Forsikring & Pension Formandens beretning ved Forsikring & Pensions årsmøde 2006 adm. direktør Jens Erik Christensen, Codan 16. november 2006 Velkomst Velkommen til Forsikring & Pensions årsmøde. En særlig velkomst vil jeg rette til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Også en særlig velkomst til repræsentanterne for ministerier og styrelser, for Nationalbanken og organisationer, vi samarbejder med. Velkommen til vores egne medlemsrepræsentanter, presse samt alle øvrige gæster. Udviklingen i erhvervet og den samfundsmæssige betydning Det går godt for dansk økonomi i disse år. Og det går godt for forsikringserhvervet. På skadesforsikringsområdet er det lykkedes at vende en mangeårig udvikling med røde tal på bundlinjen. I dag tjener selskaberne penge på forsikringsdriften det gjorde vi ikke for få år siden. Som i alle andre brancher er det en forudsætning for et sundt og levedygtigt erhverv. Og det er en forudsætning for, at vi kan være tryghedsleverandør til befolkningen. Og det er en forudsætning for, at vi kan være konkurrencedygtige i forhold til udlandet på den lange bane. Jeg blev mindet om dette den anden dag, da jeg så det internationale forsikringsselskab AIG's reklame på CNN. Deres slogan var "The strength to be there for you". Styrken til at være der for dig. På mange måder opsummerer det essensen af forsikringsbranchens rolle. Vi skal gennem vores forretningsdrift skabe styrken til altid at kunne være der for den enkelte kunde, når det gælder. Det samme gælder for livs- og pensionsforsikringsområdet. Her kan vi glæde os over, at den stabile vækst i pensionsindbetalingerne fortsætter. En vækst, der ligger et godt stykke over den almindelige økonomiske vækst. Det er vigtigt for fremtidens velfærd og for de kommende pensionister. Og det er selvfølgelig også godt for erhvervet. Erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser Forsikringens Hus Amaliegade 10 1256 København K Tlf. 3343 5500 Fax 3343 5501 fp@forsikringenshus.dk www.forsikringenshus.dk
Forsikring & Pension Side 2 Nogen ville måske mene, at det går lige lovlig godt for branchen. Sorte tal på bundlinjen vækker i hvert fald altid kritiske røster. Omgående lyder kravet om, at præmierne skal sættes ned. Niveauet på præmierne overlader vi trygt til konkurrencen. Den er hård, og flere af de initiativer, vi præsenterer i dag, styrker konkurrencen og forbrugerens mulighed for at stemme med fødderne. Men grundlæggende er det et sundhedstegn, at erhvervet tjener penge. Ser vi på de seneste ti år, er der kun lige netop balance mellem udgifter og indtægter på forsikringsdriften. Det er uholdbart i det lange løb, og derfor er det vigtigt, at vi tjener penge og bliver ved med at tjene penge. Gennemsnitsrenteproduktet populært, men står for skud På pensionsområdet er der det seneste år for alvor markeret et gennembrud for markedsrenteprodukter. 8 mia. kr. er der indbetalt til disse produkter i første halvdel af 2006. Det er en markant vækst på 80 pct. i forhold til sidste år. Danskerne har taget markedsrenteprodukterne til sig. Men selv om væksten er stor for markedsrenteprodukterne, er det stadig de traditionelle gennemsnitsrenteprodukter, der dominerer markedet. Og det vil de gøre mange år frem. Det skyldes ganske enkelt, at de er populære. Mange af de overenskomstbaserede ordninger foretrækker den solidaritet og risikoudjævning mellem kunderne, som gennemsnitsrenteprodukterne er udtryk for. Produktet er på sin vis også enkelt at formidle og forstå. Det er givet, hvor meget hvert medlem betaler ind, og hvert medlem får mindst det ud, der er garanteret. Desuden får man en jævn og stabil udvikling af pensionen. Udfordringen kommer, hvis man i detaljer ønsker at forstå pensionsteknikken altså hvordan udjævningen og stabiliteten sikres. Forsikring & Pension introducerer på dette årsmøde en række initiativer, som skal gøre pensionsordningerne mere gennemskuelige. Vi vil lægge mange kræfter i, at det lykkes. Men den omfordeling efter solidariske principper, som foregår, er nu engang vanskelig at gennemskue. Men kan vi forsvare noget, der er svært at forklare når nu vi prædiker åbenhed? Ja, netop i denne sag er det vigtigt at gå mod strømmen og stå vagt om gennemsnitsrenteprincippets væsen. Det er en vare, vi har solgt i mange år, og det er en vare, som mange stadig vælger. Produkterne bygger på et solidarisk risikofællesskab for alle de forsikrede. Det betyder også solidaritet mellem nye og gamle kunder, der har glæde af hinanden. For eksempel sikrer nye unge kunder, at pensionsselskabet altid kan have en langsigtet investeringshorisont.
