Skatteinformation januar 2012 1112684-FACIT_december_2011-trykklar_210x297mm.pdf 1112685-FACIT_december_2011-trykklar_210x297mm_210x297mm.pdf - 09:42:59 - November - 09:48:2910, - November 2011 - Page 10, 12 2011 of 12 - Page - Coated 12 of preflight 12 - Coated preflight Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Århus Køge Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Århus Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg Census Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgaard Århus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Herning Ikast Jelling Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup QURIOS Horsens Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus Hobro RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Theill Andersen København Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Moms på fast ejendom Efter at momsen på fast ejendom blev indført den 1. januar i år, er der meget naturligt dukket nye spørgsmål op, som har været forelagt Skatterådet. Derudover har EU-Domstolen afsagt en meget vigtigt dom om privates momspligt vi samler her kort op på de nye bidrag. Privates salg af byggegrunde På baggrund af et bindende svar blev det allerede ved momspligtens indførelse fastslået, at private kunne udstykke og sælge op til tre byggegrunde, uden at den pågældende sælger blev omfattet af momsloven. EU-Domstolen har fastslået, at antallet af solgte grunde ikke i sig selv er afgørende for, om sælgeren er omfattet af momsloven eller ej. Domstolen udtaler, at en privatperson først vil blive omfattet af momspligten, hvis han tager aktivt del i udnyttelsen af grundene. Det må forventes, at SKAT af egen drift reviderer sin holdning på området. Ekspropriationssalg Skatterådet har i et bindende svar udtalt, at en ekspropriation set i forhold til momsloven er at anse som et salg. Det betyder, at ekspropriationserstatningen skal anses som et vederlag for en leverance, det vil sige det eksproprierede. Hvis staten eller kommunerne eksproprierer byggegrunde fra afgiftspligtige personer vil ekspropriationserstatningen være momspligtig. Også en ejendom, der sælges med henblik på nedrivning, anses som værende en byggegrund. Bliver man involveret i en ekspropriationssag, bør der, hvis der er tvivl, rejses forbehold for, hvorvidt erstatningen skal tillægges moms. Derefter skal dette afklares i et bindende svar. Tvangsauktionssalg Skatterådet har om tvangsauktion udtalt, at der skal afregnes moms ved salg af en ubebygget grund på tvangsauktion, også selv om køberen er en ufyldestgjort panthaver. SKAT benytter lejligheden til at pointere, at det er køber, der skal indbetale momsen, jævnfør reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 med senere ændringer om tvangsauktionsvilkår. Tilbageskødning af grunde I et bindende svar har Skatterådet accepteret, at en kommune regulerer sin salgsmoms, når byggegrunde tilbagetages, eksempelvis fordi grunden ikke er blevet bebygget inden for en i salgsaftalen fastsat periode. Skatterådet lægger i svaret megen vægt på, at det er kutyme, at byggefristen sættes til 2 år hvor der efter praksis kun accepteres regulering af salgsprisen med effekt på salgsmomsen inden for 1 år fra leveringen. Udlejede grunde Endelig har Skatterådet fastslået, at udlejede grunde kan sælges momsfrit. Baggrunden er, at når udlejningen er sket momsfrit, har de tilknyttede driftsmidler (grundene) ikke været omfattet af momsfradragsretten, og de kan derfor sælges momsfrit i henhold til momslovens 13, stk. 2. Lars Gosvig, momsekspert Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 9. november 2011. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. RIR REVISION Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Himmelev Bygade 70 Havnegade 2 Postbox 116 Postbox 5 4000 Roskilde 4300 Holbæk Telefon 46 36 60 00 Telefon 59 43 81 00 www.rir.dk FACIT_december2011.indd 12 10-11-2011 08:40:52
Forord Det økonomiske liv bærer fortsat præg af en forsigtig og afventende holdning i husholdningerne. Får man styr på gældskrisen i Europa? Kan man tro på, at der igen kommer gang i hjulene, så man tør bruge penge, investere og igangsætte? Og hvad betyder det, at der er kommet en ny regering, for hvem skattestoppet ikke er noget helligt, og som på visse områder har radikalt andre ideer, end den tidligere regering havde? Det er forståeligt, at mange gerne vil se tiden an. For det økonomiske vejrlig er usikkert og blandet, og flere profeter har tilmed varslet storm. Vi risikerer at blive overhalet af de nye økonomier med Kina og Indien i spidsen. Danmark og Europa har dog tidligere været ude i høj søgang og har alligevel været i stand til at komme helskindet i land. Det tog tid, og det krævede hårdt arbejde og opfindsomhed samt ikke mindst viljen til at ville. Vi håber og tror på, at disse kræfter kan mobiliseres igen. I publikationen vil initiativerne på skatteområdet fra den nye regering blive gennemgået. Vi vil også sætte fokus på nogle emner, som har praktisk betydning i hverdagen for såvel virksomheder som privatpersoner. Skatteinformationen indeholder også et udsnit af de mere principielle og interessante domme og afgørelser. Et uopslideligt emne, når danskere mødes, er vejret. Vi håber, at læserne vil nyde billedkavalkaden over det danske vejrlig. Godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 21. december 2011.
