Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i offentlig administration. Masteruddannelsen i offentlig administration (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011. Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række kritiske problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 12-122386 Dok nr. 2359373 Side 1/5 Akkrediteringsrådet bemærker, at der er en række problemer på uddannelsen. Problemerne er dels knyttet til kompetenceprofilens niveau, og dels knyttet til den interne kvalitetssikring af uddannelsen, derunder dialog med dimittender. Akkrediteringsrådet finder, at uddannelsens nuværende kompetenceprofil ikke svarer til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau på en række centrale punkter. Det gælder de dele af kvalifikationsrammen, der stiller krav om, at den stude- 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
rende skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. Dette taksonomiske niveau kan ikke genfindes i kompetenceprofilen. Rådet finder, at uddannelsens fagelementer og reelle indhold samlet set svarer til niveauet for masteruddannelser. Kompetenceprofilen modsvarer altså hverken kvalifikationsrammens krav eller uddannelsens reelle niveau. Akkrediteringsrådet finder også uddannelsens interne kvalitetssikring problematisk. Der foregår ikke en formaliseret dialog med dimittender, og det er uklart, hvordan der foregår en monitorering af den samlede uddannelse. Uddannelsesledelsen modtager evalueringer af de enkelte fagelementer, men det er uklart, hvordan uddannelsesledelsen modtager informationer om dimittender og andre relevante informationer, der kan anvendes til at styre det samlede uddannelsesforløb. At kompetenceprofilen ikke modsvarer kvalifikationsrammen ses desuden som et udtryk for en manglende monitorering af studieordningen. Akkrediteringsrådet finder, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Universitetet har påbegyndt tiltag i form af en studieordningsrevision, der skal omformulere kompetenceprofilen, en gennemførelse af en dimittendundersøgelse i efteråret 2012, og indførelsen af en årsrapport omhandlende hele uddannelsesforløbet, der skal ligge til grund for drøftelser af uddannelsens samlede kvalitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Nedenstående kriterier vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: - Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at institutionen kun i begrænset grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet - Kriterium 3 Akkrediteringsrådet finder, at kompetenceprofilen ikke svarer til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau, der beskriver, at den studerende skal kunne forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. - Kriterium 5 Akkrediteringsrådet finder, at uddannelsen samlet set i ikke tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem, hvad angår formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger, og hvad angår systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport.
Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for masteruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 2. juli 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. juli fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i offentlig administration Master of Public Administration ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5752. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8850 AUDD 8850 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).
Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Adgangsgivende bacheloruddannelser: Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren enten har gennemført en relevant akademisk bacheloruddannelse, eller en relevant professionsbacheloruddannelse, eller en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Erhvervserfaring: Derudover skal de studerende have to års relevant erhvervserfaring. Universitetet angiver følgende erhvervserfaringer som relevante: - Projektledelse - Konsulentopgaver - Økonomisk ansvar - Undervisning - Rådgivning - Personaleledelse - Kvalitetskoordination. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Copenhagen Business School. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ui@ui.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Masteruddannelse i public administration Aalborg Universitet Turnusakkreditering 2012-1
Turnusakkreditering, 2012-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger... 9 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 10 Masteruddannelsens struktur... 12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 13 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 17 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 25 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 33 Indstilling til UI... 41 Særlige forhold... 