Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i etik og værdier i organisationer Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering, kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringsrådet 4. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringsrådet bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i etik og værdier i organisationer Master of Ethics and Values in Organizations Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8857 AUDD 8857

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for filosofi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Den betingede akkreditering er gældende til og med 1. juli 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Adgangskrav Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen: en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Masteruddannelse i etik og værdier i organisationer Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for etik og værdier og forskning inden for organisations- og ledelsesteori Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for etik og værdier og inden for organisations- og ledelsesteori Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer består af: Kernefaglig ekspert Professor Rolf Rønning, Avdeling for helse- og sosialfag, Senter for innovativ forvaltning, Høgskolen i Lillehammer Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Pia Ulrich Bisgard, HR-Sekretariatet, Region Nordjylland Studerende Journalist Helle Jung, masterstuderende på Cross Media Communication, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. september 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem. 29. oktober 2010 indhentet supplerede dokumentation vedrørende: VIP-årsværk relevant beskæftigelse regler om skriftlige opgaver 11. november 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende ovenstående Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 24. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar

10 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

11 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om Behov for uddannelsen (kriterium 1) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5 Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Årselever Betalende deltagere Færdiguddannede (betalte årsværk á 60 ECTSpoint) (CPR-numre) , , Universitetet definerer begreberne i ovenstående skema således: Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. (Grundoplysninger) Betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver betalt aktivitet. (Grundoplysninger) Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året. (Grundoplysninger) 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: identificere forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer analysere etisk argumentation og forholde sig kritisk og konstruktivt til den artikulere værdier og etiske principper i sit eget professionelle arbejde afkode, reflektere og formidle de normer, kvaliteter og kompetencer, som kendetegner organisationen og kan bidrage til at udvikle den forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og samfundsmæssige placering forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i organisationers kontekst. Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: strategiske kompetencer: at medvirke til etik og værdimæssig afklaring i organisationen ledelsesmæssige kompetencer: at formulere, evaluere og kommunikere organisationens værdier og udviklingsmål personlige kompetencer: at afklare sit personlige og professionelle ståsted. (Studieordning, s.2f) 9

14 Uddannelsens struktur Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (forkortet MEVO) har følgende struktur: ( Studieordning, s. 4) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsens dialog med aftagerpanel og andre aftagere består af en dialog med Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, censorinstitutionen og uddannelsens egen følgegruppe. (Dokumentationsrapport, s. 5) Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel blev nedsat i 2005 bestående af 21 aftagere fra de væsentligste humanistiske delarbejdsmarkeder, og er i 2009 blevet udvidet til at omfatte ca. 60 eksterne medlemmer, der dækker alle de humanistiske delarbejdsmarkeder, og 22 interne medlemmer. Panelet er nedsat for en treårig periode. De interne medlemmer dækker over 3 repræsentanter fra hvert af fakultetets syv studienævn og prodekanen for uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 5) Aftagerpanelets formål er blandt andet at medvirke til,... at der skabes bro mellem arbejdsmarkedets kompetencebehov og de humanistiske uddannelsers kompetenceprofiler. (Dokumentationsrapport, s. 48; Bilag 2, s. 1) Aftagerpanelet mødes én gang om året. Institutter og studienævn tager selv initiativ til samarbejde med paneldeltagere i forbindelse med udvikling af nye eller revision af eksisterende studieordninger, efter- og videreuddannelsesinitiativer og forskningsaktiviteter. (Dokumentationsrapport, s. 49; Bilag 2, s. 2) Om anvendelsen af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel skriver universitetet: Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 7) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og at det primært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe, der anvendes i udviklingen af uddannelsen. Om dialogen med censorinstitutionen skriver universitetet: Uddannelsens tilrettelæggere er i løbende dialog med censorkorpset for filosofi. Censorkorpset repræsenterer derfor ikke direkte aftagerinteresser, men afspejler den bredde, som filosofiuddannelsen ved Aarhus Universitet har. (Dokumentationsrapport, s. 5) Om udbyttet af dialogen skriver universitetet: Censorkorpset har aldrig haft noget at udsætte på masteruddannelsens praksisorientering og -relevans, men har indimellem fundet, at filosofiniveauet ikke var det samme som på de ordinære filosofiuddannelser. Da uddannelsens mål imidlertid ikke er at uddanne filosoffer, men praktikere med indsigt i etik og værdier, har dette været af begrænset relevans. (Dokumentationsrapport, s. 6) Uddannelsens følgegruppe blev oprettet i 2003 efter uddannelsens etablering med deltagelse af repræsentanter for 11 potentielle aftagere, der var blevet kontaktet i forbindelse med uddannelses oprettelse i 2001 med henblik på en dialog om relevansen af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5) Universitetet skriver desuden om sammensætningen af følgegruppen:... nyuddannede mastere inviteres løbende til at deltage, og følgegruppen består følgelig i dag af en blanding af dimittender og aftagere. (Dokumentationsrapport, s. 5) Følgegruppen består som helhed af medlemmer, som repræsenterer bl.a. sundhedssektoren, socialsektoren, uddannelsessektoren (især det pædagogiske område), præster, politiet, offentlig administration, fagforeninger og den private sektor. (Dokumentationsrapport, s. 5) Om følgegruppens møder skriver universitetet: 5-10 af følgegruppens medlemmer deltager typisk i de årlige møder på Aarhus Universitet. Programpunkterne for det årlige møde er typisk: 11

