Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1
2
Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk medfører at få et barn, og hvad I bør tage stilling til. Har I spørgsmål efter at have læst guiden, eller ønsker I kontakt til en familieadvokat i jeres lokalområde for mere personlig rådgivning, kan Sekretariatet hjælpe jer på telefon 70 270 012. I også velkomne til at læse mere inde på danskefamilieadvokater.dk. God læselyst! Danske FAMILIEadvokater 3
At få barn medfører store omvæltninger i tilværelsen. Arbejdslivet bliver ofte meget anderledes, fordi arbejdet typisk nedprioriteres af den ene eller af begge forældre. Nogle vælger at gå ned i tid, andre skifter måske job, hvilket betyder, at også formue- og indtægtsforhold kan ændre sig betydeligt med en familieforøgelse. Alt dette kan så igen medføre, at den indbyrdes økonomiske balance rykkes, så de aftaler, man havde med hinanden, pludselig ikke vil føre til den rimelige løsning, som de gjorde, da man indgik dem. Derfor kan det også være en god idé at overveje fortsat fuld pensionsopsparing eller andre former for opsparing (fx investering i sommerhus, forbedring af bolig), der kan kompensere for nedsat indbetaling under barsel og/eller orlov. Hos Danske FAMILIEadvokater tilbyder vi et såkaldt Familietjek. Her vil en familieadvokat nøje gennemgå jeres juridiske situation og komme med forslag til, hvad I kan gøre for at sikre jer bedst muligt. Læs mere om vores Familietjek på danskefamilieadvokater.dk.
Faderskab og forældremyndighed. Det er vigtigt at få faderskabet til barnet fastslået. Dermed sikres blandt andet, at barnet ved, hvem faderen er, at faderen kan få del i forældremyndigheden, at faderen har forsørgelsespligt over for barnet, og at barnet og faderen har arveret efter hinanden. Som mor er man lovmæssigt forpligtet til at oplyse, hvem faderen til barnet er. Gør man ikke det, vil Statsforvaltningen starte en faderskabssag, som kan ende ved domstolene. Moderen kan risikere at få pålagt tvangsbøder eller blive frihedsberøvet af retten, hvis hun tilbageholder oplysninger. Gifte forældre. Hvis I er gift, bliver faderskabet registreret, når fødselsanmeldelsen sendes til kordegnen i moderens bopælssogn. Dette skal ske senest 14 dage efter fødslen. Hvis I ikke ved, hvilket sogn I tilhører, kan I finde det på sogn.dk. Bosiddende i Sønderjylland skal sende anmeldelsen til moderens bopælskommune. Herefter vil I have fælles forældremyndighed. De, der har forældremyndigheden, skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelser om barnets personlige forhold. Hvis I har fælles forældremyndighed, skal I være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Det vil f.eks. være spørgsmål om religion, udlandsrejser, skoleskift m.v. Hvis I er separerede, når barnet bliver født, eller moderen oplyser en anden far til barnet end sin mand, vil Statsforvaltningen behandle sagen. Faderskabet fastslås således ikke automatisk. Ugifte forældre. Hvis ikke I er gift, anerkendes faderskabet, ved at I udfylder omsorgs- og ansvarserklæring for barnet. I får denne erklæring udleveret på hospitalet eller hos jordemoderen. Erklæringen skal sendes sammen med fødselsanmeldelsen senest 14 dage efter fødslen til kordegnekontoret i moderens 6
bopælssogn. Bosiddende i Sønderjylland skal sende anmeldelsen og erklæringen til moderens bopælskommune. Herefter vil I have fælles forældremyndighed. Ønsker I ikke fælles forældremyndighed, skal I ikke udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen, men i stedet kontakte statsforvaltningen. Læs mere herom på statsforvaltning.dk. Hvis ikke I har underskrevet en omsorgs- og ansvarserklæring og dermed ikke aftalt fælles forældremyndighed, er det som udgangspunkt moderen, der alene har forældremyndigheden. Hvis faderen starter en forældremyndighedssag, vil udgangspunktet være, at der skal være fælles forældremyndighed. I kan altid senere aftale, at der skal være fælles forældremyndighed over for Statsforvaltningen. Blanketten kan hentes på statsforvaltning.dk. 7