Skatteinformation Januar 2012 1 Vinterbadning Foto istockphoto / Richard Clark
2 Indhold Selvangivelsen 2011... 4 Personer... 4 Frister for indsendelse i 2012... 6 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig... 7 VE-anlæg... 7 Skattereglerne... 7 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater... 12 Gaver... 12 Sponsorater... 14 Markedsføring af virksomheden begejstringen driver os... 18 Den skattemæssige sondring... 18 Kundeevents... 18 Forretningsjubilæer... 19 Private mærkedage... 19 Events for medarbejderne... 21 Godtgørelse af energiafgifter... 24 Betingelser for godtgørelse... 24 Rumvarme, varmt vand og aircondition... 24 Reduktion i godtgørelse... 25 Måling af energiforbrug... 25 Moms på hotelovernatninger og restaurationsbesøg... 26 Fakturering... 26 Prisfastsættelse... 26 Gratis morgenmad og andre tillægsydelser... 26 Fradragsret hos køber... 27 Moms ved salg og udtagning af biler... 28 Personbiler... 28 Varevogne momsfradragsret ved køb... 28 Varevogne ej momsfradragsret ved køb... 28 Nye love... 30 Ratepensioner og ophørende livrenter... 30 Multimedieskatten... 30 Sundhedsforsikringer... 32 Medarbejderaktier... 33 Servicefradrag (håndværkerfradrag)... 33 Pengetankreglen... 34 Forsknings- og udviklingsudgifter... 34 Højesteretsdomme... 36 Nedrivningsudgifter ved afståelse af lejemål... 36 Hensættelser til serviceforpligtelser... 37 Skattefri tilførsel af aktier... 37 Optionsaftale... 38
Indhold 3 Landsretsdomme... 40 Ophør af fuld dansk skattepligt... 40 Indgangsværdi for aktier ved tilflytning... 40 Udlån fra virksomhedsordningen... 41 Skattefri rejsegodtgørelse... 42 Byretsdomme... 43 Skattefri virksomhedsomdannelse... 43 Arbejdsudleje eller entrepriseaftale... 44 Foto istockphoto / Peter Engelsted Jonasen Administrative afgørelser... 46 Beskatning af opsparet virksomhedsoverskud ved skattepligtsophør... 46 Indskud på pension for midler i virksomhedsordningen... 46 Løn ved sejlads i internationalt farvand... 47 Arbejdsudleje og rejsereglerne... 47 Værdi af fri bil... 48 Storebæltsbroen i solnedgang
4 Selvangivelsen 2011 Mange lønmodtagere og andre personer med relativt enkle indkomstforhold kan i begyndelsen af marts 2012 se årsopgørelsen for indkomståret 2011 i Skattemappen på www.skat.dk. Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal derimod udfylde en selvangivelse, inden de kan få årsopgørelsen. Har man fået udført arbejde, der berettiger til servicefradrag (håndværkerfradrag), skal lønudgiften til dette arbejde indtastes på www.skat.dk i et særligt indtastningsmodul senest den 29. februar 2012. Fradraget vil herefter automatisk fremgå af årsopgørelsen. Fra og med indkomståret 2011 bliver skyldig AM-bidrag lagt sammen med skyldig skat, og det samlede beløb udgør restskatten. Personer Årsopgørelse og oplysningskort Allerede i løbet af februar 2012 kan mange lønmodtagere og andre personer med relativt simple indkomstforhold via TastSelv på SKATs hjemmeside indtaste skattepligtige indkomster og fradrag, der ikke allerede er indberettet af arbejdsgiver, pengeinstitutter mfl. Indberetning kan ske til og med den 17. marts 2012. Der er ikke pligt til at foretage indberetning allerede på dette tidlige tidspunkt, men fordelen ved den tidlige indberetning er, at den årsopgørelse, der kan ses i Skattemappen fra omkring den 18. marts 2012, så måske er den endelige opgørelse af mellemværendet med SKAT for det forgangne år. Selvangivelsesfristen er den 1. maj 2012, og derfor kan man også vente med at indtaste eventuelle manglende oplysninger i perioden fra den 18. marts til den 1. maj 2012. Når man logger på TastSelv for at se årsopgørelsen, kan man vælge, om man vil have årsopgørelsen tilsendt med posten. En postbesørget årsopgørelse modtages i løbet af april måned 2012. Hvis der sammen med en postbesørget årsopgørelse medfølger et oplysningskort, er det et udtryk for, at SKAT formoder, at man har indkomster eller fradrag, der ikke fremgår af årsopgørelsen. Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte, uanset om man modtager et oplysningskort eller ej. Rettelser til årsopgørelsen kan ske enten via TastSelv eller ved indsendelse af oplysningskortet. Rettelserne til årsopgørelsen skal SKAT have modtaget senest den 1. maj 2012. Selvangivelse Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en selvangivelse. Selvangivelse skal indsendes af personer, som: Driver selvstændig virksomhed Ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne Har udlejningsejendom Har forskudt indkomstår Har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner Er kunstner (indkomstudligningsordning) Har visse former for udenlandsk indkomst. Senest den 1. juli 2012 skal selvangivelsen sendes via TastSelv eller være modtaget hos SKAT. Restskat AM-bidraget indregnes i årsopgørelsen og indgår derfor ved opgørelsen af, om personen har restskat eller overskydende skat for indkomståret 2011. Det betyder, at reglerne om betaling af dag til dag-rente mv. også gælder for skyldigt AM-bidrag. Betaling i perioden 1. januar 2012 2. juli 2012 Der kan uden begrænsning, men mod forrentning, frivilligt indbetales restskat for indkomståret 2011 i perioden 1. januar 2012 2. juli 2012. Hvor meget der skal betales i rente af restskatten, afhænger af, hvornår restskatten betales, idet renten er en såkaldt dag til dag-rente. Dag til dag-renten udgør 3,4 % p.a. Renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Selvangivelsen 2011 5 Ved frivillig indbetaling af restskat eksempelvis den 30. marts 2012, skal der betales rente for 90 dage. Udgør restskatten eller den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således: 100.000 kr. x 3,4 % x 90/365 = 838,35 kr. Indbetaling inklusive renten 100.838 kr. Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en yderligere dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 2. juli 2012. Restskat, der ikke er betalt senest den 2. juli 2012 Er restskatten for indkomståret 2011 ikke indbetalt senest den 2. juli 2012, skal der betales et fast procenttillæg på 5,4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Da der er tale om et fast procenttillæg, opnås der ingen besparelse ved at indbetale restskatten før det tidspunkt, hvor skatten opkræves af SKAT. Restskat op til 18.300 kr. tillagt 5,4 % indregnes i forskudsskatten for 2013. Restskat ud over 18.300 kr. tillagt 5,4 % skal betales i tre rater. Betalingsfristerne er 20. september, 22. oktober og 20. november 2012. Overskydende skat For meget betalt skat udbetales med et skattefrit procenttillæg. Procenttillægget til overskydende skat udgør 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente. Nyborg havnefront i morgentåge Foto Scandinavian StockPhoto / Knud Nielsen
6 Selvangivelsen 2011 Frister for indsendelse i 2012 Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i 2011. Lønmodtagere 1. maj Frist for personer til at meddele rettelser til årsopgørelsen. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli 2012. Etableringskonto og iværksætterkonto 15. maj Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Ophørspension 29. juni Indskud på ophørspension. Selskaber og fonde 30. juni Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderårsregnskab. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden den 1. februar 2012 til den 31. marts 2012, er fristen den 1. august 2012 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Selvstændige 1. juli Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om SKAT har alle oplysninger via servicebrevet. Beholdningsoversigt over aktier 1. juli Indsendelse af beholdningsoversigt. Frivillig indbetaling af restskat 2. juli Sidste frist for indbetaling af restskat mod betaling af en dag til dag-rente på 3,4 % p.a. Restskat September Den del af en eventuel restskat, der ligger over 18.300 kr., opkræves i september, oktober Oktober og november 2012 med et procenttillæg på 5,4 %. Restskat op til 18.300 kr. indregnes November sammen med procenttillægget i forskudsskatten for 2013.