16 En forelæsning (indenfor uddannelsens tematikker) ved én af instituttets forskere eller en gæsteforelæser for at give deltagerne lidt gratis fagligt input. Oplæg fra deltagerne om, hvad der rører sig på organisations-, ledelses- og etikfronten. Dialog om udvikling af uddannelsen: fx forslag til emner, litteratur, gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, s. 5) Om udbyttet af dialogen med aftagerne skriver universitetet: Hvis man skal give nogle eksempler på, hvordan dialogen med aftagerne i følgegruppen har bidraget til at udvikle uddannelsen, er det især to punkter, som bør fremhæves: Det ene er forslag til emner eller forfatterskaber, der efterfølgende er taget op i undervisningen. Det gælder f.eks. emner og forfatterskaber som (etisk) coaching, lean, tillid(sledelse), Luhmanns systemteoretiske organisationsforståelse, Foucaults analyser af ledelsesrationaliteter og -dispositiver. Den anden form for bidrag er forslag til konkrete gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, s. 6f) På baggrund af universitetets dokumentation og besøget på uddannelsen vurderes det, at universitetet er i løbende dialog med universitetets aftagerpanel og uddannelsens aftagere i form af uddannelsens følgegruppe. Det vurderes desuden, at især dialogen med uddannelsens følgegruppe anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at idet både uddannelsens dimittender og uddannelsens aftagere indgår i uddannelsens følgegruppe, kræves en opmærksomhed på, at tilbagemeldinger fra både dimittender og aftagere bliver tydelige. Dialog med dimittender Universitetet skriver om universitetets dimittendundersøgelser: På en masteruddannelse foregår drøftelserne vedr. uddannelsens relation til arbejdsmarkedet i hver eneste undervisningstime. Desuden spiller uddannelsens følgegruppe en nøglerolle i kvalitetsudviklingen på dette punkt, og der er en løbende uformel kontakt til uddannelsens dimittender. Derfor har universitetet ikke fundet det væsentligt at lade masteruddannelser indgå i de årlige dimittendundersøgelser, men i stedet foretage mere fokuserede dimittendanalyser efter behov (ca. hvert 5. år). (Dokumentationsrapport, s. 24) Således foregår dialogen med uddannelsens dimittender på uddannelsesniveau. Universitetets dialog med uddannelsens dimittender består af en interviewundersøgelse foretaget i 2005, en spørgeskemaundersøgelse udsendt i 2010, og dialogen med de dimittender, der indgår i uddannelsens følgegruppe. Det fremgik desuden af mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man i efteråret 2010 vil foretage endnu en interviewundersøgelse. I interviewundersøgelsen fra 2005 deltog 27 dimittender fra uddannelsen. Universitetet skriver om resultatet af undersøgelsen: Af undersøgelsen fremgik det entydigt, at der var stor tilfredshed med uddannelsens indhold og med relationen mellem teori og praksis. Desuden fremgik det, at alle deltagere (på nær én) direkte anvendte MEVO-uddannelsen i arbejdsmæssig sammenhæng. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det er dog ud fra dokumentationsrapporten uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne, og således er det også uklart, hvordan man i øvrigt har anvendt resultaterne af denne undersøgelse i udviklingen af uddannelsen. Af de overordnede resultater af spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 (Bilag 4) fremgår det, at 94 % af de 49 respondenter mener, at uddannelsen svarede til deres forventninger, 94 % mener, at de har kunnet anvende det, de lærte på uddannelsen, 90 % mener, at uddannelsen har givet dem øgede kompetencer i forhold til deres job, og 76 % mener, at uddannelsen har medvirket til nyt indhold i deres job, evt. et nyt job. I spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 spørges der desuden til forslag til ændringer af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, men det er dog uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne. Universitetet har ikke redegjort yderligere for disse forslag til ændringer i dokumentationsmaterialet. 12