Forsikringer. Ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring sikrer, at I får en udbetaling fra forsikringsselskabet, hvis I kommer ud for en ulykke med varige skader af en vis størrelse. Her skal I være opmærksomme på, at børn ikke er omfattet af forældres ulykkesforsikringer. Dog vil børn under to år normalt være omfattet, men herefter skal de have deres egen. Ulykkesforsikringer til børn sikrer, at der kommer en ydelse til udbetaling til forældrene, hvis barnet kommer til skade og får varige skader. En ulykkesforsikring til børn vil også altid medføre dækning ved tandskade. Ansvarsforsikring. I bør også overveje, om barnet skal have en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring dækker børns skader på egne og andres ting. Børns ansvar er dog også dækket af en almindelig familieforsikring, hvis I har sådan en. Sygeforsikringen Danmark. Hvis én af jer er medlem af Sygeforsikringen Danmark før fødslen, kan barnet blive gratis medlem. Det kræver blot, at den af jer, som er medlem, har forældremyndigheden over og samme bopæl som barnet. Derudover skal barnet opfylde helbredsbetingelserne. Det er vigtigt, at barnet påføres policen, da det først da kan få tilskud. Dette kan gøres på sygeforsikringen. dk, hvor I også kan finde yderligere information. 9
Dødsfald. Forældremyndighed. Hvis I har fælles forældremyndighed og én af jer dør, inden barnet fylder 18 år, vil den anden blot overtage forældremyndigheden alene. Hvis ikke I har fælles forældremyndighed, vil det som udgangspunkt være den anden forælder, der får forældremyndigheden. Det er Statsforvaltningen, som træffer afgørelsen, hvilket vil blive gjort ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis I begge dør, inden barnet fylder 18 år, træffer Statsforvaltningen afgørelse om, hvem forældremyndigheden skal tilfalde. Som udgangspunkt vil valget ikke falde på bedsteforældre, da Statsforvaltningen ikke ønsker, at der skal være for stor aldersforskel mellem barn og forældremyndighedsindehaveren. Vi anbefaler derfor at lave et børnetestamente, hvilket skal forstås som en hensigtserklæring til myndighederne, hvor I tilkendegiver, hvem forældremyndigheden skal tilfalde, hvis I afgår ved døden, inden barnet er 18 år. Det kan også have betydning, hvis man har forældremyndigheden alene og så vidt muligt ikke ønsker, at den anden skal have forældremyndigheden. Statsforvaltningen er ikke forpligtet til at følge et børnetestamente, men vil som regel gøre det, såfremt det fortsat anses for at være mest hensigtsmæssigt for barnet, at de/den, der er indsat, får forældremyndigheden. Det er derfor den bedste måde, man som forældre kan have indflydelse på, hvad der skal ske med ens barn. Livsforsikringer og pensioner. En livsforsikring eller en pension vil tilfalde den, der er indsat som begunstiget. Hvis ikke der er indsat en begunstiget ved navns nævnelse, vil den tilfalde nærmeste pårørende. 10
Hvis man er gift, er den nærmeste pårørende ægtefællen, uanset om man har børn eller ej. Hvis man er enlig, er nærmeste pårørende børnene. Lever man i fast samlivsforhold, er reglerne desværre ikke så entydige. Reglerne blev ændret pr. 1. januar 2008. For forsikringer/pensioner oprettet efter denne dato er en samlever nærmeste pårørende, hvis man har børn sammen. For forsikringer/pensioner oprettet før denne dato er det børnene, der er nærmeste pårørende. Hvis I er samlevende, anbefaler vi, at I kontakter jeres pensions- eller forsikringsselskab for at være sikre på, hvem jeres forsikringer eller pensioner vil tilfalde ved dødsfald. En del pensionsselskaber tilbyder, at man kan tilvælge en ydelse til børnene, såfremt man afgår ved døden, inden de bliver 18 år. Børnene vil så årligt modtage en pension, til de fylder 21 år. Børnepensioner er en indtægt for barnet, og værgen kan ikke disponere over denne indtægt. For at få yderligere oplysninger om børnepension, skal I kontakte jeres pensionsselskab. 11
