Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen i dansk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Roskilde Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i dansk og [andet kombinationsfag] Bachelor of Arts (BA) in Danish and [andet kombinationsfag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og dansk Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Danish. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område til: Side 2/3 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og dansk Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Danish. Universitets- og bygningsstyrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6302.

3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6590 AUDD 6590 KOT: 16020, Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i dansk Roskilde Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for dansk sprog og litteratur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for danskfagets fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk består af: Kernefaglig ekspert Kernefaglig ekspert Henk van der Liet, professor i skandinaviske sprog og litteratur, Amsterdam Universitet Aftagerrepræsentant Birthe Balleby, rektor, Risskov Gymnasium Studerende Maya Schuster, stud.mag. i russisk, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger Supplerende oplysninger, modtaget 11. februar 2010: VIP/DVIP og stud/vip-ratio for det humanistiske basisstudium Supplerende oplysninger, modtaget 12. februar 2010: VIP/DVIP-ratio for danskmodulerne Supplerende oplysninger, modtaget 24. februar 2010: Notat om kvalitetssikringssystem Supplerende oplysninger, modtaget 4. marts 2010: Redegørelse for opfyldelse af de faglige mindstekrav 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i dansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i dansk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1). Det vurderes, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke bruges systematisk til sikring af udvikling af kvalitet og relevans af uddannelsen. Det vurderes endvidere, at der er etableret aftagerpaneler, og at der er en systematisk dialog med dimittender i form af dimittendundersøgelser. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Det vurderes, at universitetet ikke har redegjort for en samlet politik og et system for kvalitetssikring med klar ansvarsfordeling og procedurer for opfølgning på problemer. Det vurderes, at der systematisk foretages studenterevalueringer, og at der følges op på resultaterne. 6

10 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i dansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i dansk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1). Det vurderes, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke bruges systematisk til sikring af udvikling af kvalitet og relevans af uddannelsen. Det vurderes endvidere, at der er etableret aftagerpaneler, og at der er en systematisk dialog med dimittender i form af dimittendundersøgelser. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Det vurderes, at universitetet ikke har redegjort for en samlet politik og et system for kvalitetssikring med klar ansvarsfordeling og procedurer for opfølgning på problemer. Det vurderes, at der systematisk foretages studenterevalueringer, og at der følges op på resultaterne. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 9

13 Kandidatuddannelsen: 10

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 11

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 12

16 13

17 Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i dansk består af et toårigt basisstudium og en etårig overbygning, hvoraf det halve år er på dansk, og det andet halve år er på et andet kombinationsfag. Hovedparten af de studerende på dansk kommer fra det humanistiske basisstudium, der er bygget op om 4 dimensioner: Subjektivitet og læring Historie og kultur Tekst og tegn Videnskab og filosofi For de studerende, der ønsker at fortsætte på danskuddannelsen, er grundkurset i tekst og tegn på 1. år obligatorisk. Kun et af specialkurserne i dansk på uddannelsens 2. år er obligatorisk, men begge specialkurser anbefales. Et tekst og tegn-projekt er obligatorisk. Et danskfagligt projekt på basisuddannelsens 2. år er obligatorisk. De obligatoriske danskfaglige elementer på basisuddannelsen er markeret med rødt. Det faglige indhold i dansk er centreret omkring tre emneområder: sprog, litteratur og medier. På bachelormodulet foretager den studerende et valg mellem fagets to kerneområder, sprog og litteratur, og samtlige studerende følger et kursus i medieanalyse. Kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen specialiserer den studerende sig yderligere ved at vælge en mere specifik studieretning. Dansk har fem studieretninger på kandidatniveau: Dansk sprog og litteratur Dansk sprog og medier Dansk litteratur og medier Dansk sprog som videregående studium Dansk litteratur som videregående studium 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Roskilde Universitet har et centralt aftagerpanel, der rådgiver bestyrelsen og direktionen om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk karakter og bidrager med generel viden om arbejdsmarkedet og om relevante erhvervspolitiske forhold for at belyse sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv. (Dokumentationsrapporten side 4) Der er afholdt møder i oktober 2008 og januar 2009, og næste møde vil blive afholdt i begyndelsen af På sidste møde var en reform af universitetets uddannelser på dagsordenen, og denne diskussion fortsættes på næste møde. Danskuddannelserne hører under Institut for Kultur og Identitet, der i 2007 oprettede et aftagerpanel med det formål at sikre dialog med aftagere og sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Der er fire medlemmer af aftagerpanelet, og de mødes ca. 3 gange årligt med institutlederen. Af bilag 4: Mødereferater og Notat fra Institut for Kultur og Identitets aftagerpanel fremgår det, at der på nogle møder også har deltaget studieledere fra uddannelser, der er blevet diskuteret på det pågældende møde. De fire medlemmer af aftagerpanelet er: Claus Niller Nielsen, rektor, Roskilde Katedralskole Tinna Damgård-Sørensen, direktør, Vikingeskibsmuseet Palle Weis, ansvarshavende redaktør, Dagbladet Information Claus Frier, Sustainability manager, Novozymes På mødet med ledelsen fremgik det, at selvom der er tale om et aftagerpanel med få medlemmer, så dækker de det relevante arbejdsmarked. Af Bilag 4: Mødereferater og Notat fra Institut for Kultur og Identitets aftagerpanel fremgår det, at der i høj grad er tale om orientering af aftagerpanelet frem for egentlige drøftelser af udvikling af uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har etableret en løbende dialog med såvel det centrale som det decentrale aftagerpanel. Det centrale aftagerpanel diskuterer overordnede uddannelsesmæssige spørgsmål, som vil have konsekvens for alle universitetets uddannelser, herunder danskuddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er det uklart, hvordan dialogen bruges til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dialogen med aftagere består hovedsagelige af dialog med censorkorpset og repræsentanter for gymnasieskolen. Dialogen med censorkorpset finder hovedsageligt sted på to møder årligt, hvor studielederen mødes med formanden og næstformanden for at fordele censorer. Derudover holder universitetet møder med censorformandskabet i forbindelse med større ændringer af uddannelsen, senest ved indførsel af nye studieordninger på danskuddannelserne. 15