Forsikring & Pension Side 3 Risikoen både for et langt liv og for tilfældige udsving i markedsafkastet udjævnes over tid og mellem de forsikrede. Denne udjævning er ikke let at gøre gennemsigtig. Derfor har myndighederne også sat regler for, hvor stor omfordelingen må være, og Finanstilsynet er der for at føre kontrol med, at alt går rimeligt for sig. Vi vil gerne forbedre kundernes forståelse for, hvordan de fælles reserver bruges til at give en jævn og stabil pension, og vi tager også initiativer til det i dag. Vores forslag giver bedre forbrugeroplysning og bedre indblik i pengenes vej fra kollektivet til den enkeltes pension. Vores initiativer er skabt i respekt for og ikke ved at afskaffe produktets kollektive, solidariske og udjævnende egenskaber. Parallelt med princippet om åbenhed løber princippet om valgfrihed. I dag har kunderne et reelt valg. De kan vælge mellem gennemsnitsrente og markedsrente. Kunderne har mulighed for enten individuelt eller som kollektiv at vælge markedsrenteprincippet frem for gennemsnitsrenteprincippet. Hvis vi for at opnå større gennemsigtighed og i individualismens navn afskaffede gennemsnitsrenteprodukternes kollektive og udjævnende egenskaber, så afskaffede vi i realiteten produktet. Dermed ville en central del af valgfriheden forsvinde, for så eksisterede den valgmulighed ikke længere. Så ville der kun være markedsrenteprodukter. Så enkelt kan det siges. Det handler om to forskellige produkter med forskellige styrker og svagheder. Der skal være plads til dem begge. Terror også en virkelighed for forsikring Et andet emne med relation til forsikringserhvervets styrke er frygten for terror og spørgsmålet om, hvordan forsikringer kan og skal dække. Efter 11. september kontaktede F&P regeringen, Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. Den nye verdensorden viste med al ønskelig tydelighed, at genforsikringen på skadesområdet ikke rakte, hvis en meget stor terrorbegivenhed måtte ramme Danmark. Efter samtaler med ministerierne stod det klart, at i tilfælde af en meget stor terrorbegivenhed i Danmark ville selskaberne være i en alvorlig klemme. Dels kan enkelte selskaber gå konkurs, hvilket vil medføre, at kunderne ikke får deres erstatninger, dels kan den helt store terrorskade så at sige lægge erhvervet ned. Vi har været glade for den forståelse, Finanstilsynet, ministeriet og ministeren har vist for, hvad terror kan betyde for branchen.
