnte eksempler, som kan undtages fra forældremyndig- Boks 1 / Sundhedsloven. 14. For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Mindreårige 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i 36-39 og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i 41-49. 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning. Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. 831
Når mor og far strides efter en skilsmisse er det børnene der såres, men de voksne skal holde hovedet koldt og juraen præsent, så konflikten begrænses. Foto: Colourbox. hedsindehaverens aktindsigt i barnets journal, gælder selvsagt i situationer, hvor det drejer sig om børn og unge i 15-17-årsalderen, idet behandling af børn under 15 år altid kræver forældres samtykke. Dog gælder der de gamle regler med hensyn til journaloptegnelser før 1. januar 2010 i barnets journal, hvor oplysninger kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der ville være mulighed for om nødvendigt at begrænse en forældremyndighedsindehavers ret til aktindsigt ud fra sådanne afgørende hensyn. Det vil sige, at visse oplysninger i barnets journal før 1. januar 2010 vil kunne udelades, hvis der f.eks. står private oplysninger om tredjemand eller andre private oplysninger, herunder oplysninger som kan kompromittere barnet i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Der vil således fra barnets journal kunne udelades oplysninger om andre patienters helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om andre familiemedlemmers private forhold. Månedsskrift for almen praksis oktober 2013 832 B. Når forælderen ikke har del i forældremyndigheden Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren (se Boks 2). Orienteringsretten omfatter oplysninger om barnet, typisk i form af mundtlige oplysninger. Orienteringen kan dog gives skriftligt, f.eks. ved uddrag af journal, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Be-
stemmelsen regulerer ikke aktindsigt, og den indeholder derfor ikke en ret til at få udleveret sagsakter som f.eks. lægejournaler vedrørende barnet. Dette betyder ikke, at man ikke må opfylde orienteringspligten ved at udlevere kopi af f.eks. en journal, men det betyder, at forælderen uden forældremyndighed ikke har krav på aktindsigt. Dokumenter, der udleveres, må ikke indeholde oplysninger, som den pågældende forælder ikke har ret til. De oplysninger, som den alment praktiserende læge kan videregive, vedrører barnets helbredstilstand, trivsel, udvikling samt hvad der måtte være årsagen til eller begrundelsen for en behandling eller indlæggelse. Adgang til at få orientering tilkommer den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Det er uden betydning, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet. Formålet er at forbedre muligheden for den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, for at følge barnets opvækst og fremskridt og holde sig orienteret, hvis barnet har problemer eller lignende. Det er naturligt for forældre at være bekendt med oplysninger om besøg og behandling hos læge eller tandlæge for dermed at kunne følge med i barnets trivsel og behov. Orienteringsretten giver ikke forældre ret til en mere aktiv kontakt med den alment praktiserende læge, der behandler barnet. Den pågældende forælder har således ikke en ret til at deltage i konsultationer eller undersøgelser af barnet, ligesom den pågældende ikke har adgang til at anmode om, at der foretages en lægelig behandling af barnet. Forældreansvarslovens giver heller ikke den forælder, der ikke har forældremyndigheden, ret til at besøge barnet under f.eks. hospitalsindlæggelse. Dette reguleres fortsat af forældrenes aftale eller statsforvaltningens afgørelse om samvær. Den alment praktiserende læges pligt til at videregive oplysninger indtræder kun, hvis der foreligger en konkret og individuel anmodning Boks 2 / Orienteringsretten. Orientering om barnet m.v. 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen. 833
om orientering fra den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Den alment praktiserende læge har således ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes. Endvidere fremgår det af reglerne, at den alment praktiserende læge helt eller delvist kan nægte at give konkrete oplysninger m.v., hvis det må antages at være til skade for barnet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en videregivelse af oplysningerne vil medføre en uforholdsmæssig belastning af forholdet mellem barnet og den pågældende forælder. Vurderingen heraf vil bero på en konkret skønsmæssig vurdering, som den alment praktiserende læge må foretage. Månedsskrift for almen praksis oktober 2013 2012 Råd om den praktiske håndtering case om Karoline 1. Hvis lægen ikke kender Mikkel, skal lægen bede ham om at sende et brev til lægehuset, hvori Mikkel oplyser, at han er far til Karoline, og han skal samtidig i brevet til lægehuset oplyse barnets cpr-nr, samt om han har del i forældremyndigheden eller ikke har del i forældremyndigheden. Lægen må i telefonen forklare Mikkel, at lægehuset ikke på en telefonisk henvendelse kan fremsende fortrolige journaloplysninger om barnet, men at han må sende et underskrevet brev til lægehuset med hans anmodning om aktindsigt, og samtidig skal han anføre den adresse, hvortil han vil have oplysninger fremsendt. 2. Hvis Mikkel oplyser i brevet, at han har del i forældremyndigheden over barnet, bør lægen kontakte barnets moder for at få bekræftet, at Mikkel har del i forældremyndigheden. Lægen kan så forklare barnets moder, at lægehuset er nødsaget til efter loven at efterkomme Mikkels anmodning om aktindsigt i barnets journal. Mikkels anmodning om aktindsigt i barnets journal skal således håndteres som under punkt A om en forælder, som har del i forældremyndigheden over barnet. 3. Hvis Mikkel oplyser i brevet, at han ikke har del i forældremyndigheden over barnet, skal hans anmodning håndteres som ovenfor under punkt B om en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden over barnet, idet der så bliver tale om en orientering efter forældreansvarslovens 23. Lægen bør meddele forældremyndighedsindehaveren, at lægen efter loven har givet orientering til forælderen, som ikke har del i forældremyndigheden. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Supplerende litteratur Lovforslag L 54 2009 om forslag til Lov om ændring af sundhedsloven. Patientklagenævnets Nyhedsbrev nr. 3/08 om Pligt til orientering af forældre, som ikke har del i forældremyndigheden. Social- og Integrationsministeriets Vejledning nr. 71 af 27. september 2012 om forældremyndighed og barnets bopæl. 834