19 Dialogen med gymnasieskolen finder hovedsageligt sted gennem samarbejdet med Falkonergårdens Gymnasium, der giver de studerende mulighed for at gennemføre et kortere undervisningsforløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan dialogen om uddannelsen finder sted, og om den bliver brugt. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagere i form af censorer gymnasieskolen er etableret og løbende, men det er ikke sandsynliggjort, hvordan dialogen systematisk anvendes til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelorerne fortsætter på kandidatuddannelsen, og da der er tale om samme studienævn og samme studieleder for de to uddannelser, er der en tæt kontakt og koordination, der sikrer, at kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har en dialog med dimittender, der er ansat i gymnasieskolen via arrangementer for de studerende, hvor kandidater fra uddannelsen fortæller om det at arbejde i gymnasieskolen. Derudover har de studerende mulighed for at afprøve et undervisningsforløb på Falkonergårdens Gymnasium. Ledelsen fortalte på mødet, at der foregår en udvikling i forhold til gymnasieskolen i øjeblikket, dels fordi der er en øget interesse blandt kandidaterne til at søge denne vej, dels fordi universitetet mener at kandidaterne er klædt godt på til at undervise efter den nye gymnasiereform, hvor gruppearbejde og tværfaglighed fylder mere end tidligere. Universitetet laver en dimittendundersøgelse hvert 5. år. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at Disse besvarelser indgår i den løbende tilrettelæggelse af danskfagets undervisningsudbud og i studievejledningen. (Dokumentationsrapporten side 6). På mødet med ledelsen uddybede de brugen af dimittendundersøgelserne. Undersøgelserne bruges på decentralt og centralt niveau. De giver et overordnet billede af arbejdsmarkedet for dimittenderne. Decentralt indgår dimittendundersøgelserne for eksempel i udarbejdelsen af studieordninger. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår i den løbende tilrettelæggelse af danskundervisningens undervisningstilbud og i studievejledningen. (Dokumentationsrapporten side 6), det fremgår dog ikke, hvordan resultaterne anvendes. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med dimittender, men at det er uklart, hvordan dialogen konkret anvendes i løbende udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke bruges systematisk til sikring af udvikling af kvalitet og relevans af uddannelsen. Det vurderes endvidere, at der er etableret aftagerpaneler, og at der er en systematisk dialog med dimittender i form af dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke bruges systematisk til sikring af udvikling af kvalitet og relevans af uddannelsen. Det vurderes endvidere, at der er etableret aftagerpaneler, og at der er en systematisk dialog med dimittender i form af dimittendundersøgelser. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-8 og 10 Bilag 3: Notat om centralt aftagerpanel Bilag 4: Mødereferater og Notat fra Institut for Kultur og Identitets aftagerpanel Bilag 5: Censorårsberetninger

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at over 90 % af dimittenderne fra humanistiske bacheloruddannelser fortsætter på kandidatuddannelse, samt at kun 0-2 % er enten arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet i årene (Dokumentationsrapporten side 10). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Af universitetets kandidatundersøgelse, der baserer sig på kandidater dimitteret i , fremgår det, at 8,5 % er ledige på besvarelsestidspunktet. Til sammenligning var gennemsnittet for det humanistiske hovedområde på landsplan i samme periode 9,26 (Dokumentationsrapporten side 9) Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Universitetets kandidatundersøgelse viser, at typiske jobfunktioner for kandidater i dansk er tekstproduktion, formidling, analyse og/eller evaluering, strategisk kommunikation og formidling samt administration og sekretariatsfunktioner. Jobtitler kan for eksempel være forlagsredaktør, PR-konsulent, tekstforfatter, projektleder og journalist til sproglærer, ofte afhængigt af hvilket andet fag dansk er kombineret med (Dokumentationsrapporten side 12) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Kandidatundersøgelsen 2007 for dansk 17