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 7 Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt fordelagtig løsning. Familiens elforbrug kan måske dækkes via installering af et solcelleanlæg, der skattemæssigt kan afskrives. Investeringen giver en mærkbar likviditetsfordel de første år. Det er dejligt at passe på miljøet, ikke mindst hvis det samtidig gavner privatøkonomien! VE-anlæg Der gælder særlige skatte- og afgiftsregler for de såkaldte VE-anlæg. Mindre anlæg, der producerer vedvarende energi (VE-anlæg) er under visse betingelser fritaget for elafgift. Ved VE-anlæg forstås anlæg, der udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, eksempelvis vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi samt bølge- og tidevandsenergi. Anlæg, der både anvender vedvarende energi og andre energiformer, er ikke omfattet. Det betyder blandt andet, at anlæg, der udnytter geotermisk varme (jordvarmeanlæg), og som skal anvende en mindre mængde hjælpeenergi i form af elektricitet for at kunne producere varme, ikke er omfattet af regelsættet, medmindre elektriciteten også kommer fra et VE-anlæg. Der sondres grundlæggende mellem på den ene side anlæg, der ikke er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, og på den anden side anlæg, der er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet. Er VE-anlægget ikke tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er ejeren ikke skatte- eller afgiftspligtig af den producerede energi. Det betyder, at produktion af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til anskaffelse og drift af anlægget ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis VE-anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet, er produktionen af energi skattepligtig. Fordelen ved at være tilsluttet et kollektivt forsyningsnet er, at når produktionen på VE-anlægget er mindre end forbruget, leveres den manglende elektricitet fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, sendes overskudsproduktionen ud på nettet. Ejere af et VE-anlæg med en samlet installeret effekt på højst 6 kw får populært sagt mulighed for at lagre elektricitet på elnettet. Leverancen af el fra eksempelvis solceller giver ret til at hente en tilsvarende mængde el på et andet tidspunkt uden at betale energiafgift, CO 2 -afgift mv. De fleste almindelige elmålere kan ikke måle leverancer af strøm fra boligen til elnettet. Derfor skal der normalt installeres en ny elmåler sammen med eksempelvis et solcelleanlæg. Skattereglerne Produktion af energi på et VE-anlæg, som er tilsluttet det kollektive forsyningsnet, er skattepligtig. Ejeren (den fysiske person) kan vælge mellem to forskellige fremgangsmåder ved opgørelse af den skattepligtige indkomst: Skematisk opgørelse Regnskabsmæssig opgørelse. Skematisk opgørelse De skematiske regler indebærer, at personen skal opgøre den skattepligtige indkomst fra driften af VE-anlægget således: Indtægt ved salg af energi Skattefrit bundfradrag Standardfradrag på 40 % Skattepligtig indtægt 10.000 kr. - 7.000 kr. 3.000 kr. - 1.200 kr. 1.800 kr. Indtægt ved salg af energi til det kollektive forsyningsnet omfatter den produktion, der overstiger familiens forbrug på årsbasis. En typisk dansk gennemsnitsfamilie vil ikke have indkomst fra solcelleanlægget, der overstiger 7.000 kr. om året. Anskaffelsen af anlægget vil derfor ikke påvirke indkomsten. Man har kun ét årligt bundfradrag på 7.000 kr., uanset antallet af VE-anlæg. Udgiften til montering af et solcelleanlæg (lønudgiften) kan fratrækkes efter reglerne om servicefradrag (håndværkerfradrag).
8 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Et valg af den skematiske metode har virkning for alle VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, som personen ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ægtefæller kan vælge hver sin opgørelsesmetode. Regnskabsmæssig opgørelse Vælger ejeren den regnskabsmæssige opgørelse, anses VE-anlægget for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Det gælder, uanset om der sker nettosalg af energi til det kollektive forsyningsnet eller ej. Den producerede energi er skattepligtig, uanset om den sælges eller anvendes til eget forbrug. Til gengæld er der fradrag for udgifterne til anlægget, herunder skattemæssig afskrivning på anskaffelsessummen. Produceret el indtægtsføres med 60 øre/kwh de første 10 år og 40 øre/kwh de næste 10 år. Et solcelleanlæg, der monteres på stativer eller lignende, er skattemæssigt et driftsmiddel og kan derfor afskrives med maksimalt 25 % om året efter saldometoden. Ved opsætning af et solcelleanlæg på en eksisterende bygning vil den altovervejende hovedregel være, at der er tale om et driftsmiddel. I forbindelse med nybyggeri kan et solcelleanlæg være en så integreret del af bygningen, at der er tale om en installation. Det er ikke muligt at afskrive på installationer i beboelsesejendomme med én eller to selvstændige lejligheder, herunder ejerlejligheder. I det følgende er det lagt til grund, at solcelleanlægget er et driftsmiddel. Det skattemæssige resultat af VE-anlægget bliver beskattet på samme måde som andre former for erhvervsmæssig virksomhed, hvilket også betyder, at virksomhedsordningen kan anvendes. Rudbjerg Knude Fyr i sandstorm Foto istockphoto / Beeldstorm