Forsikring & Pension Side 4 Jeg skal ikke trætte forsamlingen med lange udredninger om det igangværende udvalgsarbejde. Det ville sikkert også være i strid med den fortrolighed, som må herske omkring et sådant arbejde, hvis man skal nå gode resultater. Vi ser i branchen frem til en snarlig afslutning på arbejdet, som skaber fuld klarhed over selskabernes lovmæssige ansvar især med hensyn til arbejdsskadeforsikringen. Om noget handler det her om en fælles interesse i, at netop vi har styrken til at være der for den enkelte, hvis det værst tænkelige skulle ske. Når EU giver branchen særlige udfordringer Som andre erhverv fungerer forsikringserhvervet i stigende grad i en global verden. Danske pensionspenge investeres i dag over hele verden, ligesom udenlandske investorer spiller en større og større rolle for danske virksomheder. Det indre marked for finansielle tjenester er en realitet. Udenlandske koncerner er aktive på det danske forsikringsmarked, og flere står på spring konkurrencen er hård. Forsikringserhvervet er i dag både et importkonkurrerende erhverv og et eksporterhverv. Især i forhold til det nordiske marked bliver integrationen stadig tydeligere. Pensionsmarkedet er på grund af skattereglerne stadig lokalt afgrænset. En dom, der er undervejs ved EU-domstolen, vil måske snart gøre en ende på det. I forhold til konkurrencen vil de danske pensionsselskaber tage denne udfordring med sindsro. Men det er vigtigt, at grundelementerne i det danske pensionssystem bevares uanset dommens udfald. Vi er trygge ved og meget interesseret i, at pensionsmarkedet bliver mere globalt. I den proces er det vigtigt at bevare incitamentet til at spare op til pensionisttilværelsen, ligesom vi selvfølgelig skal bidrage til statens husholdningsbudget. Der er i dag en balance, hvor pensionsbeskatningen giver et passende incitament til at udbygge de private pensionsordninger enten kollektivt eller individuelt samtidig med at pensionsbeskatningen bidrager rimeligt til finansiering af de offentlige udgifter. Denne balance skal bevares, så det velfungerende danske pensionssystem ikke bliver ødelagt af at blive åbnet over for udenlandske aktører. Velfærd private forsikringer som et supplement Forsikringserhvervets adelsmærke er at være leverandør af tryghed til danske borgere og virksomheder. Det økonomiske sikkerhedsnet, som forsikringsdækningen udspænder, giver ikke alene bedre nattesøvn, det betyder også, at borgere og virksomheder tør løbe økonomiske risici, som de ellers ville holde sig fra. Det sætter gang i samfundshjulene. Det betyder større økonomisk vækst. Tryghed og velfærd hænger uadskilleligt sammen. Velfærd kalder vi det, når der ikke alene er tryghed for dig selv, men også for naboen. Når der er nogen, der spænder et sikkerhedsnet ud
Forsikring & Pension Side 5 for dem, det går galt for. Tryghed gennem forsikring skaber derfor supplement til offentlig velfærd. Når forsikring er udbredt til mange, giver det velfærd. Det er velfærd, at vi ikke behøver at være bange i hvert fald ikke i økonomisk forstand for, at huset brænder, eller taget blæser af. Vi ved, at skaden bliver dækket, hvis vi er forsikret. Det er også velfærd, at en stigende andel af de ældre kan se en tryg alderdom i møde, fordi pensionsopsparingen sikrer dem en god økonomi. Velfærd og forsikring er altså ikke et enten eller, men et både og. Velfærdskommissionen gjorde et flot stykke arbejde, men den politiske modtagelse var en skuffelse. Det havde været oplagt at drøfte de muligheder, der er i et stærkere samspil mellem offentlig og privat forsikring. Vi var skuffede, ikke på egne vegne private velfærdsforsikringer kommer uanset hvad men vi var skuffede, fordi det ganske enkelt er sund politisk fornuft at sammentænke det private og det offentlige og så arbejde på en styret udvikling af private forsikringer som et supplement til de offentlige ydelser. Hvis privat forsikring skal bidrage til velfærdsudviklingen, sker