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i et skema beskrevet, hvilke forskere der underviser i hvilke fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk, herunder danskfaglige elementer på den humanistiske basisuddannelse. Forskningsområderne er inden for litteratur, sprog og medier. Nedenstående er et udsnit af skemaet, der viser sammenhængen: VIP fra danskuddannelsen allokeres til basisstudiet og underviser og vejleder her i danskfaglige emner. De studerende fortalte på mødet, at underviserne udbyder projektforslag inden for deres forskningsområder, og alle oplevede at få relevant vejledning både på basisstudiet og overbygningsmodulerne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af relevante forskningsområder på Institut for Kultur og Identitet, som uddannelserne hører under. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet er stærkest inden for sprog og litteratur, mens miljøet inden for medieforskning er under opbygning. Ledelsen gjorde på mødet opmærksom på, at der fra efteråret er en fastansat VIP inden for medier. 18

22 Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har redegjort for, hvordan de enkelte fagelementer og projekter i bacheloruddannelsen understøtter både de fagspecifikke og de generelle akademiske kompetencer, de studerende opnår gennem bacheloruddannelsen. For eksempel har Kurset i Dansk sprog og sprogbrug 1 (.) til formål at den studerende erhverver sig et grundlæggende kendskab til sprogteori og opøver grundlæggende færdigheder i beskrivelse og analyse af sprog og sprogbrug. (Dokumentationsrapporten side 16). Dette læringsmål understøtter, at de studerende opnår kompetence i at analysere dansk sprog og sprogbrug (Dokumentationsrapporten side 17). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte fagelementer understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Universitetet har i dokumentationsrapporten beskrevet sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil inden for de 5 specialiseringer på kandidatuddannelsen. Et eksempel er sammenhængen i profilen for dansk sprog og litteratur: Dokumentationsrapporten indeholder tilsvarende oversigt for de øvrige profiler. Ud over fagelementerne i tabellerne ovenfor opnår den studerende kompetencer ved faglig fordybelse i forbindelse med sit afsluttende dybdeprojekt- eller specialestudium. Den studerende skal demonstrere kendskab til almindelige videnskabelige principper, evner til afgrænsning og til løsning af problemer og til kritisk og selvstændigt at anvende fagets metoder på det valgte emne. (Dokumentationsrapporten side 19). 19

23 Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Universitetet redegør for, at uddannelserne på Roskilde Universitet er tilrettelagt, så de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder i kurserne og lærer at anvende dem i projektarbejdet. Dette gælder også for bacheloruddannelsen i dansk, hvor de studerende i løbet af basisstudiet opnår kendskab til danskfaglige teorier og metoder, og i de fleste kurser får de studerende lejlighed til at afprøve teorierne i workshops, løbende øvelsesopgaver og gruppearbejde i forlængelse af forelæsningerne. (Dokumentationsrapporten side 21). De studerende opnår viden om teorier og metoder inden for sprogvidenskab, litteraturvidenskab og medievidenskab. For eksempel opnår de studerende i kurset Dansk sprog og sprogbrug 1 på basisstudiet et grundlæggende kendskab til sprogteori og opøver grundlæggende færdigheder i beskrivelse og analyse af sprog og sprogbrug (Bilag 9: Studieordning for dansk, side 3). Teorier og metoder anvendes i projekterne; Et sprogligt projekt kan fx tage udgangspunkt i tekstlingvistik, pragmatisk tekstteori, samtaleanalyse, argumentationsanalyse eller kommunikationsteori. Et litterært projekt kan fx belyse de stilistiske virkemidler i en tekst ud fra fortælleteori eller med en historisk tilgang placere en tekst inden for en litterær strømning eller isme, eller fokusere på receptionsteori eller biografisme. Et medieteoretisk projekt har altid et af kerneområderne, sprog eller litteratur, som fundament og kan ud over den sprogteoretiske eller den litteraturteoretiske tilgang benytte teorier og metoder inden for fx billedanalyse, mediekultur eller visuel kommunikation. (Dokumentationsrapporten side 21-22) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Universitetet redegør for, at kandidatuddannelsen bygger videre på de kompetencer, de studerende har opnået gennem bacheloruddannelsen, og også her afprøves teorier og metoder i praksis i projektarbejdet. Studiestrukturen er bygget op således at de studerende afkræves en stigende grad af videnskabelighed undervejs i forløbet fra de danskfaglige kurser i basisstudiet over bachelormodulet til det afsluttende kandidatmodul (Dokumentationsrapporten side 22). Dette fremgår desuden af kravene til de enkelte moduler beskrevet i studieordningen og studievejledningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer. Det er især i forbindelse med projektarbejdet at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer såsom kritisk at udvælge og anvende videnskabelige teorier og metoder, selvstændigt at afgrænse problemstillinger og gennemføre analyser (se studieordning i bilag 9, 3-42). (Dokumentationsrapporten side 22). Faglige mindstekrav Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav, som er beskrevet i vejledningen nr. 5 af 18. januar Universitetet har fremsendt supplerende oplysninger, der redegør for, hvordan de faglige mindstekrav sikres på bachelor- og kandidatuddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20