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 9 Eksempel Familien Sørensen investerer i et solcelleanlæg på maksimalt 6 kw. Anlægget koster 140.000 kr. in klusive moms, fragt og montering. Investeringen finansieres ved optagelse af et lån med en rente på 4,5 %. Anlægget anses skattemæssigt for at være et driftsmiddel. Familiens årlige elforbrug er på 6.000 kwh, svarende til en udgift på 12.120 kr. (2,02 kr. pr. kwh). Beskatning af eget forbrug af el skal ske med 60 øre/kwh i de første 10 år og herefter 40 øre/kwh. Der er afsat 10.000 kr. til vedligeholdelse i år 13. Familien Sørensen betaler topskat, og der er derfor anvendt en skatteprocent på 51,5. Investering Besparelse på el Afskrivning Beskatning el Rente Vedligeholdelse Skatteeffekt 0-140.000 1-114.765 12.120 35.000 3.600 6.300-19.416 2-93.484 12.120 26.250 3.600 5.164-14.324 3-75.120 12.120 19.688 3.600 4.207-10.452 4-58.889 12.120 14.766 3.600 3.380-7.491 5-44.205 12.120 11.074 3.600 2.650-5.214 6-30.626 12.120 8.306 3.600 1.989-3.448 7-17.821 12.120 6.229 3.600 1.378-2.064 8-5.538 12.120 4.672 3.600 802-965 9 6.412 12.120 3.504 3.600 249-79 10 22.092 12.120 10.512 3.600 0-3.560 11 32.976 12.120 0 2.400 0 1.236 12-30 234.922 230.180 0 10.000 45.600 0 18.334 363.600 140.000 10.000 84.000 26.119-47.443 Eksemplet viser, at investeringen på 140.000 kr. er tjent ind i år 9. Efter 30 år har familien Sørensen tjent 234.922 kr. på investeringen. Investeringen er stort set ligeså fordelagtig, hvis investor ikke betaler topskat, men alene betaler 37 % i skat. Med de ovenfor anførte forudsætninger viser beregningen, at investeringen er tjent ind i år 11, og efter 30 år har investor tjent 218.169 kr. Hvis ejeren af et VE-anlæg, som har anvendt den regnskabsmæssige opgørelsesmetode, vælger at overgå til den skematiske metode, anses VE-anlægget skatte- mæssigt for afstået, og der skal foretages avanceopgørelse. Solcelleanlæg kombineret med jordvarme anlæg Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til den skattemæssige behandling af et solcelleanlæg i kombination med et jordvarmeanlæg.
10 Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Personen påtænkte at etablere dels et solcelleanlæg, dels et jordvarmeanlæg. Tanken var, at solcelleanlægget skulle levere strøm til jordvarmeanlægget, som havde en eldrevet varmepumpe. Solcelleanlægget skulle tilsluttes elnettet, således at en eventuel overskudsproduktion af el kunne afsættes til et forsyningsselskab. Jordvarmeanlægget skulle udelukkende anvendes til opvarmning af familiens bolig, og der ville ikke ske tilslutning til et kollektivt forsyningsnet. Personen ønskede svar på, om såvel jordvarmeanlægget som solcelleanlægget var et driftsmiddel, der skattemæssigt kunne afskrives med 25 % om året. Skatterådet udtalte, at der var tale om to anlæg, der kunne fungere uafhængigt af hinanden. Derfor skulle anlæggene også skattemæssigt bedømmes hver for sig. Afskrivning på et VE-anlæg forudsætter, at anlægget: er tilsluttet det kollektive forsyningsnet udelukkende anvender vedvarende energi. Skatterådet anså solcelleanlægget for et driftsmiddel, der kunne afskrives, hvis ejeren anvendte den regnskabsmæssige opgørelsesmetode. Derimod fandt Skatterådet ikke, at der kunne afskrives på jordvarmeanlægget, da anlægget ikke var tilsluttet et kollektivt forsyningsnet med deraf følgende mulighed for at afsætte overskydende produktion. Den manglende tilslutning til det kollektive forsyningsnet betød, at anlægget var et rent privat aktiv og derfor ikke skattemæssigt kunne afskrives. Blandet benyttet ejendom Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige behandling af et VE-anlæg, når anlægget placeres på en blandet benyttet ejendom. Der var tale om en landmand, der påtænkte at opsætte et solcelleanlæg, der skulle forsyne både den private og den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningerne. Anlægget ville blive tilsluttet det kollektive forsyningsnet. Skatterådet udtalte, at de skematiske regler for opgørelse af indkomsten fra VE-anlæg forudsætter, at der er tale om en privat bolig (ingen erhvervsmæssige formål). Konsekvensen er derfor, at indkomsten fra an- lægget skal opgøres efter den regnskabsmæssige metode. Det var oplyst, at ejendommens samlede elforbrug var på cirka 9.000 kwh om året, og eget forbrug (der var kun én elmåler på ejendommen) var efter gældende regler fastsat til 4.000 kwh årligt. Landmanden påtænkte at montere et anlæg, der kunne producere cirka 5.000 kwh årligt, og dermed en produktion, der var mindre end ejendommens samlede forbrug. Derfor ønskede han svar på, om VEanlæggets produktion forlods kunne modregnes i det private forbrug af el, idet der ikke er afgiftsfrihed for den del af nettoelforbruget, der anvendes erhvervsmæssigt. Skatterådets svar var, at der først skulle ske modregning i det private forbrug. Da anlægget forventedes at kunne producere mindre end ejendommens samlede forbrug, betyder Skatterådets svar, at den dyre el, der skal købes hos det kollektive forsyningsnet, er den el, der skattemæssigt kan fratrækkes, da den anvendes erhvervsmæssigt. Fremtiden Den økonomiske fordel ved at opsætte eksempelvis et solcelleanlæg på den private bolig er, at elprisen er fastlåst i et lavt niveau i mange år. Besparelsen i privatøkonomien bliver større, jo mere elprisen stiger i de kommende år. I eksemplet er der ikke taget højde for eventuelle stigninger i elprisen de næste 30 år. En prisstigning vil betyde, at investeringen bliver endnu mere fordelagtig. Ved salg af den ejendom, hvorpå solcelleanlægget er monteret, er der tale om salg af et skattemæssigt aktiv, når ejeren af ejendommen har anvendt den regnskabsmæssige opgørelsesmetode. I slutsedlen skal salgsprisen for solcelleanlægget anføres særskilt. Er salgsprisen for solcelleanlægget større end den skattemæssigt nedskrevne værdi, udgør forskellen en skattepligtig avance. Sælges anlægget til en mindre værdi, er der tale om et skattemæssigt fradragsberettiget tab. Køberen af ejendommen kan skattemæssigt afskrive på den kontante købspris for solcelleanlægget, hvis han vælger at anvende den regnskabsmæssige opgørelse.