17 På baggrund af dokumentationsrapporten og besøget på uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet således, at institutionen har etableret en dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen er løbende. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det i nogen grad er uklart, hvordan dialogen med dimittenderne er anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet, da universitetet ikke har redegjort for et eventuelt udbytte af dialogen med dimittenderne. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 5-7 Bilag 1: Studieordning Bilag 2: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 3: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 4: Overordnede resultater af dimittendundersøgelse, marts

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsen er placeret på Institut for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet. Forskerne bag uddannelsen er alle fastansatte VIP er på dette institut. Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer i følgende skema: (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette skema og på baggrund af tilrettelæggernes cv'er, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og fagelementerne Modul 1: Etik og kritisk tænkning og Modul 2: Etiske værdier i institutioner, organisationer og professioner. Denne vurdering foretages, idet forskningsområderne Etik og moralfilosofi, Praktisk etik, Videnskabsteori, Værdier i organisationer og Professionsetik vurderes at være dækket af de forskere, der er tilknyttet uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og fagelementet Modul 3: Værdier i ledelse og kommunikation i organisationer. I målene for fagelementet hedder det blandt andet: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 14

19 en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6) I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport, s. 32; Studieordning, s. 7) I uddannelsens kompetenceprofil hedder det, at den studerende skal: forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige placering forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2) Således vurderer akkrediteringspanelet, at organisations- og ledelsesteori er en central del af dette fagelement. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det ovenstående skema, på baggrund af tilrettelæggernes cv'er, og på baggrund af besøget på uddannelsen, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har organisations- og ledelsesteori som forskningsområde. Ifølge Bilag 5 har disse forskere Organisationsfilosofi og Ledelsesfilosofi som forskningsområder, men akkrediteringspanelet vurderer, at disse forskningsområder ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at det ovenstående kompetencemål, en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer, dækkes af forskning i det forskningsmiljø, der er tilknyttet uddannelsen. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det blev betonet, at fokus i både forskningen og undervisningen tager udgangspunkt i forskningsområderne etik og værdier. Således vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver om forskningsområderne bag uddannelsen og deres samvirkning med praksis: Spørgsmål om etik og værdier hører i den filosofisk traditions terminologi til den praktiske filosofi, og forskningen i etik, værdier og normativitetsspørgsmål er da også blandt de mest praksisorienterede former for filosofisk forskning. Inddragelsen af praksis sker typisk i form af cases, som der kan reflekteres, teoretiseres og generaliseres over. (Dokumentationsrapport, s. 9) Og videre: Et eksempel på en sådan vekselvirkning mellem de studerendes praksis og forskningen kunne være lektor Morten Raffnsøe-Møllers forskning i filosofisk-antropologiske spørgsmål om selvevaluering (Charles Taylor) og anerkendelse (Axel Honneth). Disse spørgsmål har umiddelbar relevans for en praktisk, hverdagslig ting som spørgeskemaer til medarbejderudviklingssamtaler: De studerende kan undersøge de spørgeskemaer, som bruges på deres arbejdsplads, og som de i nogle tilfælde selv er direkte ansvarlige for, ud fra Taylors forståelse af selvevaluering og ud fra Honneths teori om anerkendelse som en nødvendighed for, at individer kan udvikle selvtillid og finde mening i arbejdslivet. De studerende kan derfor bruge filosofien til at reflektere over og udvikle praksis (hvordan udforme et mere anerkendende MUS-skema?), samtidig med at filosofiens teorier kan nuanceres og udvikles i forhold til praktiske cases. (Dokumentationsrapport, s. 10) 15