24 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 9: Studieordning for dansk Bilag 10: Studieordning for det humanistiske basisstudium Bilag 13: Studievejledning for dansk Supplerende oplysninger, modtaget 4. marts 2010: Redegørelse for opfyldelse af de faglige mindstekrav 21

25 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, der er placeret i relevante forskningsmiljøer. Tilrettelæggerne af uddannelserne er dels studienævnet for dansk, dels studienævnet for det humanistiske basisstudie. Der er to VIP i studienævnet for dansk, der er forskere inden for henholdsvis sprog og litteratur. Der er 4 VIP i studienævnet for basisstudiet, hvoraf en er fra danskuddannelsen, og de andre er fra henholdsvis historie og pædagogik. Derudover anfører universitetet, at det reelle ansvar for tilrettelæggelsen af danskuddannelserne er placeret hos den samlede gruppe af fastansatte VIP på uddannelserne. Det fremgår af bilag 8: forskerprofiler og forskningsoversigter for VIP og DVIP, at de alle er placeret i relevante forskningsmiljøer inden for henholdsvis sprog, litteratur og medier. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør på side 26 i dokumentationsrapporten for, at der i efteråret 2009 var en stud/vip-ratio på bachelor- og kandidatmodulerne i dansk på 37,2. På det humanistiske basisstudium var stud/vip-ratioen i ,1 (Supplerende oplysninger modtaget 12. februar 2010). Universitetet gør opmærksom på, at de studerende er indskrevet på to overbygningsfag samtidigt, så det må formodes, at ratioen i realiteten er bedre. På mødet med de studerende fremgik det, at de oplever en tæt kontakt til VIP erne, og særligt gennem projektvejledningen opnås der et tæt forhold, hvor de studerende ofte også får indblik i vejlederens forskning og forskningsmetoder. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har redegjort for forholdet mellem VIP og DVIP på henholdsvis danskmodulerne og de danskrelaterede undervisningsaktiviteter på det humanistiske basisstudium: Hvis man trækker de VIP-årsværk der var allokeret til basisstudiet, fra, er ratioen VIP/D-VIP på bachelor- og kandidatmodulerne 2,8/1, og ratioen VIP/D-VIP på basisstudiet er for danskfagets vedkommende 2,22/0 (Supplerende oplysninger, 11. februar 2010). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af underviserne er VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen sikres på de fagelementer, hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere. Dels er en del af uddannelsernes DVIP aktive forskere, dels indgår de i lærermøder og planlægningsseminarer i det omfang, der er relevant. Endeligt koordineres indholdet i deres undervisning af en relevant VIP (Dokumentationsrapporten side 26). 22

26 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8: Forskerprofiler og forskningsoversigter for VIP og D-VIP Supplerende oplysninger, modtaget 11. februar 2010: VIP/DVIP og stud/vip-ratio for det humanistiske basisstudium Supplerende oplysninger, modtaget 12. februar 2010: VIP/DVIP-ratio for danskmodulerne 23

27 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er 10 forskere inden for dansk, og de er forankret på Institut for Identitet og Kultur. Forskerne er organiseret i følgende forskningsgrupper: Europæisk kultur: brud og erkendelse (16 medlemmer, heraf 5 fra dansk) Funktionel grammatik og pragmatik (8 medlemmer, heraf 6 fra dansk) Medier og Kultur (12 medlemmer, heraf 7 fra dansk) Social orden og identitet (13 medlemmer, heraf 1 fra dansk) Sociolinguistics, Conversation Analysis, Language Pedagogy, Sociocultural issues (15 medlemmer, heraf 4 fra dansk) Sprog og rationalitet (10 medlemmer, heraf 5 fra dansk) (Dokumentationsrapporten side 27-28) De 10 forskere, der er tilknyttet uddannelserne i dansk, har de seneste 3 år ( ) publiceret: (Dokumentationsrapporten side 29) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet baseret på forskningsindikatorerne, dog er andelen af peer rewiev-artikler forholdsvis lav, mens der publiceres mange bidrag til videnskabelige bøger/antologier og et iøjnefaldende stort antal leksikonartikler. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen (de 10 forskere tilknyttet uddannelsen) deltager aktivt i internationalt samarbejde. Opgjort kvantitativt, har forskningsmiljøet deltaget i følgende internationale sammenhænge i perioden : 24

28 (Dokumentationsrapporten side 30) Universitetet uddyber i dokumentationsrapporten, at flere af fagets forskere er redaktører eller medlemmer af redaktionspaneler for internationale tidsskrifter som Nordic Journal of Linguistics, Norsk Lingvistisk Tidsskrift, Acta Linguistica Hafniensia, Maal og Minne, Travaux du cercle linguistique de Copenhague, Applied Linguistics og Cognitive Semiotics, og at flere deltager i internationale forskningsprojekter, fx paradigmatisk struktur-projekt ved Societas Linguistica Europea, SCANDIASYN projekt om dialektsyntaks og ikke mindst det store internationale forskningsprojekt etableret under instituttets CALPIU-center. Hertil kommer at de fleste forskere jævnligt deltager i relevante internationale forskningskonferencer. To af fagets forskere har været på længere forskningsophold ved hhv. Det Danske Akademi i Rom og San Cataldo. (Dokumentationsrapporten side 30) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 14: Udtræk fra RUCFORSK 25