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig 11 Foto Scanpix / Anders Tvevad Rimfrost i Gribskov
12 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater Skattereglerne om fradrag for gaver er som hovedregel uafhængige af, om gaven gives af en person eller et selskab. Skattereglerne om fradrag for sponsorater er ligeledes de samme, uanset om sponsor bidraget ydes af en personligt drevet virksomhed eller en virksomhed i selskabsform. I hovedaktionærselskaber opstår der imidlertid ofte en særlig problemstilling på grund af interessefællesskabet. Kan selskabet give en gave eller yde et sponsorat, er det billigere, end hvis hovedaktionæren skal betale beløbet af beskattede penge. Artiklen har derfor særligt fokus på denne problemstilling. Gaver Ved en gave forstås den transaktion, hvor yderen ikke får nogen modydelse af modtageren. Kapitalselskaber kan efter selskabsloven yde gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål under passende hensyntagen til selskabets økonomiske forhold. Hovedreglen er, at der ikke skattemæssigt er fradrag for gaver, da der ikke er tale om en driftsbetinget disposition. Kun i de tilfælde, hvor skattelovgivningen indeholder en positiv hjemmel for fradrag, vil en gave skattemæssigt kunne fratrækkes. Dette gælder eksempelvis: Gaver til foreninger, hvis midler anvendes til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Det maksimale fradrag pr. år udgør 14.500 kr. (2012). Løbende ydelser til foreninger, hvis midler anvendes til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Der er fradrag, hvis den årlige løbende ydelse ikke overstiger 15 % af yderens skattepligtige indkomst, dog kan der årligt fratrækkes 15.000 kr. uanset indkomstens størrelse. Gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger, der anvender deres midler til forskning. Der er fradrag uanset beløbets størrelse. Gaver til kulturinstitutioner. Der er fradrag uanset beløbets størrelse, dog har privatpersoner ikke fradrag for pengegaver. Fælles for de nævnte almenvelgørende eller almennyttige foreninger er, at gaven kun skattemæssigt kan fratrækkes, hvis foreningen er godkendt af SKAT. De nævnte fradragsregler for gaver gælder, uanset om gaven er ydet af en person eller et selskab. Kan en hovedaktionær, der ønsker at støtte en godkendt forening, så lade sit selskab yde gaven i stedet for at han skal have pengene op af egen lomme? Gaver til godkendte almenvelgørende foreninger I mange år var SKATs praksis, at hovedaktionærer blev beskattet af en maskeret udlodning på et beløb svarende til den gave eller løbende ydelse, som selskabet havde ydet. I 1995 fik Højesteret mulighed for at tage stilling til SKATs praksis. Der var tale om et hovedanpartshaverselskab, som havde forpligtet sig til i mindst 10 år at betale 5 % af selskabets skattepligtige indkomst til Indre Mission, der var en forening godkendt af SKAT. Hovedanpartshaveren betalte også af egen lomme en årlig gave, der udgjorde maksimumbeløbet for fradrag. Højesteret udtalte, at det følger af loven, at fradragsretten for løbende ydelser også gælder for selskaber. Det forhold, at det er hovedanpartshaverens ideelle interesse for en forening, der fører til, at selskabet påtager sig at udrede en løbende ydelse til en godkendt forening, kan ikke bevirke, at der nægtes fradragsret og statueres maskeret udlodning. Selskabet havde derfor fradragsret for den løbende ydelse, og hovedanpartshaveren skulle ikke beskattes af beløbet. Efter højesteretsdommen blev SKATs praksis, at hvis et hovedaktionærselskab ydede en gave til en godkendt forening, der oversteg årets maksimumgrænse for fradrag (14.500 kr. i 2012), blev hovedaktionæren udlodningsbeskattet af det overskydende beløb. Denne praksis tog Højesteret stilling til i 2009. Sagen omhandlede et hovedanpartshaverselskab, der havde ydet en gave på 100.000 kr. til en godkendt almennyttig forening. Hovedanpartshaveren var blevet udlodningsbeskattet af den del af gaven, der lå ud over maksimumgrænsen. Hovedanpartshaverens hustru var
Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 13 medlem af foreningen og fungerede som præceptor til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret udtaler i dommen, at gaver, der ydes til en almennyttig forening, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Højesteret fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt. Hovedanpartshaveren kunne derfor ikke beskattes af den af selskabet ydede gave, selv om denne oversteg det beløb, der skattemæssigt var fradrag for. Praksis er derfor nu, at også hovedaktionærselskaber kan yde gaver eller løbende ydelser til godkendte foreninger, uden at hovedaktionæren skal beskattes af beløbet, også selv om dette måtte overstige det gældende maksimum for fradrag. Gaver til andre almenvelgørende foreninger Gaver til en almenvelgørende eller almennyttig forening, der ikke er godkendt af SKAT, kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Spørgsmålet er imidlertid, om et hovedaktionærselskab kan give gaver til en sådan forening, uden at han skal udlodningsbeskattes af gaven. Skatterådet har i en konkret sag taget stilling til dette spørgsmål i 2011. Der var tale om et hovedaktionærselskab uden almindelig driftsaktivitet. Selskabets formue bestod af børsnoterede værdipapirer og likvide midler. Selskabet påtænkte at yde en gave til henholdsvis en golfklub og Foreningen af Hospitalsklovne. Golfklubben var organiseret som en forening, hvor alle interesserede kunne optages som medlemmer. Ved opløsning af foreningen ville et eventuelt indestående i foreningen tilfalde kommunen. Hovedaktionæren var almindeligt medlem af golfklubben og betalte samme kontingent som andre medlemmer. Hverken han eller familien ville opnå særlige fordele i golfklubben på grund af en gave fra selskabet. Skatterådet var af den opfattelse, at såvel golfklubben som Foreningen af Hospitalsklovne kunne karakteriseres som en almennyttig forening. Da foreningerne ikke var godkendt af SKAT, kunne selskabet ikke fratrække gaverne. Hovedaktionæren skulle efter Skatterådets opfattelse ikke beskattes af gaverne, da disse ikke kunne anses for ydet med det formål at tilgodese hans personlige interesser, men alene for at tilgodese foreningernes almennyttige arbejde. Det er interessant at sammenholde denne skatte- Sommer i Danmark Foto istockphoto / Tina Lorien