43 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for offentlig forvaltning og ledelse Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for offentlig forvaltning og ledelse Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i public administration består af: Kernefaglig ekspert Universitetslektor Pär-Ove Norell, Avdelningen för politiska och historiska studier statsvetenskap, Karlstads Universitet Han har været studieleder for MPA-uddannelsen ved Karlstads Universitet og Högskolan i Hedmark siden uddannelsens opstart i år 2000. Han har forsket om effekter af kommunesammenlægninger i Sverige, om kommunale embedsmænd som politiske aktører (doktorafhandling), senere om hvordan svenske kommuner håndterede krisen i 90 erne, om magt i en svensk kommune, om forandringer af en central administration i et 30-årigt perspektiv, om organisationskulturer, om kommunalvalg og om statsmandskab. Han er publiceret i bøger også i Frankrig, USA og Storbritannien. Han har en bred undervisningserfaring og har forelæst ved et antal forskellige universiteter og högskoler. Han har endvidere været aktiv som økonomidirektør i Karlstads kommune og arrangeret et antal konferencer for forskere og praktikere. Aftagerrepræsentant Rikke Stengaard Madsen, HR-chef, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune Uddannelser: Certificeret PRINCE2 programleder (ID4real), Leder-/konsulentuddannelse samt projektlederuddannelse (Metropol), Kandidatuddannelse i jura ved Aarhus Universitet. Erhvervsmæssigt har hun 14 års erfaring fra stat, region og kommune, hvor hun har beskæftiget sig med ledelse, økonomi, arbejdsmarkedsforhold, rekruttering og organisationsudvikling. Betjening og rådgivning af det politiske niveau, herunder den øverste politiske ledelse (minister/regionsformand/borgmester) samt strategisk rådgivning af direktionen er gennemgående i hendes ansættelser. Hun fik sit første lederjob i staten i 2002. Studerende Mikael Bellesso Noes, masterstuderende, Master of Public Health, Københavns Universitet Han er desuden uddannet cand.scient. i humanfysiologi og biologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med offentlig administration og ledelse i Arbejdstilsynet i perioden 1998-2011. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 20. marts 2012 modtaget supplerende oplysninger og dokumentation vedr. kvalitetssikringen af uddannelserne. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. marts 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 5
Høringssvar modtaget 15. maj 2012 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og uddannelsens niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 31. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger - 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Master i public administration på Aalborg Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen kun i begrænset grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi kompetenceprofilen ikke svarer til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau, der beskriver, at den studerende skal kunne forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set i ikke tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem, hvad angår formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger, og hvad angår systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og uddannelsens niveau er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der vurderes at være en række problemer på uddannelsen. Problemerne er dels knyttet til kompetenceprofilens niveau, og dels knyttet til den interne kvalitetssikring af uddannelsen, derunder dialog med dimittender. Uddannelsens nuværende kompetenceprofil svarer ikke til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau på en række centrale punkter. Det gælder de dele af kvalifikationsrammen, der stiller krav om, at den studerende skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. Dette taksonomiske niveau kan ikke genfindes i kompetenceprofi- 7
len. Uddannelsens fagelementer og reelle indhold vurderes samlet set at svare til niveauet for masteruddannelser. Kompetenceprofilen modsvarer altså hverken kvalifikationsrammens krav eller uddannelsens reelle niveau. Uddannelsens interne kvalitetssikring er også vurderet problematisk. Der foregår ikke en formaliseret dialog med dimittender, og det er uklart, hvordan der foregår en monitorering af den samlede uddannelse. Uddannelsesledelsen modtager evalueringer af de enkelte fagelementer, men det er uklart, hvordan uddannelsesledelsen modtager informationer om dimittender og andre relevante informationer, der kan anvendes til at styre det samlede uddannelsesforløb. At kompetenceprofilen ikke modsvarer kvalifikationsrammen ses desuden som et udtryk for en manglende monitorering af studieordningen. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Universitetet har påbegyndt tiltag i form af en studieordningsrevision, der skal omformulere kompetenceprofilen, en gennemførelse af en dimittendundersøgelse i efteråret 2012, og indførelsen af en årsrapport omhandlende hele uddannelsesforløbet, der skal ligge til grund for drøftelser af uddannelsens samlede kvalitet. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aalborg Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 8
Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at uddannelsens nye, indstillede danske titel efter ACE Denmarks vurdering ikke er en direkte oversættelse af den engelske titel. Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Optagne 29 14 21 Indskrevne 49 33 36 Fuldførte 14 15 13 9
Masteruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen består af en fælles del og en specialiseringsdel. De tre specialiseringer er: strategi og ledelse sundhedsvæsenets organisation og ledelse den kommunikerende forvaltning Kompetenceprofil består af en fælles del og en specifik del for alle linjerne (Studieordning, s. 3-4): Fælles del Formålet med MPA-uddannelsen er at give studerende med forudgående erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder. MPA-uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage udviklings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. Ved afslutningen af uddannelsen skal de studerende have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, og uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre en faglig progression, idet den grundlæggende teoretiske og metodiske indlæring sker på første studieår fulgt op af dyberegående studier indenfor den valgte linie og afsluttende med masterafhandlingen. (Studieordning, s. 3) Specifikt for linjen Strategi og ledelse Det overordnede formål med linjen er at sætte fokus på samspillet mellem samfundsudvikling og udviklingen af den offentlige forvaltning med fokus på de decentrale udførende niveauer, idet det anses for vigtigt, at forvaltningerne, alene og/eller i samspil med private aktører, løbende er i stand til at reagere sammenhængende og konsistent og dermed strategisk på de udfordringer samfundsudviklingen og politiske krav rejser. Linjen retter sig særligt mod ledere eller udviklings- og planlægningsmedarbejdere, der i deres nuværende eller fremtidige arbejde har behov for at arbejde langsigtet og på tværs af eksisterende institutioner og forvaltninger. (Studieordning, s. 4) Specifikt for linjen Sundhedsvæsenets organisation og ledelse Det overordnede formål med linjen er at give studerende, der satser på lederpositioner indenfor sundhedsvæsenet, eller som allerede befinder sig i dem, en dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder. Linjen retter sig særligt til ansatte med udviklingsog planlægningsopgaver eller ledere, der har behov for at supplere deres (sundhedsfaglige) grunduddannelse med en uddannelse i organisation og ledelse. Der satses især på at sætte de studerende i stand til at koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører. Desuden er det et formål at sætte dem i stand til at handle bevidst og strategisk i forhold hertil. (Studieordning, s. 4) Specifikt for linjen Den kommunikerende forvaltning Det overordnede formål med linjen Den kommunikerende forvaltning er at give de studerende indsigt i kommunikationens centrale betydning for offentlige institutioner og forvaltningsorganer. I takt med at det dynamiske samspil mellem brugere og offentlige institutioner er blevet mere og mere intenst, og i takt med at moderne kommunikationsteknologi (bl.a. IT) åbner for flere og flere dialogmuligheder, bliver evnen til at kunne kommunikere afgørende for, at man som offentlig institution og forvaltning kan profilere og legitimere sig i forhold til omgivelserne. Denne linje vil fokusere på den offentlige kommunikations muligheder og begrænsninger, på aktiv borgerinddragelse og på nødvendigheden af dynamisk lederskab og intern kommunikation, så ekstern profil og intern institutionel formåen matcher hinanden. Målet er overordnet at give de 10
studerende indsigt i centrale sammenhænge mellem politik, demokrati og offentlig kommunikation. De studerende skal endvidere opnå kompetencer til vurdering af kommunikationsbehov i forhold til givne målgrupper, kommunikationsmuligheder og problemstillinger, ligesom de skal opnå kritisk indsigt i kommunikationens muligheder og begrænsninger. Endelig skal de opnå kompetencer til at deltage i implementering af kommunikationsstrategier. Linjen retter sig særligt til ledere på institutions- og forvaltningsniveau, til informationsmedarbejdere og til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver i stat og kommune. (Studieordning, s. 4) 11
Masteruddannelsens struktur (Studieordning, s. 6) På uddannelsens tredje semester kan de studerende vælge mellem følgende linjer (linjernes fag i parentes): Linjen i strategi og ledelse (Samspillet mellem samfund og offentlig sektor, Alternative strategiske udviklingsveje, Implementering af valgte strategier) Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse (Sundhedsvæsenet som organisatorisk felt, Sundhedsorganisationernes særtræk og samspil, Forandrings- og implementeringsprocesser) Linjen i Den kommunikerende forvaltning (Politisk kommunikation, Borgerinddragelse og kommunikation, Ledelse og kommunikation) 12
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet skriver, at dialogen med aftagere foregår gennem flere kanaler: MPA-rådet Censorkorpset Masterakademiet Om anvendelsen af MPA-rådet skriver universitetet: I tilknytning til studiet, forankret decentralt på institut for statskundskab, er der nedsat et rådgivende organ, Rådet for MPA-uddannelsen ved AAU (MPA-rådet), for at sikre en løbende og direkte dialog mellem studiet og aftagerne af de færdige kandidater. MPA-rådet har blandt andet til opgave at: rådgive om studiets indhold rådgive og udtale sig om evalueringer af studiet medvirke til at udvikle studiet og sikre rekrutteringen hertil. MPA-rådet er sammensat således, at det repræsenterer en bred vifte af aftagere af kandidater, der repræsenterer regioner, kommuner samt sundhedssektoren mere specifikt. (Dokumentationsrapport, s. 3) I rådet sidder også undervisere og studerende på MPA-uddannelsen. Aftagerrepræsentanternes titler og ansættelsessteder er eksempelvis: Ældre- og handicap-direktør, Aalborg Kommune Socialdirektør, Jammerbugt Kommune Kvalitetschef, Region Nordjylland Hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Socialdirektør, Aalborg Kommune (Dokumentationsrapport, s. 3) MPA-rådet mødes fast én gang om året og desuden efter behov (Dokumentationsrapport, s. 3). Om anvendelsen af MPA-rådet skriver universitetet: MPA-rådet afholdt sit første møde 20. oktober 2003. På det første