29 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Danskuddannelsen består emnemæssigt af 3 områder: sprog, litteratur og medier. Uddannelsen er tilrettelagt, så basisstudiet giver en bred indføring i humanistisk teori og metode på første år. På andet år begynder de studerende at specialisere sig i retning af den eller de overbygningsfag, de ønsker at fortsætte på. På bacheloruddannelsens danskmodul skal de studerende vælge enten at beskæftige sig med sprog eller litteratur og på de to kandidatmoduler specialiserer de sig inden for en af de fem studieretninger. Den gradvise specialisering understøtter kompetenceprofilernes fokus på de generelle kompetencer, bachelorer og kandidater fra Roskilde Universitet opnår, for eksempel at Identificerer og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger. (Bilag 9. Studieordning for dansk, Appendiks 1: Kompetencebeskrivelse for en bacheloruddannelse med Dansk som det ene af de to fag) analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder (Bilag 9: Studieordning for dansk, Appendiks 2: Kompetencebeskrivelse for en kandidatuddannelse med Dansk som det ene af de to fag) Hvert semester gennem hele uddannelsen (undtagen specialet) indeholder dels kurser, dels et projektarbejde på 15 ECTS-point. Hovedformålet med kurserne er at sikre bredden, de generelle kvalifikationer og overblikket over fagets områder. Gennem kurserne får de studerende væsentlige forudsætninger såvel for projektarbejdet som for de skriftlige eksamener som er knyttet til kurserne. Gennem projektarbejde får de studerende mulighed for grundig og selvstændig fordybelse i et specifikt emne inden for modulindholdet. Teorier og metoder fra kurserne anvendes i projektarbejdet, og analysefærdigheder kan afprøves. (Dokumentationsrapporten side 32) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at uddannelsernes struktur understøtter uddannelsernes kompetenceprofil. Gælder kun for bacheloruddannelsen Adgangskravene til det humanistiske basisstudium er de områdespecifikke for de humanistiske uddannelser (dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie og yderligere et sprog på A-niveau (dog kun B-niveau hvis der er tale om et fortsættersprog)). Idet det humanistiske basisstudiums emneområde er humaniora, som samtidig konstitueres af videnskaber med en lang tradition og som dækker store fagområder, er der på det humanistiske basisstudium behov for, at de nye studerende har grundlæggende historisk forståelse og sprogforståelse som nødvendige forudsætninger for at kunne tilegne sig kompetencer gen- 26

30 nem basisstudiet. Det sikres af de områdespecifikke adgangskrav. Det er således også krav, der sikrer, at de studerende er modtagelige for progressionen i studiets struktur og indhold, og derved bevirker adgangskravene, at de studerende ikke møder for store niveauspring i tilegnelsen af viden fra starten af studiet. (Bilag 11: Akkrediteringsrapport for det humanistiske basisstudium, side 15). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Gælder kun kandidatuddannelsen Kandidatmodulerne bygger videre på den viden, de studerende har opnået i bachelormodulet og gennem resten af bacheloruddannelsen. I bachelormodulet skal de studerende vælge mellem at fordybe sig i et sprogligt eller litterært emne. På kandidatmodulerne skal de vælge en af de 5 studieretninger. For at følge en af studieretningerne dansk sprog og medier eller dansk sprog som videregående studium anbefales det at man har læst et sprogligt bachelormodul. For at følge en af studieretningerne dansk litteratur og medier eller dansk litteratur som videregående studium anbefales det at man har læst et litterært bachelormodul. (Dokumentationsrapporten side 36) Både det sproglige og det litterære bachelormodul giver adgang til den femte studieretning på kandidatuddannelsen, dansk sprog og litteratur, der giver gymnasielærerkompetence. Ved optagelse af bachelorer fra andre universiteter og professionsbachelorer kan studienævnet stille krav om supplering i form af bachelormodulet inden optagelse. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at kandidatuddannelsens faglige niveau er tilpasset adgangskravene. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Danskuddannelserne kan ses i sammenhæng, og som beskrevet ovenfor sker der en gradvis specialisering i løbet af uddannelsen. I forløbet fra grundkurset til specialkurset og til danskkurserne på bachelor- og kandidatniveau vil den studerende opleve en stigende grad af fordybelse og specialisering inden for faget. (Dokumentationsrapporten side 32) De kurser, der afholdes i et semester, skal dels understøtte projektarbejdet og give de studerende viden og færdigheder inden for kursets emneområde, dels supplerer hinanden. Kurset i medieæstetik på K1 forudsætter fx kundskaber om litteratur og tekstforståelse og bygger dermed oven på kurserne litteratur 1 og 2. Samtidig supplerer medieæstetik-kurset litteratur 3, som de studerende følger på samme modul. (Dokumentationsrapporten side 32) På mødet med de studerende fortalte de blandt andet, at de oplever, at tværfagligheden på basisstudiet bidrager til, at de kan se sammenhænge på tværs af fagene, og at de oplever sammenhæng fagene imellem, også til trods for at de stammer fra forskellige fagområder. De studerende med en baggrund fra det samfundsvidenskabelige basisstudium oplevede et stort spring fra basisstudiet til overbygningen i dansk, men dette blev efter deres mening indhentet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og mellem de enkelte fagelementer på de enkelte år. Dette gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har opgjort følgende frafaldstal for første år på det humanistiske basisstudium og bachelormodulet i dansk: Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på første år ligger på niveau for landsgennemsnittet for hovedområdet. 27