14 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater rådsafgørelse fra 2011 med en tidligere afsagt højesteretsdom. Højesteret anså her en gave fra et hovedanpartshaverselskab til en professionel fodboldklub for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i fodboldklubben, hvor han også ejede en aktiepost. Højesteret fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af hovedanpartshaverens stilling og for at tilgodese hans personlige interesse for fodboldklubben, som måtte anses for at have et overvejende forretningsmæssigt formål, og ikke et almennyttigt. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af den ydede gave på 700.000 kr. Et formål anses for almennyttigt, når det kommer en vis videre kreds til gode, og formålet ud fra den almindelige herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Ud over sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål samt miljømæssige og videnskabelige formål kan også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer skattemæssigt være almennyttige. Forskellen i de to sager beror altså ikke på en bedømmelse af golf sammenlignet med fodbold, men på, at den professionelle fodboldklub i modsætning til golfklubben i overvejende grad varetog erhvervsmæssige interesser. Skatterådets afgørelse synes at betyde, at der er vide rammer for hovedaktionærselskabers mulighed for at give gaver, uden at hovedaktionæren skal beskattes af gavebeløbene, men det er dog en forudsætning, at foreningen er almenvelgørende eller almennyttig, og at der ikke tilfalder hovedaktionæren eller hans familie goder i foreningen som følge af gaven. Sponsorater Sponsorbidrag er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsfolk, sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af reklame. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som modsvarer størrelsen af det ydede sponsorbidrag. Når en sponsorkontrakt indgås mellem uafhængige parter, hvor virksomheden ikke har nogen relationer til idrætsklubben eller idrætsudøveren, vil virksomheden naturligt sikre sig, at den opnår en reklameværdi, som svarer til sponsorbidraget. I mange tilfælde modtager sponsoren i tillæg til reklameydelsen billetter mv., se nedenfor om Tillægsydelser. En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Der er afsagt en del domme især vedrørende travhestehold, hvor fradrag ud fra et reklamesynspunkt ikke er godkendt. Praksis er på dette område restriktiv. For det første skal der være en klar sammenhæng mellem den reklamemæssige interesse og udgiftens afholdelse. Det skal således kunne sandsynliggøres, at reklamen vil få en positiv effekt i forhold til selskabet, eksempelvis i form af øget omsætning. For det andet kan det af praksis udledes, at adgangen til fradrag indsnævres væsentligt, hvis virksomhedsejeren har en kvalificeret interesse i den aktivitet, foreningen udøver. En kvalificeret interesse kan foreligge i form af medlemskab eller bestyrelsesarbejde i foreningen. Egen eller nærtståendes udøvelse af en idrætsgren kan også være en kvalificeret interesse. Det er dog ikke helt umuligt at få anerkendt, at sponsorbidrag mv. til travheste kan være fradragsberettiget som en reklameudgift. Fra praksis kan nævnes to landsskatteretskendelser. I den ene sag var der tale om et selskab, der drev to herretøjsforretninger. Selskabet fik godkendt fradrag for 50 % af udgiften til travhestehold som reklame. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var tilknyttet, at der kørtes med navn og logo, og at travsporten havde et stort publikum i den pågældende by. Da hovedanpartshaveren også havde en personlig interesse for travløb, blev den anden halvdel af udgiften anset for at være yderligere løn til hovedanpartshaveren. I den anden sag var der tale om et selskab, som drev restaurationsvirksomhed. Selskabet erhvervede en travhest, som bar restaurantens navn. Landsskatteretten
Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 15 fandt, at det måtte antages, at travhesteholdet havde haft en reklameværdi for selskabets virksomhed. Der blev herved blandt andet henset til, at restaurantens navn indgik i hestens navn, at restaurantens kunder kom fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang var sponsor inden for sport. Der blev endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet. Endvidere kunne de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at overstige udgiften til en sponsoraftale. De anførte kriterier og afvejninger i de to sager har naturligvis generel gyldighed og kan anvendes i andre sammenhænge. Hovedaktionærselskaber Et hovedaktionærselskab kan som andre virksomheder yde sponsorstøtte og få fradrag som en reklameudgift, men hvis sponsorstøtten gives til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, kan skattemæssigt fradrag helt eller delvis være udelukket. Praksis viser i disse tilfælde, at hovedaktionæren helt eller delvis er blevet beskattet af den af selskabet ydede sponsorstøtte som maskeret udbytte. Begrundelsen i disse sager er typisk, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og driften i selskabet til, at der er tale om en reklameudgift. Udbyttebetragtningen har især været fremtrædende i de situationer, hvor et selskab yder sponsorbidrag til idrætsklubber eller foreninger, som hovedaktionæren eller hans børn deltager aktivt i. Et selskab indgik en sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter, der dyrkede ridning. Selskabet skulle i en 5-årig periode betale datteren 20.000 kr. i det første år og 15.000 kr. årligt i de efterfølgende år til uddannelse, transport, stævnedeltagelse, udstyr og andet, som havde til formål at forbedre præstationen for såvel hest som rytter. Til gengæld for sponsorbidraget skulle selskabets navn altid bæres af enten hest eller rytter ved stævner i ind- og udland. Der blev forudsat årlig deltagelse i mindst 5 stævner. Højesteret fandt, at sponsorstøtten ikke var en fradragsberettiget reklameudgift. Sponsorstøtten var derimod maskeret udlodning til hovedaktionæren, da sponsoratet ikke blev ydet af hensyn til selskabets løbende drift, men udelukkende for at tilgodese hovedaktionærens datters interesse for ridesport. Et selskab havde afholdt en udgift på 148.070 kr. til dækning af underskuddet ved en ride klubs opførelse af en ridehal og havde fratrukket beløbet som en reklameudgift. Hovedaktionæren var formand i rideklubben. Skattemyndighederne ville kun anerkende en skønsmæssig andel på 20.000 kr. som en fradragsberettiget reklameudgift. På trods af, at selskabets donation havde skabt betydelig presseomtale, og at selskabet i øvrigt sponsorerede idrætten, fandt landsretten, at det overvejende motiv havde været at støtte rideklubben frem for at opnå reklame. Afholdelse af reklameudgifter til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, fører dog ikke altid til beskatning af hovedaktionæren. Fra praksis kan nævnes en sag for Vestre Landsret i 1998. Rotovent A/S havde anskaffet en kapsejladsbåd, der fik navnet Rotovent. Hovedaktionæren var sejlsportsmand, men havde ikke sejlet med selskabets båd. Sejlbåden vandt flere kapsejladser, hvilket gav omtale i såvel radio som fjernsyn. Hovedaktionæren var blevet beskattet af halvdelen af de af selskabet fratrukne udgifter til køb af sejlbåden. Landsretten godkendte selskabets samlede udgift som en reklameudgift, blandt andet med den begrundelse, at hovedaktionæren ikke havde deltaget i kapsejladser med båden og heller ikke tidligere selv havde sejlet kapsejladser på højere niveau, og at båden var uegnet til andet end kapsejlads. Tillægsydelser I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden ofte en række tillægsydelser. Det kan eksempelvis være frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning og arrangementer eller de såkaldte sponsorture. Moms Hovedreglen er, at moms af tillægsydelserne ikke kan fratrækkes.