møde konstituerede rådet sig med ovennævnte opgaver. På det første møde blev uddannelsens indhold og organisering således drøftet med særlig fokus på uddannelsens opbygning med grund-år på 1. år og specialisering på 2. år, jf. bilag 1. Herudover har MPA-rådet været hørt i forbindelse med de revisioner, der blev foretaget af studieordningen i 2008 og igen i 2011. Sidste møde fandt sted i efteråret 2011, som bl.a. vedrørte udfordringerne med de offentlige lave budgetter til efter- og videreuddannelse, der har resulteret i en periode med relativt små hold på uddannelsen, ligesom ansøgningen om akkreditering og input hertil blev behandlet på mødet som et led i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. De seneste referater fra møderne med MPA-rådet kan ses i bilag 2. Endelig vil MPA-rådet blive inddraget i forbindelse med et forestående arbejde med at udarbejde en ny studieordning, hvor læringsmål for uddannelsens enkelte moduler skal indarbejdes. Studieordningen er i øjeblikket udarbejdet med læringsmål som appendiks. (Dokumentationsrapport, s. 4) 13
Universitetet angiver således, at de har hørt MPA-Rådet i forbindelse med flere revisioner af studieordningen. Før høringen, dvs. ud fra dokumentationsmaterialet og på besøget, har det ikke været muligt at konkretisere, hvordan denne dialog er foregået, og hvordan resultaterne af denne dialog konkret er blevet diskuteret og drøftet af studieledelsen med henblik på at udvikle uddannelsen og sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten om dialogen med censorkorpset, at det er: en væsentlig platform for løbende udvikling af studiet. Dette vedrører konkret specielt rapporter fra censorer, samt diskussion af form og kvalitet af studiets eksamener ved møderne i MPA-rådet. Samlet giver det mulighed for løbende at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. (Dokumentationsrapport, s. 4) Masterakademiet er oprettet 1. november 2011, og dets primære opgave er at: markedsføre masteruddannelserne gennem den opsøgende virksomhed og gennem andre markedsføringsmæssige tiltag, så som trykte og elektroniske medier. Den opsøgende virksomhed omfatter besøg hos nuværende og potentielle aftagere af masteruddannelserne. Aftagerne er private virksomheder, som er målgruppe for uddannelserne samt offentlige virksomheder som f.eks. kommuner, regioner, statslige virksomheder, styrelser, faglige organisationer og NGO er. Masterakademiets formål er at samle en række aktiviteter med det formål at lette og styrke dialogen mellem studerende/dimittender og aftagere. Endvidere er der dialog med nuværende studerende, aftagerpaneler og eksterne repræsentanter i diverse masterråd. (Dokumentationsrapport, s. 4) Der er i dokumentationsrapporten ikke angivet eksempler på, hvordan rapporterne fra censorerne, der angår eksamen, er anvendt i en ledelsesmæssig diskussion af, hvordan uddannelsen relaterer sig til behov på arbejdsmarkedet. Dialogen gennem Masterakademiet er nyetableret, og det er derfor uklart, hvordan denne dialog konkret skal anvendes i en udvikling af uddannelsen. Således er det især dialogen med MPA-Rådet, akkrediteringspanelet har lagt vægt på i vurderingen før høringen. Før høringen blev det vurderet, at det ikke fremgik, hvordan ledelsen konkret har forholdt sig til dialogen med aftagere i form af diskussion af eventuelle tiltag til udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Hertil angiver universitetet konkrete eksempler på anvendelse af dialogen fra et møde i MPA-Rådet i november 2011: På dette møde var følgende punkt på dagsordenen: Øvrigt input til forbedring af uddannelsen. I forbindelse med dette punkt fremkom en række forslag fra såvel aftagere, censorer og studerende. (Høringssvar, s. 1). Disse forslag og resultatet af ledelsens drøftelser gengives nedenfor. Fra de studerendes side blev det nævnt, at første semester er meget komprimeret teoretisk. De går her meget i dybden med de tre fagområder (økonomi, politologi samt organisation og ledelse), men det kan være svært at se forbindelsen imellem dem. De tværfaglige seminarer på andet semester er derimod rigtig gode til at tydeliggøre problemstillinger på tværs af fagområderne. Dette input har direkte resulteret i, at det nuværende første semester afsluttes med et tværfagligt seminar, der tager hul på de diskussioner af aktuelle problemstillinger på tværs af fagområderne, som de skal arbejde mere med på andet semester. De eksisterende seminarer på andet semester fastholdes. (Høringssvar, s. 1). Der blev ligeledes spurgt ind til, om det kunne være en idé at erstatte linjefagsundervisningen på tredje semester med fælles undervisning, så længe årgangene er relativt små. Der blev her henvist til det faktum, at linjen i politisk kommunikation ikke har været oprettet i foråret 2012. Spørgsmålet har været diskuteret i lærergruppen, hvor der var enighed om at beholde specialiseringsmulighederne på tredje semester. Dog blev der arrangeret en frivillig kommunikations-dag for dem, der har interessen for politisk kommunikation. (Høringssvar, s. 2). 14