31 De studerende vælger efter basisstudiet forskellige overbygningsfag, og det er ikke muligt at identificere de studerende, der ønsker at studere dansk. Frafaldstallet for den samlede bacheloruddannelse omfatter derfor kun bachelormodulet. Hvad bachelormodulet angår, ligger frafaldet væsentligt under landsgennemsnittet. De studerende på uddannelsen forklarer selv det meget lave frafald med det udskudte studievalg på universitetet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har opgjort følgende frafaldstal for kandidatmodulerne i dansk: Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på kandidatmodulerne er på niveau med landsgennemsnittet for det humanistiske hovedområde, dog er det noget højere i Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en diskrepans mellem det lave frafald på bachelormodulet og det noget højere frafald på kandidatmodulerne. Ledelsen forklarede umiddelbart frafaldet med dels indskrivningssystemet, dels muligheden for at få arbejde med en bachelorgrad. Der er dog ikke lavet nogen analyse af årsagerne til frafaldet, men uddannelsens ledelse har efterspurgt muligheden for at lave en kvantitativ og kvalitativ analyse af frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har en strategi og praksis for at håndtere frafald på uddannelserne, ligesom der ikke er lavet systematiske analyser af årsager til frafald. 28

32 Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Landsgennemsnittet for det humanistiske hovedområde var i 2006: 0,65, i 2007: 0,68 og i 2008: 0,64. Underviserne fortalte på mødet, at det er muligt at gennemføre uddannelsen på normeret tid, men en del studerende får udsat afleveringsfristen for specialet. De fleste gennemfører dog på normeret tid + 3 måneder. Der er nu blevet etableret specialekontorer, hvor flere studerende kan sidde sammen, hvilket fremmer processen. Herudover er der indført specialeseminarerne, hvor de specialestuderende mødes og diskuterer fælles emner og giver hinanden feedback. De studerende gav på mødet udtryk for at benytte specialeseminarerne og var derudover særligt glade for muligheden for at kunne benytte et specialekontor. Akkrediteringspanelet vurderer, at det med universitetets opgørelse af studieprogressionen er svært at vurdere den faktiske progression, men at den formentligt er højere end det angivne på grund af de årsager, universitetet har opgivet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er problematisk, at universitetet ikke har bedre mulighed for at opgøre og følge studieprogressionen og ikke har en strategi og praksis for at håndtere langsom studieprogression på en uddannelse. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at praksis inddrages i uddannelsen, og at det understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Praksis inddrages på forskellig vis i danskuddannelsen. I projektarbejdet anvendes der ofte cases og empirisk materiale fra virksomheder og organisationer. Dette er særligt tilfældet på studieretningen dansk sprog og medier. Derudover indgår dansk i universitetets praktikordning og kan benytte videnskabsbutikken. Endeligt er der på danskuddannelsen et samarbejde med et gymnasium, hvor de studerende kan afprøve et undervisningsforløb. Inddragelse af eksempler fra virksomheder og organisationer understøtter de dele af kompetenceprofilen, der omhandler de analytiske og metodiske aspekter, mens for eksempel praktik og undervisning kan understøtte formidlingskompetencen (Dokumentationsrapporten side 37-38). Internationalt studiemiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På basisstudiet kan de studerende vælge at læse en international variant, hvor der er en del udenlandske studerende. Derudover indgår danskuddannelsen i de aftaler, der er gennem SOCRATES, Nordplus og andre udvekslingsprogrammer og i et særligt netværk for danskuddannelser under Nordisk Ministerråd, NORD- LINKS. Der er ca. 1-4 udrejsende danskstuderende pr. semester, og det er sjældent, at uddannelsen modtager udvekslingsstuderende fra udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende 29

33 mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, men at de studerende kun i ringe grad benytter sig af mulighederne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 15: RUCinnovation 30