16 Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater Højesteret har afsagt en dom, hvor en virksomhed i forbindelse med sponsorater til nogle fodboldklubber havde fået tillægsydelser i form af fodboldbilletter, VIP-arrangementer og fodboldrejser til udlandet. Virksomhedens påstand for Højesteret var, at tillægsydelserne skulle behandles på samme måde som hoved ydelsen, da tillægsydelserne var brugt til fradragsberettigede reklame- og markedsføringsmæssige formål som blandt andet gaver og præmier for at opnå større omsætning. Højesteret fastslog, at tillægsydelserne ikke skulle behandles på samme måde som reklameydelserne. Højesteret anså: billetter, som var givet til virksomhedens ansatte, for naturalaflønning uden momsfradrag billetter, som var givet til kunder, for repræsentation men dog uden 25 % momsfradrag, fordi arrangementerne ikke kunne anses for restaurationsydelser billetter, der blev brugt som præmier i konkurrencer, for gaveydelser. Virksomheden fik derfor ikke momsfradrag for nogen af tillægsydelserne. Tillægsydelserne skal være særskilt prisfastsat på fakturaen til den normale salgspris til tredjemand. Skat Den del af sponsorudgifterne der relaterer sig til tillægsydelserne, anses som udgangspunkt for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede udgifter for den sponsorerende virksomhed. Medarbejdere Hvis det er medarbejderne, der anvender tillægsydelserne, har virksomheden fuldt fradrag. Medarbejderne er som udgangspunkt skattepligtige af værdien af tillægsydelsen. Der gælder dog en særlig undtagelsesbestemmelse, der betyder skattefrihed for sponsorbilletter, når hovedydelsen i sponsoraftalen er reklameværdien. Dette gælder også, selv om medarbejderen får flere billetter til et arrangement og derfor tager familien med. Sådanne sponsorbilletter skal heller ikke medregnes under den særlige skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr. Skattefriheden for sponsorbilletter er dog ikke uden begrænsninger. Hvis virksomheden er sponsor for eksempelvis en dansk fodboldklub og som led i sponsoratet eksempelvis modtager nogle fribilletter til en fodboldlandskamp i Parken, gælder skattefriheden ikke. Dette skyldes, at arbejdsgiveren ikke er sponsor for landsholdet. De medarbejdere, der modtager billetterne, er skattepligtige af markedsværdien. Billetterne er dog omfattet af den særlige skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr. Skattefriheden gælder endvidere kun selve billetterne. Er arbejdsgiveren eksempelvis sponsor for en dansk håndboldklub, der skal deltage i en europacup-kamp i udlandet, vil en sponsorbetalt tur betyde, at medarbejderen er skattepligtig af turens værdi dog med fradrag af selve billettens værdi. Forretningsforbindelser Hvis tillægsydelserne anvendes i forbindelse med repræsentationssammenkomster for forretningsforbindelser, er der fradrag for 25 % af udgiften, også for den del, der bliver brugt af ejeren, hovedaktionæren og medarbejderne. Består tillægsydelsen eksempelvis af 4 VIP-kort til en håndboldkamp i den klub, som virksomheden sponsorerer, er ingen af deltagerne skattepligtige af værdien af gratis adgang og spisning. Dokumentation Virksomheden bør løbende holde regnskab med, hvem der har modtaget tillægsydelserne, og hvad anledningen har været til brug for en eventuel henvendelse fra SKAT.