Fra en censor blev det påpeget, at projekterne på andet semester ofte fremstod todelte, hvor metodedelen i projektet fyldte rigtig meget men ikke fremstod som en integreret del af det videnskabelige arbejde, men i stedet mere fragmenteret. På den baggrund har metodelærerne holdt møde, hvor det blev aftalt at splitte metodeundervisningen mere op, så den i højere grad følger de studerendes faser i projektarbejdet, ligesom der indlægges mere tid til metodiske diskussioner af de konkrete projekter, så de metodeteoretiske overvejelser altid følges op i forhold til deres eget projektarbejde. (Høringssvar, s. 2) Universitetet bemærker desuden, at MPA-Rådets rolle vil blive diskuteret med MPA-Rådet i lyset af denne akkrediteringsrapport (Høringssvar, s. 2). På baggrund af dokumentationsrapporten, besøget på universitetet og høringssvaret vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet skriver om dialog med dimittender: Aalborg Universitets kandidatnet/alumneforening et tilbud til dimittender, der ønsker at fastholde kontakten til universitetet og tidligere studiekammerater efter endt uddannelse. Igennem Kandidatnet er der bl.a. mulighed for at netværke med andre alumner, deltage i faglige og sociale arrangementer og i det hele taget forblive up to date med det, der rører sig på Aalborg Universitet. Se mere på http://www.kandidatnet.aau.dk/ For at opruste i forhold til dialogen med dimittender fra MPA, blev der i foråret 2011 arrangeret en faglig temadag med overskriften Aktuelle udfordringer i det offentlige, hvor undervisere på uddannelsen bidrog med oplæg repræsenterende alle uddannelsens faglige områder. Temadagen var målrettet tidligere og på tidspunktet indskrevne studerende på MPA-uddannelsen, og havde til formål, dels at give et indblik i den aktuelle samfundsvidenskabelige forskning på Aalborg Universitet, og dels at give deltagerne mulighed for at (gen-) etablere kontakter med underviserne og kollegaer fra andre dele af den offentlige sektor. (Dokumentationsrapport, s. 5) Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialet, hvordan denne temadag har været anvendt i drøftelser af uddannelsens indhold eller behovet for dimittenderne på arbejdsmarkedet. Der er ikke i dokumentationsrapporten på anden vis redegjort for yderligere dialog med dimittender. Af besøget fremgik det desuden, at dialog med dimittender foregik uformelt gennem de enkelte underviseres kendskab til enkelte studerende. Der var ikke konkrete eksempler på en opsamling af og opfølgning på denne uformelle dialog. Universitetet bemærker i høringssvaret, at der i efteråret 2012 vil blive gennemført en dimittendundersøgelse (Høringssvar, s. 2). På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at institutionen kun i begrænset grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker dog positivt, at universitetet i høringssvaret angiver, at der vil blive gennemført en dimittendundersøgelse i efteråret 2012. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering er foretaget, idet akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen kun i begrænset grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender ikke anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet vurderer desuden, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 15
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet vurderingen af dialogen med aftagere er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 1-2: Referater fra møder i MPA-rådet Høringssvar 16
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet skriver generelt om forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen: Organiseringen af forskning og uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet følger et matrixpricip, hvor forskere ved institutterne ofte bidrager med undervisning ved flere uddannelser. Dog er det således, at hvert institut er tildelt et primært ansvar for at levere forskningsbaseret uddannelse til en given uddannelse. For MPA uddannelsen erdet Institut for Statskundskab, der har det primære ansvar. Men uddannelserne gør også brug af undervisere, der har deres forskningsmæssige tilknytning ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Økonomi og Ledelse samt Kultur og Globale Studier. (Dokumentationsrapport, s. 5) Universitetet beskriver hvert af de tilknyttede forskningsområder i dokumentationsrapporten. Desuden angiver de det antal forskere, der er tilknyttet grupperne, og de enkelte gruppers primære forskningsemner. Forskningsområderne og et udvalg af deres forskningsemner er: Fra Institut for Statskundskab: Center for Comparative Welfare Studies (CCWS): velfærdssystemer, ældrepleje og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, langtidsledige og indvandrere. Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA): arbejdsmarkedspolitiske reguleringer, løndannelse og beskæftigelse, arbejdsliv. Organisation og forvaltningsgruppen: forvaltning og implementering, evaluering, organisationsteori. Forskningsgruppen i politisk deltagelse og kommunikation: demokrati og politisk kommunkation, offentlige institutioner og kommunikation, valg og politiske partier. Fra øvrige institutter: Evaluering og organisation: forandringer i organisationer. FREIA: ændringer i kønsmagtrelationer knyttet til udfordringer fra globalisering, europæisering, modernitet og voksende migration. FIRM: strategi, organisering og ledelse på virksomheds- og organisationsniveau, regional erhvervsudviklingspolitik. MAC: balanced scorecard, supply chain management, produktivitetsanalyse, design af økonomistyringsmodeller. (Dokumentationsrapport, s. 9ff) Universitetet redegør desuden for de enkelte forskeres og tilrettelæggeres tilknytning til fagelementer og forskningsområder i en tabel s. 6-9 i dokumentationsrapporten. Her gengives et uddrag af denne tabel, der dækker kernefaget Politologi, men en tilsvarende opstilling er foretaget for de øvrige fagelementer, derunder linjefagene på 3. semester: 17