34 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Undervisningsformerne omfatter 50 % problemorienteret projektarbejde og 50 % kurser med forelæsninger og øvelser. Den overordnede sammenhæng mellem læringsudbytte og didaktiske metoder består både i den vekselvirkning der finder sted mellem kurserne og projektarbejde, og i projektarbejdsformens særlige pædagogiske kvaliteter. (Dokumentationsrapporten side 41). Gennem projektarbejdet opnås blandt andet kompetencer i problemorienteret arbejde og at studere selvstændigt og i samarbejde med andre, som indgår i basisstudiets kompetenceprofil. På basisstudiet opnår de studerende desuden gennem vekselvirkningen mellem kurser og projektarbejdet kendskab til grundlæggende teorier inden for humaniora og et indgående kendskab til problemstillinger inden for humanioras emneområder. For danskuddannelsens bachelor- og kandidatmoduler er det den samme vekselvirkning mellem kurser og projektarbejde der er det bærende pædagogiske princip. Dog stilles der på disse niveauer højere og mere fagspecifikke krav til de studerende. (Dokumentationsrapporten side 42). Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. På basisstudiet bedømmes projektarbejdet med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i projektrapporten. Grundkurser og specialkurser bedømmes med en skriftlig hjemmeopgave (ugeprøve). Kombinationen mellem kursernes hjemmeopgaver der tester den studerendes forståelse og færdigheder i forhold til de behandlede teorier og metoder, og den dialogorienterede projekteksamen der gennem samtale afdækker den studerendes evne til kritisk refleksion, sikrer en vurdering af hvorvidt den studerende har tilegnet sig viden inden for dimensionernes fagbredde og kan gå i dybden med specifikke emner og områder. (Dokumentationsrapporten side 43) Eksamensformerne for kurserne på bachelormodulet og kandidatmodulerne er mere varierede. Projektarbejdet bedømmes også her med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i rapporten, mens kurserne bedømmes med henholdsvis mundtlig prøve, skriftlig ugeprøve, skriftlig 30-timers prøve og skriftlig 6-timers prøve. Projekteksamen prøver bl.a. den studerendes evne til at arbejde videnskabeligt med det pågældende moduls stofområde og til at reflektere over værdien og relevansen af de anvendte teorier i forhold til den valgte faglige problemstilling. (Dokumentationsrapporten side 44). De skriftlige prøver afprøver på forskellig vis opnåede færdigheder og kompetencer hos de studerende, for eksempel afprøves de studerendes forståelse af svensk og norsk i en mundtlig prøve, mens I den korte 6-timers skriftlige prøve i dansk sprog og sprogbrug 2 afprøves de studerendes tekstanalytiske kompetencer og færdigheder i at anvende fx sproghandlingsteori, samtaleanalyse, og/eller argumentationsanalyse i analysen af en ikke-fiktiv tekst. (Dokumentationsrapporten side 44) 31

35 Undervisernes pædagogiske kompetencer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Universitetet fremhæver i dokumentationsrapporten, at man lægger vægt på pædagogiske kompetencer, herunder erfaring med projektvejledning, ved nyansættelser. Derudover har universitetet et obligatorisk adjunktpædagogikum med 95 timer i alt, som der er planer om at udvide. På Institut for Kultur og Identitet er der afsat 28 timer pr. VIP til faglig og pædagogisk udvikling, men på mødet med underviserne fremgik det, at de kun i ringe grad bruges til udvikling af pædagogiske og didaktiske kompetencer, og at timerne også kan bruges til andre efteruddannelsesaktiviteter. Underviserne fortalte på mødet, at de opfordres af ledelsen til at melde sig til kurser, og at alle har for eksempel har fået PC-kørekort. Der er i praksis et tæt samarbejde om at tilrettelæge undervisningen på den bedst mulige måde, og det opleves, at i og med der ofte skal laves om på uddannelsen, har de en konstant opmærksomhed på netop den optimale tilrettelæggelse af undervisningen. Et eksempel er pragmatikkurset, hvor underviserne deltog som observatører af hinandens undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der ikke er en systematisk fokus på pædagogisk og didaktisk udvikling. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De studerende på Roskilde Universitet er organiseret i huse med ca. 120 studerende i et hus på basisstudiet og oftest færre i overbygningsfagenes huse. Et hus indeholder et stort kursus- og plenumlokale, en række grupperum, køkken, toiletter, edb-rum og kopirum. Underviserne og husets sekretær har kontor i huset. Nogle af basishusene er nybyggede, mens andre stammer fra det allerførste byggeri på universitetet. De danskstuderendes hus er i en af de gamle, ret nedslidte bygninger (Dokumentationsrapporten side 46). På mødet med de studerende fremgik det, at de var meget tilfredse med de fysiske forhold, mens underviserne var mere kritiske. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