20 Således vurderer akkrediteringspanelet, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver om uddannelsens tilrettelæggere: Den praktiske tilrettelæggelse af MEVOs undervisning varetages af et uddannelsesudvalg bestående af fagkoordinator Anne Marie Olesen i samarbejde med lektor Morten Dige, lektor Jørgen Husted, lektor Morten Raffnsøe-Møller og studieleder, lektor Morten Haugaard Jeppesen. Uddannelsesudvalget for MEVO refererer til studienævnet ved Institut for Filosofi og Idehistorie. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af denne redegørelse og tilrettelæggernes CV'er og publikationslister (Bilag 5), at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver, at anvendelsen af VIP og DVIP i 2008 er 8 VIP-årsværk over for 0 DVIP-årsværk, og supplerer disse tal med en supplerende redegørelse: Der anvendes ikke DVIP på uddannelsen, i den forstand at undervisningen tilrettelægges af VIP med inddragelse af gæstelærere til enkeltstående forelæsninger. (Dokumentationsrapport, s. 9) De skriver desuden, at gæsteforelæsere, der hovedsageligt anvendes på modul 2 og 3, typisk er aktive forskere fra andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 9) Om gæsteforelæserne skrives det: I reglen indgår gæsteforelæsere i forskningsnetværk med de aktive VIP på uddannelsen eller har publiceret indenfor uddannelsens fagområder. Enkelte gæsteforelæsere ( ) har ikke forskningsbaggrund, men forelæser med udgangspunkt i deres praksiserfaring inden for uddannelsens faglige felt. (Dokumentationsrapport, s. 9f) Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør antal studerende i tabel, der her gengives suppleret med beregninger af VIP-årsværk foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 11. november I denne supplerende dokumentation skriver universitetet: De uddannelsesspecifikke årsværk kan opgøres som det samlede antal timer, som bruges til undervisning, vejledning og eksamination på MEVO ifølge arbejdstidsopgørelser [T]imetallet ifølge arbejdstidsopgørelser for hele 2009 er 1228 timer... Det kan formodes at gælde nogenlunde også for de foregående år, især da arbejdstidsopgørelsens tal skal tages med en hel del forbehold. Deri er så ikke indeholdt årsværkssummen af de eksterne foredragsholdere (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 1) Da timetallet brugt på undervisning, vejledning og eksamination på uddannelsen således er 1228 timer ud af et fuldt årsværk på 1924 timer, beregner ACE Denmark VIP-årsværk på uddannelsen til 1228 timer/1924 timer = 0,638 årsværk: År Antal betalende deltagere (enkelte cpr-numre) Antal VIP VIPårsværk STUD/VIPratio (antal) Antal studenterårsværk (60 ECTSpoint) STUD/VIPratio (årsværk) ,638 9,25 18,5 29, ,638 6,00 12,0 18, ,638 8,75 17,5 27,43 (Dokumentationsrapport, s. 10; Beregninger foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010) Universitetet skriver desuden, at VIP erne er til rådighed for spørgsmål uanset mængden af undervisning på uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 1), og at fagkoordinatoren 16

21 deltager på alle seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 9) Fagkoordinator varetager desuden mailkontakt til de studerende mellem seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 10) Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende. På baggrund af universitetets redegørelse og besøget vurderes det således, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet opgør forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen i følgende tabel, der dækker over hele Institut for Filosofi og Idehistorie (IFI), der tæller 33 personer ifølge oplysninger fremkommet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen: (Dokumentationsrapport, s. 11) Det fremgik af besøget, at forskerne på instituttet de tre seneste år har fået forøget mulighederne for at publicere i peer-review-tidsskrifter, da antallet af danske peer-review-tidsskrifter er forøget, men at publikationen på instituttet i øvrigt primært kendetegnes ved andre publikationer, som f. eks ikke-peer-review-artikler og monografier. Det noteres desuden, at antallet af peer-review-artikler fra er stigende. På baggrund af ovenstående opgørelse og redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af tilstrækkeligt høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering foretages på baggrund af, at akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer, idet der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP'er, og at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af tilstrækkeligt høj kvalitet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning Bilag 5: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere for Bilag 7: Danske Universiteters nøgletal for Institut for Filosofi og Idéhistorie i perioden Supplerende dokumentation modtaget den 11. november

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. (Dokumentationsrapport, s. 12) Kompetenceprofilen for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Af denne kompetenceprofil kan det aflæses, at fokus i uddannelsen blandt andet er på etiske positioner, etisk argumentation, artikulation af værdier og etiske principper, forståelse, vurdering og anvendelse af organisationsteorier i forhold til f. eks. menneskesyn og organisationens relation til brugere. På baggrund af kompetenceprofilen og studieordningen generelt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetets redegørelse for kompetenceprofilens relation til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen er foretaget i en skematisk opstilling: 18