18
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den samlede redegørelse og de enkelte forskeres CV er og publikationslister, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver: Studieleder og lektor Sanne Lund Clement har det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge hele uddannelsen. Dette sker i samarbejde med mastersekretariatet og tilrettelæggere af/ fagansvarlige for de enkelte moduler. (Dokumentationsrapport, s. 5) Der henvises til tredje kolonne af tabellen, der er gengivet i uddrag ovenfor, hvor de enkelte fagelementers tilrettelæggere og deres forskningsområder er angivet. Studielederen har det formelle ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den samlede redegørelse, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet opgør VIP/DVIP-ratioen til 74 (se tabel nedenfor). De angiver, at antal årsværk er opgjort som antal undervisningstimer på uddannelsen i det senest opgjorte akademiske år (efteråret 2010 til foråret 2011) divideret med 1924. Ratioen på hovedområdet på landsplan er 1,62 pr. september 2011 (Notat om sammenligningsgrundlag, sept. 2011). (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør Studerende/VIP-ratioen i en tabel. Desuden angiver de, at lærerfordelingen er opgjort med udgangspunkt i det senest opgjorte akademiske år (efteråret 2010 til foråret 2011). (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet opgør de bagvedliggende forskningsmiljøers publikationer for 2008-10 i en tabel: 19
(Dokumentationsrapport, s. 16) Desuden opgøres antal artikler efter tidsskriftniveauerne i den bibliometriske forskningsindikator: (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet skriver desuden om publikationstallet: Samlet set er der sket et fald i antallet af publikationer fra 2008-2010. Dette fald skal dog ses i lyset af det øgede fokus på peer reviewed publikationer, som indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator i 2009/2010, har medført Forskningsformidlingen er således i høj grad blevet koncentreret om peer reviewed tidsskriftsartikler, bøger og antologibidrag på bekostning af ikke peer reviewed bidrag. Eftersom peer review processen ofte er mere ressourcekrævende end publiceringsprocessen uden peer review, vil dette naturligt medføre et kvantitativt fald i publikationer. (Dokumentationsrapport, s. 16) I Bilag 4 gengives et udtræk af alle publikationernes titler og rubricering. På baggrund af de enkelte forskeres CV er og publikationslister samt Bilag 4, der er et udtræk af publikationerne, vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20
Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-16 Bilag 4: MPA relevante forskningspublikationer BFI 21
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet har i høringssvaret indstillet en dansk titel: Master i politik og administration Uddannelsens engelske titel er: Master of Public Administration Universitetet skriver i dokumentationsrapporten om den oprindelige indstilling af titel: Uddannelsens navn udspringer af den historiske bekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1998 om uddannelsen til Master of Business Administration (MBA) og Master of Public Administration (MPA). Masteren har ikke en egentlig dansk titel. I henhold til masterbekendtgørelsen 5 giver uddannelsen ret til den engelske titel Master of Public Administration (MPA). Uddannelsens politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder i kompetenceprofilen svarer til titlen Public Administration. (Dokumentationsrapport, s. 17) Før høringen blev det bemærket, at uddannelsen ikke havde en dansksproget titel som fastsat i masterbekendtgørelsen. I høringssvaret skriver universitetet: Aalborg Universitet anerkender dette kritikpunkt for så vidt angår ansøgning såvel som studieordning. Universitetet indstiller derfor, at den danske titel bliver: Master i politik og administration. Studieordningen undergår i øjeblikket revision (Høringssvar, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, da uddannelsens indhold i form af politologiske, økonomiske/ledelsesmæssige og økonomiske fagområder svarer til både de danske begreber politik og administration og de engelske begreber public og administration. Panelet bemærker dog, at den nye, indstillede danske titel ikke er en direkte oversættelse af den oprindelige engelske titel. Niveau Universitetet har sammenlignet uddannelsens kompetenceprofil med typebeskrivelsen for masteruddannelser i den danske kvalifikationsramme i en tabel. Tabellen anvender et eksempel fra specialiseringslinjen Sundhedsvæsenets organisation og ledelse i en redegørelse for sammenhængen. Tabellen gengives herunder: 22
På baggrund af denne opstilling vurderer akkrediteringspanelet, at beskrivelsen af uddannelsens kompetenceprofil ikke i tilstrækkelig grad lever op til niveauet for masteruddannelser. Det gælder kompetenceprofilens punkter: en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder. at varetage udviklings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører at handle bevidst og strategisk i forhold hertil Kvalifikationsrammen angiver, at den studerende eksempelvis skal kunne: forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden identificere videnskabelige problemstillinger anvende fagområdets metoder og redskaber mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Panelet vurderer, at kompetenceprofilen ikke svarer til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau, der beskriver, at den studerende skal kunne forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. Universitetet bemærker i høringssvaret: Studieordningen for MPA er fra 2007, det vil sige før kvalifikationsrammen blev et integreret del af akkrediteringsbekendtgørelse og studieordningssystemet på Aalborg Universitet. Uddannelsen har således ikke beskrevet en kompetenceprofil ud fra viden, færdigheder og kom- 23