36 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at det i nogen grad er dokumenteret, at institutionen har et kvalitetssikringssystem, som anvendes af uddannelsen. Systemet er blandt andet dokumenteret ved RUC s overordnede strategiplan og udviklingskontrakten med VTU. Heraf fremgår det blandt andet, at det er Roskilde Universitets formål at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredte til alle dele af RUC. (Dokumentationsrapporten side 49). Derudover godkendte rektoratet (.) i slutningen af 2009 et kvalitetssikringssystem, der skal gælde for alle fag på RUC. Omdrejningspunkt bliver en statusrapport, som studielederen skriver, og som blandt andet beskriver den foretagne evaluering, relevante nøgletal og relevant input fra aftagerpanel, censorer og dimittender. Rapporten vil også indeholde en handlingsplan til at forbedre undervisningskvaliteten på faget, og som institutleder og studienævn i fællesskab har ansvar for at følge op på. (Bilag 19 Notat om intern kvalitetssikring, side 2). Dette uddybes i notatet, som er modtaget som supplerende dokumentation den 24. februar På mødet med ledelsen fremgik det, at den nye kvalitetssikringspolitik er blevet til på baggrund af et ønske om en mere ensartet evalueringsprocedure, og at både ledelsens og uddannelsernes fokus er på evalueringer. Det fremgik endvidere, at politikken endnu ikke er under implementering, og studielederen gav udtryk for ikke at have fået kendskab til den endnu. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har mange tiltag både centralt og decentralt til at sikre kvaliteten i uddannelserne, men det er uklart, hvordan koordineringen og kommunikationen om kvalitetssikring mellem det centrale og decentrale niveau er organiseret. Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke fremgår af dokumentationsrapporten, hvordan de forskellige tiltag til kvalitetssikring centralt og decentralt anvendes til at tage hånd om eventuelt identificerede problemer. For eksempel fremgår det ikke, hvordan censorindberetninger bruges aktivt i kvalitetsarbejdet. Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at det er en væsentlig mangel i kvalitetssikringen, at universitetet ikke har bedre mulighed for at opgøre studieprogression og ikke har systematiske analyser og tiltag i forhold til frafald og langsom studieprogression. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har et implementeret kvalitetssikringssystem, og at det er uklart, hvordan kvalitetssikring udover kursusevalueringer vil blive sikret fremover. Studenterevalueringer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte og undervisnings- og arbejdsformer. Det er dog uklart, om evalueringerne omfatter sammenhængen i uddannelsen. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at de studerende evaluerer mundtligt og skriftligt efter hvert kursusforløb. De studerende bedes blandt andet vurdere underviserens formidling af stoffet, dialogen mellem de studerende og underviseren og den studerendes egen deltagelse i undervisningen. (Dokumentationsrapporten side 50). Evalueringerne behandles på studienævnsmøder og lærermøder. På studienævnsmøderne besluttes det, om der eventuelt skal 33

37 drages konsekvenser af resultaterne. For eksempel er timetallet blev øget på nogle kurser som følge af de studerende evalueringer. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at universitetet ikke har redegjort for en samlet politik og et system for kvalitetssikring med klar ansvarsfordeling og procedurer for opfølgning på problemer. Det vurderes, at der systematisk foretages studenterevalueringer, og at der følges op på resultaterne. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at universitetet ikke har redegjort for en samlet politik og et system for kvalitetssikring med klar ansvarsfordeling og procedurer for opfølgning på problemer. Det vurderes, at der systematisk foretages studenterevalueringer, og at der følges op på resultaterne. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 16: Vejledning til studieforløbsbeskrivelsen og eksempler på danskstuderendes studieforløbsbeskrivelser Bilag 17: Spørgeskema til brug for evaluering Bilag 19: Notat om intern kvalitetssikring Supplerende oplysninger, modtaget 24. februar 2010: Notat om kvalitetssikringssystem 34

38 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil svarer til uddannelsernes titler. Langt de fleste studerende på dansk har fulgt det humanistiske basisstudium og opnår dermed titlen bachelor (BA) henholdsvis cand.mag. i dansk og [andet fag]. I de tilfælde, hvor den studerende kommer fra det naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige basisstudium, opnår de bachelortitlen BSc i [et naturvidenskabeligt eller samfundsvidenskabeligt fag] og dansk og kandidattitlen cand. scient. i [det naturvidenskabelige fag] og dansk eller cand. scient. soc. [det samfundsvidenskabelige fag] og dansk. Kandidater, der kombinerer dansk med virksomhedsstudier under public relationstoningen, får enten titlen cand. mag. PR eller cand. scient. soc. PR, afhængigt af om kandidaten kommer fra det humanistiske eller det samfundsvidenskabelige basisstudium. (Dokumentationsrapporten side 52-53) I alle disse titler indgår betegnelsen dansk, og titlen svarer således til hvad uddannelsen indeholder, nemlig enten en bachelor- eller en kandidatuddannelse i dansk (og et andet kombinationsfag). (Dokumentationsrapporten side 53). Uddannelsens titel, dansk, dækker uddannelse i fagområderne dansk sprog og sprogbrug, dansk litteratur og dansk medieanalyse. (Dokumentationsrapporten side 52) Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet de enkelte dele i henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil over de krav om viden, færdigheder og kompetencer, der stilles til de to uddannelsesniveauer i henhold til kvalifikationsrammen. For eksempel fremstilles følgende sammenhæng mellem færdigheder i kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen for bacheloruddannelsen: (Dokumentationsrapporten side 54) 35

39 For kandidatuddannelsen nævnes for eksempel inden for viden: (Dokumentationsrapporten side 54) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at både bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s