Hovedaktionærselskaber gaver og sponsorater 17 Foto Scanpix / Susanne Mertz Skybrud i København
18 Markedsføring af virksomheden begejstringen driver os Fremtidsforskerne er enige: Vi vil alle sammen have historier og oplevelser og de skal helst være gode. Derfor er events en væsentlig del af markedsføringen nu og i fremtiden. Den bedste måde at skabe kendskab til et produkt eller en virksomhed er gennem gode oplevelser og spændende arrangementer. Og det er ikke kun kunderne, der skal plejes, men også medarbejderne, leverandørerne og resten af omverdenen. Sådan kan man læse i en af de utallige reklamer fra virksomheder, der udbyder event-making. Men hvad siger skattereglerne? Den skattemæssige sondring Udgifter til markedsføring af virksomheden kan enten være en reklameudgift eller en repræsentationsudgift. Reklameudgifter kan virksomheden fratrække fuldt ud, hvorimod der kun er fradrag for 25 % af udgifterne, hvis der er tale om repræsentation. Oprindeligt var der slet ikke fradragsret for sådanne udgifter, da de i hvert fald i betydeligt omfang måtte anses for ikkefradragsberettigede etableringsudgifter. I 1959 blev der imidlertid indført fradrag for udgifter til rejser, reklamer og lignende, når formålet med afholdelse af udgiften var at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Fradragsretten blev indført for at fremme bestræbelserne på at øge den danske eksport. Den i 1959 indførte bestemmelse er ikke siden ændret, men under Kartoffelkuren i 1985 blev sondringen mellem reklame og repræsentation af skattemæssig betydning, da der blev lavet en tilføjelse, hvorefter udgifter til repræsentation kun kan fratrækkes med 25 % af den afholdte udgift. Reklame Reklameudgifter er udgifter, der afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og som tager sigte på at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt eller fordelagtigt bemærket. Det er et centralt led i denne definition af reklameudgifter, at der skal være tale om en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Udgifter til receptioner i anledning af forretningsjubilæer og andre kundearrangementer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer i form af forretningsforbindelser, venner og bekendte, kan skattemæssigt ikke karakteriseres som en reklameudgift. Det skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder ikke er opfyldt. Repræsentation Repræsentationsudgifter er udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare kontakten til forretningsforbindelser. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Typiske repræsentationsudgifter er således udgifter til mad og drikke, gaver og anden opmærksomhed over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer, forretningsindvielser og fødselsdage. Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i et arrangement rettet mod kunderne, vil udgifterne til bespisning mv. af medarbejderne skulle behandles på samme måde som udgifterne vedrørende kunderne. Det betyder, at hvis der over for kunder er tale om repræsentation med fradrag for 25 % af udgifterne, så gælder det tillige den andel, der vedrører medarbejderne. Det er anledningen, som er afgørende, og ikke antallet af kunder eller medarbejdere, der deltager. Kundeevents Kundeevents er i de senere år blevet mere og mere almindelige som led i markedsføring. Denne form for arrangementer kan have en større reklameeffekt end almindelig annoncering. Det underholdende element er det, der bliver husket, når alt andet er glemt. Altså en større reklameeffekt og måske endda en mindre udgift for virksomheden end ved traditionel annoncering i medierne, men hvad siger skattereglerne? Østre Landsret har for nylig taget stilling til, om udgifterne til nogle kundeevents skattemæssigt skulle betragtes som en reklameudgift eller en repræsentati-
Markedsføring af virksomheden begejstringen driver os 19 onsudgift. Der var tale om en virksomhed, som var forhandler af dyre og eksklusive biler. I forbindelse med markedsføringen af nogle premierebiler med salgs priser op til 6 mio. kr. inviterede bilforhandleren 1.500 kunder og potentielle kunder til et arrangement, hvor der var underholdning, bespisning og servering af drikkevarer. Østre Landsret lagde til grund, at formålet med arrangementet var at knytte eller bevare forretningsforbindelserne til kunder og potentielle kunder. Samtlige udgifter på cirka 250.000 kr., der også indeholdt udgifter til transport, bespisning af medarbejdere mv., var repræsentationsudgifter, idet sidstnævnte udgifter alene var afholdt med det formål at kunne gennemføre arrangementet. For landsretten havde bilforhandleren blandt andet gjort gældende, at der måtte være tale om reklameudgifter, da virksomheden var kontraktligt forpligtet til at udføre markedsføringsaktiviteter af en sådan art. Endvidere var virksomheden af den opfattelse, at der var tale om en meget mere effektiv markedsføring end eksempelvis annoncering i dagspressen. Disse to argumenter fratog ikke ydelserne deres karakter af kommerciel gæstfrihed, og udgifterne kunne derfor ikke betragtes som reklameudgifter. Landsrettens dom er i overensstemmelse med praksis på området, men der kan argumenteres for, at reglerne og praksis ikke er i overensstemmelse med realiteterne i det moderne forretningsliv. Forretningsjubilæer Når et arrangement er begrundet i virksomhedens forhold, som et forretningsjubilæum, er der fradragsret for udgiften. Spørgsmålet er, om udgiften fuldt ud er fradragsberettiget som en reklameudgift, eller om udgiften kun kan fratrækkes med 25 %, fordi der er tale om repræsentation. Da reglerne om begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter blev indført i 1985 (Kartoffelkuren) blev det tilkendegivet, at udgifter afholdt til et traktement i forbindelse med virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende lejligheder som udgangspunkt skulle anses som repræsentation. Disse tilkendegivelser har haft stor betydning for den senere praksis på området. Eksempelvis fik en ejendomsmægler i 2002 Højesterets ord for, at udgifterne til en reception i anledning af virksomhedens 20-års-jubilæum og lokaleudvidelse var repræsentation. Der var tale om et åbenthusarrangement, og samtidig med receptionen blev der iværksat en reklamekampagne med rabat på salær. Receptionsgæsterne blev budt på tærter, kartoffelsalat, skinke og frikadeller samt drikkevarer i form af øl og vand. Højesteret udtalte, at som udgangspunkt må et sådant arrangement uanset traktementets omfang anses for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed og dermed repræsentation, med begrænset fradragsret. Det forhold, at der var tale om et åbenthusarrangement, og den iværksatte reklamekampagne kunne ikke fratage udgifterne deres karakter af repræsentation. I enkelte tilfælde kan udgifterne til et arrangement dog fratrækkes som reklame. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er adgang for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer, og hvor traktementet består i en mindre servering, der ikke har karakter af bespisning. Typeeksemplet er her farvehandleren, der i anledning af forretningens 25-års-jubilæum byder på en kop kaffe til de voksne samt is og balloner til børnene. Private mærkedage Den altovervejende hovedregel er, at udgifter til reception eller lignende i anledning af virksomhedsejerens private mærkedag er en privat udgift. Dette gælder også, selv om en væsentlig del af gæsterne har forretningsmæssig tilknytning til virksomheden. Denne praksis gælder også i de mange tilfælde, hvor indehaveren i vidt omfang kan identificeres med virksomheden, således at goodwill er knyttet til personen snarere end til virksomheden. Praksis på området er ret klar. Som eksempel kan nævnes et hovedaktionærselskab, der i en annonce havde indbudt forretningsforbindelser og venner af huset til en reception for at fejre, at selskabets stifter og direktør blev 60 år. I receptionen