det bedst i et partnerskab med det offentlige. Der skal være fornuftige rammer og en fornuftig regulering, så alle borgere både bidrager og kan opnå en rimelig dækning. En udvikling styret af markedskræfterne alene kan komme på kollisionskurs med velfærdstanken. Derfor bør den styrede udvikling gennem partnerskabsløsninger have en chance. Vi er parat, når der måtte blive kaldt på os. Administrative byrder Regeringen har lovet erhvervslivet færre administrative byrder. Vi må være ærlige og sige, at set fra vores stol holder det hårdt med at få øje på resultaterne. Det er ærgerligt, ikke mindst i lyset af, at flere af de ændringer, vi kunne ønske os, i sidste ende, også er til gavn for forbrugerne. Og når vi ser lidt frem, kan vi godt få øje på en række muligheder for, at byrderne på det finansielle område vil stige mere. Nemkonto til erhvervslivet Nemkonto til erhvervslivet er et oplagt eksempel på noget, der kunne fjerne flere administrative byrder på en gang. Forsikrings- og pensionsbranchen udbetaler hvert år mange penge til danskerne. Omkring to mio. private forsikringskunder deler 20 mia. erstatningskroner, og på pensionsområdet taler vi om, at kunderne får udbetalt godt 50 mia. kr. om året. Derfor er det åbenlyst, at adgangen til Nemkonto vil være en stor administrativ lettelse: ikke mere bøvl med at ajourføre folks kontooplysninger ikke mere bøvl med at udskrive checks, som kunderne efterfølgende skal i banken for at indløse direkte betjening, direkte betaling mere effektive selskaber, lavere omkostninger og mere tilfredse kunder.
Forsikring & Pension Side 6 Vi har tilmed lidt konservativt vurderet vores umiddelbare gevinster til at være på omkring 100 mio. kr. om året. Det vil være en stor fordel for kunderne, og vi kan efter bedste overbevisning ikke finde ét reelt argument imod. Derfor har det også været opmuntrende at følge Venstres erhvervspolitiske ordfører her på det seneste det tænder et lille lys i mørket. Og ministeren må ikke være i tvivl om, at Nemkonto står højt på vores ønskeseddel for 2007. Både for vores egen skyld, men faktisk lige så meget for kundernes skyld. Videregivelse af kundeoplysninger På samme måde kan vi undre os over reglerne for videregivelse af kundeoplysninger. Det er vist ikke en hemmelighed for nogen her i salen, at vi i Danmark har de mest restriktive, komplicerede og bureaukratiske regler om behandling og videregivelse af person- og kundeoplysninger i den finansielle sektor. Vi er i erhvervet helt enige i, at fortrolige oplysninger ikke må videregives uden videre til alle og enhver. Der skal være rimelige krav om beskyttelse mod misbrug af oplysninger til markedsføring. Det er til gengæld svært for os og for vores pensionskunder at forstå, at god, saglig rådgivning forhindres af videregivelsesreglerne. Pensions- og forsikringsselskaberne oplever ofte, at en igangværende rådgivning må stoppe, fordi der mangler et samtykke. Det er svært at forklare kunden, og det er ikke i kundens egen interesse. Det er simpelthen ikke forbrugervenligt og indebærer administrative procedurer og byrder, som er unødvendige. Værst af alt forhindrer det nogle kunder i at opnå en meningsfuld dialog med deres pensionsinstitut eller forsikringsselskab om vigtige valg. Ønskesedlen til ministeren for 2007 indeholder derfor også en fornuftig lempelse af reglerne om videregivelse af kundeoplysninger. Igen selvfølgelig til vores egen fordel, men også, fordi det er en stor fordel for kunderne. Informationsbekendtgørelsen/bindinger i EU-lovgivningen. Til gengæld vil der ikke være ét ord om informationsbekendtgørelsen på årets ønskeseddel. Her vil vi gerne kvittere for den forståelse, der har været hos myndigheder og forbrugerrepræsentanter. Der har været enighed om, at forsikringskunderne ikke længere skal besværes med unødvendig detaljeret og kompliceret information. Den nye bekendtgørelse åbner muligheder for at målrette informationer til kunden, når der er brug for det. Det betyder, at vi ikke længere skal sende alting hele tiden, men i langt højere grad kan henvise til vores hjemmesider. Der vil være adgang til præcis lige så meget informa-