23 (Dokumentationsrapport, s. 13f) På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen på de fleste punkter lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det på baggrund af denne redegørelse for uddannelsens kvalifikations- og kompetencemål, ikke fremstår klart, hvordan den studerende opnår kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal: inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde Dette skyldes at disse kompetencer kun i nogen grad kan genfindes i uddannelsens kvalifikations- og kompetencemål for uddannelsen. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering foretages, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 19

24 Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Studieordning 20

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangsgrundlag er: en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 15) Universitetet eksemplificerer desuden de studerendes forskellige adgangsgivende uddannelser således: BA i filosofi, professionsbachelor som folkeskolelærer, cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 1). Eksempler på relevant erhvervserfaring er: ansættelse som præst, (mellem)leder i sygehusvæsenet, (mellem)leder inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 2) På besøget fremgik det desuden, at studenterbestanden i stigende grad består af studerende med forskelligartede baggrunde. I supplerende dokumentation redegør universitetet yderligere for, hvad de opfatter som relevant beskæftigelse: 1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, præst, ingeniør, jurist etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga. uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold. 2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer særlig beskæftigelse med organisatoriske problemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse, strategi og andre organisatoriske problemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 2) Universitetet redegør for sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau således: Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er netop kendetegnet ved refleksivt at udbygge og understøtte de forudsætninger og erfaringer, de studerende møder op med. Nærmere bestemt sker dette ved, at der på uddannelsens 1. semester oparbejdes et teoretisk fundament en slags fælles sprog i form af en række etiske perspektiver og teorier, som udgør den referenceramme, der arbejdes videre med i de to efterfølgende semestre, hvor de studerendes egne praktiske erfaringer inddrages i form af cases etc. På 2. seme- 21

26 ster er det hovedsagelig etiske konflikter og dilemmaer, der arbejdes med, medens det på 3. semester først og fremmest er organisations- og ledelsesteoretiske emner, der er i fokus. Det kræver på den ene side, at de studerende har et vist mål af faglige forudsætninger; og på den anden side, at de har erhvervet sig et praktisk førstehåndskendskab til den type af problemstillinger, uddannelsen bearbejder. Tanken bag uddannelsen er i al sin komplicerede enkelhed, at teoretisk viden og praktisk erfaring gensidigt skal understøtte og kvalificere hinanden, og denne ambition afspejles just i adgangskravene. (Dokumentationsrapport, s. 15) I høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011) uddyber universitetet, hvilke fælles forudsætninger, de studerende har ved optagelsen på uddannelsen: De væsentlige, fælles forudsætninger, som de studerende har i kraft af at være mindst professionsbachelorer, kan lettest beskrives ud fra kvalifikationsrammens typebeskrivelser, hvor det om professionsbachelorer bl.a. hedder, at de: mht. forståelses- og refleksionsniveauet "skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode" mht. færdigheder i vurdering og beslutning "skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger" samt at de mht. kompetencer "skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde" samt "skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder" (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.1) Universitetet skriver videre: De to års erhvervserfaring, som er en del af adgangsgrundlaget, giver derudover de studerende et fælles grundlag i en daglig erfaring med en organisatorisk kontekst Uddannelsen handler også i høj grad om at aktivere og bevidstgøre denne erfaringsviden om organisationer, som de studerende har i kraft af deres erhvervserfaring. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.2) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerendes forudsætninger ved optagelsen på uddannelsen i nogen grad har fællestræk hvad angår den opnåede viden og de opnåede færdigheder og kompetencer fra den adgangsgivende uddannelse. Men idet akkrediteringspanelet fortsat vurderer, at de studerendes fælles baggrunde og erhvervserfaringer udelukkende består af erfaringer med organisationer, vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten. Universitetet beskriver uddannelsens progression således, hvor hvert semester beskrives for sig: 1. semester. På første semester handler det som nævnt om at give deltagerne en grundlæggende indsigt i en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv" i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige aktuelle etikopfattelser, som sættes i forhold til begrebet professionsetik; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen rejser sig. (Dokumentationsrapport, s. 17) 2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige professioner inden for samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer. Her drejer det sig således først og fremmest om at trække de teoretiske indsigter, som er opnået på første semester, i arbejdstøjet og bringe dem i spil i en konkret virkelighed. (Dokumentationsrapport, s. 17) 22