Øvrig formue. Hvis man er gift og har formuefællesskab. Hvis man afgår ved døden og efterlader sig børn og ægtefælle uden at have oprettet testamente, vil børnene tilsammen arve halvdelen, og ægtefællen arve halvdelen. Det indebærer, at den længstlevende skal af med 1/4 af ægtefællernes samlede/fælles formue til børnene, medmindre man har oprettet ægtepagt om særeje eller testamente. Som efterlevende ægtefælle har du mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvis der ikke er særeje i ægteskabet, og således undgå at skifte med børnene. Det kan være uhensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo, og inden man vælger denne løsning, bør man altid kontakte en advokat. Det må i øvrigt altid anbefales at kontakte en advokat, inden man møder i skifteretten, så man kan få grundig rådgivning om, hvilke muligheder man har. For at beskytte den længstlevende kan man oprette et testamente og bl.a. sikre, at den længstlevende ægtefælle samlet kan udtage op til 15/16 af fællesboet, og børnene således tilsammen kun får 1/16. På den måde kan det ofte sikres, at det ikke er nødvendigt at sidde i uskiftet bo. 12
Hvis man ikke er gift. Hvis ikke man er gift, vil det være barnet, der arver alt. Dette gælder også, selvom man lever i et fast samlivsforhold. Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk, uanset hvor længe de har boet sammen. Hvis barnet er under 18 år, vil formuen blive forvaltet i en forvaltningsafdeling i en bank med tilsyn fra Statsforvaltningen. Børn kan kun eje fast ejendom med tilladelse fra Statsforvaltningen. Det kan medføre, at den faste ejendom, hvor barnet og den anden forælder bor, må sælges. Ved at oprette testamente kan man sikre, at samleveren arver op til 7/8 af boet efter en, og børnene således arver 1/8 tilsammen. Selvom I ikke ønsker at ændre arvefordelingen som beskrevet ovenfor, kan det alligevel være en god idé at oprette et testamente, bl.a. hvis I ønsker at bestemme, at børnenes arv skal tilhøre dem som særeje. Det vil indebære, at hvis de senere bliver separeret eller skilt, skal de ikke dele den arv, de har modtaget efter jer med deres ægtefælle. Det kan også være en god idé at bestemme, hvornår arven efter afdøde skal udbetales til børnene. Hvis ikke andet bestemmes i testamentet, vil børnene få udbetalt deres arv, når de er 18 år. Mange mener, at dette er for tidligt og indsætter derfor en båndlæggelsesbestemmelse, således at børnene først får udbetalt arven, når de f.eks. fylder 21 eller 25 år. Det må anbefales, at I - uanset om I er gift eller ej - kontakter en advokat for at få rådgivning om, hvorvidt man har brug for et testamente, hvad langt de fleste i dag har. Ved dødsfald skal der tages stilling til, hvordan boet skiftes. Der er mange forskellige former, med forskellige konsekvenser. En advokat kan give grundig rådgivning om, hvilke muligheder der er, og hvad man bør vælge. 13