petencer på masterniveau ud fra kvalifikationsrammen men beskrevet profilen ud fra BEK. Nr. 519 af 3. juli 1998 om uddannelse til master of Business Administration (MBA) og Master of Public Administration (MPA). Universitetet har afventet en revision af studieordningen. Læringsmålene, som er appendiks til studieordningen, har således været udgangspunktet for at sikre, at de studerende når masterniveau. Studieordningen skal jf. kriterium 5 i akkrediteringsansøgningen revideres og revurderes mindst hvert. 5 år. Den nuværende studieleder gik ved tiltrædelse i gang med at omstrukturere uddannelsen og revidere studieordningen, jf. ovenfor. Der pågår således i øjeblikket en proces med at udvikle en ny studieordning. Revisionen tager naturligvis udgangspunkt i kvalifikationsrammen men også i semester- og uddannelsesevalueringer samt tilbagemeldinger fra MPA-rådet. (Høringssvar, s. 3) Panelet anerkender universitetets tiltag angående en kommende studieordningsrevision. Dog hæfter panelet sig ved, at processen på nuværende tidspunkt kun er påbegyndt. Således vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at masteruddannelsens kompetenceprofil i sin nuværende form ikke lever op til kravet til masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering foretages, idet kompetenceprofilen ikke svarer til kvalifikationsrammens taksonomiske niveau, der beskriver, at den studerende skal kunne forholde sig kritisk til fagområdets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og anvende fagets metoder og redskaber. Panelet vurderer desuden, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 17-18 Høringssvar 24
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren enten har gennemført en relevant akademisk bacheloruddannelse, eller en relevant professionsbacheloruddannelse, eller en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Universitetet tilføjer i høringssvaret, at de forventer, at de adgangsgivende uddannelser vil blive præciseret til følgende ved en kommende revision af studieordningen: 1. akademiske bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, herunder politologi, sociologi og økonomi samt det sundhedsvidenskabelige område, herunder medicin og idræt 2. professionsbacheloruddannelser inden for det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område, herunder sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og lærer 3. diplomuddannelser inden for økonomi og offentlig forvaltning og ledelse (Høringssvar, s. 2) Derudover skal de studerende have to års relevant erhvervserfaring. Universitetet angiver følgende erhvervserfaringer som relevante: Projektledelse Konsulentopgaver Økonomisk ansvar Undervisning Rådgivning Personaleledelse Kvalitetskoordination. Uddannelsens første semester består af de tre kernefag Økonomi, Politologi og Organisation. Disse fags læringsmål er: Politologi Målet for undervisningen i politologi er at de studerende efter grundfagsforløbet på 1 semester kan: Redegøre for væsentlige hovedtræk og udviklingstendenser i det centrale statslige og det kommunale politiske system i Danmark samt belyse disse hoved- og udviklingstræk i relation til teoretiske bud på/modeller for politisk-administrativ styring Reflektere over forskelle og ligheder samt styrker og svagheder ved forskellige politiskadministrative styrings- og organiseringsformer Relatere og reflektere over forskellige politisk-administrative styrings- og organiseringsformer i forhold til grundlæggende teoretiske opfattelser af politik og demokrati Fremstille (dele/elementer af) denne indsigt i og refleksion over det danske politisk institutionelle systems karakter og udvikling i en struktureret skriftlig form, med inddragelse og brug af relevant kursuslitteratur og affattet i et klart og korrekt sprog. (Studieordning, appendiks 1, s. 12) 25
Økonomi Det er målet at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne på dette grundkursus i økonomi kan: give et overblik over økonomiske teorier om den offentlige sektors allokerings-, fordelings- og stabiliseringsfunktion redegøre for teorier om fejl og mangler i en privat markedsøkonomi, herunder betydningen af forskellige markedsformer redegøre for den keynesianske indkomstdannelsesmodel og den offentlige sektors placering i denne model via en makroøkonomisk model (DK-spillet) beregne forskellige økonomisk politiske tiltag med henblik på at vurdere den offentlige sektors konjunkturudjævnende funktion reflektere over aktuelle økonomiske omstillingstiltag i den offentlige sektor og især kunne redegøre for nyere incitamentsregulerende initiativer beskrive en lokal, national og internationale vinkel på den offentlige sektors økonomiske funktionsmåde redegøre for den offentlige sektors vækst og aktuelle økonomiske udfordringer disponere en opgavebesvarelse om overstående emner og affatte den i et klart og korrekt sprog (Studieordning, appendiks 1, s. 12f) Organisation og ledelse Målet for undervisningen i organisation og ledelse er at de studerende efter grundfagsforløbet på 1 semester kan: Redegøre for centrale elementer i de gennemgåede organisations- og ledelsesteorier Identificere organisatoriske problemstillinger i casebeskrivelser, vælge relevante teoretiske tilgange samt reflektere over fordele og ulemper ved de valgte teoretiske tilgange i forhold til forskellige cases. Inddrage relevante dele af kursuslitteraturen i analyse af organisatoriske cases Udarbejde en casebesvarelse som omfatter en opstilling af de væsentlige problemstillinger i caset, en analyse hvor en eller flere teoriers begreber anvendes og diskuteres samt forslag til løsninger på casens problemstillinger Disponere en besvarelse og affatte den i et klart og korrekt sprog (Studieordning, appendiks 1, s. 12) Det fremgik af besøget, at halvdelen af de studerendes erhvervserfaring bestod af erfaring med ledelse, mens den anden halvdel ikke havde erfaring med ledelse. Før høringen og på baggrund af dokumentationsrapporten var det uklart, hvordan tilrettelæggelsen af uddannelsen sikrer, at de angivne uddannelsestyper, kombineret med meget forskelligartede erhvervserfaringer, når uddannelsens samlede niveau ved at gennemføre de indledende kurser, der er angivet ovenfor. I høringssvaret redegør universitetet derfor yderligere for sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og niveau. Universitetet skriver: Givet de studerendes forskellige uddannelsesbaggrund og deres forskellige erhvervserfaringer, vil de studerende naturligvis også møde studiet med forskellige forudsætninger. Første semester er derfor struktureret således, at alle studerende efter endt semester besidder samme teoretiske viden og faglige kompetencer forud for, at de på andet semester selv skal foretage videnskabeligt arbejde. Desuden er studiet tilpasset dette forhold ved et tværgående seminar efter 1. semester jf. også tilpasningen af studiet efter møde i MPA rådet den 21.11.2011. (Høringssvar, s. 4) Om dette tværgående seminar, der også er omtalt under kriterium 1, uddyber universitetet, at: det nuværende første semester afsluttes med et tværfagligt seminar, der tager hul på de diskussioner af aktuelle pro- 26
blemstillinger på tværs af fagområderne, som de skal arbejde mere med på andet semester. (Høringssvar, s. 1). Konkluderende skriver universitetet: Aalborg Universitet har med andre ord tilrettelagt MPA-uddannelsen således, at der i uddannelsens første dele skabes et fælles fagligt fundament, der gør det muligt for de studerende at fortsætte videre på uddannelsen med det nødvendige fælles-faglige grundlag, der sætter dem i stand til at nå uddannelsens samlede niveau. Sammenhængen fra adgangskrav til uddannelsens samlede niveau sker således gennem de indledende kurser, der skaber forudsætninger for et ensartet vidensniveau på tværs af studerende med forskellige branchemæssige og praktiske erfaringer. (Høringssvar, s. 4). På baggrund af høringssvarets redegørelse for sammenhængen mellem adgangskrav og niveau vurderer panelet, at de tre grundfag sikrer, at det brede adgangsgrundlag kan opnå en ensartet teoretisk viden efter det indledende semester. Denne viden videreføres i de tværgående seminarer på 1. og 2. semester og semesterprojekterne på 2. og 3. semester, der enten har tværgående eller linjespecifikke problemstillinger som fokus. Projekterne og det tilhørende metodekursus leder frem til masterafhandlingen. Akkrediteringspanelet vurderer således samlet set, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet skriver om uddannelsens progression: Studieordningen for MPA er opbygget således at der undervises i 3 kernefag på 1. semester, som bygger oven på det adgangsgivende grundlag. Kernefagene har samme antal ECTS og udprøves særskilt. På 2. semester undervises der i metode som en forlængelse af den teoretiske undervisning i kernefagene, jf. studieordningen 6. Tværgående udviklingstendenser på andet semester bygger ovenpå kernefagene og danner grundlag, sammen med metodeundervisningen, for formulering af problemformulering til det tværfaglige projekt. Eksamen i det tværfaglige projekt udprøver således både projekt, metode og tværgående udviklingstendenser. Det tværfaglige projekt bygger således oven på både kernefagene på 1. semester og undervisningen på 2. semester. (Dokumentationsrapport, s. 19) Ved afslutningen af 1. semester vælger den studerende ét af linjemodulerne (specialisering) på 3. semester. Hver linje har tre undervisningsblokke med relevans for specialiseringen. Undervisningsblokkene udprøves ved et projektarbejde, der tager udgangspunkt i blokkene og evalueres ved en mundtlig eksamen (Dokumentationsrapport, s. 19) Masterafhandlingen på 4. semester skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i den valgte linje under inddragelse af mindst et af uddannelsens kernefag. Den skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. (Dokumentationsrapport, s. 20) Det tværfaglige projekt bygger altså oven på kernefagene på 1. semester og undervisningen på 2. semester, og masterprojektet bygger oven på både ét af uddannelsens kernefag og linjespecialiseringen på 3. semester. Masterprojektet skal desuden indeholde teoretiske, empiriske og anvendelsesorienterede elementer. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil gennem en eksemplificering, der dækker linjen i Sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Universitetet redegør for sammenhængen ved en opstilling i følgende skema, der også indeholder mastergradens typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme: 27
28