Forsikring & Pension Side 7 tion som tidligere, det vil bare blive lettere og mere overskueligt at orientere sig i det mest relevante. Desværre er EU-reguleringen på området ikke fulgt med den danske udvikling. Men vi er klar til at arbejde for en modernisering af de europæiske informationskrav sammen med de danske myndigheder og vores europæiske søsterorganisationer. Forbrugerne Jeg har flere gange i min tale været inde på forbrugernes behov. Der findes i den daglige politiske debat mange holdninger til og mange patenter på, hvad forbrugerne ønsker, mener og tror om forsikringer og pensioner. Informationsbekendtgørelsen, som jeg netop har beskrevet, har ligget som en spændetrøje over branchen i mange år. Forbrugerpatentet lød dengang på, at alle skal vide alt, og jo flere informationer, desto bedre. Heldigvis har holdningen ændret sig, og de fleste kan i dag godt se fornuften i at give kunderne informationerne i mindre bidder. I foråret var Konkurrencerådet ude med sin redegørelse, der blandt andet konkluderede, at forbrugeren ikke interesserer sig nok for forsikringer. Tidligere på efteråret lancerede ministeren et nyt Penge- og Pensionspanel, som blandt andet er en afløser for Pensionsmarkedsrådet. Panelet skal fokusere på forbrugerforhold med saglig information og tests. Vi har også været inviteret til Rundbordssamtaler hos Finanstilsynet for at drøfte forbrugerforhold. Forbrugerne er ombejlede. Vi er enige med ministeren i, at der er en opgave, der skal løftes. Vore egne undersøgelser viser, at forbrugeren synes, det er svært at forstå forsikring og pension. Men de samme undersøgelser viser også, at der rent faktisk er stor tillid til de informationer, man som kunde modtager fra sit selskab. Endelig kan vi også observere en klar sammenhæng mellem folks viden og deres holdning til branchen. Jo mere man ved og forstår, jo mere positiv er man over for branchen som helhed. Desværre kan vi konstatere, at folk må vide for lidt om os. For vores analyser viser også, at holdningen til branchen er lunken. Åbenhed og gennemsigtighed Det vil vi gerne lave om på, og årsmødet i dag skulle gerne give sit bidrag til en samlet bedre forståelse for branchen.
Forsikring & Pension Side 8 Vi præsenterer nemlig ikke færre end 18 initiativer, der handler om åbenhed og gennemsigtighed. Nogle er helt nye, andre er bedre versioner af noget, vi har i forvejen, og atter andre er en reminder om noget, der for nylig er gennemført. Men fælles for initiativerne er, at de alle er gennemført i vores egen interesse for at styrke åbenhed og gennemsigtighed i branchen. Den største nyskabelse ligger på pensionsområdet. Her har vi kastet os ud i den svære balance at forsøge at gøre det meget komplekse forståeligt. Nogle steder er det lykkedes så godt, at jeg tror, forbrugeren vil opleve reel åbenhed og gennemsigtighed. Jeg tænker her på de forskellige hjemmesideinitiativer og mulighederne for at flytte sine pensionsordninger. Men andre steder er der et stykke vej at gå endnu. Spørgsmål om omkostninger, depotrente og kollektivt bonuspotentiale er ikke let forståeligt for ret mange. Alligevel gør vi forsøget her i dag, og demonstrerer vores vilje til åbenhed også på disse områder. Men vi må nok erkende, at det i de første faser, på dette område, vil være en åbenhed, der er rettet mod embedsværket, eksperterne og de dygtige erhvervsjournalister. Initiativerne vil blive udførligt præsenteret af F&P's nye formand, adm. direktør i Tryg Stine Bosse og adm. direktør i F&P Per Bremer Rasmussen. Til sidst vil jeg gerne sig tak til alle vores samarbejdspartnere i det forgangne år. Jeg stopper som formand i branchen, men det er med stor glæde, at jeg giver stafetten videre til Stine. Der er grøde i branchen der er noget godt på vej.