Børneydelser. Børnefamilieydelse. Alle børn under 18 år får udbetalt en skattefri ydelse, som hedder børnefamilieydelse. Ydelsen bliver automatisk udbetalt til barnets mor. Ønsker I, at udbetalingen skal ske til en anden/andre, skal I søge om det hos kommunen. Udbetaling sker fire gange om året - i januar, april, juli og oktober den 20. i måneden. Børnetilskud. I tilfælde af flerlinger, f.eks. tvillinger eller trillinger, udbetales der et flerbørnstilskud, indtil børnene fylder syv år. Det er et krav, at børnene bor sammen. Udbetalingen sker automatisk og kræver ikke ansøgning. Denne udbetaling finder sted samme dage som udbetalingen af børnefamilieydelsen. Er man enlig forsørger, kan man søge kommunen om ordinært og ekstra børnetilskud. Særligt børnetilskud. I særlige tilfælde, f.eks. hvis man er enlig forsørger, fordi den anden forælder ikke lever, kan man søge kommunen om et særligt børnetilskud. Børnebidrag. Hvis I ikke bor sammen, kan den af jer, der har barnet boende, søge Statsforvaltningen om, at der fastsættes børnebidrag, hvis den anden forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis Statsforvaltningen vælger at fastsætte bidrag, er det den anden forælder, der skal betale pengene. Børnebidrag skal kun betales indtil barnet er 18 år. Der kan søges om et særligt konfirmationsbidrag, og når barnet er over 18 år, kan der søges om uddannelsesbidrag. Børnebidragets størrelse afhænger af, hvilken indkomst den, der skal betale børnebidrag, har, ligesom der tages hensyn til, hvor mange børn der betales til. Læs mere på Statsforvaltningernes hjemmeside på statsforvaltning.dk. 14
16
Pensionsindbetalinger under orlov. Hvis I har barsels- og/eller forældreorlov og ikke får (fuld) løn, skal I være opmærksomme på, at der ikke altid bliver betalt ind til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Hvis I senere bliver separeret/skilt, vil I som udgangspunkt beholde hver jeres pensionsordninger, hvis de er sædvanlige. Pensioner, som man har gennem sit arbejde, vil som oftest være sædvanlige, hvilket betyder, at der ikke skal deles mellem ægtefællerne ved separation/skilsmisse. Dette går ud over den part, som har den mindste pensionsopsparing, f.eks. pga. orlov. I særlige tilfælde kan man få kompensation for den mindre opsparing. Vi anbefaler, at I kontakter en advokat for at få nærmere indblik i reglerne. Problemet kan bl.a. løses med en aftale om, at visse pensionsordninger skal deles mellem ægtefællerne. Dette skal ske ved en ægtepagt, som lyses i Personbogen. Hvis det ikke er sket, er aftalen ikke gyldig. 17
Øvrige forhold. Navngivning. Uanset om barnet skal døbes eller ej, skal barnets navn anmeldes. I kan finde en navneblanket på personregistrering.dk. Anmeldelse af navn skal ske til kordegnekontoret i moderens bopælssogn senest seks måneder efter fødslen. I kan finde ud af, hvilket sogn I tilhører på sogn.dk Når kordegnekontoret har indberettet fødsel og navngivelse til cpr-registeret, vil I få tilsendt et sygesikringskort. Opskrivning til institution/dagpleje. Forældre skal selv sørge for at få deres børn skrevet op til institution/ dagpleje. Yderligere information kan findes på de respektive kommuners hjemmesider. Børneopsparing. Det er muligt i banken at oprette én børneopsparing pr. barn, hvor der maksimalt pr. år kan indsættes kr. 3.000, dog maksimalt kr. 36.000 i løbetiden. Det aftales med banken, hvornår barnet kan få børneopsparingen frigivet. Det er et krav, at børneopsparingen oprettes senest det år, hvor barnet fylder 14 år, og at pengene skal være bundet i minimum syv år. Det er kun forældre, bedsteforældre og oldeforældre, der har mulighed for at oprette en børneopsparing, og barnet må som nævnt kun have én. Renter og afkast på en børneopsparing er skattefrie. Pas. Børn skal have deres eget pas. Hvis I har fælles forældremyndighed, skal I begge give samtykke til, at barnet kan få et pas. Passet udstedes af kommunen, og det vil ofte tage 14 dage, fra I ansøger om det. Skemaet til bestilling af pas kan som regel hentes på kommunens hjemmeside. Husk at medbringe et billede af barnet, når I afleverer bestillingen. 18
Ønsker I at rejse med barnet, inden det er seks måneder gammelt, er det vigtigt, at barnet har fået et navn i god tid inden afrejse, så myndighederne kan nå at udstede passet. 19
Telefon 70 270 012 danskefamilieadvokater.dk Yellow.dk